home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
19 Maj 2024, 05:48 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
Antal Registrerede Brugere: 23338
  0 Brugere, 371 Gæster Online.

Indlæg: 1132851 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: alliewillson
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  über alles
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] 4 Udprint
Forfatter Emne: über alles  (Læst 13081 gange)
-Benja-
Gæst
 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #30: 10 Sep 2008, 16:26 »

Spændende handler, Møller!
De skal nok blive en gevinst for dit hold, især Alanzinho. Klasse med dagbogen, virkelig lækkert! Lad os håbe der kommer flere af dem.
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #31: 10 Sep 2008, 20:18 »


TÆTTERE PÅ BRONZEN
28 04 08 - efb.dk

        KAMPE I FORÅRET
13/3  POKAL  1-0  H  FC KØBENHAVN
17/3  LIGA  3-2  H  BRØNDBY IF
20/3  LIGA  1-2  A  VEJLE BK
22/3  LIGA  3-2  H  AARHUS GF
30/3  LIGA  2-1  H  ODENSE BK
6/4  LIGA  1-2  A  RANDERS FC
9/4  POKAL  3-1  A  ODENSE BK
13/4  LIGA  3-2  H  FC KØBENHAVN
16/4  POKAL  1-0  H  ODENSE BK
21/4  LIGA  3-1  H  AC HORSENS
23/4  LIGA  5-5  A  SØNDERJYSKE
27/4  LIGA  3-2  H  AALBORG BK


Efter Esbjergs fantastiske vinterpause med sejre over Hertha BSC, Hajduk og Dinamo, som de støre navne, fik holdet større forventninger end før sæsonstart. Indkøbene af bl.a. Alanzinho beviser klubben også selv har ambitionerne iorden, men det har været Patrick Mortensen, der af indkøbene har haft den bedste start i vestjylland.

Ni sejre, et uafgjort resultat og bare to nederlag er, hvad Esbjerg har præsteret i de første halvanden måned af forårssæsonen. Bl.a sejre over FC København hele to gange hjemme på Blue Water Arena, tre sejre over OB og en sejr over Brøndby og AaB er de største klubber Esbjerg har slået. Men det er også de hold som betegnes som fire af Danmarks bedste hold, de fire må Esbjerg så være iblandt. Hvilket man også kan se i tabellen, hvor Esbjerg efterhånden er mere og mere sikre på bronzen. Forspringet er nu på syv point ned til Brøndby på fjerde pladsen.

I Pokalturneringen er Esbjerg igen at finde i finalen. For tredje gang på fire år har esbjergenserne formået at spille sig i Landspokalfinalen, Randers har slået dem, Brøndby har gjort det, og i år står menuen på FC Midtjylland i Parken den første maj, og netop FC Midtjylland ligger pt. nummer to i SAS Ligaen.

DMI, Ølstykke, B93, FC København og OB er blevet slået ud af Pokalturneringen af Esbjerg. 4-0, 5-0, 5-0, 1-0 og 4-1 er resultaterne for esbjergenserne. En meget flot målscorer hvor kun et mål er blevet scoret mod Esbjerg i Pokalturneringen, det var OB i Odense i Esbjergs 3-1 sejr på Fionia Park.

Patrick Mortensen har indtil videre vist sig som en kæmpe gevinst for Esbjerg fB. 1,5 millioner kroner har den unge angriber kostet klubben, og er en virkelig god joker for esbjergenserne. Fem mål i ni kampe er virkelig flot af en bare 18 årig angriber.
« Seneste Redigering: 10 Sep 2008, 20:20 af Møller » Logged

Nemeth
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #32: 10 Sep 2008, 20:24 »

Geniale resultater,

men kan ikk rigtig finde ud af hvad du vandt over OB. 3-1 eller 4-1 `???
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #33: 10 Sep 2008, 20:36 »

4-1 samlet Wink
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #34: 10 Sep 2008, 21:29 »


VINDERE OG TABERE PÅ EN GANG
25 05 08 - eb.dk

     DE AFGØRENDE KAMPE
1/5  FINALE  2-1  N  FC MIDTJYLLAND
5/5  LIGA  1-1  A  FC MIDTJYLLAND
7/5  LIGA  2-1  H  FC NORDSJÆLLAND
15/5  LIGA  1-1  H  VEJLE BK
17/5  LIGA  1-1  A  AARHUS GF
21/5  LIGA  2-2  A  BRØNDBY IF
24/5  LIGA  0-1  A  ODENSE BK

