home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
Antal Registrerede Brugere: 23338
  0 Brugere, 556 Gæster Online.

Indlæg: 1132851 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: alliewillson
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  Blog-light 09
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 14 Udprint
Forfatter Emne: Blog-light 09  (Læst 71596 gange)
Pepe
Gæst
 
Sv: Blog-light 09
« Svar #60: 10 Jan 2009, 23:44 »





"NU GÅR VI EFTER MESTERSKABET"


AS Roma var holdet, jeg valgte at starte op med forleden. Holdet har en fantastisk historie og en rigtig spændende trup, hvorfor jeg valgte holdet. Derudover har klubben potentiale til et mesterskab og til at nå langt i de europæiske turneringer.
Fra start havde jeg sat mig et mål:
Efter første sæson må jeg kun købe én spiller pr. sæson, der ikke er italiensk.
1. sæson
T R A N S F E R S
<<
Simon Vukcevic fra Sporting CP - 37 millioner kroner
Sergio Asendjo fra Valladolid - 67 millioner kroner
>>
Rodrigo Taddei til AC Milan - 67 millioner kroner


Som udgangspunkt havde jeg - og har stadig - én utrolig vigtig regel, som skal overholdes så længe som muligt. Klubbens "sønner", Daniele De Rossi, Alberto Aquilani og Francesco Totti må ikke blive solgt! På trods af kæmpe interesse for alle tre spillere fra topklubber i hjemlandet, Italien, Frankrig, Spanien og England formåede jeg at holde på spillerne uden mine tre profiler blev utilfredse.
Jeg hentede den kreative midtbanespiller Simon Vukcevic til klubben for 37 millioner kroner, da jeg syntes, at midtbanen manglede lidt kreativitet og bredde. Derudover hentede jeg - dog først i vinterpausen - målmanden, Sergio Asendjo fra Valladolid for 67 millioner kroner. Derudover solgte jeg Rodrigo Taddei til AC Milan for 67 milloner kroner, da jeg syntes han var fuldstændig ubrugelig. Taddei fik efter sæsonen "æren" af at være det værste køb i Serie A anno 2008.

Vi startede forrygende med at slå Inter i Supercuppen med 2-1, og dermed var den første pokal i hus.
Min første sæson var ellers utrolig svær, og jeg var faktisk helt nede omkring nedrykningsstregen i efteråret, hvilket selvfølgelig er fuldstændig uacceptabelt for en klub som Roma. En fyring lå lige om hjørnet, men da alt håb syntes ude, rejste vi os og havde et fantastisk forår. Vi samlede 41 point ud af 56 mulige hjem til Rom, og det var godt nok til at sikre os en 6. plads, der gav adgang til UEFA Cup'en året efter. Ikke optimalt for en klub, der bør ligge i top-4 hvert år, men godt taget i betragtning af den 15.-plads vi lå på omkring årsskiftet.

Champions League var en stor skuffelse. Jeg endte på tredjepladsen i gruppe A, overhalet af Barcelona og Galatasaray. Det betød, at jeg skulle spille videre i UEFA Cup'en, hvor jeg blev sat sammen med HSV. Heller ikke her kunne jeg hente europæisk succes hjem. Efter et udemærket resultat på udebane i form af 1-1, blev jeg tæsket i egen hule. Tyskerne kunne tage hjem med en 3-1 sejr efter at have sendt os ud af turneringen.

Coppa d'Italia forløb udemærket. Først blev Bologna slået med 3-0, derefter sendte vi storklubben Juventus ud med 2-1, og derefter skulle vi op mod Fiorentina. Vi hev et okay resultat hjem på hjemmebane i den 2-1 sejr, vi skrabede os til. På udebane gik det tilgengæld anderledes. Vi blev sendt sydpå med et 4-1 nederlag i bagagen, og dermed var sidste håb om et stort trofæ væk.





