home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 22:56:21 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
I går kl. 21:04:37 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
Antal Registrerede Brugere: 23334
  0 Brugere, 769 Gæster Online.

Indlæg: 1132851 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: MrThes
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  The Millers - Mestre 2017/2018
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 6 7 [8] 9 Udprint
Forfatter Emne: The Millers - Mestre 2017/2018  (Læst 31765 gange)
Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #105: 01 Jun 2009, 08:27 »

22. oktober 2016


Ilddåb i Champions League
- god irsk start

I Premier League har The Millers fået tæt på en perfekt start, her hvor de er ubesejret efter syv kampe. Derimod blev debuten i Champions League turneringen lidt af en opkvikker, da den første kamp mod Dortmund i høj grad synliggjorde, at der er tale om en helt anden turnering, hvor indstillingen skal være en anden.

Sidst er debuten som landstræner også effektueret og dette blev gjort med stor succes.

Vi vil have medaljer

The Millers har fået tæt på en perfekt start på deres fjerde sæson i Premier League, hvor forventet topholdet er blevet slået af i overbevisende stil. Det startede med sejre over Blackburn, Arsenal, Liverpool og Chelsea.

Dermed troede The Millers at de kunne gå på vandet, men efterfølgende uafgjorte mod Stoke og Norwich fik bragt dem ned på jorden igen. Men der er ingen tvivl, når holdet spiller bedst, kan de slå alle. Dermed er der også tro på, at året i år, skal være det første år, hvor The Millers tager medaljer i den bedste række.

Stillingen

Den gode start på sæsonen betyder, at Rotherham United efter syv kampe fører Premier League med 17 point. Nærmeste forfølger er Arsenal med 15 point, mens Manchester United og City begge har 14 point.

I bunden af ligaen finder vi Q.P.R. (6 point), Norwich (5 point) og West Ham (2 point) – de tre hold under stregen.

Europæisk lærestreg
Erfaringen sejrede

Første opgør i Champions League gruppespil skulle spilles i sydfrankrig, hos Marseille. Marseille betragtes som den svageste af de tre stærke modstandere, og derfor fik The Millers noget af en opvågning i dette opgør. Marseille blæste der ud af og The Millers kom gang på gang til kort, og den franske maskine kørte simpelthen over englænderne.

Derfor var det fuldt fortjent, at Marseille sejrede med 3-0 og dermed fik en god start. The Millers har derimod frem til næste opgør fået noget at tænke over, hvad der skal gøres anderledes.

OG ændringer kom der, for hjemmekampen på gruppefavoritterne fra Valencia blev en helt anderledes oplevelse for Millers-supporterne. The Millers spillede lige op med Valencia og begge hold havde flere chancer, hvilke gav en fantastisk kamp.

Endnu bedre blev det i slutningen af kampen da Raffalli og Roberto med et mål hver sikrede 2-0 sejren.

Efter 2 kampe er Marseille førerhold med 6 point, mens Valencia og Rotherham har 3. Dortmund er fortsat uden point.

Irland sikkert fra land
Stephen en afgørende faktor

Irland må her efter de første tre kampe være ganske tilfredse med deres ansættelse af Mr. Nobody. De første to kampe forventede omverdenen skulle indbringe seks point, hvilke også blev tilfældet. Letland blev slået 3-1 ude, mens Armenien blev nedlagt med 3-0.

Dermed ventede en af nøglekampene i gruppespillet, nemlig den svære udekamp mod Grækenland. Point her ville uden tvivl bringe Irland det første skridt mod en VM-kvalifikation og lad det være sagt med det samme. Opgøret blev en sand fornøjelse af følge.

Grækenland fik aldrig et ben til jorden på deres egen bane og i stedet var det Stephen Ireland, som satte dagsordenen. Med 2 mål var han en væsentlig effekt til den sikre 4-1 sejr, i en kamp, hvor Nobody også valgte at give debut til et par unge talenter, heraf Danny Simpson, som netop har tegnet kontrakt med Rotherham fra årsskiftet.

Stillingen

Med de tre sejre ligger Irland på en foreløbig andenplads. Frankrig topper også med ni point, men de har en bedre målscore; 10-0.

Armenien og Letland er fortsat point-løse.

Næste opgør blev venskabskampen den 15. februar 2017 mod Belgien.
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #106: 06 Jun 2009, 07:54 »

29. januar 2017


En på singadusen…
- men med fremme nationalt

På de engelske arenaer har The Millers gennem denne sæson nærmest været urørlige, men oplevelser ved europæiske opgør har forårsaget, at Mr. Nobody endnu en gang har valgt at skifte taktik…

Med i guldkampen

Rotherham United har i den grad sat sig tungt i toppen af den engelske Premier League. Millers-drengene har indtil medio december ligget på førstepladsen, men mistede de pladsen til Aston Villa – netop ved et opgør mellem de to tophold. En kamp som Villa hjemme vandt 1-0 – Millers første kamp med den nye taktik (4-4-2 Diamond).

Derefter har den nye taktik derimod ikke skuffet. Defensiven er blevet langt stærkere og Millers er blevet langt stærkere i deres away-matches.

Stillingen i toppen her efter 2 kampe viser følgende:
 
Aston Villa ligger i spidsen med 50 point og en målscore der siger +15.
Rotherham United indtager 2. pladsen med 48 point og +21 på målkontoen.
Derefter følger Arsenal med 47 point, Manchester City med 45 point og Chelsea har 43 point.

Som outsidere til medaljerne ligger Newcastle, Liverpool og Birmingham alle med 40 point.

