Rossoneri, in the future

 

[Suicide]

Tirsdag den 14. december 2021. Klokken 21:45 San Siro, Milano.

Så var pressemødet overstået, jeg var nu officielt ny manager i AC Milan.
Jeg havde et skidt efterår, og ligeså havde AC Milan, nu skulle vi ved fælles hjælp rejse os.

Ja, nu stod jeg her, havde netop afsluttet pressemødet, der havde været mange spørgsmål at besvare, kun få af dem var blevet. Det er jo umuligt at spå om fremtiden, jeg var trods alt lige ankommet, jeg ved ikke, hvad journalisterne tror, men det tager sgu lidt tid at falde til.
Ved første øjekast ser truppen dog ganske fornuftig ud, lidt høj alder på nogle pladser, men alt for god til at ligge til nedrykning. Netop klubbens placering havde været grunden til at Dieter Eilts var blevet fyret, han havde ikke engang rundet de første seks måneder før han igen var ude.
Jeg kunne kende 4 spillere i truppen, som også var i AC Milans trup, da jeg sidste gang var bosat i Italien. Den ene har dog i mellem tiden været ude og se på verden, mens et par andre spillere også genkendes fra diverse andre klubber.
Et af spørgsmålene, som ventet, gik på mit tidligere tilhørsforhold i Italiensk fodbold. Fra den 28. maj 2012, til den 23. juni 2016 havde jeg stået i spidsen for Juventus. Jeg præsterede at hive 2 UEFA Cup titler hjem til den gamle dame, men intet Italiensk mesterskab. Heller ikke alle fans var tilfredse med at jeg nu skulle til at repræsentere Rossoneri. Men som jeg udtrykte det på pressemødet; ”Der er kun et hold, med hvem jeg vil sikre det Italienske mesterskab, og det er AC Milan.” Forhåbentlig var det en udtalelse der kunne vinde lidt flere fans over på min side.

[Suicide]

Min karriere.

Min karriere oversigt:

Land	Klub	Fra år	Til år
	Watford	2007	2009
	Wolfsburg	2009	2012
	Juventus	2012	2016
	Celtic	2016	2020
	Liverpool	2020	2021
	AC Milan	2021	20??

Jeg startede min manager karriere i det engelske, med klubben Watford i Coca-Cola Championship. Den 7. juli 2007 blev jeg for første gang præsenteret som manager i en storklub. Jeg havde intentioner om at bringer Watford tilbage i Premier League, hvor de kom fra. Det lykkedes, men at blive der oppe, var en langt større mundfuld, og uoverensstemmelser med bestyrelsen resulterede i at jeg tog min afgang 2 dage før jeg kunne have fejret 2 års jubilæum. Jeg havde dog sikret mig min første liga titel, hvor med at jeg havde gennemført det ene af mine mål i England, nu manglede jeg bare at vinde Premier League, som jeg ville tage senere.

Den 17. juli 2009 blev jeg introduceret til de mange håbefulde Wolfsburg fans, og i de tre sæsoner jeg var i det tyske præsterede jeg at hive mesterskabet hjem, hvorefter jeg sagde farvel og tak. Jeg var færdig i Tyskland, jeg havde vundet ligaen, og det var det jeg ville opnå.

Så kom jeg, som tidligere nævnt til Juventus. Som tidligere nævnt blev det til to UEFA Cup titler, men så var tiden også inde til at rejse nord på igen.

Den 3. juli 2016 var det en kendsgerning at jeg var ny mand i spidsen for Celtic. Det var en drøm der gik i opfyldelse, jeg var manager i en af mine, fra barnsben yndlingsklubber. Jeg var manden der skulle rette op på de seneste års dårlige resultater, og det gjorde jeg. I 2020 sikrede jeg det skotske mesterskab, hvorfor jeg med ro i sinde kunne rejse videre, vel vidende at min opgave der var fuldført.

Benene bragte mig tilbage til England, hvor der igen var en hjerteklub klar med et tilbud, denne gang var det Liverpool, som kort for inden havde været nede og snuse til Coca-Cola Championship, men dog var tilbage i Premier League. Jeg sendte dem på en 6. plads i første sæson, et ganske godt resultat, alt taget i betragtning. Desværre gik det sidste halve år ikke så godt, og det er derfor jeg står her i dag. Stadig uden et engelsk mesterskab på cv’et.

[Suicide]

Målene i min karriere.
 