2.sæson

<<
Fernando Forestieri fra Genoa - 17 millioner kroner
Paolo Sammarco fra Sampdoria - 45 millioner kroner
Lorenzo De Silvestri fra Lazio - 100 millioner kroner
Cristian Zaccardo fra Wolfsburg - 90 millioner kroner
Pietro Accardi fra Sampdoria - 40 millioner kroner
Rolando Bianchi fra Torino - 30 millioner kroner
Pablo Osvaldo fra Fiorentina - 75 millioner kroner
Alessandro Rosina fra Torino - 55 millioner kroner
Gianluca Curci fra Siena - 33 millioner kroner
Manuel Pasqual fra Fiorentina - 60 millioner kroner
Simone Pepe fra Herta BSC - 87 millioner kroner

>>
Jùlio Baptista til Sevilla - 100 millioner kroner
Jérémy Ménez til AC Milan - 125 millioner kroner
Matteo Brighi til Sunderland - 20 millioner kroner
Simone Perotta til HSV - 30 millioner kroner
Vicenzo Montella - fri agent
Max Tonetto til Braga - fri transfer
Doni til Watford - 65 millioner kroner
Juan til Chelsea - 110 millioner kroner
Stefano Okaka til Siena - 30 millioner kroner
Simon Vukcevic til Le Mans Union Club 72 - 75 millioner kroner
John Arne Riise til Olympique Lyonnais - 100 millioner kroner
Cristian Panucci til Fulham - fri transfer

T R A N S F E R S
Nu trådte reglen i kraft om, at jeg kun måtte købe én spiller, der ikke var italiensk pr. transfervindue.
Der var rigtig meget gang i svingdøren denne sommer. Hele elleve spillere til en samlet pris af 630 millioner kroner kom til klubben. Derudover forlod 15 spillere klubben for en samlet pris af 750 millioner kroner.
Jeg valgte at fokusere meget på bredden af klubben. Derfor købte jeg ikke spillere for mere end 100 millioner kroner, da jeg gerne ville have to gode spillere på hver position.
Jeg hentede faktisk kun italienere til klubben denne sæson, så på det punkt har jeg bestået med glans.

UEFA Cup'en er gået rigtig fint. I modsætning til sidste sæson har klubben formået at få europæisk succes - dog kun i UEFA Cup'en. Vi gik videre på en sikker første plads foran Herta BSC, de danske mestre AaB og Rapid Wien. I første knockout-runde skal vi op imod Dortmund, og hvis det bliver til en sejr, bliver den næste forhindring enten Atlético Madrid eller Braga. Målet er en plads i finalen.

S E R I E  A
1 Fiorentina 47 pt.
2 Roma 45 pt.
3 Inter 42 pt.
4 Genoa 42 pt.
5 Juventus 42 pt.
6 Atalanta 32 pt.
...
8 AC Milan 30 pt.

Coppa d'Italia har ligeledes været en succes. I første runde blev Palermo ydmyget med 4-0 af en Mirko Vucinic i storform, der brillierede med et hattrick. I kvartfinalen gik det ud over Lecce, der blev sendt hjem med et 1-0-nederlag. Det betyder, at Roma nu er i semifinalen, hvor der venter to svære opgør mod Inter. I den anden semifinale skal Juventus op mod Fiorentina - altså er de fire sværvægtere i moderne italiensk fodbold tumlet sammen i en kamp om pokalen.

Serie A er indtil videre gået rigtig godt i modsætning til sidste sæson. Jeg er nu - efter 20 spillerunder - placeret som nummer to, to point efter Fiorentina på førstepladsen og med tre point ned til de øvrige forfølgere. Inden sæsonen startede, frygtede jeg, at spillerne skulle bruge minimum en halv sæson for at blive spillet sammen, men det behøvede de ikke. Fra første fløjt spillede holdet som om de havde spillet sammen længe, og det kan ses på tabellen.
Med 18 runder igen og to point til nummer et, kan man vel kun sige..
 
Nu går vi efter mesterskabet!