0-5 – vejen til ny taktik
Millers parteret

Tredje kamp i Champions League blev også udført med succes, da Dortmund hjemme blev slået, men derefter gik det galt…MEGET GALT…

Først blev defensiven udstillet i det tyske, da Dortmund sejrede 5-3, hvilke gjorde temmelig ondt, men derefter blev The Millers gjort til grin i sådan en grad det ikke er set i mange år…

0-5 hjemme på Don Valley mod Marseille… Behøves der blive sagt mere… Det var en smertefuld ’oplevelse’…

Med en kamp tilbage – var der fortsat et spinkelt håb – men det krævede en sejr ude over Valencia, hvilke virkede urealistisk. The Millers kæmpede dog røven ud af bukserne og i det 84. minut fik man udlignet til 3-3 og da Dentinho fik en friløber i 90+3 troede Nobody på miraklet, men chancen blev brændt og 3. pladsen var en realitet. Exit CL - Goddag til UEFA.

Dansk modstand venter

I 1. knockout runde af UEFA’en har Rotherham trukket FC København – en modstander som burde besejres. Hvis dette sker, vinderen af Panathinaikos vs. Juventus.

Januaraktiviteter der kan have afgørende indflydelse…
Vela guld værd?

Januar 2017 er det transfervindue, hvor det er gået mest amok. Først startede Arsenal med at hente Millers argentinske forsvarsklippe, Mateo Musacchio, for hele 50 mio. £ Et køb som bestyrelsen styrede i dialog med Nobody. En rigtig god pris for en spiller, som endnu ikke har slået igennem…, men man kan frygte, han vil gøre det hos konkurrenterne.

Dernæst afskippede Nobody det spanske wonderkid, Celihueta. Celihueta er blevet offer for den nye taktik, så derfor blev han tilbudt til flere klubber for 30 mio. £. En pris som ikke afskrækkede Real Madrid og Man City. Vinderen heraf blev Man City.

Dermed havde Nobody pludselig ubegrænsede midler til at købe de ønskede forstærkninger. Der skulle en ny forsvarsklippe ind på holdet, og her valgte Nobody 23-årige Jerémy Bonneau. Den schweiziske landsholdsspiller blev hentet i Hertha BSC for 11,75 mio. £ og han har fået en fantastisk start. I de første fire kampe er det blevet til et mål og et snit på 7.50.

Derudover har Nobody hentet endnu en U21-landsholdspiller. Denne gang er der tale om 16-årige Arturo Ezquerro fra Valencia. En spiller med et kæmpe talent, men spørgsmålet om han kan klare konkurrences i klubben, da der nu er fire U21-forsvarspillere, der skal prøve at komme ind i varmen.

Af offensive kræfter bød Nobody’s januarhandel på endnu en rekord. 49 mio. £ for Carlos Vela fra Premier Leagues førerhold, Aston Villa. 27-årige Vela er udset til at skulle føde Dentinho og Lanza med den ene efter den anden målgivende aflevering.

Ingen nyheder

Fra det irske landshold er der intet nyt at melde, at holdet ikke har været i aktion siden sidst. Næste kamp finder sted her i februar måned, hvor Belgien skal besejres i en træningskamp.
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #107: 17 Jun 2009, 08:57 »

13. april 2017


Europæisk comeback
- ny keeper får chancen

Eros Corradini har igennem flere sæsoner været fast keeper for The Millers, og endda forsøgt at tilkæmpe sig plads på det engelske landshold via hans ekstra statsborgerskab, men som den italienske landstræner – så har Mr. Nobody nu også mistet troen på at han kan føre dem helt til tops. Derfor får nu 21-årige Jeffrey Hasselbaink chancen i forårssæsonen. Hasselbaink er tidligere hentet hos liga-konkurrenterne fra Man City.

Dansk bold udstillet
FCK skudt i sænk

Efteråret 2016 var en skuffelse europæisk set, men omvendt så skal holdet også først have nogle erfaring på dette plan. Men kampene mod FC København var set som kampe der skulle vindes. Derfor var det til stor frustration, at overvære det første kamp i Parken. FCK spillede deres chance og vandt derfor fortjent 2-1 over et tamt Millers-hold. Tomas Priskin blev dobbelt målscore for FCK.

Med den første kamp i baghovedet kunne man frygte returen, men Mr. Nobody var opsat på revanche, og det fik han – i høj grad!!!

Kampen blev spillet i et tempo, hvor de danske gæster ikke havde en eneste chance det var nærmest at se et PL-hold mod en flok amatører. Det blev 1-0, 2-0, 3-0, 4-0….og til sidst stod det 8-0 på tavlen. Jeremy Bonneau og Joel Karlsson scorede begge to gange, mens Vincenzo Lanza satte tre kasser ind. Sidste mål scorede John Haywood.

Sikkert avancement og nu ventede Juventus, som havde slået Panathinaikos.

Millers og Juventus på niveau
Værdi modstander

Første kamp skulle afvikles hjemme hos The Millers og det blev en meget taktisk tæt match, hvor begge mandskaber var bange for at blotte sig.

Derfor blev det en chancefattig kamp, der også resulterede i at kampen sluttede uden mål.

Med denne som udgangspunkt, skulle der scores i returen og det blev også en langt mere interessant kamp. Juventus startede bedst og kunne bringe sig på 1-0 i første halvleg, men derefter stod der Millers på resten af kampen og til de medrejsende Rotherham-fans blev de mange chancer også til sidst konverteret til et mål, da Millers fik udlignet i det 84. minut, hvilke også blev slutresultatet.

Så på reglen om flest udebanemål havde Rotherham skaffet sig adgang til kvartfinalen, hvor Chelsea venter, hvilke er en ok lodtrækning, da de seneste tre opgør er sluttet med Millers-sejr. Hvis Rotherham United sejre samlet venter enten Olympiakos eller HSV i semifinalen.

