home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
Antal Registrerede Brugere: 23338
  2 Brugere, 642 Gæster Online.

Indlæg: 1132851 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: alliewillson
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  über alles
0 Brugere og 3 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 4 Udprint
Forfatter Emne: über alles  (Læst 13085 gange)
Møller
Gæst
 
über alles
« : 04 Sep 2008, 22:10 »



    Esbjerg ansætter ung esbjergenser
    01 07 07 - efb.dk

Esbjerg fB mistede i tirsdags Troels Bech, i dag fandt klubben en ny træner i unge Mads Nielsen. I fremtiden vil Esbjerg være tophold i Danmark, kæmpe med om de spillere FCK, BIF, FCM, OB og AaB kæmper om at hente. Thorvaldsson, Fribrock, Östlund og Cann er allerede hentet.
Information;
Navn; Mads Møller Nielsen
Født; 18. februar 1977
Fra; Esbjerg, Danmark
Tidligere klubber; Esbjerg IF92

Esbjerg fB har sat målene højt for denne sæson, pengene begynder at vise sig i klubbens kasse, spillermaterialet har aldrig været stærkere. En god blanding af talenter og erfarene spillere. Esbjerg fB skal på landkortet i løbet af 3 år, så hårdt meddelte Michael Zøhner ud efter ansættelsen af den unge esbjergenser Mads Nielsen, en ukendt træner på bare 30 år. Mads har talent i sig, har ført Esbjerg IF 92s bedste senior hold op i Kval rækken, siden han stoppede er holdet dog igen dalet ned i Serie 1. Sammen med Jess Thorup skal de føre Esbjerg til den danske og internationale top.

Siden Troels Bech i tirsdags sagde op i Esbjerg, har flere emner været på tale. Men som det ses var det Mads, som blev den heldige overtager. Esbjerg fB har i sinde at fortsætte oprustningen af store spillere til den kommende sæson, på trods af indkøbene af Gunnar Heidar Thorvaldsson, Adrian Cann, Martin Fribrock og Alexander Östlund har Esbjerg fB økonomien i orden.

En ny målmand, forsvarsforstærknin ger og offensive forstærkninger er, hvad Esbjerg søger, altså forstærkninger til alle kæderne. Dette bliver Mads' første job i Esbjerg sædet, at sammen med NES finde forstærkninger til truppen


« Seneste Redigering: 12 Sep 2008, 21:16 af Møller » Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg überall
« Svar #1: 04 Sep 2008, 23:15 »


    kamp;analyse
    Nederlag i premieren
    18 07 07 - efb.dk

    Esbjerg og Horsens tørnede sammen på Blue Water Arena i sæsonpremieren, begge hold havde hver fem debutanter i startopstillingerne . Om det var det, der gjorde udfaldet af en kedelig kamp vides ikke.

Esbjerg og Horsens har altid spillet velspillende kampe med mange mål, men dagens kamp blev en undtagelse. Tre mål i premieren foran et dårligt opmødt Esbjerg publikum på knap 6.000 tilskuere på byggepladsen
Match center:
0-1, Lawan Rawez
0-2, Spelmann Martin
1-2, Lange Jesper


Startopstilling EfB,
01, Hall Tally
25, Kaebi Hosain
24, Høgh Nicolai
21, Bjørck Fredrik
20, Onstad Kristian
27, Valeev Rinar
17, Fribrock Martin
06, Zimling Niki C
11, Bech Jesper
22, Lange Jesper
09, Thorvaldsson Gunnar


MoM, Lawan Rawez
Stadion, Blue Water Arena
Tilskuertal, 5893
Blue Water Arena. Blandt Esbjerg elleve startende var to navne helt ukendte for både Esbjergs publikum og andre, Hosain Kaebi og Rinar Valeev blev præsenteret kort før kampstart. På bænken var også et helt nyt navn i Enrique Ortiz, Hosain og Ortiz kan begge give Alexander Östlund kamp om højre backen.

I første halvleg inden for de første tyve minutter gjorde AC Horsens det til både 0-1 og 0-2 ved Rawez Lawan og nyindkøbte Martin Spelmann. To flotte mål som sendte et sus gennem Esbjergs tilskuere, et sus som kunne høres over alt, det sus gav også spillerne håbet tilbage. Men det blev først efter pausen, at Esbjerg fik reduceret ved Jesper Lange efter 46 minutters spil.

