Hvordan blev du fan?

 

[Cesc]

Hvordan blev du fan?
Kærligheden opstod...

Ja, denne tråd vil uden tvivl komme til at indeholde uforglemmelige øjeblikke, fordi man skal fortælle om dengang man blev fan af sit hold. Hvordan opstod kærligheden for klubben, var det en kamp i TV'et? Er man oplært som fan hjemmefra? Eller det noget noget tredje og mere specielt? Fortæl om dengang du blev fan, hvordan skete det?

Jeg vil naturligvis starte med at fortælle min historie, da jeg i mine unge dage for over 10 år siden sad og så fodbold i Sverige. Der var en hyggelig ferie sammen med noget af familien, men der var en spændende kamp i semifinalen hvor Frankrig var med, jeg så holdkortet og reserverne, hvor der befandt sig en spiller ved navn Thierry Henry. Han var en af de yngste på holdet, hvis ikke den yngste, og det gjorde mig forelsket i ham. Han var ikke ret gammel, men en fantastisk fodboldspiller. Tiden gik, og jeg havde egentlig ikke interesse for fodbold. Men så blev det januar 1999 og jeg fik nyheder om hvor Thierry Henry spillede henne. Han var netop solgt til en engelsk klub ved navn Arsenal, der lige havde vundet mesterskabet og var rigtig store. Så skulle det være mit hold, men pga. min unge alder (6 år) kunne jeg ikke rigtig følge dem, da vi hverken havde computer eller mange TV-kanaler. Men i 2001-02 fik jeg endelig set dem i Champions League, og lige siden er min kærlighed for klubben vokset.

Hvordan er du blevet fan?

[plutonium]

Jeg har altid godt kunnet lide fodbold, men oprindeligt var jeg fan af enkelte spillere, frem for hold. Men da jeg 11-12 år gammel var inde at se Brøndby - FCK i Parken var jeg solgt til løverne. Kampen endte 2-1 til Byens Hold, hvor Brøndby ellers kom foran først. Siden den dag har jeg fulgt FCK så tæt som muligt. Min morfar og onkel har i mange år (fra jeg var nyfødt, faktisk  ) forsøgt at gøre mig til en BIF'er, men FCK har altid sagt mig meget mere. De er mit hold 4 life!

[AFC]

Jeg tror jeg var 9-10 år. Jeg skulle se FCK spille første gang efter at have set andre hold i SAS Ligaen. Jeg blev så imponeret over FCKs spil at det bar var det hold jeg brændte for. Jeg tror også det har noget at gøre med at min far var FCK fan da jeg kom til verdenen. Og så er jeg nok bare opvokset med det. Han tog mig enda med ud og så OB - FCK i odense for nogle år siden, og der kom kærligheden også.

[Newton Heath]

Godt initiativ Cesc! Keep it coming.

MANCHESTER UNITED
Ja, min store kærlighed til United er ingen hemmelighed. Jeg er født og opvokset med en tilværelse som fan af United, og jeg tror at det primært skyldes, min far, såvel som farfars store passion for klubben. Som syv-årig lod min far mig se Champions League finalen mod Bayern München, og fra det øjeblik hvor gode gamle Teddy Sheringham prikkede udligningen i mål, inden Solskjær afgjorde det hele, var jeg helt væk i fodbold. Den stod på United hele tiden, og jeg talte, læste og snakkede næsten ikke om andet da jeg nåede de ti år. Lige indtil i dag har United haft en stor betydning i mit liv, og det håber jeg at den fortætter med at få.

Men jeg er helt sikker på at min passion for fodbolden opstod under finalen. Holdet var jo selvskrevent. Min farfar og far er jo begge United-mænd, så det lagde i blodet.

ESBJERG fB
Ja, jeg kan sagtens forstå det hvis i undrer jer. En københavner-knægt som holder med det vestligste hold i Danmark. Grunden til at jeg er fan af dette dejlig mandskab er vel den måde de spiller fodbold på. Jeg har endnu ikke oplevet en kamp hvor vi er gået defensivt til opgaven, og der fokuseres altid på offensivt sprudlende fodbold, frem for det nedladende kedelige defensive spil. Jeg ved ikke hvordan jeg blev fan af dem, men det er også ligemeget.