Kort opdatering for PL

Mens der er stor fokus på, at Rotherham United endelig er begyndt at skabe sig nogle gode resultater internationalt, så må fokus ikke fjernes fra PL, hvilke har været lidt tilfældet. Guldet ser fortsat ud til at skulle findes mellem Aston Villa, Arsenal og Rotherham, og den tætte dyst gør, at The Millers i højere grad bør fokusere mere på ligaen end Europa.
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #108: 17 Jun 2009, 13:57 »

Det her er en super fed blog.

Måske kommenterer jeg ikke så ofte som jeg burde, men jeg er fast læser.

Er imponeret af The Millers position i toppen af britisk top-bold  Thumbs Up
Logged

V-4-E
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: The Millers
« Svar #109: 17 Jun 2009, 14:26 »

Jeg er også fast læser, selvom jeg sjældent kommenterer.

Men det er jo en rigtig god blog det her. Både skriftligt og opsætningsmæssigt.

Jesper C-billedet er måske lidt for bredt, men langt fra noget, der gør noget. Vildt hvor godt du har klart det hos The Millers.
Logged


Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #110: 17 Jun 2009, 18:14 »

Det her er en super fed blog.

Måske kommenterer jeg ikke så ofte som jeg burde, men jeg er fast læser.

Er imponeret af The Millers position i toppen af britisk top-bold Thumbs Up

Takker for dit indspark og det er altid rart med lidt feedback ind i mellem, men jeg kan se på bloggens hits, at der er flere faste læsere, så det holder hjulene i gang Smiley

Jeg er også fast læser, selvom jeg sjældent kommenterer.

Men det er jo en rigtig god blog det her. Både skriftligt og opsætningsmæssigt.

Jesper C-billedet er måske lidt for bredt, men langt fra noget, der gør noget. Vildt hvor godt du har klart det hos The Millers.

Og endnu en gang tak Wink Ja, kan godt se det med JC's billede, men når jeg benytter koden, hvortil jeg tilknytter brede og højde, så går systemet altid ind og sætter det efter dens enge standard..., så det har jeg ikke helt styr på, men glad for det ikke er generede.

Til jer begge (og alle jer andre) kan jeg fortælle, at sæsonen er afsluttet og det blev et sandt drama. Jeg lancere opdateringen snarest og så kan jeg allerede fortælle, at sommer 2017-opdateringen vil længere end normalt, da jeg vil lave en længere gennemgang af Starting 11.
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

AFC
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #111: 17 Jun 2009, 18:24 »

8-0 over FCK??!! Vildt Shockeret
Men god blog du har her, Erhardt. Du er nået imponerende langt i spillet. Lad os håbe du kan holde lysten/gejsten oppe!
Logged

Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #112: 18 Jun 2009, 10:11 »

23. maj 2017


Rotherhams egne afgørelse
- manglende fokus koster

The Millers fik sat turboen op og derfor kunne de til sidst afgøre, hvorvidt de ville have guldet eller ej. ’Finalen’ blev sikret i 37. runde, hvor Aston Villa blev besejret med 2-1. Sejren betyd, at The Millers med en kamp tilbage havde overtaget førstepladsen, netop fra Aston Villa, via en bedre målscore. Blot et point fra de to hold lå Arsenal, hvorfor sidst kamp skulle blive utrolig spændende.

’Finalen’ minut for minut

For første gang nogensinde havde Rotherham mulighed for sikre sig det engelske mesterskab, men oddset for hjemtagelse var ikke umiddelbart med The Millers. Rotherham skulle i sidste kamp ude møde Manchester United, mens Arsenal hjemme havde Sunderland og Aston Villa hjemme havde Portsmouth.

Derudover havde The Millers en dårlig optakt til ’finalen’, da de fik hele fire spillere skadet i forrige kamp mod Villa. De skadede spillere er Dentinho, Vela, Karlsson og Navratil – fire store profiler, som vil være savnet.

Kampene

1. minut: Arsenal ligger til mesterskabet, da Heitinga bringer Gunners i front. The Millers nu nummer to.

9. minut: Javi Garcia bringer Aston Villa i front og de overtager førstepladsen. Millers nu nummer tre.
Guld i støvlerne

21. minut: Naki øger Villas føring og Arsenal synes ude af mesterskabet. Millers fortsat tre’er, men med et mål er billedet ændret.

43. minut: Rooney ser ud til at smadre The Millers gulddrømme med scoringen til United-føring.

Pause…

52. minut: Agbonlahor bringer Villa på 3-0 og Aston Villa ser ud til at være mere eller mindre sikre på guldet. United tættere på 2-0 end Millers er på udligning.

78. minut: Lyset slukkes – Bonneau, forårets bedste forsvarsspiller hos The Millers får sit andet gule kort og dermed marchordre.

Slut. Aston Villa tager mesterskabet, Arsenal sølvet og The Miller får bronze. Deres første engelske medaljer i den bedste række.

Som fjerde hold til Champions League går Manchester City med. Newcastle og Liverpool går i Euro Cup’en.

Skuffende exit i Europa
Græsk heksekedel

I kvartfinalen skulle Rotherham op i mod Chelsea og det blev to tætte opgør, hvor hjemmebanerne blev afgørende. I første kamp sejrede Chelsea 2-1 hjemme, men det var ikke nok til at modstå presset på Don Valley, hvor The Millers slog Chelsea 3-1. Billetten til semien var en kendsgerning og her var det overraskende Olympiakos der ventede, efter de havde slået HSV.

Og dette blev desværre til en bagdel, for Mr. Nobody undervurderede modstanderen og sparrede et par stjerne i forhold til den hjemlige turnering, hvilke betyd at Olympiakos overraskende vandt 2-1 på Don Valley.

Presset var derfor enormt i returen – et pres, som Millers ikke kunne håndtere. Olympiakos vandt igen 2-1 og havde sikret billetten til finalen mod Liverpool.

En finale som Liverpool vandt 2-1.