    SAS LIGA STILLINGEN
1.  70P  FC MIDTJYLLAND  G  ECC
2.  65P  FC KØBENHAVN  S  EC
3.  56P  BRØNDBY IF  B  EC
4.  54P  ESBJERG FB  EC
5.  45P  AALBORG BK  EV
6.  44P  AC HORSENS
7.  43P  ODENSE BK
8.  43P  RANDERS FC
9.  41P  VEJLE BK
10.  37P  AARHUS GF
11.  36P  FC NORDSJÆLLAND  N
12.  12P  SØNDERJYSKE  N


Hvordan kan et hold formå både at vinde og tabe på en gang, en succesrig sæson har Esbjerg gennemført i år, en Pokalfinale som vi vender tilbage til senere i artiklen, og at holdet har spillet med om metal i ligaen helt til det sidste. Trods at de til sidst satte deres syv point store forspring til Brøndby til, er en fjerde plads helt klart en flot placering for Esbjerg.

Pokalfinalen den første maj i Parken mod FC Midtjylland blev en tæt affære, trods den tætte affære var det alligevel en fortjent 2-1 sejr til vestjyderne. Kampene mellem FC Midtjylland og Esbjerg fB plejer altid at være festlige og flotte kampe. Årets Pokalfinale var ingen undtagelse, 2-1 lyder måske ikke af meget. Men det var en helt fantastisk tæt og flot spillet kamp. Ikke nogen hårdt spillet kamp, men tværtimod flot spillet kamp med flot spil. Esbjerg bragte sig foran efter ti minutter ved Gunnar Heidar Thorvaldsson. Et chok for midtjylland som dog alligevel efter en halv time udlignede ved Ken Fagerberg. Kort før pausen lavede Califf straffe, et straffe som Niki Zimling flot sparkede ind til 2-1 for Esbjerg fB.

Selvom Esbjergs sidste seks ligakampe på papiret ser udemærkede ud, sølle et nederlag men pointtabene ligger i de mange uafgjorte kampe, som der er hele fire af. To dumme mod Vejle og AGF og to egentlig flotte resultater i Brøndby og FC Midtjylland. Nederlaget i Odense kostede alligevel for Esbjerg den bronzemedalje som de ellers lå til at vinde inden OB kampen. Desværre for Esbjerg men mon ikke de kommer stærkt tilbage næste sæson. Og de kan jo trøste sig lidt med en pokaltitel og en UEFA Cup plads i næste sæson.
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #35: 11 Sep 2008, 12:48 »


DEN TRAVLE SOMMER - DEL 1
01 08 08 - eb.dk

           SOMMERHANDLER
01.7.08  STEVE OLFERS FRA AAB
01.7.08  NADJIM ABDOU FRA MILLWALL
11.7.08  JEREMIAH WHITE FRA AGF
12.7.08  EMIL LYNG FRA LOSC LILLE
06.8.08  STEFAN ISHIZAKI TIL KÖLN
12.8.08  ERKAN ZENGIN FRA HAMMARBY
18.8.08  MATÍAS CAHAIS FRA BOCA
21.8.08  LARS WINDE TIL FC VESTSJÆLLAND
21.8.08  RICK KRUYS FRA MALMÖ FF
26.8.08  RINAR VALEEV TIL ESPANYOL
31.8.08  NIKOLA KALINIC FRA MALMÖ FF

     SALG 140.000.000DKK 
     INDKØB 80.000.000DKK


Sommeren er ovre i Danmark, og hvilken sommer har ikke mange transfers i fodboldverdenen? i hverfald ikke denne. Esbjerg valgte at sælge to af holdets største profiler i sidste sæsons bronzetrup, mens nye talenter og stjerner er hentet til. Et samlet overskud på 60.000.000 er blevet offentliggjort at Esbjerg, der er kort sagt blevet solgt for 60 millioner mere end Esbjerg har købt ind for.

Med bare tolv timer tilbage af transfervinduet manglede Esbjerg stadig en erstatning for salget af Rinar Valeev, men på selve sidste dagen blev det bare 20 årige unge kroatiske angrebstalent Nikola Kalinic i svenske Malmö FF. Esbjerg var ellers på rygtebasis også tæt på at hente en større stjerne fra belgisk fodbold i Dieumerci Mbokani, men Standard var angiveligt ikke hurtige nok med et svar på Esbjergs tilbud.

