home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
26 Sep 2024, 21:54 Kenitho Challenges The real SAF Challenge
24 Sep 2024, 14:27 Broen13 Omklædning... Underlige ting
09 Sep 2024, 20:59 Bubbles Blogs #4 - FC Balzers & Liec...
02 Sep 2024, 15:06 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
25 Aug 2024, 23:01 Nephilim Skadestuen FFP Fejl?
21 Aug 2024, 15:58 rheya Blogs "Ålleren" tilbage i Su...
25 Jul 2024, 08:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
Antal Registrerede Brugere: 23425
  0 Brugere, 808 Gæster Online.

Indlæg: 1132878 over 31375 Emner
Nyeste Bruger: diazkeira740
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
0 Brugere og 11 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 Udprint
Forfatter Emne: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?  (Læst 14809 gange)
MrMaar
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #15: 05 Mar 2009, 21:06 »

Tak for opbakningen, jeg har forsøgt at tage kritiken omkring layout til mig, men kom endelig med konkrete forslag til forbedringer. Here goes:

Næsby Lever op til forventningerne med en pligtsejr

Stiftens sportsjournalist, Leif Rasmussen, fortrød ikke turen til Vejen denne fredag aften. Der var sportsuge i Vejen og som altid havde de indkaldt et divisions hold til en opvisningskamp.
”På en smuk fredag sommeraften fik MrMaar en næste lige så smuk debut. Det var dejligt at se den offensive formation han har valgt og som han senere fortalte mig vil være holdets  standardformation. MrMaar har endnu ikke foretaget nogen ændringer i spillertruppen, men han har vist også haft rigeligt at se til med trænerstaben!” Som Leif Rasmussen skrev dagen efter.


MrMaar har altså valgt en offensiv 442 med to AM på kanterne. Modigt af et hold der forventes at skulle kæmpe for en midterplacering. Efter kampen fortalte MrMaar at han var  ”of the school of scoring one more than the opponent” som det hedder på engelsk. Han fortalte også  at han var startet på danskundervisning for at tilpasse sig omgivelserne frem for omvendt.

MrMaar var tydeligvis ude efter og se hvad spillertruppen havde at byde på, for  han skiftede hele holdet ud i pausen, bortset fra Salih Kaya, som blev kampens spiller.  Begge halvlege endte 2-0 til Næsby, så en sikker 4-0 sejr i MrMaar's debut for klubben.

Eneste malurt i bægret for MrMaar var den skade som Lars Jørgensen måtte udgå med. Han er en af de spillere som må forventes at være en del af stammen i holdet, da han er  en af de bedste spiller på holdet og som AM RC er vigtig i den offensive formation. Lars Jørgensen forventes at være ude i ca. 3 uger ifølge den nyansatte svenske fys, Johan Sandberg, så han burde være klar til sæsonpræmieren mod AaB II d. 9.  August.

På trods af det gode resultat, må MrMaar have følt at han ikke fik set nok, da han dagen efter ringer rundt til 6 af Næsby's lokalrivaler for både at hilse på de andre trænere og for at arrangere træningskampe mod alle holdene. Onde tunger i Næsby området bemærkede at MrMaar åbenbart ikke havde modet til at indbyde ligarivalerne fra FC Fyn og OB II, samt heller ikke 1. holdet fra moderklubben OB. Men måske vil han bare holde sine konkurrenter ”in the dark” som han udtrykker det.
« Seneste Redigering: 05 Mar 2009, 22:03 af MrMaar » Logged

MrMaar
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #16: 05 Mar 2009, 21:28 »

MrMaar: Everybody is welcome!

I et åbenhjertigt interview med Stiftens Leif Rasmussen, lukker MrMaar virkelig op for posen.

”Alle velkomne i Næsby. Det vil jeg gerne slå helt fast fra start. Vi er en lille klub uden noget budget til løn eller spillerindkøb. Og som vi siger i England ”beggars can't be choosers”. Derfor må vi tiltrække så mange gode spillere som muligt, uden at lokke med cool cash.