[Pepe]

Min kærlighed fra Liverpool opstod faktisk, da jeg var en knægt på 7-8 år. Jeg så - næsten som Cesc med Thierry Henry - en ung angriber ved navn Michael Owen score hattrick i en kamp mod Newcastle, og så var jeg solgt. Siden da har jeg fulgt klubben, og det holder formegentlig aldrig op.

[Claudio]

så lazio spille, og deres fans heppe.. jeg var solgt...

[motZ]

Har to favorit hold: FC Midtjylland og Real Madrid.
Min kærlighed til Ulvene startede da jeg for første gang så en kamp med dem, hvor Mohamed Zidan viste flotte finter, fantastiske mål og ved det blev jeg fan af Zidan og co. Selvom Zidan senere blev solgt til udlandet, forblev mit hold i Danmark dog stadig FC Midtjylland.

Kan faktisk ikke rigtig huske helt præcis hvornår og hvorfor jeg blev fan af kongeklubben. Det var vel under tiden med de store Galacticos indkøb, med Figo, Beckham osv. Kan huske jeg bare elskede at se Figo spille, og han var klart en af mine yndlingspillere. I den krise de kom i, holdt jeg dog ved holdet og da krisen var ovre og vi vandt mesterskabet igen, var det virkelig en god følelse man havde.

[Cesc]

Puha, det bringer minder frem det med Michael Owen - hold da op jeg tilbage i år 2002 var forelsket i den mand og Liverpool! Det var helt vildt så vild jeg var med den unge Owen, der bare kunne score kasser på samlebånd. Ham elskede jeg godt nok højt, men mit hjerte tilhørte stadig mest Real Madrid på det tidspunkt. Da de købte ham var jeg i ekstase, hold kæft det var vildt!

Men så kom år 2004, hvor jeg endelig begyndte at forstå spillet ordentlig og sådan, og lige siden har jeg været aktiv Gunner. Før i tiden var den mest Liverpool, Manchester United, Brøndby og Real Madrid, mest sidstnævnte af de fire. Tror det var lettere at blive fan af Real Madrid, Manchester United og Brøndby dengang for de mindre, da der nærmest udelukkende var dækning på dem, men jeg forelskede mig heldigvis i Arsenal - hvilket jeg er meget glad for den dag i dag!

Lækre historier i kommer med, håber der kommer et par sjove i mellem. ;-)

[GHERTESTEAS]

Well, med hensyn til mit absolutte hold, København, eller som mange kalder dem, FCK, så gik det lidt mærkeligt for sig. Jeg begyndte og være 'fan' af dem, fordi så mange andre af mine venner var fan af dem og sagde de var seje, der var jeg vel omkring 6-8 år. Men jeg havde aldrig set dem spille. Men jeg gik altså og kaldte mig FCK-fan anyways, og omkring 2003's start geyndte jeg og høre kampene i radioen, det var ret spændende.

Cirka et halvt dusin måneder senere fik vi TV3+, og endelig kunne jeg se Superligakampene, og så begyndte kærligheden at blusse. Jeg gik ind til kampene som tilhænger af FCK, og det fandt jeg så ud af, at jeg virkelig var, når jeg fik en klump i halsen når vi tabte, og hvordan man blev glad for en sejr. Nu følger jeg holdet i tykt og tyndt, og har gjort det rimelig fanatisk de seneste 2-3 år, og jeg har sæsonkort til denne sæson. Der er ikke meget der gør mig mere glad end en stor FCK sejr, og jeg er pissed når vi spiller som jæn pose lort og taber.

Passionen for El Grande València kom også ligesom FCK-passionen lidt mærkeligt. Jeg begyndte at følge holdet i 2004, fordi jeg havde set nogle kampe med dem hvor jeg syntes de var seje. Jeg kan huske at Uefa-cup finalen 2004, og den gjorde nok en del til min kærlighed. Da Vicente bankede straffet ind, og Mista senere lukkede ballet for Marseille, blev jeg glad. Valencia tog også mesterskabet, og så var jeg solgt.

