home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 13:58:04 andersnomanni Blogkonkur... Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
Antal Registrerede Brugere: 23338
  0 Brugere, 468 Gæster Online.

Indlæg: 1132852 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: alliewillson
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  The Millers - Mestre 2017/2018
0 Brugere og 3 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 4 5 [6] 7 8 9 Udprint
Forfatter Emne: The Millers - Mestre 2017/2018  (Læst 31851 gange)
Bakko
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #75: 14 Apr 2009, 09:32 »

Rigtig spændende Blog Smiley
Logged

Youth-IG
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #76: 15 Apr 2009, 19:51 »

Det er korrekt, at de har deres kontorbygninger i Rotherham og de er startet der, men i mine øjne ser jeg dem som et Sheffield-hold, eftersom Rotherham ligger så tæt på Sheffield (4,7 mil) og det at de spiller på Don Valley..., men der er nok en del der uenige i min betragtning...


Du får nok et par ord med på vejen fra en glødende Rotherham fan, hvis du kalder hans klub for Sheffield-hold Opstemt
Men fair nok, virkelig fed blog mate
Logged

Københavns Ungdom - Hader Brøndby

Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #77: 21 Apr 2009, 19:44 »

29. juni 2014


Et forår med mange overskrifter
- men missionen lykkes!!!!

Foråret 2014 vil man aldrig glemme i den tidligere mini-put klub Rotherham United. Foråret blev yderst begivenhedsrig og så lykkes klubben at fuldføre deres primære mission.

Februar li’ ny formand

En af de største begivenheder var uden tvivl rokeringen i bestyrelseslokalern e. Efter lang tids interne forhandlinger, faldt brikkerne på plads i februar og bomben kunne springe. Tony Stewart, som har været med i hele perioden fra League Two til Premier League, er nu blevet erstattet af Giles Brearley. Et skifte som Tony Stewart ikke så med tilfredshed.

Planer aflyst
Udvidelse forude

Dagen efter Brearley overtog sædet var meldingen klar til Nobody. Samtlige eventuelle planer var kastet til side og evt. nye ønsker måtte drøftes på ny.

Det fik Nobody ud af busken med det samme og forhandlinger var yderst positive. Først blev det aftalt at klubbens træningsfaciliteter bliver opgraderet og sidst men ikke mindst vil Don Valley blive udvidet fra sit nuværende 25.000 til 37.500. Forbedringerne forventes færdige til september.

Ud over forhandlinger – så havde den nye formand også en ”gave” til Mr. Nobody. I stedet for et max på 11 staff-medarbejdere, er dette max nu sat op til 20. Dermed er der udsigt til at kunne have en optimal mandskabspleje.

Mange point-tab

I de resterende 14 kampe blev det ikke til mange smil på The Millers spillere, men trods det, så kunne spillerne gå fra banen i hovedparten af kampene med oprejst panden.

Spillerne gav sig alt hvad de kunne og dermed blev det også til Millers-mål i samtlige kampe. Desværre, kendetegnet for sæsonen, så kunne defensiven ikke matche de offensive kræfter de mødte. Dermed blev det kun til tre sejre ud af de fjorten kampe, men tre vigtige sejre, da det alle var over andre bundhold.

Derudover sluttede holdet med hjemme på Don Valley at hente 1-1 mod Manchester United. Et godt tegn mod den nye sæson.

Bedste placering ever

Til trods for den dårlige afslutning, så lad det være sagt med det samme. The Millers overlevede første sæson i Premier League og med 15. pladsen har klubben dermed fået deres bedste ligaplacering nogensinde.

Overlevelsen er dog primært sket ved fantastisk fight hjemme på Don Valley, mens det ude blot er blevet til 4 point via fire uafgjorte kampe.

Og årets resultat er et kæmpe boost for The Millers. Der var store bekymringer inden sæsonen omkring de unge spillere og deres formåen, men de klarede det og hvis holdet kan fastholdes og eventuelt forbedres bør det også blive til overlevelse næste sæson.