Champions League blev vundet af Real Madrid ligeledes med 2-1 over Bayern.
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

V-4-E
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: The Millers
« Svar #113: 18 Jun 2009, 10:27 »

En lige ved og næsten sæson. Fandme ærgeligt må man sige. Dog er det et rigtigt godt hold du har fået skrabet dig sammen, og jeg glæder mig til at se, hvem du henter i sommer.

Godt skrevet, og kan især godt lide den måde du har sat den afgørende kamp op på. Altså med minutterne. Den skal bruges meget sjældent, men genialt at bruge den i det tilfælde.
Logged


Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #114: 19 Jun 2009, 20:38 »

August 2017


Sommeren 2017
- 16-årig indtager Starting 11

Inden Mr. Nobody kunne tage fat på sommerens aktiviteter med Rotherham, skulle der afvikles flere aktiviteter med Irland, først stod den på to kvalifikationskampe til det kommende VM.

Fortsat i top

Den 10. juni blev en af de vigtigste kampe i gruppen spillet. På Lansdowne Road i Dublin tog Irland i mod Frankrig, i en kamp om førstepladsen, og det blev en fantastisk kamp med et hav af chancer, men det var først i anden halvleg der kom hul på bylden. Først var det Karim Benzema, som bragte Frankrig i front, men Irland lod sig ikke slå ud. De kæmpede for deres sag og fik fortjent udlignet til 1-1 via Sean Smelt.

Opgøret sluttede dermed 1-1 og Frankrig og Irland fører dermed fortsat gruppen. Frankrig har dog fortsat bedre målscorer.

Letland smadret

Sæsonens sidste VM-kvalifikationskamp blev også en ren fornøjelse at følge. Hjemme i Dublin blev Letland udklasseret med hele 4-1, så Irland er nu efterhånden sikre på minimum en andenplads i gruppen. Frankrig vandt også deres, så parløbet fortsætter i kampen om førstepladsen.

Nedtur ved Confederations Cup
Ubesejrede

Irland havde til Confederations Cup i England fået en svær lodtrækning, og første kamp skulle blive afgørende. Her ventede Mexico, som spillede helt fantastisk. Derfor vandt de fortjent 2-1 i en kamp hvor Irland tæt på kun havde den ene chance i det 88. minut, som der blevet scoret på.

Derefter ventede Iran, som skulle besejres og dette var heller ikke noget problem. 2-1 og dermed ventede den sidste kamp, mod gruppens stærkeste nation, Argentina.

Argentina skulle da også vise sig at være for stærke til Irland i denne sommer-turnerning. Med endnu et 2-1 resultat i Argentinas favør, sikrede Argentina sig maksimumpoint, mens Irland måtte forlade turneringen. Kampen mål blev i øvrigt sat ind af Millers Haywood.

Confederations Cup blev vundet af Italien via 2-1 over Argentina.

Med sommerens resultater er Irland nu nede som nr. 18 på verdensranglisten, efter at havde indtaget 11. pladsen ved Nobodys overtagelse, men vigtigste er det, at nationen fortsat er helt fremme i VM-kvalifikationen.

Don Valley

Sommerens drøftelser omkring stadion samt træningsfaciliteter ne har givet en positiv og en negativ historie, som vil bringes videre her.

Det positive er, at Rotherhams bestyrelse har planlagt, at såvel trænings- og ungdomsfacilitetern e skal opgraderes yderligere. Med denne forbedring af faciliteterne er de efterhånden ved at være på niveau med deres ligakonkurrenter.

Den negative historie, der er at bringe videre her er, at det lokale byråd ikke vil tillade en udvidelse af Don Valley grundet manglende plads at udvide på. En situation som Mr. Nobody ikke finder helt tilfredsstillende, men det er lidt svær at sætte sig op imod byrådet. Alternativet er et helt nyt stadion, men det er formentlig ikke realistisk foreløbigt.

Finansielle input
Økonomisk vækst

Med den fortsatte sportslige succes er der nu også en afledt effekt af dette på klubbens sponsorater. Således er der netop tegnet en ny trøje-sponsoraftale. Den tidligere gav et afkast på1,1 mio. £ om året, mens den nye aftale, som netop er ’tilsværtet’ med blæk har en værdi af 3,7 mio. £ om året. Aftalen er foreløbig 2-årig.

Og generelt er Rotherhams økonomi i kraftig vækst. Den seneste officielle opgørelse over de rigeste klubber i verdens placere klubben ind på en 8. plads mod en 12. plads sidste år. Rotherhams værdier er nu opgjort til at udgøre hele 215 mio. £ Heraf har Nobody fået 98 mio. £ og handle for i den nye sæson.

De væsentlige årsager til denne vækst skal findes på tre områder. Den første er spillernes værdier, som er stødt stigende qua deres præstationer for såvel klubben og deres respektive landshold. Den anden faktor er klubbens indkøbspolitik, som hidtil har været at hente unge talenter og sælge dem med god fortjeneste. Eneste fejltrin her for var indkøbet af Vela, men dette blev kun eksekveret grundet spillersalg til den dobbelte værdi. Sidste årsag til fremgangen er tilskuerne, som også giver større og større opbakning til holdet. I forrige sæson var der i snit 36.037 som så Millers kampe, men denne rekord er slået i den netop afviklede sæson, hvor hele 38.000 tilskuer i snit har fulgt holdet.

