[En trilogi] : A boyhood dream (10)

 

[Pepe]

Det tegner sig til at blive en rigtig god blog, da dit skriftlige niveau som altid er rigtig højt!
Fedt, at du har lavet egen mand, da det er nemmere at leve sig ind i det på den måde - både for os og for dig. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse, hvordan du håndterer udfordringen i at skrive fra tre forskellige vinkler. Glæder mig også til at se, hvor stor en karriere Cleiton kan få! KIU, Berendt!

[Berendt]

Andersfa123 - Tja, og jeg har kun hentet 3-4 spillere, hvor af ingen starter inde endnu... Og godt antallet af fejl bliver mindre og mindre...

Pepe - Takker, og tja, der er jo ingen grund til at gå ned i niveau..   Og ja, det lidt nemmere for alle, det var også en af grundene til at det blev en opdigtet spiller... Alternativer kunne være Keirrison eller en Eduardo Ratinho...
Og ja, det bliver nok der den endelig udfordring kommer til at være, men mon ikke det går... Tror selv på jeg kan klare det...

[ZaZZal]

Så fik jeg læst de seneste to updates igennem. Det er som sædvanligt højt niveau og det giver en god fornemmelse af nærvær når man læser dine blogs. Man lever sig virkelig ind i den måde du skriver på.

Kan rigtig godt lide opsætningen og dine billeder er fantastiske - elsker det sort/hvide tema, og de passer perfekt til indholdet i teksten.
Jeg glæder mig til at læse næste update, det kan næsten ikke blive bedre nu - men det har det jo en tendens til på mystisk vis altid at blive med dine blogs

[Philli]

Synes det er en rigtig god blog.
Glæder mig til at følge Cleitons karriere, kan slet ikke vente

[Berendt]

ZaZZal - det er på grund af folk som dig, man kun kan skuffe... Selvom man rammer et rigtigt højt niveau, ifølge jer læsere, forventer i et stadig højere nivaeu.. Efter månedens blog med Hoffenheim og Juventus, burde det da snart ikke være muligt... Men okay, I take the Challenges.
Er glad for du synes jeg at skriver både fangende og godt, og ja det er vigtigt at skabe nærvær med sine læsere når man skriver noget. Samtidig er det jo kun godt at du også kan lide opsætningen og synes også selv at den lidt stillede og stille sort/hvid passer godt til

Philli - godt at hører du kan lide den... hehe, og du bliver nok nød til at vente lidt endnu...

[Berendt]

∆ : Kapitel 3

Jeg følte, at jeg svigtede holdet. Jeg sad yderst på bænken på Godofredo Cruz, med armene overkors. Jeg var ikke omklædt, og havde fandens ondt i nakken.
Under sidste kamp, mod Duque de Caxias, havde jeg forstrukket nakken, og ifølge José Luiz Runco, vores holdlæge, skulle jeg have en pause på to uger! Som om jeg gad det.

Djalminha havde ellers haft stor tillid til mig, i de første fem kampe var jeg startet inde hver gang. En tillid, som jeg var meget opsat på at kvitterer så godt som muligt, og det synes jeg også jeg havde. I de fem kampe havde jeg lagt op til fem scoringer, og selv stået for en.
Holdet havde i alt scoret 18 mål, så man kan godt sige at jeg havde været afgørende for at vi havde sikret os videre kvalifikation i Rio de Janeiros Statsmesterskab. Jeg havde i hvert fald haft en fod direkte med i en tredjedel af vores scoringer.

Især mod Madureira havde jeg været overbevisende. Vi vandt 7-0, og jeg gjorde det til 5-0. Gonzalo Fierro smækkede bolden over feltet, og jeg tog et træk væk fra målet, og min direkte modstander, og vendte så rundt og skød første gang ned i det korte hjørne. Publikum sang for først gang mit navn, så højt at hele Rio de Janeiro må havde hørt det.

Inde på banen klarede drengene det fint. Vi var på forhånd stor favoritter mod Americano, og ikke uventet bragte Fábio Luciano os foran efter et kvarter. Det nåede også at blive både 2, og 3-0 før dommeren fløjtede til pausen.
Djalminha roste holdet for deres indstats, men heldigvis, for mig, valgte han at skifte Everton ud i pausen. Han havde spillet på min plads, som venstrekant, og havde åbenbart ikke gjort det godt nok. I stedet kom den tidligere Schalke-spiller Zé Roberto ind.

Andrade, vores assistenttræner gik ved siden af mig, da vi gik fra omklædningsrummet til bænken. ”Cleiton, du er savnet i dag”, sagde han lige før vi nåede ud af spillertunnellen. Han klappede mig på skulderen.

De vandt kampen 3-0.