Årets tre profiler
Dentinho overtager støvlen

Dentinho – Rotherhams og hele Europas Superstriker. I 41 kampe fandt han netmaskerne hele 27 kampe. En præstation som har gjort ham til årets topscorer i Premier League med 25 mål i 38 kampe. Nummer to blev Birminghams Yannis Tafer med 23 mål, mens West Hams Dean Ashton på tredjepladsen scorede 19 mål.

Og ikke nok med hæderen i Premier League, så rakte de 25 mål også til den ”Gyldne Støvle” med 50 point, foran Yannis Tafer (46 pts.) og Keirrison (44 pts.).

Karlsson har igen i år været i særklasse. Med hans dødbringende frispark, at han konstant en trussel og i denne sæson blev det til hele 6 af slagsen. Totalt fik han scorede 8 mål. Ellers har han bidraget i høj stil med fight og gode afleveringer.

Raffalli er sæsonens tredje profil. Hans samspil med Dentinho er i særklasse og han vil være svær at erstatte, hvis det rigtige bud skulle komme. Det franske talent har været med i 19 mål i denne sæson og er det sidste Millers-spiller, som har sneget sig over et snit på 7.
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

Alfster
Blogmester
********

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #78: 21 Apr 2009, 20:08 »

Super updates og stort tillykke med din forbliven i premier league.

Så har du en sommerpause til at forstærke defensive. Skuffende at kompany var så ringe som du nævner.

Ser frem til at følge anden sæson i premier league.
Logged

Følg mine blogs:
Europa rundt med start i Ruhr området
BLOGMESTER 2020
Danske Landshold
BLOGMESTER 2021

Cencur
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #79: 21 Apr 2009, 21:01 »

Fabelagtigt - Alt for lækkert at læse om din vej imod toppen af Premier League.

Glæder mig til at se hvem du køber til at styrke et vaklende forsvar - Du skal gøre noget ved dine screenshots, her ved mig er de sindsygt små og ikke til at læse overhovedet.
Logged

"I can resist everything except temptation."
- Igennem ild og vand for Brøndby IF.

Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #80: 23 Apr 2009, 08:36 »

Tak skal i have Alfster og Cencur Smiley

Ja, der foregår skarpe forhandlinger med forsvarsspillere..., men transfervinduet er tæt på afslutning... Forseglede Læber

Ja, kan godt se - at der er gået et eller andet helt galt med mine screenshots...har ellers gjort som jeg plejer, men der må været gået et eller andet galt i mine upload hos imageshack... Forbedred det til næste gang!
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #81: 24 Apr 2009, 08:34 »

September 2014


Bestyrelsesformande n sælger mod Nobody’s vilje
- fornuftig sæsonstart

Afslutningen lignende længe den perfekte plan for Mr. Nobody og dermed The Millers trup til den kommende sæson, men et salg dagen før lukketid gav flere personer løftede øjenbryn, herunder Nobody.

Den økonomiske situation

The Millers overlevelse i Premier League og det stramme økonomisk tag har været med til at bringe klubben et niveau højere op. For første gang er klubben nu registreret i Top100 for de rigeste klubber i verdenen. Helt præcis er Rotherham placeret på en 52. plads med en økonomisk vurdering der ligger på 51 mio. £.

Det bringer klubben i selskab med klubber som Schalke, Feyenoord, Udinese og Paris S.G.
 
Ud af de 51 mio. £ ligger de 15,7 mio. £ i klubkassen, som bl.a. har fået et løft ved sidste års resultat der gav en præmie på 6,25 mio. £ hvilke tæt på svarer til sidste års resultat på 6,9 mio. £.

Det betyder også, at lønbudgettet har fået et løft, så nu hedder det samlede lønbudget på ugebasis 225k £ mod en nuværende lønudgift på 150k £, hvorfor der er plads til et par væsentlige forstærkninger og eller kontraktforlængelse r til de unge talenter.

Klubkassen er dog kort før transfervinduets afslutning blevet fordoblet, da den nye formand gik uden om Nobody og solgte McQuoid.