Til højre ses en oversigt over salg og indkøb som Esbjerg har foretaget denne sommer. Det ses tydeligt at motivet har været at hente spillere med udenlandsk erfaring blandet med større talenter. Nadjim Abdou og Steve Olfers er hentet fri ved hjælp af bosman reglen. Emil Lyng var på prøvetræning sidste sæson, og overraskede meget. Det har resulteret i en permanent aftale mellem de to parter. Efter salget af Ishizaki blev Zengin hentet i Hammarby, en 23 årige spiller Mads forventer sig meget af. Det samme gør han af 20 årige Matías Cahais og 23 årige Rick Kruys, som angiveligt skal erstatte Zimling når han til vinter drager til italienske Udinese.

Lars Winde blev iøvrigt overhalet på målmandspladsen i Esbjerg af Tally Hall, førstemålmand Larsen og selv de unge målmandstalent Rune Rasmussen.

Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #36: 11 Sep 2008, 13:13 »


DEN TRAVLE SOMMER - DEL 2
01 08 08 - eb.dk

           SOMMMERKAMPE
13.7.08  N  2-1  FC MIDTJYLLAND (SC)
17.7.08  H  7-0  PYUNIK (EC)
20.7.08  A  3-3  AARGUS GF (SL)
23.7.08  A  2-3  BRØNDBY IF (SL)
27.7.08  H  3-0  VIBORG FF (SL)
31.7.08  A  1-0  PYUNIK (EC)
03.8.08  H  2-1  RANDERS FC (SL)
10.8.08  A  1-4  FC KØBENHAVN (SL)
14.8.08  H  3-1  TRABZONSPOR (EC)
17.8.08  H  3-0  AC HORSENS (SL)
24.8.08  A  2-2  LYNGBY BK (SL)
28.8.08  A  3-3  TRABZONSPOR (EC)
31.8.08  A  2-2  FC MIDTJYLLAND (SL)


Her i anden del af 'Den travle sommer' vil vi rapportere fra Esbjergs første kampe denne sæson. Det har været en travl sommer for Esbjerg, både transfermæssigt som vi så tidligere på dagen, men så sandelig også kampmæssigt hvor holdet har spillet hele 13 kampe på de første 49 dage af den nye fodboldsæson. Holdet har været i aktion i både SAS Ligaen, UEFA Cuppen og spillet Super Cup finale mod FC Midtjylland.

Netop Super Cuppen blev Esbjergs første trofæ i år. En flot sejr på 2-1 efter comeback i kampens sidste 20 minutter hvor Rinar Valeev sendte bolden i nettet hele to gange. I første halvleg havde Ken Fagerberg ellers sendt midtjyderne i front, men man kunne straks efter se at Esbjerg ville vinde dette trofæ. Hvilket de så fortjent også gjorde.

I SAS Ligaen er Esbjerg ligesom sidst sæson startet meget blødt ud, dog kun med to nederlag, tre uafgjorte kampe og tre sejre. Tre komfortable sejre på 3-0, 2-1 og 3-0 over hhv. Viborg FF, Randers FC og AC Horsens. Patrick Mortensen og Rinar Valeev har startet fantastisk ud på denne sæson, Rinar Valeev indtil han forlod klubben til fordel for spanske Espanyol. Efter det unge ukrainske talent var forfremmet til angriber scorede han fem gange i seks kampe. Fornem statistik, en statistik Hr. Mortensen næsten lever op til med syv mål i tolv kampe.

I UEFA Cuppen er, armenske Pyunik blev slået ud med samlet 8-0 efter en helt igennem fantastisk 7-0 sejr på Blue Water Arena. I anden kvalifikationsrunde trak vestjyderne tyrkiske Trabzonsport. En modstander som lå godt til Esbjerg, de blev også besejret med 3-1 hjemme og med det 3-3 uafgjort Esbjerg tilkæmpede sig i Tyrkiet, er Esbjerg videre til 1. runde, hvor tyske Wolfsburg venter i hvad der forventes at blive to yderst tætte kampe.
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #37: 11 Sep 2008, 16:30 »


07/10 - 2008   ESBJERG FB
GRUPPE B MED DE FORSVARENDE MESTRE

Esbjerg skal i UEFA Cup gruppespillet op i mod de forsvarende mestre, russiske Zenit Peterburg. I ligaen fortsætter de det gode spil, og ligger fortsat med i toppen - pt. en tredje plads efter 12 runder. Kalinic (foto) er kommet godt fra start i Esbjerg med 4 mål i 4 kampe.