For at benchmarke Rotherhams værdi, så bringer vi her top10:

01. Arsenal med en værdisættelse til 429 mio. £
02. Barcelona med en værdisættelse til 419 mio. £
03. R. Madrid med en værdisættelse til 390 mio. £
04. Man City med en værdisættelse til 262 mio. £
05. Liverpool med en værdisættelse til 255 mio. £
06. Man Utd med en værdisættelse til 240 mio. £
07. Inter med en værdisættelse til 228 mio. £
08. Rotherham med en værdisættelse til 215 mio. £
09. Chelsea med en værdisættelse til 210 mio. £
10. Valencia med en værdisættelse til 187 mio. £

Truppen

GK: Jeffrey Hasselbaink blev hentet i Manchester City i sidste vinterpause for 2 mio. £. Han har fået 17 kampe her i foråret, hvor han så sig passeret 17 gange, hvilke er ok for en ny ung keeper. Hasselbaink startede sin prof. Karriere hos AZ, men Feyenoord hentede ham for 400k £ inden han debuterede. Her fik han enkelte kampe inden Man City købte ham for 4,2 mio. £, men City gave ham ikke chancen og måske derfor fik Rotherham til en fornuftig pris, men Nobody har store forhåbninger til ham.

DR: Lukas Navratil er en gammel kending for den faste læser. Navratil kom allerede til klubben som 16-årige, hvor han kort efter debuterede i Champions Division. Siden da har han været benyttede mere eller mindre fast for The Millers og har derfor trods hans unge alder allerede 194 første holdskampe på sit CV, hvor de 3 af dem blev spillet i hans barndomsklub, Slavia Prag.

DL: Luca Girard er formentlig den mest eftertragtede spiller i truppen, og også ham der er det største ønske om at prøve nye ting, men der er fortsat lykkes at holde ham i det engelske trods flere forespørgsler Italien og Spanien. Girard har været i klubben siden 2013-14 sæsonen, hvor han blev hentet for 2,9 mio. £ hos Monaco. Siden er det blevet til 141 ligakampe, og et mål.

DC: Darren Duncan må betragtes som det største talent, som Mr. Nobody har fundet til dags dato. Blot 16-årige Duncan har allerede viste gode takter i træningskampene og derfor gambler Nobody med den 16-årige i startopstillingen i stedet for Roberto, som er solgt til City for 15 mio. £. Kan han holde til presset – tror Nobody han har muligheden for at blive verdens bedste centrale forsvarspiller. Derfor har Nobody også betalt Reading kassen for den unge gut i dette transfervindue – hele 4,3 mio. £ lyd slutsedlen på.

DC: Jérémy Bonneau har taget alle med storm. Bonneau blev hentet for ½ år siden og gik ind på holdet, som om han var skræddersyet til holdet og har været fast mand fra dag 1. Ud over hans høje bundniveau i de defensive pligter, så har han en ekstrem farlighed i modstanderens felt ved hjørne og er derfor højt værdisat. I foråret fik han spillet 16 ligakampe, mens det er blevet til 185 ligakampe for henholdsvis Hertha BSC og Sparta Pargue og scoret 14 mål.

DMC: Craig Pirone blev hentet som ungdomsspiller hos Sydney FC for blot 100k £. Pirone har i sin Millers-tid vekslet mellem at være fast og reserve, men nu ser det endelig ud til, at han har bidt sig fast. Pirone har 165 ligakampe på CV’et og 13 mål.

MC: Joel Karlsson er holdets absolutte frisparksspecialet og har med sine dødboldsscoringer har mange afgørende øjeblikke i sin Millers-tid. Karlsson startede i AIK, men fik blot 19 kampe i klubben inden Rotherham hentede ham på en free transfer. Herefter er det blevet til 211 ligakmape over 6 sæsoner. I denne periode har han scoret 51 mål og lavet 40 assists i registrerede ligakampe.

MC: John Haywood startede sin karriere i Bray Wanderers, men blev hurtigt opkøb af Bohemians for 24k £. Med et snit på 7.51 i 27 kampe fik Rotherhams scouts øje på hans talent og ved sæsonafslutningen blev der skrevet kontrakt, pris 700k £. Siden da har han været fast mand og med snit på 7.14 i de to sidste sæsoner levere han stabile præstationer for holdet. Haywood er registreret for 205 ligakampe, 49 mål og 56 assists.

AMC: Her er der ikke træffet beslutning endnu om hvem der skal have pladsen. Kampen står mellem Joël Raffalli, som den gamle Millers-dreng og kæmpeinvesteringen Carlos Vela. Raffalli har spillet mange gode sæsoner for Rotherham, hvor det er blevet til 203 ligakampe, 86 mål og 74 assists, men synes at toppe i sæsonen 2014-15. Derfor er spørgsmålet om han er mæt eller han har manglet konkurrence om pladsen. Og konkurrence har han fået i kræft af Carlos Vela – klubbens dyreste indkøb, men Vela præsterede ikke fantastisk i foråret og derfor skal de i starten vise, hvem der ønsker pladsen.

ST: Dentinho har gennem i sidste sæsoner været Rotherhans absolutte stjerne. Med flere titler som verdens bedste og den gyldne fod to gange på de sidste tre sæsoner har han været en væsentlig del af den succes klubben har oplevet. Dentinho startede i Corinthians, hvor det blev til 8 sæsoner inden han i sæsonen 2012-13 blev hentet for 7,5 mio. £. I de fem sæsoner er det blevet til 167 ligakampe, 116 mål og 50 assists, hvilke vil sige indblandende i et mål pr. kamp. Og med den nuværende kontrakt ser det ud til, at Dentinho vil spille sin karriere færdig hos Rotherham.

ST: Vincenzo Lanza blev i sine unge dage solgt af Fiorentina til CSKA Moscow for 5 mio. £ uden en eneste kamp i den italienske klub, men CSKA gjorde en fantastisk handel. Lanza spillede med et snit på 7.89 over 5 sæsoner, hvor han i 83 kampe scorede hele 79 mål. Med den præstation kunne Millers ikke andet end købes CSKA’s guldfugl, som makker til Dentinho i front. Pris 13 mio. £. Første sæson blev ikke nogen fantastisk sæson, men han sluttede stærkt og derfor er der store forventninger til den nye sæson.