Vinde Coca-Cola Championship: √
Vinde Premier League: ●
Vinde Scottish Premier League: √
Vinde Ligue 1: ●
Vinde La Liga: ●
Vinde Bundesligaen: √
Vinde Seria A: ●
Vinde UEFA Cuppen: √
Vinde Champions League: ●
Vinde klub VM: ●

Status: 40 %

Opdaterings oversigt.
 

Intro
Min karriere
Karriere mål + Opdaterings oversigt
Min nuværende klubs bedrifter siden 2007
AC Milans taktik
AC Milans trup
De første kampe
Første del af januar, transfers og træningskampe

[Suicide]

Kan vi få nogle stats over de vigtigste ligaer, så vi ved hvordan det er gået i spillet?

Tjoh, det er det samme spil som ligger under brugernes spil, har dog lige spillet et par sæsoner mere.
Men der kommer i hvert fald mere om min karriere, men også om AC Milan igennem tiden.

Men hvad vil De gerne vide? For det burde være muligt at finde til Dem

[kasperbp12]

Vildt god Intro, jeg vil da klart følge med. Men hvilke spillere er det der var sidst du var Italien?

[Suicide]

Vildt god Intro, jeg vil da klart følge med. Men hvilke spillere er det der var sidst du var Italien?

Tak, det er jeg glad for at høre.
Det kommer i trup gennem gangen

[kasperbp12]

God gennemgang af din karriere, der virkelig har været en succes ville jeg sige. Du skriver helt vildt godt KIU

[vesperGT]

Tjoh, det er det samme spil som ligger under brugernes spil, har dog lige spillet et par sæsoner mere.
Men der kommer i hvert fald mere om min karriere, men også om AC Milan igennem tiden.

Men hvad vil De gerne vide? For det burde være muligt at finde til Dem

Hvordan det er gået Valencia og Arsenal, og om du er stødt på dem i din karriere?

[Suicide]

Så er karriere målene indsat i indlæg nr. 3.

Hvordan det er gået Valencia og Arsenal, og om du er stødt på dem i din karriere?

Vender jeg lige tilbage til i morgen Så skal du nok lige få lidt af vide om dem.

[Møller]

Bestemt spændende, det er spændende med de mål
Og det bliver sjovt at se om du kan opfylde dem inden 09'

[Suicide]

Rossoneris bedrifter siden 2007.

AC Milan har siden sommeren 2007 opnået følgende:

Sæson	Seria A	Coppa Italia	Europæisk
2007/08	5. plads.	Ottendedelsfinalen.	Kvartfinalen i Champions League.
2008/09	6. plads.	Vinder.	Kvartfinalen i UEFA Cuppen.
2009/10	13. plads.	Vinder.	Ottendedelsfinalen i UEFA Cuppen.
2010/11	2. plads.	3. runde.	4. plads i gruppespillet i UEFA Cuppen.
2011/12	14. plads.	Semifinalen.	Semifinalen i Champions League.
2012/13	3. plads.	Vinder.	Ingen europæisk deltagelse.
2013/14	3. plads.	2. plads.	Ottendedelsfinalen i Champions League.
2014/15	Vinder	Semifinalen.	Kvartfinalen i Champions League.
2015/16	2. plads.	Kvartfinalen.	Kvartfinalen i Champions League.
2016/17	Vinder.	Vinder.	Kvartfinalen i Champions League.
2017/18	4. plads.	Ottendedelsfinalen.	Kvartfinalen i Champions League.
2018/19	Vinder.	2. plads.	Kvartfinalen i Champions League.
2019/20	3. plads.	Ottendedelsfinalen.	Ottendedelsfinalen i Champions League.
2020/21:	5. plads.	Kvartfinalen.	Ottendedelsfinalen i Champions League.

Alt i alt nåede AC Milan fra 2007 – 2021:
3 Seria A mesterskaber.
4 Coppa Italia titler.
Ingen UEFA Cup titler
Ingen Champions League titler. 

[Suicide]

Hvordan det er gået Valencia og Arsenal, og om du er stødt på dem i din karriere?

Altså jeg har ikke været manager for nogen af dem, men er stødt på dem i kampe ind i mellem. Faktisk var Arsenal, i min Celtic tid, min parent klub.
Men Arsenal har vundet Premier League 7 gange i løbet af mit spil, 5 gange blevet nr. 2 og 2 gange nr. 3.
Vundet FA en gang, og kommet på anden pladsen en gang. Liga Cuppen har de vundet 4 gange.
3 gange har de vundet CHL og 2 gange kommet på anden pladsen.
De har vundet klub VM lige ledes 3 gange.