EDIT: Puha, den blev lidt lang Wink håber ikke det tager pusten fra jer!
« Seneste Redigering: 10 Jan 2009, 23:46 af Pepe » Logged

bjerregaard
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Blog-light 09
« Svar #61: 11 Jan 2009, 11:37 »

Godt skrevet Pepe, og selvom den er lidt lang er det god læsning. Kan også godt lide opsætningen. En af grundene til at den er lidt lang, er nok fordi du skriver om de turneringer du er med i, men alt i alt en god blog "light".
Eneste minus er(som jeg som juve fan skal sige) holdet Opstemt
Logged

Pepe
Gæst
 
Sv: Blog-light 09
« Svar #62: 11 Jan 2009, 19:25 »

Tak skal du have Smiley
Jeg vender formegentlig tilbage efter sæsonen!
Logged

cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Blog-light 09
« Svar #63: 12 Jan 2009, 15:27 »

2008-2011 AS Roma En oversigt

Hej folkens. Jeg har nu spillet ca. 3½ sæson med mit AS Roma mandskab og det er gået over al forventning. Jeg vil i dette indlæg opsummere mine bedrifter, indkøb mm. så I kan få et mere eller mindre godt indblik i min karriere indtil videre.



2008/2009: Vinder af Serie A

Køb:
Daniel Aquino, Murcia, 46 mio. kr.
Mathias Zanka Jørgensen, FCK, 15 mio. kr.
Andrés Guardado, Deportivo, 170 mio. kr.
Cristián Zapata, Udinese, 125 mio. kr.

Salg:
Matteo Brighi, Sevilla, 17 mio. kr.
David Pizarro, Arsenal, 75 mio. kr.
Rodrigo Taddei, Atlético Madrid, 200 mio. kr.
Juan, Chelsea, 115 mio. kr.



I denne sæson bestod stjernerne på holdet i særdeleshed af Francesco Totti og Daniele De Rossi, der i den grad viste vejen i en ganske god første sæson. Totti var den fødte leder på banen og diskede igennem sæsonen op med mange oplæg til især Vucinic på toppen. Også en spiller som unge Jérémy Ménéz markerede sig særdeles positivt og blev noget overraskende kåret til Årets spiller af vores fans efter sæsonens slutning. Ménéz havde da også været den mand i truppen med flest oplæg.

Vi sluttede Serie A med 86 point, hvilket lige nøjagtig rakte til en 1. plads, a point med Inter, men bedre indbyrdes opgør afgjorde sagden. Det blev desværre ikke til mere end ottendedelsfinalen i Champions League og i Coppa Italia måtte vi lade livet i en kamp mod AC Milan i kvartfinalen.



2009/2010: Vinder af Super Cup og Serie A

Køb:
Ignacio Camacho, Atlético Madrid, 95 mio. kr.
Igor Akinfeev, CSKA Moskva, 160 mio. kr.
Alexis Sánchez, Udinese, 220 mio. kr.
Jesper Christiansen, FCK, 10 mio. kr.

Salg:
Ahmed Barusso, River, 19 mio. kr.
Max Tonetto, Twente, fri
Júlio Sérgio, Recreativo, 10 mio. kr.
Simone Perrotta, Blackburn, 32 mio. kr.
Ricardo Faty, Palermo, 23 mio. kr.
Marco Cassetti, Hertha BSC, 19 mio. kr.
Doni, Real Madrid, 67.5 mio. kr.
Simone Loria, Parma, 1.1 mio. kr.



Som forsvarende mestre viste vi komplet overlegenhed i denne sæson, hvor vi vandt Serie A med hele 94 point, 14 point ned til nærmeste forfølger, AC Milan. Samtidig havde vi i optakten slået Fiorentina i Super Cuppen ganske sikkert. Vi fik desværre ikke overført vores overlegenhed til Champions League, hvor vi endte som 3'er i gruppen. I UEFA Cuppen nåede vi efterfølgende kvartfinalen, hvor vi måtte se os slået ud knebent.