Reserverne består af  Arturo Ezquerro (17-årig spansk DC), Danny Simpson (20-årig irsk DL), Iban Badiola (20-årig spansk DMC ), Sotiris Ninis (27-årig græsk AMRC), Corrado Esposito (22-årig italiensk AM/FC) og Jake Livermore (19-årig engelsk SC).

Forventningerne

Sky Bet har igen til den nye sæson givet deres odds på, hvem de forventer løber med årets PL-trofæ og hvem udfordrerne er. Arsenal er blevet udråbt som årets favoritter, mens Villa og City forventes at være første udfordrerne. Af outsidere ses Newcastle, Liverpool og Rotherham.

En betragtning Nobody er helt enig i, dog er der en forventning om, at Rotherham er mere end outsidere. Med blot et ny ansigt i startopstillingen forventer Nobody igen i år en placering i top3, men meget afhænger selvfølgelig af, hvorledes samspillet kommer til at fungere mellem Bonneau og Duncan.
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #115: 26 Jun 2009, 11:41 »

17. september 2017


God start
- Ubehagelig modstand venter

Inden sæsonen var der fra Mr. Nobody’s side store forventninger til holdet og dets præstationer i den kommende sæson grundet en fastholdelse af holdets stjerner samt tilgang af enkelte unge talenter.

Derfor var det en stor skuffelse at første opgør ude mod Birmingham sluttede uden scoringer. En kamp som ellers skulle have indbragt tre point på kontoen. Men derefter kom holdet i gang.

Først blev Cardiff smadret på Don Valley med 5-0, derefter måtte Ipswich i egne hule se sig slået 5-2 og i det seneste opgør blev det også til en sikker sejr for The Millers, 2-0 hjemme over West Ham.

Så status efter fire kampe er, at Chelsea topper med 12 point, mens The Millers indtager andenpladsen med 10 point. Lige i hælene finder vi Portsmouth, Arsenal og de to Manchester-hold. Eneste hold uden point på kontoen er oprykkerne fra Ipswich.

Næste kamp i Premier League bliver den svære udekamp mod Chelsea!
Fast starter

Truppen

Her i de første kampe er det for en gang skyld ikke Dentinho der har taget overskrifterne. Der er derimod en af kamphanerne til at tage pladsen som holdets AMC. Inden sæsonen var der tvivl om, hvorvidt det var Raffalli eller Vela som skulle besætte den offensive midtbane og til første kamp blev Raffalli valgt grundet hans historiske præstationer, men i første kamp blev han skadet og Vela tog over, hvilke blev gjort med fantastiske præstationer, så Vela har i den grad udnytte chancen og er umiddelbart førstevalg til pladsen. For de første fire kampe er der noteret et snit på 7.66, to mål og hele fem assists.

Duncan

Det helt store spørgsmål inden sæsonen var Nobodys valg af en blot 16-årig knægt til at skulle styre det centrale forsvar med Bonneau og det må siges, at Duncan ikke har skuffet. Med et snit på 6.95 i de første fire kampe har han allerede vist et stort potentiale. Dette potentiale er også allerede noteret i landsholdskredsene, da han allerede er udtaget til hans første U21-kamp!
Hadeklub nr. 1

Dødspuljen

I sidste sæson havde The Millers det svært i Champions League, men en ændret taktik gjorde, at holdet fik leveret godkendte resultater i Euro Cuppen i foråret. Her i den nye sæson og kampen i Champions League kræver mere end godkendte præstationer. Holdet er nemlig havnet i årets dødspulje, hvor de er kommet i pulje med FC Bayern, Valencia og Bordeaux.

FC Bayern og Valencia er to klassemandskaber og derudover har Nobody mere end dårlig erfaring med franske hold, så det ligner en 4. plads, men der vil blive kæmpet med næb og klør.

Første kamp i Champions Leauge bliver udekampen mod FC Bayern om få dage.
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #116: 05 Jul 2009, 08:58 »

30. december 2017


Vanvittigt gruppespil
- skuffende indstilling hos rekordindkøb

Efteråret 2017 har været en sand lækkerbisken for de engelsk fodboldfans, da intensiteten på de hjemlige og de europæiske baner har været i helt særklasse.

Tre hold om guldet
Chelsea favoritter

Efter den seneste opdatering lå en af årets nøglekampe lige for døren, da Rotherham skulle en tur til Chelsea for at teste hinanden af og det blev et kamp med alle aspekter. Begge hold viste stor stærke og derfor var det et fortjent 2-2 som stod på måltavlen.

Herefter fortsatte Rotherham yderligere fem kampe som ubesejret, hvor bl.a. Man City blev slået 2-0. Men så blev første nederlag også en realitet. Til trods for en meget skuffende sæsonstart for Aston Villa, så var de på dagen en for stor mundfuld for Millers-drengene og Villa vandt 3-1.

Derefter har det resultatmæssigt været en blandet fornøjelse, men året sluttede på bedste vis, da Manchester United blev sendt hjem med 0-2.

Samlet betyder det, at Chelsea ligger i førersædet med 43 point for 19 kampe. Rotherham ligger 2’er med 41 point, mens formstærke Arsenal indtager 3. pladsen med 39 point. Umiddelbart er det vurderingen, at mesterskabet vil gå til et af disse hold.

Derimod ser det rigtig skidt ud for de forsvarende mestre. Aston Villa er at finde på en skuffende 13. plads.

Den lille pokal

Som i de foregående år har Millers ikke haft den fornødne succes i de hjemlige pokaler og der bliver i højere grad brugt til at reserverne får spilletid og det har igen i år været årsag til manglende succes. I den kommende kamp i FA Cuppen er der heller ikke de store forventninger. Rotherham skal en tur til Tottenham og Spurs må inden opgøret betragtes som favoritter.