Et transfervindue med nedtur
McQuoid skifter til ny trøje

Da transfervinduet nærmede sig afslutning lignende alt at være faldet ud til Nobody’s tanker, men salget af McQuoid kan ødelægge det hele. Mark McQuoid har længe været eftertragtet, da han har vist imponerende egenskaber gennem det sidste halve år, men indtil videre har det været muligt at holde købere på afstand i kraft af deres 7-8 mio. £-bud, men så smed Aston Villa pludselig et bud der sprang alle rammer.

15 mio. £ + 50% ved videresalg – et tilbud den nye bestyrelsesformand ikke kunne sige nej til og dermed måtte Nobody sige farvel til et af de største britiske forsvarstalenter, som var udset til en fast plads på højre back

Når dette er sagt, er der alligevel en vist glæde over de handler der er foregået. Sidste års kæmpe skuffelse er nemlig blevet skudt af sted, da Galatasary byd 3,4 mio. £ for Vincent Kompany. Derudover er også 29-årige Scott Brown blevet solgt. Brown ville gerne videre og flere talenter så nu ud til at være klar på 1. holds bold, så da Panathinaikos byd 5 mio. £ blev handlet gennemført hurtigt.
Den ny forsvarsgeneral?

Men sommeren helt store emne har været at finde en makker til Roberto i det centrale forsvar og dermed en afløser for Kompany/O’Shea. O’Shea gjorde det godt i sidste sæson, men alderen er ved at være imod ham og han vil ikke kunne holde til 38 PL-kampe i den kommende sæson, hvorfor han i stedet vil optræde som reserve.

Men navnene var mange og det samme har antallet af bud været, men flere af kandidaterne ville ejerne simpelthen ikke slippe. Til alt held var en af første prioriteterne med hele vejen og til sidste lykkes det at erhverve 24-årige Mateo Musacchio fra River. Den argentinske forsvarklippe har været fast mand hos River i de sidste 6 sæsoner og her dermed 204 kampe fra den bedste argentinske liga. Han har dog fortsat sin landsholdsdebut til gode, men 6,75 mio. £ manden forventes at blive en del af landsholdet…, hvis man skal tro Nobody.

Derudover har Nobody hente tre spillere, som i starten vil indgå som reserver. Det er derfor spændende nu, om truppen kan levere varen eller der skal ske forbedringer til januar, for midlerne er der. Hele 39,1 mio. £ er der resterende på transferbudgetkonto en.

En spiller vil dog komme til januar. Der er tale om det 17-årige spanske talent Daniel Rojas, som er bedste på venstre back. Rojas skal agere som back-up for Girard.

De første fem kampe
United nedlagt!!

Umiddelbart ser holdet allerede efter fem kampe til at være styrket til den kommende sæson. Første skalp blev taget i allerede første kamp, da Manchester United blev sendt hjem fra Don Valley med en sæk på 0-3. Et meget overraskende resultat.

Ned på jorden kom holdet dog igen i anden kamp, da det endnu en gang med til 0 point ude. Denne gang blev nederlaget til Portsmouth. Derefter overraskende The Millers igen med 1-1 hjemme mod Newcastle, som sidste sæson sluttede rigtig stærkt.

I det fjerde opgør burde det have blevet til den første udesejr, men igen koksede det til sidst og The Millers måtte nøjes med 3-3 mod Stoke.

Derimod var der ingen slinger i valsen i den 5. kamp, hvor Swansea hjemme på Don Valley fik en lektion af dimensioner, da de måtte se sig besejret med 5-0.

Med 8 point i de første 5 kampe ligger The Millers pt. på 7. pladsen, men alt er meget tæt og kun Manchester City er trukket fra med sejre i alle deres kampe.

De nye ansigter i ”Starting 11”

Mateo Mussacchio har fået en mindre god start på sæsonen, men præsentationen er ok. Men en positiv effekt er der umiddelbart. Hans kollega Roberto har højnet hans niveau, hvorfor det samlet er løftet. Dermed er der lyse udsigter for forsvaret.