Jeg havde videregivet anførerbindet til Daniele De Rossi, da Totti var ved at miste hurtighed. Desuden var Baptista og Aquino glimrende erstatninger i supplementer til Vucinic i angrebet og det var ikke længere så ligetil for Roma legenden at spille sig på holdet.
Hvis man skulle nævne nogen spillere, der for alvor havde hjulpet holdet til den imponerende sejr i Serie A, kom man ikke udenom spillere som Andrés Guardado, der havde lavet et hav af oplæg, men også Cristián Zapata, Alberto Aquilani, målmand Akinfeev og igen Jérémy Ménéz havde været imponerende.



2010/2011: Vinder af Super Cup og Coppa Italia

Køb:
Daniel Alves, Barcelona, 260 mio. kr.
Federico Fazio, Sevilla, 120 mio. kr.

Salg:
Ingen



I en sæson uden de helt store udskiftninger på holdet, skuffede vi en smule. Vi fik "blot" 82 point i Serie A og sluttede dermed på 2. pladsen. Det havde dog nok også været utopi at tro at vi kunne vinde ligaen denne sæson. Inter var simpelthen suveræne og hentede intet mindre end 95 point.
Til gengæld vandt vi endnu engang Super Cuppen og ydermere vandt vi Coppa Italia for første gang i min tid med en sejr over Palermo på 0-1 i finalen.

I CL måtte vi se os slået ud af Manchester United, der i kvartfinalen vandt med først 3-0, hvorefter vi slog dem 2-1 hjemme - det var som bekendt ikke nok.
Det er ikke let at snakke om, hvilke spillere, der havde været de helt store oplevelser denne sæson, da alle havde underpræsteret en smule, men Philippe Mexés, der blev kåret til Årets Spiller af fansene havde trodsalt gjort en fin figur. Jérémy Ménéz blev endnu engang den spiller i truppen med flest oplæg, mens Vucinic blev holdets topscorer.



...i min nuværende sæson med Roma ligger vi pt. nr. 2 med 13 sejre, 1 uafgjort og 2 nederlag. Vi er 3 point efter AC Milan. Samtidig er vi videre i CL som etter i vores gruppe. En spiller som Alexis Sánchez har virkelig været god indtil videre hvor han har scoret 14 gange i 16 kampe.


Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Blog-light 09
« Svar #64: 12 Jan 2009, 15:29 »

Startopstillingen som den ser ud lige nu:

Daniel Aquino - Alexis Sánchez

Andrés Guardado - Alberto Aquilani - Daniele De Rossi - Jérémy Ménéz

Aleksandar Kolarov - Philippe Mexés - Cristián Zapata - Daniel Alves

Igor Akinfeev


Bemærk vensligst at Kolarov er nyindkøbt til startopstillingen, hvor Riise tidligere spillede den position. Desuden er Vucinic lige pt. blevet slået af i start 11'eren, da Aquino og Sánchez har udgjort et fantastisk makkerpar de seneste kampe.
Undestregede spillere, er dem der især har gjort sig positivt bemærket i denne sæson indtil videre.
« Seneste Redigering: 12 Jan 2009, 15:31 af cube » Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

Romafan
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Blog-light 09
« Svar #65: 12 Jan 2009, 15:53 »

Hey Cube... Har Menez udviklet sine stats eller er de stadig det samme som i starten af spillet, kunne man evt. få et SS hvis der er sket noget i udviklingen... Vil også gerne se et SS af Aquino og Sanchez, hvis det er muligt?
Logged

cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Blog-light 09
« Svar #66: 12 Jan 2009, 17:16 »

Hey Cube... Har Menez udviklet sine stats eller er de stadig det samme som i starten af spillet, kunne man evt. få et SS hvis der er sket noget i udviklingen... Vil også gerne se et SS af Aquino og Sanchez, hvis det er muligt?