Efter de fornemme indsatser i de to kampe mod tyske Wolfsburg i UEFA Cuppens første runde var Esbjergs Niels Erik Søndergaard i dag til lodtrækning til Gruppespillet i Belgien. Sammen med ham var bl.a. Manchester Uniteds Ferguson og mange flere klubber. Danmark havde foruden FCK og FCM med i bolden.
GRUPPE B:
AZ ALKMAAR
ZENIT PETERBURG
MALLORCA
BRAGA
ESBJERG FB

I Esbjergs gruppe er der bestemt muligheder for videre avancement. AZ Alkmaar fra Holland og portugisike Braga er bestemt hold Esbjerg kan drille. Zenit er måske en for stor mundfuld, det samme er vel Mallorca som er udekampe.

FC København er endt i Gruppe E med stærke hold som Aston Villa, Porto og Palermo, sidste hold i gruppen er ukrainske Dnipro. FC København får helt sikkert noget at se til i dette gruppespil. Det samme gør de forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland også, de endte i Gruppe F hvor også italienske Genoa, hollandske Feyenoord, tyrkiske Galatasaray og sidst men langt fra mindst favoritterne til at vinde UEFA Cuppen i år, Manchester United.

I ligasammenhæng fortsætter Esbjerg deres flotte spil siden ansættelsen af Mads Nielsen. Siden den første september har det primært gået ud på at spille det nye hold ind, det er sket fornuftigt med bare to nederlag i det hele, et i UEFA Cuppen i Tyskland mod Wolfsburg og det andet i Aalborg med 2-1. Ellers er OB blevet slået sikkert, Kolding blev slået ud af Pokalturneringen, Vejle og AGF er også blevet slået. Wolfsburg fik noget af tænke over da de gæstede Blue Water Arena, Esbjerg var nede med 2-0, men vendte kampen og vandt 6-3, hvilket var nok til videre deltagelse samlet med 6-5.

Esbjerg ligger med i toppen, pt. nummer tre med fem point op til FCK på førstepladsen.

Logged

-Benja-
Gæst
 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #38: 11 Sep 2008, 17:08 »

Hold da op, sikke en masse penge du har fået ind! Du er virkelig klog inde på området 'Om at købe billigt, og sælge dyrt'. Husker også fra din FCM blog, hvor du hentede Gilberto Macena for billige penge og et par sæsoner senere solgte du ham for rigtig mange penge. Rigtig spændende handler, glæder mig meget til at se  Matías Cahais i den stribede Esbjerg trøje. Os Erkan Zergin bliver spændende at følge.
Desværre er du kommet i en svær pulje, men med et par gode resultater og du måske er videre. Men til gengæld godt at se at det går godt for dig i ligaen.
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #39: 11 Sep 2008, 18:46 »


31/12 - 2008   ESBJERG FB
HVILKEN OVERRASKELSE OG TÆT LIGA

Den helt store overraskelse i europæisk fodbold indtil nu har været danske Esbjerg fB. Med sejre over Wolfsburg i to kampe i første runde, så holdet ud til at få det svært i gruppe b. Men efter et fantastisk comeback i gruppen med sejre over Mallorca og Braga er EfB videre i UEFA Cuppen.



GRUPPE B
1:  BRAGA  7P
2:  ESBJERG FB  6P
3:  MALLORCA  6P
----------------------
4:  AZ ALKMAAR  5P
5:  ZENIT  4P

R E S U L T A T E R
1-1  VIBORG FF (SL)
3-4  ZENIT (EC)
5-1  HVIDOVRE (DP)
0-0  BRØNDBY IF (SL)
3-4  AZ ALKMAAR (EC)
3-1  RANDERS FC (SL)
0-5  FC KØBENHAVN (SL)
1-0  MALLORCA (EC)
1-2  AC HORSENS (SL)
3-1  BRAGA (EC)

Vinteren er over os, januar transfervinduet starter igen, de danske klubber har igen tilladelse til at handle spillere. Esbjerg fortsætter deres flotte spil, ikke i ligaen men i UEFA Cuppen hvor en dårlig start i gruppen, blev vendt med et fantastisk comeback. Et comeback der gav vestjyderne en flot og meget vigtig anden plads, som giver Esbjerg fB videre deltagelse i gruppespillet.

