home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
28 Jun 2024, 10:39 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
Antal Registrerede Brugere: 23344
  0 Brugere, 229 Gæster Online.

Indlæg: 1132853 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: anastasiyakavi...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Os Leões
0 Brugere og 4 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 Udprint
Forfatter Emne: Os Leões  (Læst 7490 gange)
LouisNott
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Os Leões
« : 17 Okt 2008, 19:13 »



I N T R O


Først og fremmest skal der lyde en ufattelig stor tak til Erzael, for det flotte banner han har fået lavet til bloggen.

Det slog mig forholdsvis kort inde i dette game, at jeg ville skrive om det. Det var 100% klart for mig, at det her kom der en blog ud af. Først pegede intentionerne på lidt hurtig skrivelse i Blog Light, da jeg ikke er meget for at sætte min anden blog på pause. Men sådan blev det ikke. Lysten til spillet udviklede sig med lynets hast, og konklusionen endte i, at det hele blev til en blog.

Nu til noget mere essentielt for bloggen; holdet. Jeg har valgt, for første gang i FM 08, og muligvis også nogensinde, at starte et spil med et portugisisk hold. Mere præcist konkluderede jeg mig hurtigt frem til, at mit udvalgte hold skulle være Sporting Lissabon. Eller som de på de portugisiske lægter bliver kaldt; Sporting Clube de Portugal.

Jeg har ikke nogen videre mål for spillet, men jeg vil forsøge, at fokuserer meget på de unge, hvilket gør Sporting til det perfekte klubvalg. Jeg har valgt ikke at forsøge mig med hverken at udelukke nogle nationaliteter, eller fokuserer ekstra meget på det portugisiske. Derimod vil jeg, som før nævnt, håbe at kunne satse meget på de ungdomsspillere der kommer op, og det vil derfor også være primært talenter jeg vil købe – hermed ikke sagt, at der kun købes talenter.

Jeg regner ikke med at skrive bloggen med de sædvanlige nyhedsupdates, som jeg gjorde i min anden blog, men i stedet fra en persons synspunkt. Hvilken person har jeg ikke helt bestemt mig for endnu.


Jeg føler ikke trang til at udpensle mere i min intro til bloggen, så jeg vil slutte af med at byde jer velkommen til min tredje blog her på FmFreaks. Velkommen til Lissabon.



« Seneste Redigering: 18 Okt 2008, 15:30 af louisnott » Logged

Dasmessi
Gæst
 
Sv: Os Leões
« Svar #1: 17 Okt 2008, 19:33 »

Ser rigtig spændende ud, Louis. Rigtig flotte banners, og god intro. Ser frem til, hvad du kan opnå med Sporting. Smiley
Logged

motZ
Gæst
 
Sv: Os Leões
« Svar #2: 17 Okt 2008, 19:41 »

Spændende intro. Sporting Lissabon er et meget spændende hold, og jeg glæder mig til at se hvordan du klarer dig. Smiley
Logged

alek9000
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Os Leões
« Svar #3: 17 Okt 2008, 19:49 »

Kigger med og ser om det fanger mig Wink
Logged


LouisNott
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Os Leões
« Svar #4: 17 Okt 2008, 20:19 »

Ser rigtig spændende ud, Louis. Rigtig flotte banners, og god intro. Ser frem til, hvad du kan opnå med Sporting. Smiley

Spændende intro. Sporting Lissabon er et meget spændende hold, og jeg glæder mig til at se hvordan du klarer dig. Smiley

Kigger med og ser om det fanger mig Wink

Mange tak for jeres kommentarer.

Jeg håber - naturligvis - at bloggen vil fange jer alle, jeg glæder mig i hvert fald til at skrive updates.

Personligt har jeg aldrig været rigtig tiltrukket af den portugisisk liga, men dette spil har virkelig fanget mig, så jeg håber at kunne levere nogle updates med kvalitet.
Logged

LouisNott
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Os Leões
« Svar #5: 17 Okt 2008, 22:16 »




S P O R T I N G !