Ménéz har stort set ikke udviklet sine stats, men han har spillet vildt godt i alle sæsonerne, så jeg har ikke set nogen grund til at sælge ham. Du får SS her:

Ménéz
http://img147.imageshack.us/my.php?image=aquinoks9.jpg

Aquino
http://img82.imageshack.us/my.php?image=aquinoad1.jpg

Sanchez
http://img147.imageshack.us/my.php?image=aquinouc2.jpg

Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

vondracek
Gæst
 
Sv: Blog-light 09
« Svar #67: 12 Jan 2009, 17:21 »

Spændende save du har gang i, cube Smiley

Tillykke med de indtil videre vudne titler, og fortsæt endelig med at holde os opdateret.
Logged

cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Blog-light 09
« Svar #68: 12 Jan 2009, 17:40 »

UPDATE: AS Roma, 2011/2012

Så er der lidt nyt fra mit Roma spil. Da jeg nåede januars transfervindue lå vi fortsat på en 2. plads med ganske få point op til AC Milan og et godt hul ned til Juventus på 3. pladsen.
Enkelte spillere var utilfreds med manglende spilletid. Her er tale om backsene Antunes og Cicinho. Det betød at jeg satte dem begge til salg og gik på jagt efter nye backs, der vil tage til takke med en bænkeplads. Det resulterede i følgende handler:

Ud:
Antunes, Gladbach, 38 mio. kr.
(Cicinho fortsat sat til salg, men ingen bud på ham)

Ind:
Guilherme, Almería, 60 mio. kr.
Davide Santon, Inter, 60 mio. kr.



I Champions League gik vi som bekendt videre som etter i gruppen og i ottendedelsfinalens første opgør mødte vi Paris Saint-Germain ude. Det endte i en fuldt fortjent 0-1 sejr til os i en kamp, hvor Alexis Sánchez blev matchvinder. Dermed står vi med rigtig gode kort på hånden med henblik på at komme i kvartfinalen.

I ligaen står vi pt. med 19 sejre, 3 uafgjorte og 3 nederlag. Vi er 3 point efter AC Milan på førstepladsen, men jeg er ganske fortrøstningsfuld mht. vores chancer for en Serie A sejr. Vi mangler stadig Milan hjemme.

Holdets topscorer er i øjeblikket Alexis Sánchez med 21 scoringer, mens Andrés Guardado står noteret for flest oplæg med 14 af slagsen. Hele truppen ser således ud:



Målmænd: Igor Akinfeev, Jesper Christiansen, Omar Simonetti
Venstre backs: Aleksandar Kolarov, Guilherme
Højre backs: Daniel Alves, Davide Santon
Midterforsvarer 1: Philippe Mexés, Mathias Zanka Jørgensen
Midterforsvarer 2: Cristián Zapata, Federico Fazio
Defensiv midtbane: Daniele De Rossi, Ignacio Camacho
Offensiv midtbane: Alberto Aquilani (Ignacio Camacho)
Venstre fløj: Andrés Guardado (Alexis Sánchez, Daniel Aquino)
Højre fløj: Jérémy Ménéz (Alexis Sánchez, Davide Santon)
Angriber 1: Mirko Vucinic, Daniel Aquino
Angriber 2: Alexis Sánchez, Stefano Okaka
Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Blog-light 09
« Svar #69: 12 Jan 2009, 19:33 »

Dette bliver en ultra hurtig update, men jeg er simpelthen dybt skuffet over mit hold lige pt.
Det startede ellers så fint. I kvartfinalen af CL mod Milan vandt vi hjemmekampen med 2-0 og stod dermed med et ganske udemærket udgangspunkt. Efterfølgende mødte vi så Milan i Serie A, og efter en kamp som vi dominerede, endte vi alligevel med at tabe hjemme med 1-2. En Serie A titel synes dermed ligepludselig langt væk. Vi har nu 8 point op til Milan.