Det vi kan tilbyde her i Næsby, er en åben og venskabelig klub, hvor alle taler med alle og omgangsformen er familiær og afslappet.

Det betyder ikke at der går ”blå stue” i den til træning og at vi ikke kan skrue bissen på til kamp. Vi vil have vindertyper og folk med engagement og drive, men det må være lysten der driver værket, når vi er oppe imod hold som FC Fyn , som kan tilbyde lønninger på op til DKK5.500 om ugen.

Jeg kan ikke love noget om spilletid, da jeg ikke ved om jeg kan tiltrække en bedre spiller til en bestemt position ugen efter og jeg vil ALTID stille med stærkeste opstilling.  Til gengæld går det jo begge veje, da ingen er på kontrakt og derfor frit kan gå, hvis Chelsea eller Barcelona ringer!

Det er min ambition at vi hurtigt vil skabe nogle resultater, som vil motivere folk til at blive i klubben, selvom en konkurrent kan love penge for at spille. Hvis det lykkes satser jeg på at vi kan tiltrække flere tilskuere og sponsorer, så vi inden for få år som minimum kan blive en semi professionel klub.

Der kan ikke hærske nogen tvivl om min motivation for at opnå dette, da jeg jo også selv knokler ulønnet for Næsby Boldklub!”
Logged

MrMaar
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #17: 05 Mar 2009, 22:02 »

Ny bane, ny sejr, nye spillere?

MrMaar vil åbenbart have god plads til at spille hans lovede offensive fodbold. I hvert fald er banen på Næsby Stadion udvidet til de maksimale 104 x 67 meter.

Heldigvis påvirkede det ikke MrMaars forberedelser, da næste kamp varude mod Bramming, hvilket burde være en sikker sejr.
Simon Stasiak med et eksempel på hvorfor han blev kåret som kampens spiller

MrMaar fortsatte stilen med stort set samme opstilling og som forventet førte Næsby også ved pausen. Et hurtigt mål efter 3 minutter, et selvmål efter 16 minutter, samt et dejligt langskud af Simon Stasiak efter 24 minutter, gav Næsby en sikker 3-0 føring inden MrMaar kunne byde på ægte engelsk pausete.

MrMaar holder fast i at skifte næsten alle ud i pausen, hvilket måske ikke var så smart denne gang, i hvert fald gik dampen af Næsby og 2. halvleg var en kedelig 0-0 affære. Dette kom bag på mange, da man efter udmeldingen fra MrMaar om, at alle spillere var velkomne i Næsby, burde forvente en præstation fra de nuværensede spillere, der kunne give dem en stjerne i MrMaars bog.

Simon Stasiak blev fortjent kampens spiller, efter en god indsats, der blev kronet med et smukt langskud. Simon Stasiak er i øvrigt søn af det gamle Næsby ikon Rene Stasiak, som stadig har sin gang i klubben.

Der bliver spændende at se, om MrMaar og Næsby kan fortsætte de fine resultater når næste kamp er mod 1. Divisions klubben Køge. MrMaar har i øvrigt meddelt at både han og Knud Sørensen tager til Trial Day for at lede efter forstærkninger til Næsby. Måske vi snart ser MrMaars første spillerhandel, nu er transfervinduet i hvert fald åbent!!
« Seneste Redigering: 08 Mar 2009, 12:46 af MrMaar » Logged

cjensen94
Gæst
 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #18: 06 Mar 2009, 19:12 »

Godt layout i forhold til før:)
Logged

MrMaar
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #19: 07 Mar 2009, 19:14 »

Godt layout i forhold til før:)

Taktak  Wink Jeg prøver også, men det er også med at finde nogle relevante billeder. Hvad vil folk helst have, screendumps fra spillet eller rigtige fotos af spillerne?
Logged

Sykkelfan 1000
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #20: 07 Mar 2009, 19:21 »

Fin update MrMaar og som cjensen94 siger: God layout i forhold til tidligere updates. Det bliver spændende, at se hvad du kan føre Næsby til.