Hvis jeg skal være ærlig, så vil jeg hellere stå på den anden side. Når jeg er på stadion. Når Estadio José Alvalade slår dørene op, har jeg større lyst til at følge med alle de passionerede fans, der højtråbende går mod stadion. Men i stedet er jeg alligevel altid endt herovre. Her sammen med alle de folk, som nærmest passivt ser til. Som rejser sig og jubler, når Sporting scorer. Måske kan der anes et par tørklæder rundt omkring, men intet i forhold til dem. Dem ovre på "den anden side". Måske man skulle overveje at blive en af dem. Hvis det så er muligt? Jeg ved det ikke.

Jeg føler mig som en indelukket fan, placeret i en anden mands krop. Selvom det ikke ligefrem er penge der er mest af i hjemmet, så går en del af min usle indkomst alligevel hyppigt til en omgang fodbold på Sportings dejlige stadion. Selvom jeg tit er på stadion, er jeg ikke én gang endt sammen med alle de passionerede fans. Ikke én. Måske man skulle lave om på det? Hmm…

Efter større og meget komplicerede diskussioner med mig selv, kom jeg endelig frem til en konklusion; Jeg måtte have fingrene i et sæsonkort. Koste hvad det vil. Om jeg så skal arbejde ekstra meget, så skal en tur til José Alvalade være en fast del af mit liv i fremtiden. Vi skriver juli måned, så der kan vel umuligt være udsolgt. Men hvad ved jeg? Jeg må på en eller anden måde finde ud af det, og hvilken bedre måde er der end internettet?

Aldrig om jeg i mit liv havde drømt om, at jeg engang skulle købe et sæsonkort. For det første har jeg ikke pengene til det – det er bare en side af sagen. Hernæst har jeg ikke tiden. Som jeg føler det arbejder jeg konstant, mens jeg overhovedet ikke får noget ud af det. Men sådan er der vel mange der har det. Om ikke andet, så lykkedes det mig. Pengene er sendt fra min konto, så fortrydelse er der ikke plads til nu. Jeg har købt rettigheder til en siddeplads, til alle Sportings hjemmekampe. Jeg har ret til at træde ind på stadion, 15 gange i løbet af det næste år. Jeg har ret til at gøre krav på en siddeplads på stadion hver anden uge. Min siddeplads. Min det næste års tid…

« Seneste Redigering: 18 Okt 2008, 00:58 af louisnott » Logged

Dasmessi
Gæst
 
Sv: Os Leões
« Svar #6: 17 Okt 2008, 22:19 »

Rigtig god update, men må erkende farven fra bannerne, irriterer mine øjne. Flot skrevet også. Glæder mig til at høre mere fra Portugal.
Logged

LouisNott
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Os Leões
« Svar #7: 17 Okt 2008, 23:10 »

Rigtig god update, men må erkende farven fra bannerne, irriterer mine øjne. Flot skrevet også. Glæder mig til at høre mere fra Portugal.

Mange tak, jeg er glad for, at du kan lide måden jeg skriver på.

Til det med bannerne overvejer jeg at fjerne det nederste. Det håber jeg vil hjælpe. Wink
Logged

Yoggidk
Gæst
 
Sv: Os Leões
« Svar #8: 17 Okt 2008, 23:12 »

louisnott; Det er en flot skrevet blog, men... HADER DINE BANNERS, mine øjne skriger efter at gå ud af siden, men fik dem alligevel overtalt til at læse de så flot skrevne afsnit.

Så, du må gerne lave nye banners, for mine øjnes skyld Wink Ellers flot,
Logged

LouisNott
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Os Leões
« Svar #9: 17 Okt 2008, 23:24 »

louisnott; Det er en flot skrevet blog, men... HADER DINE BANNERS, mine øjne skriger efter at gå ud af siden, men fik dem alligevel overtalt til at læse de så flot skrevne afsnit.