Craig Pirone er erstatningen på midtbanen i stedet for Scott Brown. Pirone blev hentet for fire sæsoner siden og blev i starten benyttet en del, men har de sidste to sæsoner fungeret som reserve, men den 21-årige australske landsholdspiller har i den grad blomstret og spiller på højde med Karlsson på den centrale midtbane. Et fantastisk setup.
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #82: 27 Apr 2009, 08:52 »

6. februar 2015


Et etableret hold
- tilskuer strømmer til

Med udvidelsen fra 25.000 pladser til 37.500 pladser på Don Valley var det spændende at se, hvorledes opbakningen ville være der samt hvornår den gamle tilskuerrekord skule blive slået. Den gamle rekord hed 25.170 tilskuer til et lokalopgør mod Sheffield United tilbage til 13. december 1952.

Og allerede i anden hjemmekamp – efter udvidelsen – skulle rekorden slås. Den 25. oktober 2014 kom der 27.309 for at se The Millers slå Everton med sikre 3-0.

Denne rekord skulle kun stå en lille måned før hele 36.249 kom for at se opgøret mod et af de tidligere storhold, Chelsea. Og endnu en gang blev rekorden fejret med en sejr og igen lyd cifrene på 3-0. Et fantastisk resultat.

Klimaks blev dog en realitet 14 dage senere i hjemmekampen mod Arsenal, som på daværende tidspunkt lå nummer 2. Klubben kunne melde tæt på udsolgt, med 37.438 tilskuer, og rekorden gav igen point. På mål af indskiftede Esposito vandt The Millers overraskende 1-0.

Ikke en del af nedrykningskampen
I særklasse

Som det allerede har kunne læses, så har Rotherham United her i deres anden sæson allerede etableret sig i Premier League. Klubben regnes ikke længere for en af nedrykningskandidat erne, specielt på grund af deres imponerende pointhøst hjemme på Don Valley. Her er det i de første 12 hjemme kampe blevet til hele 31 point, hvilke er tæt på den pointhøst klubben samlede hele sidste sæson.

Også på udebane er stime klart forbedret. Hele sidste sæson blev det til 4 point ude, mens de først 12 udekampe er resulteret i 11 point. Samlet giver det 42 point, hvilke pt. rækker til en overraskende 4. plads.

Trods den gode placering, forventes denne ikke at kunne holde. Mr. Nobody vil være tilfreds med en Top10-placering, specielt taget i betragtning at hold som Newcastle, Aston Villa, Chelsea og Man U. ligger lige i hælene på The Millers, og de har flere tangenter at spille på set over en hel sæson.

I toppen finder Manchester City, som endnu er ubesejret. Det er efter 24 kampe blevet til 18 sejre og 6 uafgjorte.

En verdensklasse offensiv

Duoen Dentinho og Raffalli er en væsentlig årsag til The Millers succes. The Millers er pt. det mest scorende hold i PL og hovedparten af kasserne står de to herre for. 19 mål er de begge noteret for.

Ud over hædren i PL, så har Dentinho endnu en gang sat sig på landkortet, da han for 2014 blev kåret til verdens bedste spiller – foran Mirko Vucinic fra Roma og Cristiano Ronaldo fra Manchester United. Dentinho fik 456 point, mens Vucinic fik 273 og Ronaldo 167.

Pokal-Exit

Mens The Millers har leveret gode resulater i PL, så er det allerede exit i begge pokalturneringer. I liga-pokalen blev det til exit i 4. runde, da de tabte 1-2 ude til Tottenham.

4. runde blev også endestationen i FA Cuppen, hvor Newcastle vandt 1-0 på Don Valley. Newcastle har et utrolig godt tag på Millers-drengene.
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #83: 05 Maj 2009, 18:34 »

27. maj 2015


Teknisk lækkeri sikre fantastisk afslutning
- håb om fastholdelse

Da vi sidst kiggede på status lidt over midtvejs i sæsonen, lå Rotherham på en overraskende 4. plads, men håbet om en fastlæggelse var lille, da truppen ikke var bred nok og som forventet blev dette også en realitet.