Grunden var, at det var en klub som ingen i Danmark for alvor syntes var så stor, det var kun Real og Barca, og vennerne vidste sikkert ikke engang hvem Valencia var. At de så tog røveren på alle og tog guldet var bare godt. I 04/05 havde de en skandaløs sæson, men det holdt mig ikke fra dem. Og i slutningen af 2005 fik vi kanal 5, og så blev det til en Valencia kamp hver måned cirka. Det fik følelserne op og køre, og jeg vill kunne fortælle en del om mine dejlige oplevelser, men det er jo ikke det det handler om nu.

Altså blev jeg lidt mærkeligt fan, men da jeg først fik set kampene, så var jeg helt væk i dem, og følelserne sagde spar2. For min skyld må man gerne blive fan af et hold fordi de banker alle, så længe man ikke bare skifter hold, hvis det går dårligt!

[.::TheDutchman::.]

Jeg har været Brøndby-fan siden jeg blev født. Det har altid været et selvfølge i min familie at hjertet hamrede for Brøndby.

Men en smuk dag i Maj, nærmere betegnet d. 25. flyttede en ny klub ind i mit hjerte. Jeg havde kun Brøndby som favoritklub på det tidspunkt. Så jeg holdte egentlig ikke med nogen i den kamp. Med det ville ændre sig i 2. halvleg. Klubben, jeg senere skulle gå hen og blive glødende fan af, var bagud 0-3 ved pausen, og de fleste havde da også allerede erklæret kampen afgjort. Men i 2. halveg steg en vis Steven Gerrard i vejret og reducerede for hans hold. Smicer reducerede yderligere, og jeg kunne mærke at jeg begyndte at tro mere og mere på at de ville indhente de andre. Og da Alonso udlignede på riposten af hans eget brændte straffespark, røg mine arme i vejret. Mit hjerte begyndte at hamre, og jeg kunne mærke at jeg var blevet rød. Liverpool-rød. Resten af kampen var en ren pinsel med alle de brændte chancer. Men skæbnen ville mig at jeg skulle være Liverpool-fan. Og det blev jeg, det er jeg stadig, og det vil jeg altid være.

[Birkedahl]

Jeg er vokset op med tipslørdag på DR. Det gode gamle dong-bold...

Men sjovt nok var der aldrig nogen hold der rigtig fomåede at fange min interesse. Det skete først i sæsonen '94-'95, jeg var på det tidspunkt omkring 18-19 år. TV2 sendte italiensk fodbold hver søndag og en kammerat og jeg sad altid og så det, uden rigtig at være fan af nogen...

Indtil Juventus og Lazio skulle spille. En fantastisk kamp som endte 4-3 til Juve. Fra det øjeblik var min kammerat Lazio-fan og jeg var Juve-fan. Ikke mindst pga storspil af en vis Roberto Baggio. Han var i mange år et af mine helt store idoler.


Edit: jeg har rettet mit indlæg mange gange nu, skulle lige ha' historien helt på plads... 

[GHERTESTEAS]

Godt initiativ Cesc! Keep in coming.

MANCHESTER UNITED
Ja, min store kærlighed til United er ingen hemmelighed. Jeg er født og opvokset med en tilværelse som fan af United, og jeg tror at det primært skyldes, min far, såvel som farfars store passion for klubben. Som syv-årig lod min far mig se Champions League finalen mod Bayern München, og fra det øjeblik hvor gode gamle Teddy Sheringham prikkede afgørelsen i mål var jeg helt væk i fodbold. Den stod på United hele tiden, og jeg talte, læste og snakkede næsten ikke om andet da jeg nåede de ti år.

Men jeg er helt sikker på at min passion for fodbolden opstod under finalen. Holdet var jo selvskrevent. Min farfar og far er jo begge United-mænd, så det lagde i blodet.

Det var Sherringham der udlignede, og Babyface der lavede sejrsmålet

[-LFC-]

Fodbold, generelt:
Da jeg var 5-6 år gammel fangede fodbold mig ikke, men da jeg prøvede for første gang i forbindelse med en idrætstime i 1. klasse var jeg solgt. Aldrig havde jeg haft det sjovere inden jeg prøvede det første gang. Siden så jeg så nogle gange lidt Champions League (Kun 1. halvleg, fik aldrig lov til at se hele kampen ), og jeg fik øjnene op for guden Zidane som bare var kongen.