Så gjaldt det returkampen i CL, altså den 3. Milan kamp på stribe og her så det længe ud til at vi for første gang i min tid skulle i semifinalen. Milan førte således med 1-0 indtil der resterede 20 sekunder af kampen, men ak, selvfølgelig om unge Paloschi ikke skulle gøre det til 2-0 og så var det tid til ekstra tid. Her skulle der blot gå 5 minutter, så stod der 3-0 og det holdt kampen ud. Vi tabte CL kvartfinalen med samlet 3-2 og nu er det eneste realistiske trofæ tilbage at vinde, Coppa Italia.
Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

Guldbrand
Gæst
 
Sv: Blog-light 09
« Svar #70: 12 Jan 2009, 19:37 »

Surt med Milan kampene Cube og det faktum at det måske hverken bliver til CL eller Serie A titel i år. Men du må blot tage din hævn i næste sæson så  Thumbs Up
Logged

vondracek
Gæst
 
Sv: Blog-light 09
« Svar #71: 12 Jan 2009, 19:39 »

Lidt en skam, at du endnu ikke har formået at vinde Champions League. Har du overvejet at lave nogle taktiske ændringer? Eventuelt til en 4-2-3-1, som de også benytter sig af i virkeligheden. Kan fortælle dig, at jeg i min første sæson med Barca spillede med én enkel 4-2-3-1 taktik, som sikrede mig hele tre pokaler - ligaen, pokalen og Champions League.

Hvis du er interesseret, så send mig eventuelt en PM, så vil jeg med glæde sende den til dig.
Logged

Matigol
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Blog-light 09
« Svar #72: 12 Jan 2009, 21:04 »

-Wycombe Wanderers



Så vil jeg også lige fortælle om mit save. Jeg har prøvet noget lidt anderledes mht. holdvalg. Jeg plejer ellers altid at spille enten Dansk - som næsten altid bliver FCK - eller store hold som Man Utd, Real Madrid, eller i hvertfald klubber med store bankbøger. Men dette save skulle være noget anderledes. En lille klub, uden penge. Mit mål er selvfølgelig at komme i Premier Division, op at spille med de store gutter. En udfordring jeg selv synes jeg er klar til. Og efter en sæson ser det meget godt ud. Den største udfordring er selvfølge det begrænsede beløb på kontoen. En ting er hvertfald sikker, Wycombe mangler noget kvalitet. Når man som jeg, kun har været FCK og store internationale klubber, så er det svært at pludselig at skulle lede efter talenter og kvalitet på fri-transfer.

I starten hentede jeg også hurtigt 4 spiller på fri-transfer. Det er dog begrænsede hvad du kan finde af talent og kvalitet til et Engelsk hold i 2. division. Men jeg fik dog hentet et par spillere som jeg mener kan bidrage med flere former for fodbold. Især en spiller var med til at få tingene til at gå op i en højere enhed,Pablo Álvarez. Lidt af et scoop. Allerede i sin debut scorede han hattrick. De to første kampe vandt vi 4-2 & 5-2. Men så kig det godt nok den modsatte vej. Vi vandt ikke en eneste kamp, i 7 kampe. Frustrende. Men vi kom det efter, og vandt mesterskabet, med et sølle point, og sikrede os direkte oprykning. 





Så var vi i 1. Division. Igen skulle jeg igang på transfermarkede, og allerede inden sæson var færdig spillet havde jeg gjort mig nogle overvejelser. Selvom bankbogen stadig stod på et stort, rundt 0, havde jeg nogle spiller som jeg fandt interresante. Jeg havde faktisk så mange spillere, at jeg selv blev en smule chokeret da jeg fik afvide at jeg var det mest aktive hold under transfer vinduet i England. Men nu havde vi et godt udgangspunkt at i krig med.
De første kampe par kampe har gået over al forventning. Især en spiller har været med til at gøre den her start så smuk. En ung spanioler, Alex Fernandez, som blev hentet på fri transfer. 7mål i 7 kampe siger vidst det hele. Vi er nu ved 9ende spillerunde og har kun haft en enkel misser. Ellers har vi triumferet i de resterende 8 kampe. Vi har målscore på 32 mål i 9 kampe. Det var lige et kort indblik i min misson Premier League.