Dermed tabte Esbjerg 1-2 i deres premiere, hjemmeholdets nyhyrede træner Mads Nielsen udtalte følgende efter kampen: - En skidt første halvleg som vi efterfølger med en flot anden halvleg, jeg forventer meget mere af drengene. Men jeg ved på den anden side, at det nok skal komme. Jeg tager det positive med fra kampen som helt klart, var vores måde at ændre spillet fra første til anden halvleg.
« Seneste Redigering: 05 Sep 2008, 11:23 af Møller » Logged

Django1337
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Esbjerg überall
« Svar #2: 04 Sep 2008, 23:44 »

lækker opsætning! Niki Zimling og ikke Martin Zimling Wink
Logged

Rigtige mænds kvinder har strækmærker i mundvigen

GHERTESTEAS
Gæst
 
Sv: Esbjerg überall
« Svar #3: 04 Sep 2008, 23:47 »

1-2, Lange Jesper Opstemt

Det ser godt ud, Møller, men lad os nu se om  den holder :-)
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg überall
« Svar #4: 05 Sep 2008, 11:23 »

Tak begge.
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg überall
« Svar #5: 06 Sep 2008, 12:01 »


Esbjerg ikke færdige på markedet
20 07 07 - efb.dk

Esbjerg lover fans en lys fremtid, dette år skal være EfBs gennembrudsår. Indkøbene af Alexander Östlund og Gunnar Heidar Thorvaldsson har allerede gjort mange Esbjerg tilhængere tilfredse, efter flere år hvor klubben kun har hentet mindre spillere, også kaldt "fejlkøb" blandt mange. Nu ser det tværtimod ud til, at Esbjerg har fået et løft i økonomien, i dag har de lovet, at man ikke er færdige på transfermarkedet endnu.

Rygterne går bl.a. på, at Fredrik Berglund er på tilbage til Esbjerg fB og vestkysten. Sammentidig rygtes det at en målmand med international klasse, flere landskampe og niveau til større ligaer end den danske, er på vej til Esbjerg. Flere svenske spillere er også rygtet til Esbjerg i løbet af dagen, der har virkelig været gang i den omkring Blue Water Arena. Esbjerg er godt igang med at stable en seriøs konkurrent til AaB, FCK, FCM og Brøndby, som forventes at ende i toppen igen i år.

Niels Erik Søndergaard ligger heller ikke skjul på, man har flere spillere i kikkerten: - Vi kigger på markedet, det vi kigger efter pt. er spillere med stor klasse, niveau til at spille UEFA Cup eller Champions League for os næste sæson. Vi har et mål, der hedder et dansk mesterskab indenfor 3 år, det begynder vi allerede at forberede os på nu. Derfor har vi flere spillere i kikkerten og flere positioner på banen, hvor vi føler, at vi er nød til at forstærke os.
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg überall
« Svar #6: 06 Sep 2008, 12:32 »


Vingaard skifter til Norge
01 08 07 - efb.dk

Martin Vingaard har igennem det seneste år haft en fantastisk fremgang spilmæssigt. Det har vækket interesse fra flere udenlandske klubber. I dag kom det frem, at Esbjerg har solgt den unge talentfulde midtbanespiller til det norske storhold Rosenborg BK for en sum omkring de 30 millioner danske kroner.

Blandt flere klubber i Norge, Sverige og Danmark faldt valget på Rosenborg, hvorfor fortæller Martin her: - Rosenborg er en kendt klub, derfor følte jeg at det var det rigtige valg for mig. Sammentidig kommer jeg næste sæson ud at spille UEFA Cup. Det forøger mine muligheder rent landsholdsmæssigt og et eventuelt senere skifte til en af de større ligaer i Europa.

Med dette salg giver det Esbjerg fB muligheder for at hente større spillere og flere forstærkninger til truppen denne sommer. Fredrik Berglund, Tommy Bechmann og Jan Kjell Larsen, som er de seneste spillere, der er blevet rygtet til Esbjerg, kan blive en realitet. Disse rygter vil ingen af parterne dog kommentere på.