Men når du indsætter billeder, så skal du huske at have et mellemrom i billede koden. Den skal se sådan ud:

Kode:
[img ]http://i578.photobucket.com/albums/ss228/MrMaar/DSC_0007-1.jpg[/img]

Vidst ikke så bliver billedet meget strukket ud Wink

Ser fram til, at høre mere fra Næsby Wink
Logged


MrMaar
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #21: 08 Mar 2009, 12:47 »

Men når du indsætter billeder, så skal du huske at have et mellemrom i billede koden. Den skal se sådan ud:

Kode:
[img ]http://i578.photobucket.com/albums/ss228/MrMaar/DSC_0007-1.jpg[/img]

Mange tak for tipet. Jeg kunne simpelthen ikke forstå hvorfor billedet så sådan ud.
Logged

cjensen94
Gæst
 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #22: 08 Mar 2009, 16:36 »

Hvornår kan man forvente ny update?Smiley
Logged

MrMaar
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #23: 08 Mar 2009, 17:36 »

Næsby udspillet af Køge


Dommen var klar i onsdagsudgaven af Fyens Stiftstidende. Det var sportsredaktøren Niels Abildtrup selv, der afsagde dommen:


"MrMaar og Næsby fik ikke den bedste start på juli, da de blev udspillet hjemme på Næsby Stadion af Køge. Næsby skal være taknemmelige for, at nederlaget blev begrænset til 1-2. Køge sad totalt på kampen og burde have vundet med 2 eller 3 mål. Næsby havde kun 1 skud på mål, men det var altså nok for Næsby og de var kun 10 minutter fra at redde sig uafgjort. Hvis det var sket, ville der være tale om et tyveri, der ville få de stjålne guldhorn til at ligne et simpelt butikstyveri!"

Hardcore Næsby fans har beskyldt journalisten for at være berusset under kampen og derfor uretfærdig i sin bedømmelse, men de fleste mener dog, at MrMaar snart må vise handling og skaffe nogle nye spillere til klubben.
MrMaar har meddelt at både han selv og legenden Knud Sørensen tager til Tønder til Danish Trial Day, så måske det vil medføre de ønskede "signings".

Dette skulle vise sig at holde stik. MrMaar bød på disse 8 spillere fra Trial Day, som alle var på fri transfer fra deres tidligere klub.
1. Casper Pedersen, DRC, 22 år, AaB,
2. Alban Shipshani, ST, 20 år, B93,
3. Kasper Kalule, AMRL, 22 år, FC Amager,
4. Jacob Nordstrøm, AMRC FC, 19 år, AaB,
5. Casper Holmegaard, DLC, 17 år, Brabrand,
6. Miki Kjeldsen, ST, 19 år, Herfølge
7. Mathias Potoker, DC, 20 år, Silkeborg
8. Morten Wøhlke, DC, 23 år, SønderjyskE

Ud af de 8 fik han kontrakt med 5 første og alle blev varmt modtaget af klubbens fans.

Desuden hentede MrMaar Jesper Bengtson fra lokalrivalerne i Otterup. Jesper Bengtson, AML, 29 år, må regnes for at være i sin karrieres efterår, men han er en gammel fan favorit i Næsby og MrMaar har tydeligvis været ude efter, både at forstærke holdet og please klubbens fans.


Jesper Bengtson spillede sidst i Næsby fra 2001 til 2007 og nåede en enkelt sæson for Otterup inden han altså kom retur.

MrMaar har også annonceret efter en ny træner og assistent træner. Rygter vil vide at han ikke lykkedes at stjæle Blokhus FC's målmandstræner Claus Ottesen, men han skulle være tæt på at hente Thomas Gaardsø til som træner.