Logged

Guldbrand
Gæst
 
Sv: Blog-light 09
« Svar #73: 13 Jan 2009, 17:25 »

Odense Boldklub – 2008/09
Af Guldbrand


Transfers
Med et sølle transferbudget på omkring de 7,5 millioner kr. var der ikke mange penge at handle ind for. Jeg gik derfor bevidst efter spillere der ville kunne supplere mit nye system: et 4-5-1 med tre centrale midtbanespillere og to offensive fløje. Derfor blev følgende spillere købt ind som breddespillere:
Allan Gaarde – 1,6 millioner kr.
Jakob Rasmussen – 900.000 kr.
Issey Nakajima-Farran – 3.75 millioner kr.
Mikkel Andersen – 800.000kr.

Desuden blev Björn Rúndstrøm omskolet til offensiv højrefløj, mens Bolanos blev omskolet til også at kunne spille en offensiv venstrefløj. Senere i spillet blev Jonas Troest omskolet til venstreback da jeg løb ind  i skader ved begge mine venstre backs.

Med indkøbene og omskolingerne, så var truppe på plads og jeg var ermed klar til min første sæson hvor forventningerne var minimum en 4. plads i ligaen, semifinalerne ved Landspokalen (afhængig af modstandere) og en god indsats i de europæiske kampe hvor vi er med i Euro Vase Cuppen.

SAS-Ligaen – Overraskende danske mestre ! 
Jeg havde på ingen måde forventet at skulle ende som mestre allerede i første sæson. Men med sejre over FCK (1-4) AaB (0-1) og FCM (3-1) i begyndelsen af sæsonen var de første tegn på en super sæson begyndt at vise sig. Allerede efter blot otte runder var vi sammen med FCK stukket af fra de andre med et forspring på seks point og jo længere ind i sæsonen vi kom, jo mere øgede vi forspringet med.

Den gode stime fik dog en ende i begyndelsen af de kolde måneder inden vinterpausen. Således blev det i de sidste fem SAS-Liga kampe i 2008 kun til sølle to point. Heldigvis for os viste FCK også svaghedstegn, mens de midtjyske ulva fra FC Midtjylland med en yderst storspillende Tidane Sane var begyndt at indhente os i tabellen.

FCM kom for at blive og hvor vi førhen kun var to hold med i mesterskabs kampen, så havde det ændret sig til tre hold. FC Midtjylland var dog helt oppe og have et forspring på fem point ned til os på tredje pladsen, men dumme pointtab hos både FCM og FCK tillod os at indhente dem med fem runder igen. Det skete bla. efter en 3-2 sejr hjemme over FCM hvor vi scorede det afgørende mål i overtiden.

Mesterskabet blev kørt hjem og OB kunne for første gang siden 1989 glæde sig over et dansk mesterskab. Noget man især kan takke Johan Absalonsen og Jonas Troest for. Mens Troest blev kåret til årets spiller af vores fans, så mener jeg nu alligevel at Absalonsen var den suverænt bedste og holdets helt store profil. 32 kampe, 8 mål og 16 assists. En fantastisk bedrift at vores fløj, der dog desværre ikke ønsker at forlænge.



Landspokalen – Skuffende exit
Mens vi leverede en fantastisk indsats i Ligaen, så blev det til et skuffende år i pokalturneringen. Efter en fin 1-3 sejr over AB, så måtte vi allerede i 4. runde se os slået af upåagtet Lyngby. Et skidt resultat der var lidt svært at sluge.



Euro Vase Cuppen ->Uefa Cuppen – Fantastisk sæson!
Der var ikke meget modstand at hente i Euro Vase Cuppen. En heldig lodtrækning gjorde at vi undgik de store hold og kunne dermed uden besvær sikre os videre til Uefa Cuppen. Her blev først Zrinjski slået inden også Partizan måtte lide samme skæbne. Dermed havde vi – med lidt held i lodtrækningen. Sikret os videre til Gruppe spillet sammen med Brøndby og AaB.