Zenit Peterburg var første modstander i Rusland. En kamp russerne styrede, men Esbjerg fik vendt 2-0 til 2-2 og senere 4-2 til 4-3, tættere kom Esbjerg ikke på igen. AZ Alkmaar var næste modstander på hjemmebane, igen formåede esbjergenserne ikke at trække det længste strå i en tæt kamp, som hollænderne trak sig sejrrigt ud af. Spanien var næste station for EfB, Mallorca var holdet som Esbjerg SKULLE slå for at have en chance for at komme videre, på mål af Jesper Bech sejrede Esbjerg i Spanien med 1-0, i en kamp som hjemmeholdet styrede. Portugisiske Braga og puljevinderne var sidste modstander for Esbjerg, endnu en sejr var nødvendig for at komme videre. Igen overraskede Esbjerg fB alt og alle og sejrede hele 3-1 på mål af Mortensen, Onstad og sidst Jesper Lange.

I ligaen er det længe siden vi har set Esbjerg inde i en så dårlig stime som de har været op til pausen. Bare fem point i de seneste fem runder er hvad Esbjerg har skrabet sammen. Oveni det tabte holdet hjemme på Blue Water Arena hele 5-0 til FC København i en uacceptabel kamp for fiskerne. Randers blev besejret 3-1 som det eneste i SAS Ligaen siden sidst, i Pokalturneringen spillede vestjyderne sig i kvartfinalen med en sejr over Hvidovre på 5-1, i kvartfinalen venter der Lyngby for Esbjerg fB.

Esbjerg er pt. sekser i ligaen, men bare et point efter tredje pladsen og ti point fra guldet, som FCK pt. ligger til at vinde.
« Seneste Redigering: 11 Sep 2008, 19:29 af Møller » Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #40: 11 Sep 2008, 19:56 »

Esbjerg indkalder til pressemøde.

Hvad tror du pressemødet handler om?

Stem!
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #41: 11 Sep 2008, 20:58 »


01/02 - 2009   ESBJERG FB
PRESSEMØDET

Esbjerg har lavet en overraskende handel denne sommer, en handel der går i historiebøgerne i såvel dansk som esbjergensiske bøger. Den russiske landsholdsprofil Dmitry Sychev har som den eneste denne vinter taget turen til Esbjerg fB.



Esbjerg fB har netop kvalificeret sig til 1. knockout runde af UEFA Cuppen i år. Her venter hollandske Ajax Amsterdam i en stor udfordring. Første kamp spilles på hjemmebane, Esbjergs chancer er på papiret blevet bedre med indkøbet af russiske Dmitry Sychev. Den 25 årige landsholdsangriber er det største navn Esbjerg fB nogensinde har hentet til klubben. Han har angiveligt også kostet klubben hvad de tjener på et år.

VINTERHANDLER
DMITRY  SYCHEV, LOKOMOTIV  MOSCOW
ANDREAS KLARSTRÖM, IFK MALMÖ
RAJKO LEKIC, SILKEBORG
PATRICK MORTENSEN, SPARTA PRAG
EMMANUEL UKPAI, TAMPERE UTD


Om Dmitry vil slå igennem i dansk fodbold, er endnu uvis, men chancerne er gode. Med indkøbet af Sychev har Esbjerg nu hele fire kvalificerede angribere at vælge mellem, på trods af salget af Patrick Mortensen til Sparta Prag, der er tale om Thorvaldsson, Lange, Kalinic og nu altså Sychev. Sychev og Thorvaldsson som de helt klart største navne.

Indkøb af så store navne gør også, at Esbjergs tilhængere godt kan forvente, at transfers kommer til at stå stille i et stykke tid, Dmitry har også været vestjydernes eneste vinterindkøb i år. Derimod er fire smuttet fra klubben, tre uønskede spillere og en enkelt profil. Patrick har angiveligt kostet Sparta Prag 40 millioner kroner. Mens man angivelig for resten har fået omkring 8 millioner til sammen.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at spille i dansk fodbold, jeg har studeret det længe, faktisk har jeg tidligere fået andre danske tilbud. Bl.a. fra FC Vestsjælland som jeg dog ikke så den store fremtid i. FCK har også været med et tilbud. Men da Esbjerg bød sig ind kunne jeg mærke en magi, jeg kunne mærke min fremtid lå her i Esbjerg fB. Og den europæiske deltagelse har ikke gjort beslutningen sværere, sagde Dmitry Sychev.