Februar blev også mildest talt sæsonens værste periode. Først blev det blot til et point til PL’s absolutte bundhold Swansea og derefter blev det til nederlag til både Everton og Birmingham. Hold som der skal hentes point i mod.

Til alt held var der kun skemalagt to kampe i marts og dermed kunne holdet restituere og dermed kunne The Millers igen være i topform til slutkampene, men 4. pladsen var skiftet ud med en 9. plads.
Liverpool i overraskende nederlag

April måned bød på en blandet landhandel med ca. 50/50 af sejre og nederlag. Bedste oplevelse var helt klart 1-0 sejren hjemme over ligaens nummer 2, Liverpool, mens den værste oplevelse var 1-4 ydmygelsen mod Arsenal.

Men samlet gav det avancement til en 7. plads frem til den sidste kamp og inden sidste runde kunne The Millers sluttet som 7. til 10.’er, i kamp med Tottenham, Birmingham og Manchester United. Men The Millers kunne være ligeglade med de øvrige resultater, da de hjemme på Don Valley selv klarede ærterne mod Wigan. Allerede efter 12. minutter kunne smilene begynde at brede sig. Karlsson tog et frispark tæt på feltet, men i stedet for at sende bolden mod mål, som tidligere har været stor succes, sendte han læderet ind over samtlige modstanderen og ved den fjerneste stolpe kom Dentinho bragende og first-timede kuglen i nettet. Et fantastisk mål. Derefter stod der Millers på det hele og derfor var 3-1 sejren yderst fortjent.

Derimod var slutresultatet for Manchester United med sigende for deres katastrofale sæson, da de sluttede med at få tildelt et æg af West Ham, 0-6!!!

Dermed sluttede Premier League med Liverpool som mestre, Manchester City som 2’er og Arsenal tog bronzen. Sidste deltager til næste års CL-turnering blev Newcastle på 4. pladsen.

Holdene til UEFA Cuppen blev Chelsea og Aston Villa, mens Manchester United tog den sidste plads via FA Cuppen på 2-0 sejr over Tottenham.


Ressourcerne bag succesen
Celihueta – ny landsholdsspiller

Som skrevet så mange gange før, så er Dentinho holdets absolutte profil. 33 mål i 39 kampe sikrede ham titlen som årets spiller i PL, foran hans kollega Raffalli.

I stedet vil vi prøve at fokusere mere på hvem der ellers har højnet niveauet gennem sæsonen. Her må vi fremhæve de to fløje, som i den grad er begyndt at sætte sig igennem. Haywood og Celihueta har der været store forventninger til længe og endelig ser det ud til, at de er ved at finde et niveau som på sigt kan være guld værd. Med snit på henholdsvis 7.11 og 7.12 og en samlet indblanden i 33 mål. Spørgsmålet er så om The Millers kan holde på det spanske talent, da han ønsker at komme til en større klub og flere er interesseret.

Europæisk topklub

Det er ikke mange sæsoner siden, at der blevet arbejdet hårdt for hvert enkelt £. Dette har ændret sig væsentlig med etableringen i PL og 7. pladsen alene gav et indskud på 14,5 mio. £ En kæmpe sum for en lille klub.

Blandt andet dette har gjort, at klubben nu efterhånden kan sammenligne sig med flere af de store klubber, rent økonomisk. Set ud fra den seneste officielle opgørelse, så har Rotherham United også taget et væsentligt skridt op af den økonomiske stige. Fra en 52. plads til en plads som nummer 18 med en estimeret værdi til 131 mio. £. Rotherham betragtes dermed som den 8. rigeste klub i England. Mest værdifulde engelske klub er Arsenal med en værdi på 470 mio. £ og ligger dermed nummer 2. Verdens rigeste er pt. Barcelona med en estimeret værdi på 490 mio. £.