∆ ∆ ∆

[DavidMadsen]

Super god update, endnu en gang
Jeg ville personligt gerne have at der var farver på billederne, når Brasilien og brasilianerne er så farverige.
Men det er selvfølgelig up til dig. KUTGW!

[Berendt]

DavidMadsen - Takker.. Hm, tja, det kan du have ret i, men samtidig synes jeg det er fedt at der er totalt farverige billeder der fjerne fokus fra teksten...

Men har overvejet det flere gange...

[ertolia]

Den her Blog er famde God .. KIU

[Berendt]

Ertolia - Hehe, takker... Sidder lige og ligger sidste hånd på næste update... er det noget i er klar til?

[Berendt]

∆ : Kapitel 4

”Ah é Edmundo!” - åh, det’ Edmundo, sang Vasco da Gamas fans, da Edmundos tonede frem på storskærmen. ”Ah é Edmundo!”
”Ah é assasino! Ah é assasino” - åh, det’ en morder, åh, det en morder, kom svaret fra vores fans.
Hadet mellem de to klubber har en lang og voldelig historie bag sig. Politiet var derfor mødt talstærkt frem til denne kamp, eller rettere militærpolitet. De var overalt ved Maracanã, til fods, i bil, til hest og i luften. Det var der en grund til.

Det var i dag nøjagtig tre måneder siden, at Germano Soares da Silva, en inkarneret Flamengo fan, og medlem af den voldelig fanfaktion, Torcida Jovem do Flamengo, var blevet dræbt af Vasco-fans.
Til et aftalt slagsmål mellem Torcida Jovem do Flamengo og Vascos voldelige fans, Forca Jovem do Vasco da Gama, var Flamengo-fansene i massivt undertal, og valgte at flygte. Det nåede 44-årige Germano Soares da Silva ikke, og efter at være blevet tævet med jernrør, baseball-bat og sten, blev han efterladt med blodet løbende ud af hovedet. Død. En anspændt stemning hang derfor over Maracanã.

Jeg spyttede mig i hånden, smurte det på støvlerne, slå korset tegn på brystkassen, og løb på banen til aftens semifinale i Statsmesterskaberne .
Efter fem minutter var tæt på at sende os foran. Vandinho fik tilkæmpet sig et frispark mellem sidelinjen og feltet, og jeg lagde bolden til rette. Med mit højreben ville jeg kunne lave et indadskruet skud, måske indlæg. Nej, jeg valgte en afslutning, og det kom bag på målmanden. Han kom i hvert fald forkert ud til den, og boksede ved siden af bolden, der i stedet ramte indersiden af stolpen, men i stedet for at gå i mål røg den ud af målet. Så fandens tæt på.

Ti minutter senere havde jeg chancen igen. Et hjørnespark bliver headet ud af feltet. Jeg sparkede til den første gang, og den havde helt sikkert også ramt målet, hvis ikke Diego Tardelli havde stået i vejen.
Det blev i stedet Gonzalo Fierro der bragte os foran efter en halv time. Et hårdt skud ned i det lange hjørne, og målmanden var chanceløs.

Kort efter pausen var det dog min tur til at have en fod med i et mål. Fierro slog bolden på tværs af feltet, hvor jeg helt alene let kunne tage den ned. Men i stedet for at skyde på mål, som de fleste nok ville gøre, valgte jeg at spille bolden hårdt langs kanten af det lille felt, hvor Vandinho iskoldt satte indersiden på, og så var vi foran 2-0.
Den stilling holdt resten af kampen. Vi var klar til finalen.

En stille nat ventede i Rio de Janeiro, for som det blev beskrevet i forbindelse med klubbens 85 års fødselsdag: "Når Flamengo vinder, er der mere kærlighed i bjergskråningernes slumhytter, mere sødme i gaderne, livet synger, sindene styrkes, manden arbejder mere og bedre, og børnene får gaver. Der kysses på arbejdspladserne og i haverne, for sjælen er i fred, er lykkelig!"

∆ ∆ ∆

[Inferno]

Abonnere du tilfældigvis på 90M? (:

[Berendt]

Inferno - nej, køber det bare når der er noget i det jeg kan bruge... Det var der så i sidste nummer...

[Inferno]

Inferno - nej, køber det bare når der er noget i det jeg kan bruge... Det var der så i sidste nummer...

Rigtig lækker artikel i bladet, den gav også mig meget inspiration (:

Har ikke læst andet end de to første spalter i sidste update, indtil videre, som jeg dog synes er lidt af et ripoff. Desværre.

[Berendt]

Kan give dig ret i at der er taget noget derfra, men det er kun oversættelserne i det første, så det med politiet, og informationerne om dødsfaldet... men det er jo sket i virkeligheden, så hvorfor skal det ikke nævnes i bloggen...

Og når det er de færreste danske sider der skriver om brasiliansk fodbold har mine kilder været meget begrænset...