Esbjerg møder SønderjyskE ude næste weekend.
Logged

GHERTESTEAS
Gæst
 
Sv: Esbjerg überall
« Svar #7: 06 Sep 2008, 13:18 »

Hedder det ikke Über alles? Rullende Øjne

Men det ser fortsat fint ud.
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg überall
« Svar #8: 06 Sep 2008, 16:06 »

Var jeg faktisk også selv i tvivl om, nogle der er helt sikre i den sag, så kom endelig ud med lyden Smiley
Og tak GH
Logged

Philli
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Esbjerg überall
« Svar #9: 06 Sep 2008, 16:07 »

Var jeg faktisk også selv i tvivl om, nogle der er helt sikre i den sag, så kom endelig ud med lyden Smiley
Og tak GH
Der er jo den der sang som hedder "Deutschland Deutschland über alles"
Det er vel ikke anderledes med Esbjerg? Så tror vel det hedder Esbjerg über alles  Thumbs Up
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #10: 06 Sep 2008, 16:43 »


Internationalt snit hentet i Sverige
lørdag 04 08 07 - efb.dk

Første indkøb efter salget af Martin Vingaard blev i dag offentliggjort hos Esbjerg fB. Klubben har været i Sverige og sikre sig to prominente navne, som erstatning for Vingaard er Stefan Ishizaki blevet hentet til Esbjerg. Stefan har tidligere været jagtet af Brøndby og for kort tid siden af FC København, men i dag var det Esbjerg, der snuppede den 25 årige svenske stjerne for snuden af netop de to klubber.

Endnu en stjerne er hentet til Esbjerg, fra Djurgården er Daniel Sjölund blevet sikret. En billigere spiller end Ishizaki som rygtes at have kostet klubben 10 millioner kroner, Daniel Sjölund har angiveligt kostet klubben omkring de 2 millioner kroner. Begge spillere har landsholdserfaring fra hhv. Sverige og Finlands A-Landshold, hver 10 landskampe og international erfaring.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at komme igang her i Danmark, Esbjerg er en spændende klub, som har ambitionerne iorden, det var også medvirkende til min beslutning, at truppen har andre svenske spillere som Martin, Andreas og Alexander, sagde den nyindkøbte Esbjerg spiller - Stefan Ishizaki.

Med disse indkøb tilføjer det Esbjergs trup international erfaring, som også kan tilføje truppen internationalt snit til næste sæsons forhåbentlige europa cup eventyr for fiskerbyen. Desuden skal det nævnes, at Daniel har fortid hos Liverpool og West Ham i engelsk fodbold. Mens Stefan har spillet to sæsoner i italienske Genoa.

Esbjerg spiller imorgen mod SønderjyskE i Haderslev, det ventes at Stefan Ishizaki allerede får debut her. Mens Daniel Sjölund formentlig kun er at finde på bænken.
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #11: 06 Sep 2008, 17:30 »


Formstærke Esbjerg klar til topkamp
lørdag 18 08 07 - efb.dk

Esbjerg har siden sæsonpremieren mod AC Horsens spillet sig op i niveau. Sejre på stribe over Randers, AaB og SønderjyskE er ikke kommet af sig selv, derudover tilkæmpede holdet sig et point mod FC København på hjemmebane. Det sender esbjergenserne til tops i SAS Ligaen, kun overgået af FC Midtjylland. Midtjyderne som Esbjerg møder i næste spillerunde, som finder sted på mandag.

En fremragende anden halvleg grundlagde en flot 3-1 sejr i Randers d. 22 juli. Jesper Bech gjorde det til 0-1 efter 33 minutters spil, udligningen fra Randers faldt kort før pausen ved Lars Larsen. I anden halvleg formåede esbjergenserne at sikre sejren på mål af Martin Fribrock og Gunnar Heidar Thorvaldsson.

I hjemmekampen mod FC København weekenden efter stod det også på en afgørende anden halvleg. 0-0 ved pausen tilfredsstillede ikke de 6444 opmødte tilskuere, der kom mere gang i den i anden halvleg. Først gjorde Hjalte Bo Nørregaard det til 1-0 for udeholdet med 16 minutter tilbage. Bare 5 minutter senere udlignede Esbjerg på et fremragende mål af det unge ukrainske talent Rinar Valeev.

En hurtig føring i Haderslev grundlagde at Esbjerg sejrede med Ishizaki debuterende med 2-1. Efter bare seks minutters spil var netop Stefan Ishizaki på spil fra højre kant, et fremragende indlæg som Gunnar Heidar Thorvaldsson ikke kunne undgå at score på. Ken Ilsø fik udlignet for hjemmeholdet efter 37 minutters spil. I anden halvleg kom Jesper Lange ind med 6 minutter tilbage, han fik en afgørende rolle, da han bare 3 minutter senere headede endnu et fremragende indlæg fra Ishizaki i nettet til forløsning på Esbjerg bænken, en fortjent 2-1 sejr løb topholdet med.