Gruppen blev dog vores sidste destenation, men det var efter en meget flot præstation i mine øjne. Hjemme på Fionia Park fik vi 1-1 både mod Dortmund og CSKA Moskva, mens det blev til hæderlige nederlag til Manchester City (1-0) og Deportivo (4-3). To point ud af tolv mulige lyder måske ikke af så meget, men modstanderne i gruppen må alle siges at være mindst en klasse over OB’s niveau og derfor er det nogle meget tilfredsstillende resultater i mine øjne.


Logged

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Blog-light 09
« Svar #74: 13 Jan 2009, 19:19 »



   MANCHESTER UNITED

I øjeblikket kører jeg en blog om Manchester City. Jeg har dog i et hyggespil ved siden af indtaget rollen som cheftræner i Manchester United, og det er indtil videre et af mine bedste spil i denne version. Jeg har spillet i et par måneder, og jeg har op til denne sæson hentet Antonio Cassano fra Sampdoria, Lassana Diarra fra Portsmouth og Sergio Asenjo fra Valladolid. Derudover at Darran Fletcher blevet solgt som eneste mand, da han var stærkt utilfreds i klubben. Derudover har jeg udlejet Rodrigo Possebon til Reading og Ron Robert Ziegler til den spanske gigantklub Valencia.

Jeg har allerede fundet en taktik som har givet mig resultater, og det er en 4-2-2-2. På mål spiller Sergio Asenjo, og selvom jeg ikke har helt tryk ved at sende så urutineret en spiller i mål, er det gået godt. Han har nemlig stået fortrinligt, og hans præstationer har været fantastiske. Forsvaret er meget det samme, og det kører dernede med Patrice Evra og Wes Brown på de to backs, mens Nemanja Vidic og Rio Ferdinand har styret det centrale forsvar. Jeg har fem spillere til to pladser på den centrale midt, og det gør det meget svært for mig. Primært bruger jeg Paul Scholes og Lassana Diarra, men også Michael Carrick og Anderson er tit inde. Jeg roterer meget på den position. Det er ikke blevet til så meget tid for Owen Hargreaves, men han har også lidt hårdt at skader. På den offensive kanter huserer Cristiano Ronaldo og Antonio Cassano, og det er de faste til de pladser. Ryan Giggs er den potientielle afløser hvis Cassano bliver skadet, og Nani det samme for Ronaldo. Hvis det skulle gå helt galt med skaderne kan Ji Sung Park spille begge offensive kanter. I angrebet bruger jeg Wayne Rooney og Carlos Tevez. Teves har spillet rigtig flot, og Rooney har lagt op til flere kasser. Berbatov bliver også brugt flittigt i form af indskiftninger, og rotationer.

Resultaterne har været utrolig gode indtil videre, og vi har med undtagelse af en enkelt kamp vundet det hele. Altså det hele med betydning. I træningskampene slog vi Mechelen, Cercle Brugge og Zulte Waregem med 4-0, mens den sidste træningskamp mod portugisiske Brage endte i en nulløsning. Vi hentede uden problemer de to første trofæer hjem, med to sejre i hhv. Charity Shield og Euro Super Cup. Modstanderen i den førstnævnte turnering var Portsmouth, og dem besejrede vi 3-0 på mål af Carlos Tevez, Antonio Cassano og Rio Ferdinand. Så blev det Zenit's tur, og de blev slået med 2-0. Denne gang scorede Wayne Rooney og Nani. Ligaen er også begyndt, og vi har foreløbet sikret os en førsteplads med fem sejre og et enkelt nederlag i seks kampe. I ligaens første opgør stod vi overfor Stoke, og dem slog vi uden problemer med 3-0. Derefter besejrede vi med hiv og slæb Bolton hjemme med en enkelt pind, inden West Ham blev ydmyget på Old Trafford med 4-1. Sæsonens flotteste sejr kom da vi slog Tottenham med 2-0 på udebane, på mål af Carlos Tevez og Lassana Diarra. Derefter slog vi græske Panathinaikos med et mål på udebane, inden vi som sagt måtte lide et smalt nederlag til Aston Villa.

Jeg vender tilbage...
Logged

Sider: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 14 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010