Økonomi håber for nye muligheder

Med den nye status som en etableret og velhavende klub, så er flere spillere i på vej væk, som det er set tidligere og som den verdensklassespille r, som Dentinho er, så har han netop gået i forreste række og tegnet en ny 5-årig kontrakt til en værdi af 22 mio. £!

En underskrift der i den grad gav ro i sjælen hos Nobody.

Trods denne meget eksklusive kontrakt, så er der forsat luft til flere forbedrede kontrakter til klubbens profiler, så der er håb om at fastholde spillerne.
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

Bendtner_23
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #84: 05 Maj 2009, 18:37 »

Elsker denne story. Dejligt med en update. Det er vildt, hvad du har gjort med et forholdsvis "dårligt" hold. Dine evner er fantastisk! Smiley
Logged

When I get sad, I stop being sad and be awesome instead

Helbo
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #85: 05 Maj 2009, 19:30 »

Normalt kommenterer jeg ikke på blogs, da synes det bare er unødvendigt fyld, men den her blog er virkelig god, og jeg er en fast læser. Jeg ser frem til næste update...
Logged

Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #86: 07 Maj 2009, 21:28 »

Mange tak for jeres indspark - giver altid lidt ekstra energi til blog-skriveriet.

Næste update følger lige straks!!!
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #87: 07 Maj 2009, 21:33 »

23. august 2015


Transferrekord
- stort arbejde med det taktikken skal sikre flere point ude

Med den økonomiske indsprøjtning gennem de sidste sæsoner ved blandt anden præmier og tv-indtægter, så er The Millers transferbudget vokset og vokset og nu er det oppe på et niveau, hvor der kan handles profiler: 55,8 mio. £ er der at gøre godt med.

Med det økonomiske boost, så var der to formål for sommeren:

a. at fastholde profilerne
b. at finde en spiller der kan gøre en forskel

Profilerne

Med Rotherhams voksende succes er interessen for dennes spiller også vokset og derfor har sommeren været en ren krig for at undgå salg og samtidig at få forlænget kontrakter. Tæt på samtlige stamspillere har der været bud på, hvor dette har beslaglagt ekstrem meget tid, men vigtigst at alt – alle profiler bliver i klubben.

Blot marginale spillere har forladt – i alt 6 på free transfer – mens 2 reservespillere er blevet sendt på lån hos Hyde.

Tilgang
Kiev sælger deres absolutte stjerne

Som sædvanlig har Nobody brugt meget tid på at støvsuge markedet unge eventuelle talenter og i denne pause blev det til tre nye ansigter på denne front, men efter den første måned har ingen endnu gjort sig bemærket. Spørgsmålet er så om det kan bevise noget for reserverne i de kommende år.

Derudover var der jagten på en spiller, som ville kunne gå direkte ind på holdet og der ønskede Nobody et lille løft på den centrale midtbane. Craig Pirone har ellers udviklet sig væsentligt, men han er endnu ikke 100 % samt det faktum, at han formentlig vil være optaget af sin pligt for Australien i tide og utide.

Og Nobody havde én spiller i sigtekornet - norske Tom Steffensen. The Millers ønskede allerede hans signatur for 5 år siden, men her var han ikke interesseret og skiftede for 2,2 mio. £ til Dinamo Kiev.

I de sidste 5 år er meget ændret. Tom er blevet en verdensklassespille r, som har evner til det største og det samme er sket for The Millers, hvorfor der nu er et match. Prisen er selvfølgelig også ændret, så Nobody måtte punge ud med 15 mio. £ for hans assistance.

Taktiske overvejelser
En svær størrelse

Med den samme trup som sidste sæson er der heldigvis basis for at arbejde videre med succesen, men der var et stort problem. Der gik alt for mange mål ind. Derfor har Nobody arbejdet med ekstra taktiske overvejelser og resultatet er at den nuværende 4-4-1-1 taktik beholdes, men at der er etableret to ekstra taktikker, ud fra den allerede etablerede taktik. En mere defensiv version og en mere offensiv. Dermed arbejdes der med tre taktikker nu – for at møde modstanderne ud fra de kompetencer de nu besidder.