I den sidste træningskamp som var planlagt inden MrMaar selv kom til roret, lykkedes  det MrMaar at få 1-1 hjemme mod HIK fra 2. Div. Øst. Uafgjort var et rimeligt resultat efter manges mening. Næsby havde flest afslutninger, men HIK havde mere præcision i deres skud, så 1-1 var ”fair enough” som MrMaar sagde efter kampen. Martin Koordt scorede Næsbys eneste mål og blev kåret til man of the match.
Logged

MrMaar
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #24: 08 Mar 2009, 20:20 »

Afrunding af sæsonoptakten for Næsby

Vi skriver onsdag d. 6. august og Fyens Stiftstidende bringer en helsidesartikel om sæsonforberedelsern e i de forskellige fynske divisionsklubber. Artiklen bringer de spillerhandler etc som er sket den sidste måned.

Om Næsby står der følgende:
Den største negative overraskelse gennem den sidste måned, må helt klart være afgangen af Martin Koordt til Søllerød-Vedbæk. For en måned siden skrev om kampen mod HIK, hvor han sikrede Næsby uafgjort og blev man of the match, men nu er han altså fortid i Næsby. Det kan ikke være et penge issue, da han også er amatør i sin nye klub. Nogle taler om dårlig kemi mellem MrMaar og Koordt, men ifølge vores kilder, var det familien Koordt der ønskede at flytte til Sjælland.


Som forstærkning har de hentet 3 spillere:
Jarl Rosenlykke, D WB M R, 25 år,  Holbæk
Anders Fosgaard, D WB M L, 24 år, Avarta
Morten Hyldgaard, GK, 30, AGF

Alle 3 forventes at være en fast del af startopstillingen og selvom Hyldgård ikke er nogen vårhare, så bringer han international erfaring fra Coventry, Scunthorpe,  Hibernian, og Luton. Hans sidste stop inden Næsby var AGF, hvor han nåede at få nogle kampe på førsteholdet.

Disse forstærkninger er også et tegn på den kvalitet de 2 scouts Ole og Allan Hansen har bidraget med. Alle 3 spillere er nogen de har fundet frem til for MrMaar.

Af yderligere forstærkninger til trænerstaben har Næsby hentet Thomas Gaardsøe som træner og englænderen Robert Graves som assistent træner. Gaardsøe har erfaring som spiller fra Ipswich og West Brom, inden han kom hjem til AaB igen og havde en sæson som spiller og ungdomstræner.
Vi har ikke været i stand til at indhente information om Robert Graves og han har ikke tidligere haft job som træner på højt niveau.
Resultatmæssigt har det været lidt blandet for Næsby, i de sidste kampe op til sæsonpræmieren i den kommende weekend. Et 0-1 nederlag i Horsens er fint, hvis modstanderen er den gule fare fra AC, men ikke når det er FC Horsens fra Jyllandsserien! Og et nederlag hjemme på 1-2 mod B1913 fra Danmarksserien er altså heller ikke godt nok, selvom lokalopgør kan være en svær størelse.
Så blev der strammet op i Næsbys forsvar og man vandt hjemme 2-0 over B1909, 5-0 over Korup og 4-0 over Søhus. Fine resultater, men alle hold som man forventer Næsby har styr på hjemme på Næsby Stadion.
Efter de 3 kampe og med udsigt til walkovers mod TPI og Otterup, kunne mistænke MrMaar for at have gang i moralopbygende kampagne op til sæsonpræmieren hjemme mod AaB II.  Uanset hvad, så er det begrænset hvor meget moral man får opbygget af 2-1 hjemme over  Tarup-Paarup Idrætsforening fra Serie 1 og 1-1 hjemme mod Otterup fra Danmarksserien!