Valencia har vundet ligaen én gang og fået to 3. pladser.
De har vundet CHL en gang og kommet på 2. pladsen i UEFA Cuppen en gang.

[Suicide]

Taktikken.

Det meste af tiden i både Celtic og Liverpool valgte jeg at stille op i en 3-5-2 opstilling, i starten var det af nød, da der simpelthen ikke var nok kvalificerede centerforsvarsspill ere, og senere på grund af manglende backs. Til sidst blev jeg forfalden til at fortsætte med at spille med kun 3 forsvars spillere. Grunden var, den større del man havde af spillet på midtbanen, og med en god defensiv midtbane kunne man sagtens holde modstanderen fra for mange mål chancer.

Forsvaret, som jeg vælger at stille det i min Milan taktik, er med 2 centrale forsvarsspillere og to backs. De to backs, der for det meste bør være uden for feltet, er sat til at tackle igennem når de får chancen. Vi skal sætte os i respekt, hvis vi skal op i tabellen. Det har vi tænkt os, i hvert fald i starten, at gøre ved at tackle igennem.

Lige foran forsvarskæden ligger der er en defensiv midtbane spillere, der skal føre bolden fra forsvaret og op til midtbanen, men samtidig skal bakke op om forsvaret ved at takle hårdt, inden modstanderens spillere kommer på skudhold. Samtidigt med at risikoen for straffe er minimal, da den defensive midtbane ofte vil ligge sine taklinger inden feltet.
 
Da jeg ikke har nogen kvalitets kanter at gøre godt med, har jeg valgt at der skal være 3 centrale midtbane spillere, som sandsynligvis kommer til at betyde at vores taktik bliver koncentreret meget omkring midten. Den centrale af de tre midtbaner er den mest offensive, der er sat til at skulle løbe frem ved, hver en lejlighed han kan se. De to andre midtbanespillere er klar til også at følge med op, så vi kan få etablerede nogle ordentlige angreb. Samtidig skal de 2 yderstliggende spillere stoppe modstanderen i deres omstillingsspil, og igen er det meningen at det skal gøres med hårde taklinger.

Øverst ligger der to angribere, de skal være klar til at løbe på deres chancer, og være klar til at presse forsvarsspillerne, når forsvaret er i boldbesiddelse. Ingen hårde taklinger deroppe, tværtimod er de sat til at lave små ”tøs’pige” taklinger.

Med de mange hårde tacklinger, så er det klart at der er risiko for mange kort, men som udgangspunkt er det en risiko jeg er villig til at løbe, men der er altid mulighed for at sætte ned i intensiteten i taklingerne.

[Suicide]

Truppen.

Ved første øjekast så truppen rigtig god ud, dog en anelse gammel. Gennemsnits alderen var høj, især i angrebet var alderen højt oppe, hvor 80 % af spillerne var over 30 år.
Midtbanen var, som tidligere nævnt, uden nogen kant spillere, overhovedet. Meget frustrerende når man gennem hele sin karriere har spillet meget over kanterne, dog med kort tid til transfer vinduet.
Men truppen som den så ud ved min ankomst.

Målmænd:

	Thorsten Kirschbaum
	Hugo Martínez

Backs:

	Jiri Kopecky
	Vincent Fernandez
	Angelo Guiglielmi
	Zdenek Novotny

Center forsvar og defensive midtbanespillere:

	Álvaro Alonso Bonilla
	Rodney Doyle
	Rui Tonanha
	Roberto Carbonaro
	Darek Mutch

Midtbanen:

	Francisco
	Andrea Niero
	Emanuele Novello
	Toni Kroos
	Lulinha
	Vincent Maluleke

Angribere:

	Antonio Perretta
	Aarón
	Alexandre Pato
	Jozy Altidore
	Mario Balotelli

De spillere der er markeret med lyseblå er de, i første omgang, foretrukne i start opstillingen.

[Suicide]

De første kampe.