Som en ekstra ting har det taktiske setup ved hjørne også været revideret og Nobody er spændt på at afprøve flere forskellige muligheder, så defensivens kvaliteter også kan blive en del af den offensive styrke.
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #88: 09 Maj 2009, 17:21 »

6. februar 2016


Talenterne er blevet voksne
- Europa kan skimtes forude
Millers fuldt udviklet

Efteråret 2015 har været helt fænomenalt, da resultaterne i den grad har flasket sig for Millers-holdet. Holdet har givet deres fans er sand oplevelse af tekniske lækkerier med tilhørende point på kontoen, så det skal gå meget galt, såfremt holdet ikke skal i Europa næste sæson.

Gode og dårlige perioder

Specielt november og december har været Millers-måneder, hvor Mr. Nobody sørgede for 22 point ud af 24 mulige, hvilke gjorde at Rotherham pludselig lå på niveau med Manchester City og Newcastle i front af Premier League.

Men bedst som man troede de havde fået melodien, så gik holdet ind i den dårligste måned i sæsonen, da januar blev et sand mareridt. Her blev det kun til 4 point ud af 15 mulige og dermed var City og Castle væk igen.

Med henblik på februar, så startede denne dog heldigvis med sejr i en svær udekamp. Her blev Cardiff slået i et sandt målorgie, med 4-3.

Men trods en sløj januar måned, så er Rotherham United fortsat helt med i front. En midlertidig 3. plads er hvad det er blevet til her efter 24 kampe, hvilke må siges at være lidt af en overraskelse. Målet inden sæsonen var en top6-placering, men at man pt. ligger nummer 3 havde man ikke turde håbe på.

Men 3. pladsen er også i fare, specielt, hvis man ikke leverer bedre end den seneste periode. 1. og 2. pladsen er væk. Newcastle har et spring på 10 point, mens Manchester City er 4 foran, så det er klart, at der skal ses nedad. Her venter Arsenal, Liverpool og Aston Villa blot få point efter dem.

Nationale Cup-turneringer

Mens der har været stor fokus, så har Cup-turneringerne været nedprioriteret kraftigt, hvilke også har kunne ses på resultaterne. Alligevel var det meget overraskende, at The Millers måtte sige farvel til Liga Cuppen allerede efter 3. runde, var det blev til 2-2 mod Peterborough fra League One, som vandt den efterfølgende straffesparkskonkur rence.

Derimod har der været større held i FA Cuppen, men spillet har også været af utrolig ringe standard. Dog skal det siges, at det har været reserverne der har været i aktion, men avancementet til 5. runde er dog en realitet, efter 1-0 over Yeovil og 2-1 over Leeds.

Truppen
Barcá henter skuffelse

Med de resultater der har været, kan man for en gang skyld ikke fremhæve en eller to spiller, som har været fantastiske – der er nemlig mange som har præsteret i nærheden af det man kan ønske af dem. Hovedparten er i absolut topklasse, hvorfor det er mere interessant at se på, hvem der har faldt ud i denne opblomstrende periode.

Ser man på jeres karakter, så har 15 mio. £ manden Tom Steffensen skuffet med det dårligste snit, mens Mateo Musacchio også har hængt i bremsen, men Mateo har haft en opadgående formkurve, så det centrale forsvar er efterhånden ved at været oppe i det niveau der kan give topplaceringer.

Men Tom Steffensen har skuffet og i den seneste periode har Craig Pirone fået mere og mere spilletid. Tom Steffensen har uden tvivl et kæmpe potentiale, men da Barcelona lagde et 26 mio. £ bud på bordet, var der ikke den store tvivl. Tom blev sendt til Catalonien.

Dette er lidt overraskende faktisk den eneste handel, som Rotherham har været involveret i, i det netop overstående transfervindue.
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

Helbo
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #89: 11 Maj 2009, 19:44 »

Jeg vil gerne se et SS af Tom Steffensen
Logged

Sider: 1 ... 4 5 [6] 7 8 9 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010