Det usandsynlige resultat
Gruppevindere

I Champions League skulle vi noget overraskende helt hen til sidste spillerunde før vi kunne satte navn på de to videre deltagere i årets turnering. Valencia og FC Bayern var inden kampene favoritter til at gå videre, men det viste sig hurtigt, at det var en pulje, hvor Bordeaux og Rotherham spillede på niveau med de to favoritter.

Derfor var stillingen også ”status quo” efter fire kampe. FC Bayern og Bordeaux havde begge 6 point, mens Valencia og Rotherham begge lå med 5 point. Herefter blev der leveret to overraskende resultater. Først slog Bordeaux Valencia ude, mens Rotherham smækkede FC Bayern med 4-1 hjemme på Don Valley.

Dermed var der lagt op til finalebrag i Bordeaux, hvor Rotherham skulle have point for at være sikre, og det startede perfekt. Dentinho leverede endnu en kasse efter 28. minutter, men Bordeaux ville det anderledes og i anden halvleg var de i særklasse. Bordeaux vandt 2-1…

…og så måtte der pludselig ses til den anden kamp og da de spillede 0-0 kunne Rotherham beholde anden pladsen og dermed avancere i turneringen.

I næste runde venter Leverkusen

Skuffende indstilling

Sidste vinter blev Carlos Vela hentet for et rekordhøjt beløb og forventninger var tårnhøje og forventninger indfriede han så i de første fem kampe i denne sæson, men derefter var det også slut. Resten af efteråret har været elendigt og i de seneste uger har han givet udtryk for, at det er tid til at komme videre… Han har været i klubben et år. En udmelding der har sat sindene i kog hos Nobody og Vela er dermed sat til salg og forventes afskippet i det forestående transfervindue!

Også Vincenzo Lanza har skuffet kraftigt på det seneste, men han er dog fortsat tilfreds med at være i klubben. Men der er ikke længere tid til at spillere skal bruge en sæson eller mere på at falde til, så Nobody er allerede på udkig efter en erstatning, og kan den pågældende hentes, salges Lanza.

Helt præcis er der tale om Birminghams Yannis Tafer, som gennem de sidste sæsoner har kæmpet med Dentinho om at blive verdens bedste spiller. Tafer har i flere sæsoner været en evig trussel i Premier League og Rotherham har gentagne gange ikke kunne stoppe ham, hvorfor der er stor interesse i af få hans underskrift.
Uvurderlig

Andre tråd i karakter

Mens Lanza og Vela har skuffet, så har Dentinho igen igen været i særklasse. 21 mål i 25 kampe taler sit eget sprog og derfor er det endnu en gang ingen overrskelse af Dentinho igen i år er blevet kåret til Premier Leagues bedste spiller, mens han kom ind som 2’er i titlen om verdens bedste, efter Balotelli og foran Tafer.

Derudover er Jerémy Bonneau blevet kåret til Europas bedste forsvarsspiller, mens han unge kollega fortsætter med at imponere. 16-årige Duncan blev i december måned kåret til måneden bedste ungdomsspiller, med et snit på 7.04.

Irland to’er

I kvalifikation til VM fortsatte Irland med at sejre og dermed var der lagt op til finalebrag i Frankrig i gruppens sidste kamp, hvor Frankrig og Irland lå a point, men på hjemmebane var Frankrig i topform og udraderede Irland. Sejren på 4-1 var ikke et mål for lille og dermed blev Frankrig fortjente gruppevindere, som ubesejrede.

Ukraine

Dermed skulle Irland ud i playoff-kampe mod Ukraine og det blev ekstremt målrige kampe. Heldigvis til Irlands fordel. Allerede i første kamp viste Irland fight og vandt 3-0 og billetten til VM var tæt på indløst.

I returen satsede Ukraine hele moliviteten og der gav et opgør med et hav af mål. Irland sejrede 6-3 og dermed var de videre med 9-3 samlet.

I 2018 venter der to træningskampe mod San Marino og Hviderusland inden det går løs ved VM, hvor USA, Colombia og Spanien venter.
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

V-4-E
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: The Millers
« Svar #117: 05 Jul 2009, 09:51 »

Dette er nok min yndlings-blog pt.

Fantastisk opsætning, dejligt let at læse, og så er det jo gode resultater. Kan især godt lide, at du deler updaten ind i afsnit, der så omhandler de forskellige ting. Altså FA CUP, CL, PL og transfers.

Ren interesse, hvor meget købte du Carlos Vela for, og hvor meget er han faldet i værdi?
Logged


Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #118: 06 Jul 2009, 11:39 »

Dette er nok min yndlings-blog pt.

Fantastisk opsætning, dejligt let at læse, og så er det jo gode resultater. Kan især godt lide, at du deler updaten ind i afsnit, der så omhandler de forskellige ting. Altså FA CUP, CL, PL og transfers.

Ren interesse, hvor meget købte du Carlos Vela for, og hvor meget er han faldet i værdi?

Tak for de rosende ord - altid dejligt med et klap på skulderen Thumbs Up

Vela blev erhvervet for 49 mio. £ - den dyreste spiller jeg nogensinde har købt, hvorfor det er meget skuffende, at han ikke har kunne slå igennem, men jeg oplever tit, at spillere har svært ved at spille den offensive midt i min taktik...men har erfaret at det kan lade sig gøre. I et andet spil har jeg G. Rossi på pladsen og han er exceptionel på den position... Vela's værdi er nede på 14 mio. £ nu..., så det bliver et stort økonomisk tab...but that's life...