Brøndby:
Efterhånden som jeg begyndte at interessere mig for fodbold, skulle jeg også have et hold at holde med. De fleste i min klasse holdte med FCK i starten, så den bølge hoppede jeg med på. Så blev alle Brøndby-fans, men jeg holdte sjovt nok fast i FCK indtil jeg blev nærmest "overtalt" til at være Brøndby-fan. Siden har jeg aldrig givet helt slip, selvom jeg mistede interessen lidt under krisen. Jeg vil dog aldrig nogensinde holde med et andet hold i Danmark. Altså udover FC Amager, som jo er mit lokale.

Liverpool:
Det startede sådan i det små da Olympiakos var på besøg i slutningen af december 2004. Liverpool skulle vinde, men kom bagud. Liverpool vendte dog kampen bl.a. ved et fantastisk mål fra Captain Fantastic og jeg var en smule småforelsket i klubben og dens fans, som jeg synes imponerede mig. Efter at have hørt Liverpool-fansene synge YNWA selvom Liverpool var bagud 3-0 i Istanbul, hvorefter Liverpool vendte kampen på hovedet og vandt, så var jeg solgt. I dag er jeg fanatisk Liverpool-fan og ser alle de kampe jeg kan nå.

Villarreal:
Jeg har holdt med mange hold i Spanien gennem tiderne. Real Madrid, Getafe, Barcelona osv. men Villarreal er holdet i dag og vil altid være det. Det startede i det små med Villarreal i deres første tur i CL, hvor de når semifinalen og var MEGET tæt. Jeg kendte kun Riquelme og var dybt fascineret af hvordan et hold med så mange ukendte spillere kunne nå så langt. Siden fulgte jeg dem lidt dog uden helt at holde med dem. I efteråret sidste år begyndte jeg at følge La Liga rigtig tæt og havde ofte mulighed for at se Villarreal pga. Jon Dahl. Jeg blev fascineret af deres holdånd, deres historie og de resultater. Jeg blev mere og mere Villarreal-fan foråret igennem og i dag ser jeg også alle de kampe med Villarreal jeg kan nå.

[Erzael]

Den første sådan rigtige kamp jeg så i fjernsynet var en England kamp under VM 1998. Jeg ved ikke om man kan beundre når man er så lille, men jeg faldt i hvert fald for David Beckham. Især hans frisparksteknik nød jeg virkelig meget. Jeg fandt så ud af at han spillede for Manchester United og så blev jeg fan af dem. Det har jeg så været lige siden.
Jeg blev så rigtig skuffet da jeg fik nyheden om at han skulle skifte til Real Madrid, men så fulgte jeg ham der, og blev en smule real fan. Men nu hører man jo næsten ikke om ham mere, håber der sker noget nu når han skal til AC.

Men mit hold er stadigvæk United, og det vil det altid være

[alek9000]

Jo jeg er AaB fan, som jeg tidligere har udtrykt her på siden.

Jeg tror faktisk det hele startede, da jeg og min klub (Vejgaard Boldspilsklub, Vejgaard er en del af Aalborg red.) skulle på Aalborg Stadion og spille en kamp. Jeg var ikke mere end 8-10 år, så det var rimeligt stort at blive udtaget som miniallstar og skulle spille som optakt til AaB - OB (tror jeg det var). Og efter kampen, som vi self vandt, løb vi lige den obligatoriske sejrsrunde, og blev klappet af tilskuerne, som der var på stadion på det tidspunkt.

Så da vi skulle se kampen på stadion blev jeg solgt. Der stod 1-1 i enorm lang tid, syntes jeg, men så dukkede Andres Oper op inde i boksen og afgjorde kampen i AaBs favør. Jeg var overglad uden egentlig at vide hvorfor, fordi jeg havde jo aldrig tænkt over, at AaB var min klub.

Så siden den dag, har jeg været AaB fan.

Og jo, så har jeg også en bifavoritklub. Arsenal.

Har altid været fascineret af deres spillestil, og er stor beundrer af den. Samt at de har en så ung trup. Men det er slet ikke på niveau med AaB rent følelsesmæssigt. Dog kan jeg stadig juble når de vinder.