Første test, hjemme på San Siro, mod Fiorentina.
Der var protester uden for stadion mod mig, der blev råbt ting som Old Bitch, igen refererende til mit tidligere job. Jeg tog det nu ikke så tungt, jeg ville bevise over for dem, at ledelsen havde valgt rigtigt. Og det var der kun én måde og gøre det på, ved at slå Fiorentina. 
Kampen mod Fiorentina havde ingen betydning for liga stillingen, det var en Coppa Italia kamp, men stadig en kamp, hvor meget skulle bevises. Min første kamp for AC Milan blev i den grad en målfest. 9 mål blev der i alt scoret. Vi lagde godt ud, rigtig godt, ikke engang 3 minutter var der gået, inden de skeptiske fans’ negative sang blev vendt til jubel. 2 minutter og 37 sekunder var der kun gået da Alexander Pato lagde bolden i rosen, og vild jubel indfandt sig på San Siro. Pause stillingen lød på 4-1, vel at mærke i vores favør, Maluleke havde braget et smukt skud i kassen, mens Pato igen fandt vejen, inden Super Mario Balotelli i første halvlegs overtid gjorde det til 4-1. Super Mario scorede vores to sidste mål og fuldendte sit hattrick i min første kamp som manager for AC Milan.
De bange anelser med at få mange kort på grund af de hårde taklinger blev heldigvis ikke til virkelighed, kun et enkelt kort indsamlede vi i løbet af kampen. Francisco blev noteret efter knap 52 minutters spil.

AC Milan 6 – 3 Fiorentina
Inter Milan 1 – 4 AC Milan
VfB Stuttgart 1 – 2 AC Milan

Anden kamp, var i den grad også en test af kaliber, modstanderen hed Inter og banen var igen San Siro, men med os, på papiret som udehold, det afholdte os dog ikke fra at starte i den offensive opstilling. 
Jeg ville vise fansene, fra begge hold, hvem der er herre over San Siro. Efter dagens kamp, skulle der ikke herske den mindste tvivl om, hvor vidt jeg ønskede at bringe os til tops.
Op til dagens kamp havde jeg satset med Aarón i start XI i stedet for Balotelli, den tillid betalte den aldrende angriber af, ved først at score til 1-0, efter blot 10 minutters spil. 25 minutter senere øgede han til 2-0, inden Berni fik reduceret i første halvlegs overtid. Med en føring på 2-1, var det os der havde overtaget på tribunen, ikke mange kampe havde jeg været til med så god stemning, men Old Firm står nu stadig printet i hukommelsen som de vildeste.
I anden halvleg bød på to scoringer og et rødt kort, Inter fik kortet, vi fik målene. Først scorede Francisco og senere, den oprindelige Inter dreng, Emanuele Novello. Novello blev ikke lige frem mere populær efter den scoring, ét var at han skiftede direkte fra Inter til AC, men at han så scorede mod hans tidligere klub, bragte ikke smilene frem ved Inters fans. 10 minutter før tid blev Dario Daniele sendt direkte i bad. Igen holdte vi os på kun et enkelt gult kort.

Land	Klub	Kampe	Målforskel	Point
	AC Milan	4	+12	12
	Stuttgart	4	-1	6
	Genk	4	-2	6
	Feyenoord	4	-3	3
	Hearts	4	-6	3

Årets sidste kamp og den sidste i UEFA Cuppens gruppe spil. Ude kampen mod Stuttgart blev også vundet, dog ikke så overbevisende som de 2 første. Igen stillede vi meget offensivt, mest fordi at jeg ikke følte at der var meget idé i at føre 2 taktikker ind så hurtigt efter min ankomst i klubben. Taget i betragtning at jeg efter denne kamp havde knap en måned til at få kørt en ny taktik ind, den defensive version af den nuværende.
Efter Aarón blændende præstation i Inter kampen, fik han igen chancen fra start og igen scorede han. Til trods for at Aarón havde bragt os foran gik vi til pausen under lysene fra måltavlen der viste 1-1, et minut før pausen havde Jason Ryan udlignet.
Vi fortsatte efter pausen, som vi startede kampen. Med 20 minutter igen brugte jeg alle mine tre udskiftninger, Niero, Maluleke og Pato forlod banen, ind gik Novello, Lulinha og Perretta. 7 minutter efter Lulinha havde gjort sin entré, lagde han bolden på straffesparks pletten og sparkede den sikkert ind i netmaskerne til kampens resultat, 2-1.

I lodtrækningen til UEFA Cuppen vil jeg betegne os som forholdsvis heldige. Vores første runde modstander er Roda JC, og i ottendedelsfinalen kan vi komme op mod Marseille eller Dortmund.