Så, du må gerne lave nye banners, for mine øjnes skyld Wink Ellers flot,

Hehe, ja der kan man bare se Wink

Jo, jeg vil forsøge at lave et andet, mindre dominerende og normalt banner... men kun for dine øjnes skyld! Tunge

Men tak, først og fremmest for din tydelige store overtalelsesevne i forhold til dine øjne, og hernæst for din ros til min tekst Thumbs Up
Logged

Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Os Leões
« Svar #10: 18 Okt 2008, 00:14 »

Held og lykke med bloggen, og fremtiden i Lissabon Smiley

-Med hensyn til banneret har jeg prøvet at lave et, du må selvom om du vil bruge det eller ej Smiley

Logged


LouisNott
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Os Leões
« Svar #11: 18 Okt 2008, 00:49 »

Held og lykke med bloggen, og fremtiden i Lissabon Smiley

-Med hensyn til banneret har jeg prøvet at lave et, du må selvom om du vil bruge det eller ej Smiley



Mange tak (:

Dejligt, at du lige har fået fixet et banner sammen, virkelig godt. Jeg sad selv og baksede med det, men kunne ikke rigtig få tingene til at passe sammen. Jeg kom frem til et resultat jeg mente var fornuftigt, men stødte så på dit banner. Til en sammenligning, må jeg veje dit størst, og sige, at jeg gerne vil benytte pågældende banner.

Dog vil jeg tage den frihed, og spørge om jeg selv må redigere en ganske smule på bannerets hvide ramme? Alt jeg vil gøre, er at gøre en smule af den grøn, ellers intet.
Logged

Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Os Leões
« Svar #12: 18 Okt 2008, 00:53 »

Mange tak Smiley

Og med hensyn til redigeringen, du redigere bare det du vil, da det er din blog Opstemt
Logged


LouisNott
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Os Leões
« Svar #13: 18 Okt 2008, 00:57 »

Mange tak Smiley

Og med hensyn til redigeringen, du redigere bare det du vil, da det er din blog Opstemt

Men det er dit banner Tunge

Mange tak, jeg redigerer den seneste update til at have pågældende banner, så andre med frygt for forfærdelige bannere også kan komme til at læse den Wink
Logged

LouisNott
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Os Leões
« Svar #14: 18 Okt 2008, 15:26 »



S P O R T I N G !


Glæden var blomstrende på trods af kalenderen sagde tirsdag, og endnu en arbejdsdag lå forude. Min overflydende glæde skyldes ene og alene morgendagens Sporting-nyhed. En virkelig positiv en af slagsen, efter min mening i hvert fald. Med denne nye mand på banen, var et mesterskab efter alt at dømme inde for rækkevidde. Han har vist, at han kan spille bold i verdensklasse før - så hvorfor ikke også her?

”Atlético Madrid har valgt at udleje den portugisiske landsholdsstjerne fra EM 2004, Maniche, ud. Dette sker med øjeblikkelig virkning, og vil stå på sæsonen ud. Holdet som får æren af den populære portugiser er Sporting Lissabon. Sporting tilbød at betale alle spillerens lønninger, mod at han fik lov til, at spille i klubben den kommende sæson. Det var tydeligvis for godt til at afslå for Atlético  Madrid, der hurtigt sendte Maniche tilbage til sit hjemland; Portugal. Alle parter har indtil videre vist sig tilfredse med aftalen.”

Ja, hvilken dejlig nyhed at vågne op til, som Sporting-fan. Det var et impulsivt smil avisen fik, før den pænt blev lagt tilbage på bordet. En blanding af Maniche og João Moutinho på midtbanen, kan vidst ikke gå helt galt. Tankerne fløj rundt, alt i mens benene gjorde deres arbejde på deres vej mod den rutebus, jeg skulle nå, hvis jeg ville til den anden ende af Lissabon i tide. Som sædvanligt nåede jeg den i god tid. I ti minutter stod jeg og ventede, mens menneskemængden omkring mig kun blev større og større. Utålmodigt kiggede jeg på uret, og irriteret kunne jeg konstatere, at bussen allerede nu var tre minutter forsinket. På den ene side var det frustrerende, men på den anden egentlig ligegyldigt. Det er præcis derfor, at jeg altid tager bussen tidligere end jeg egentlig skulle. Hellere en halv time for tidligt på den, end fem minutter til den anden side.

Da den længeventede bus endelig kom til syne, blev der for alvor mast. Interessen for at finde en siddeplads var tydeligvis større end samvittigheden og respekten for andre, men sådan er det jo. Det er man vel vant til. Jeg holder mig mest i baggrunden i sådanne tilfælde. Jeg ser ingen grund til at presse sådan på… sandsynligheden for, at man får en plads, er alligevel meget lille. Usandsynlig lille…

Logged

Sider: [1] 2 3 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010