Det kan med andre ord blive både en dreng og en pige for Næsby, både i sæsonpræmieren mod AaBII og generelt i den kommende sæson. Vi skal nok følge ambitiøse MrMaar og Næsby i tiden fremover.
Logged

cjensen94
Gæst
 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #25: 08 Mar 2009, 21:52 »

Fine updates, dog synes jeg det er dumt at dumpe 2 updates lige efter hinanden
Logged

MrMaar
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #26: 09 Mar 2009, 13:04 »

Fine updates, dog synes jeg det er dumt at dumpe 2 updates lige efter hinanden

Good point! Selvom min tid til at skrive ofte kommer i klumper, kan jeg jo godt gemme det ene indlæg til senere. Hvor længe må der gå mellem hvert indlæg hvis man ikke skal miste de trofaste læsere?
Logged

cjensen94
Gæst
 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #27: 09 Mar 2009, 15:08 »

Vil personligt mene at der skal gå 2 timer, så man lige kan få råd eller andet:)
Logged

MrMaar
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #28: 10 Mar 2009, 22:09 »

Så ruller 2. divisions bolden for alvor

MrMaar havde sikkert håbet på en lettere modstander i sin første kamp på Næsby Stadion, men turneringsudvalget hos DBU havde trukket AaBII op af hatten til ham.

AaBII stillede med spillere som Caca, Kasper Povlsen og Patrick Kristensen, i offensive, altså  spillere til en samlet værdi af mere end DKK 10 M., mod Næsbys amatører.
Tilgengæld var AaBII's defensiv præget af en del ungdomsspillere, bl.a. den kun 16 år gamle målmand Thomas Nielsen.

Det blev en jævnbyrdig affære og uafgjorte havde måske været et mere rimeligt resultat, men i det 70. minut  bygger AaBII spillet op i venstre siden. Dalsgaard forsøger  at finde Caca med en direkte aflevering i føderne. Bolden opsnappes af Næsbys Salit Kaya der spiller den ligefrem til  Palmø, der spiller den ud til Bengtsson på venstrekanten. Bengtsson slår den ind i feltet til Nordstrøm, som læger den flat tilbage til Kaya der har fortsat sit løb fremad og efter 1 træk hugger han den op i venstrehjørne udenfor den ungemålmands rækkevide.

AaBII satte pres på resten af kampen med Næsby red stormen og MrMaar startede  på denne måde sin Næsby karriere med 3 point og tilfredse fans!

MrMaar kommer ned på jorden igen


Allerede 4 dage efter var Næsby i kamp igen. Ude mod Lundtofte i pokalturneringen. Bestyrelsen havde gjort det klart for MrMaar at de forventede som minimum at nå til 2. runde af turneringen. MrMaar så også en mulighed for at tjene nogle gode penge ved at komme langt i denne turnering.

Skæbnen ville det dog anderledes. Efter en jævnt kedelig førstehalvleg gav Lundtoften bolden op efter pausen. 45 sekunder senere må Hyldgaard fiske bolden ud af eget net. Offsiden fælden kikser og Møller er helt alene med målmanden. Hyldgaard laver en refleksredning, men returbolden ryger ud til en fri Lundtoftespiller der med en flad inderside let kan placere bolden ved den ene stolpe.

En sand chokstart af Lundtofte og Næsby måtte intensivere presset. 15 minutter senere er der gevinst. Nordstrøm lægger bolden ind i midten af feltet hvor Chris Hansen stiger til vejrs og header sikkert bolden i kassen. Herefter sætter Næsby sig på kampen og har flere god forsøg. Men som det ofte sker i den slags kampe tidligt i sæsonen, følger heldet ikke spillet og i det 83. minut får Lundtofte hjørne. Selvom Næsby er klart i overtal lykkes det Husted at komme højest og scorer til resultatet 2-1.

Efterfølgende gik der rygter om, at MrMaar smed med testellet og sparkede til drikkedunkene, så det fløj om ørerne på spillerne. Ingen tvivl om, at alle de forventninger der allerede er blevet bygget omkring MrMaar og Næsby har lidt et ordentligt knæk. Nu skal MrMaar opnå en god placering i ligaen, hvis han vil gøre forhåbning om at forlænge aftalen med Næsby.


Logged

Brodtgaard
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: LLM i Danmark, hvor langt når Næsby?
« Svar #29: 11 Mar 2009, 10:21 »

Glimrende blog. Det er altid spændende at høre om de små hold.
Jeg følger med fremover.
Logged


Put your hands down my pants, and I´ll bet you´ll feel nuts

Sider: 1 [2] 3 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010