Man må sige Esbjerg formår at udnytte de sidste 10 minutter af kampene. Mod AaB tabte udeholdet sejren på de sidste 10 minutter. Jeppe Curth gjorde det til 1-0 efter 16 minutters spil, det så længe ud til at kampen skulle ende med en 0-1 sejr til AaB. Men men men de sidste 10 minutter er lige så vigtige som de resterende 80. Det beviste Esbjergs Rinar Valeev da han først selv udlignede med 7 minutter tilbage, og 4 minutter senere satte gang i et angreb, som Ishizaki lagde i feltet, hvor Jesper Bech fik fat i riposten, og gav Esbjerg sejren på 2-1.

Dermed er Esbjerg fB placeret på anden pladsen med 10 point efter 5 kampe to mindre end FC Midtjylland. I øvrigt kunne Esbjerg inden AaB kampen præsentere deres nye målmand, der er tale om den tidligere norske U21 landsholdsmålmand Jan Kjell Larsen, som kommer til Esbjerg fB fra norske Molde for ca. 8 millioner kroner. Han stod mod AaB, og spillede en aldeles god kamp, selvom han så lidt tynd ud i måløjeblikket.
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg überall
« Svar #12: 06 Sep 2008, 18:24 »


Danske profiler til Esbjerg
31 08 07 - efb.dk

Esbjerg fB har om nogen SAS Liga klub hentet adskillige profiler til deres trup denne sommer. Først var det Ortiz, Kristoffer Andersen, Hosain Kaebi og Rinar Valeev, der forholdsvis tidligt på sommeren skrev under med Esbjerg. Så blev Martin Vingaard solgt, det gav flere penge i kassen. De penge blev brugt på Stefan Ishizaki og Daniel Sjölund som sidste handler i juli måned. Den nye måned blev hurtigt startet med købet af den norske klassemålmand Jan Kjell Larsen.

Her på de sidste tre dage af sommer transfervinduet har Esbjerg forstærket truppen endnu en gang og sidste gang denne sommer. Der er tale om to virkelige profiler fra deres tidligere klubber. Om de to tidligere FCK spillere
Sommertransfers
Enrique Ortiz, Fri transfer.
Kristoffer Andersen, Gladbach (leje)
Hosain Kaebi, Fri transfer.
Rinar Valeev, Chornomorets.
Stefan Ishizaki, Elfsborg.
Daniel Sjölund, Djurgården.
Jan Kjell Larsen, Molde.
Martin Bernburg, FC Nordsjælland.
Christian Traoré, Hammarby.
Christian Traoré og Martin Bernburg. Christian tog til Hammarby fra FC Midtjylland, hvor han kom til fra FCK. En rimelig succesrig periode i FCM gav ham muligheden for at komme til svenske Hammarby. I dag har han så skrevet under med Esbjerg fB, hvilket sender Christian tilbage til Danmark.

Martin Bernburg fik aldrig rigtigt chancen hos FC København. Derfor tog han til FC Nordsjælland i 2007, her har han spillet i knap et år, før han altså nu sammen med bl.a. Traoré har skrevset kontrakt med Esbjerg fB. Den 21 årige angriber har været inde omkring de danske landshold og har fået en enkelt U21 kamp for Danmark.

Martin Bernburg scorede i sidste sæson 5 mål i 7 kampe. Denne sæson har han startet ud med 2 mål i 5 kampe for FC Nordsjælland. Han forventer sig meget af skiftet til Esbjerg: - Jeg har hørt så meget om byen herovre, om klubben i sin helhed hvordan man bliver behandlet her. Det lyder virkelig godt, derfor var det heller ikke svært for mig at sige ja til tilbudet, som Esbjerg kom med. Jeg vil gerne være med til at spille Esbjerg ud i europa. Sammentidig føler jeg, at jeg får lettere ved at spille mid på det danske landshold i Esbjerg end i Nordsjælland.
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #13: 07 Sep 2008, 09:28 »

Ris/Ros eventuelle kommentarer?
Logged

Nemeth
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #14: 07 Sep 2008, 16:58 »

Rigtig flot skrevet, og selvfølgelig er det også godt grafisk. .

Det virker som om du holder handlerne lidt mere realistiske efter du får pengene fra Bernburg Peace

Og så kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre; Hvorfor den overskrift/titel på bloggen ?
Logged

Sider: [1] 2 3 4 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010