Men jeg har oplevet at prisen på andre spillere er kraftigt steget efter jeg er blevet et tophold - såvel sportsligt som økonomisk!
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

Erhardt
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Millers
« Svar #119: 09 Jul 2009, 08:35 »

14. februar 2018


Alle pladser garderet
- månedens træner

Mr. Nobody har brugt januar på at sikre Millers på samtlige pladser. Tidligere har det været unge talenter, som har været benyttet som gardering på flere pladser, men nu skal dette være slut, da det udvidede kampprogram og stærkere modstandere kræver mere kvalitet. Dermed bliver talentudvikling sat en anelse tilbage, men dette ses som en nødvendighed. Til gengæld er reserverne og talenter langt oftere på banen ved pokalturneringer.

Først har Nobody valgt at sige farvel til to af de løntunge herre. Vincenzo Lanza har ikke udvist den målfarlighed, som han gjorde hos hans tidligere arbejdsgiver, og da Fiorentina kom med 5 mio. £ mere end hvad Rotherham selv gav, så var valget ikke så svært.

Ligeledes er Carlos Vela sendt ud i kulden. Hans indstilling satte ham i ’bad standing’ hos Nobody, hvorfor han er lejet ud til FC Bayern for resten af sæsonen. Bayern har betalt 1,3 mio. up front og kan erhverve ham for 9,75 mio. £ efter endt lejeperiode, hvis han har overbevist dem.

En til hver kæde

Mens der er gået to offensive kræfter ud af truppen, så har Millers hentet forstærkningerne i hver kæde, når der gælder markspillere.
Talentet der blev en stjerne

Stjerneangriberen

Yannis Tafer er det absolutte stjernekøb i denne transfer. Birminghams Tafer har gennem de seneste sæsoner kæmpet med Dentinho om at blive såvel Premier League som Europas bedste spiller og de gyldne støvler er det da også blevet til en enkelt gang. Derfor er det et kæmpe scoop, at han nu skal danne frontduo med Dentinho.

En af Englands mest rutinerede

I den bagerste kæde har The Millers fået tilgang af Gareth Bale, som bl.a. har præsenteret England hele 75 gange, hvilke vidner om hans store kvaliteter. Bale har altså efter 10 sæsoner hos Spurs valgt at skifte til en af fjenderne.

Braga-profil erstatter Vela

Rui Fonte er navnet på den nye offensive midtbane, som skal forsøge at gøre sig gælder i ledet mellem angriberne og midtbanen. 27-årige portugisiske Fonte som startede i Arsenal, har gennem de seneste sæsoner været en stor del af Braga, men nu er han gået et niveau op og skal forsøge at få en stamplads, men Raffalli er igen meldt 100 % klar, så det bliver en hård duel.

Fejlvurdering hentes tilbage

Herve Koné startede sine professionelle dage hos Africa Sport, men Millers scouts fandt hurtigt frem til hans talent og han blev erhvervet for 100k £ i 2010, men Nobody tvivlede på hans talent og derfor blev han solgt for 1 mio. £ til Sparta Prague. Her havde han imidlertid succes og Toulouse hentede ham to sæsoner senere for 1,7 mio. £. Dette gjorde at han blomstrede for alvor og har været en af profilerne i den franske liga, så derfor har Nobody valgt at satse på hans kvaliteter igen, men prisen er en bét for Nobody. Hele 14,75 mio. £ måtte der betales, for en spiller som tidligere var i flokken.

Månedens kampe
Solen skinner på Millers pt.

Efter et par måneder med lidt mudrede resultater, så har januar måned været afviklet på den mest effektive vis og noget af årsagen skal findes ved det samspil der har været mellem den nye angrebsduo, Dentinho og Tafer. De fire januar-kampe blev alle til sejre og med en målscore på 12-2 var der gode tegn på en velfungerede offensiv. Den nye striker, Tafer, fik vist sin målnæse med 3 mål i hans første fire kampe.

Der ud over er der blevet spillet to kampe i februar måned, to meget vigtige kampe. Først blev det hjemme til uafgjort på Chelsea, trods et kæmpe spilovertag og så blev det efterfølgende 2-2 ude mod Newcastle, efter en 2-0 føring… Kampene med dermed følte, man havde tabt.

Det gode flow til trods betyder to ting. For det første, så har Rotherham United overtaget førstepladsen fra Chelsea og endda med en margin på 4 point. 4 point er der også til Manchester City, som er kommet ind af bagvejen og pludselig er med i mesterskabskampen. Arsenal er også fortsat med, da de blot er seks point efter, men den kommende kamp mellem Manchester City og Rotherham kan enten åbne mesterskabskampen eller give Rotherham et afgørende forspring.

Og for det andet, så fik Nobody endnu en award, da han blev kåret til månedens træner.

FA-nederlag

Eneste minus i den afviklede måned er nederlaget i 3. runde af FA Cuppen, hvor det på White Hart Lane blev til et 1-2 nederlag til Spurs. Et ellers fornuftigt resultat af reserverne…, nederlaget er ved at give en vis frygt, hvorvidt Spurs er blevet en ond ånd i pokalsammenhæng, da det er blevet til nederlag til dem i de sidste fire pokalkampe mod dem.

Tyske tropper skudt ned
Tudefjæs!

I første knockout-runde af Champions League skulle Rotherham United forsøge at besejre Leverkusen og det blev lettere end forventet. Langt lettere.

I første opgør på Don Valley havde Millers-drengene alt spillet og burde have lukket det af, men Leverkusen fik et trøstemål og dermed levede de fortsat, trods 1-3. Men det var en ringe trøst, for Millers fortsatte opvisninger i det tyske og vandt sikkert 4-2 i returen og dermed var den samlede sejr på 7-3 en realitet. Returen havde dog en kedelig effekt. Haywood er dømt ude resten af sæsonen.

I kvartfinalen venter nu italienske Juventus, som Millers tidligere har mødt to gange, hvor det blev 0-0 hjemme og 1-1 ude. Kan dette gentages, vil det betyde en semifinale!
Logged

En gang FM - altid FM Smiley

Sider: 1 ... 6 7 [8] 9 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010