Dmitry Sychev kan passende sparke sig ind i Esbjerg fBs fans hjerter allerede i kampene mod Ajax i UEFA Cuppen. Kampe der er de største i længe i Esbjerg.
Logged

Ben92
Gæst
 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #42: 11 Sep 2008, 21:10 »

Lækker blog du har fået lavet møller. Kan kun tage hatten af for dine resultater og dine indkøb. Du skriver rigtig godt og flydende, og dit grafik er rigtig flot. Bryder mig dog ikke om topbanneret i de seneste tre updates. Men alt i alt, en rigtig flot blog, som jeg håber være ved længe. Smiley
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #43: 12 Sep 2008, 12:29 »


01/05 - 2009   ESBJERG FB
VIGTIG AFSLUTNING SNART

Et tæt pakket program for Esbjerg fB kostede i Pokalturneringen, hvor EfB blev slået ud af AaB i semifinalen med samlet 3-1. I ligaen er stillingen i toppen som sædvanlig meget tæt, men det bliver formentlig max til bronze for vestjyderne.


SAS Liga stillingen er for tredje år i streg igen utrolig tæt i toppen. Hele fem hold ligger og kæmper om medaljerne. Der er tale om FC Midtjylland, AaB, Brøndby, FC København og Esbjerg fB. Pt. er de placeret således at FCM er sorteper, FCK fører an, EfB er fire, AaB treer og Brøndby ligger pt. til sølvmedaljer, apropos Brøndby viste de forleden styrke ved at smadre Esbjerg 4-0 på Brøndby Stadion.

Esbjerg hentede i vinterpausen en virkelig stor europæisk stjerne til klubben, Dmitry Sychev viste sig med det samme som en stor forbedring af Esbjerg truppen, som efter salget af Rinar Valeev aldrig fandt en erstatning med lige så mange mål i støvlerne, der var lidt af symptomerne i Patrick Mortensen. Men også det store danske talent blev solgt i vinters til Sparta Prag. Sychev har spillet helt fantastisk i hans 14 kampe, som det indtil videre er blevet til. Sychev har scoret otte mål, to oplæg og er blevet man of the match i fire kampe.

Siden vinterpausen er AaB blevet utrolig stabile, i Pokalturneringen slog de over to kampe vestjyderne ud i semifinalen. 0-0 hjemme på Blue Water Arena viste sig for esbjergenserne ikke at være nok, man kom ellers foran i udekampen efter en times spil ved Fredrik Björck. Derefter tog AaB ellers over, og vendte kampen ved hjælp af Patrick Kristensen med to kasser og Jeppe Curth med en enkel.

I dette års UEFA Cup blev Ajax banemændene for Esbjerg fB. Over to kampe blev det til 0-3 og 4-5 nederlag. Esbjerg tabte 3-0 hjemme på blue water arena og 5-4 i Amsterdam, hvor Esbjerg ellers kom flot tilbage efter at være nede med 1-4 vendte de det til 4-4, hvorefter Huntelaar satte foden på det afgørende mål i overtiden.

Esbjerg går en vanvittig vigtig periode i møde, det ser nemlig ud til at de med en fjerde plads kan komme i UEFA Cuppen alligevel. Såfremt det er nemlig FC København og Aalborg BK der er i Pokalfinalen, og da de begge er i top tre har de allerede pladser i Champions League eller UEFA Cuppen og derfor går pladsen videre til lavere rangerede SAS Liga hold.

En anden vigtig mand foruden Sychev er Thorvaldsson som endelig er kommet tilbage efter fem måneders pause med et brækket ben, har han i fire kampe denne sæson scoret fem mål. Han bliver sammen med Sychev utrolig vigtig i de afgørende seks runder, som skal vise om Esbjerg skal i europa, have medaljer eller hvordan det hele skal ende.

Desuden har Esbjerg også skrevet kontrakt med den tidligere danske landsholdsspiller, Dennis Rommedahl. Den 30 årige kantspiller har fået en to-årig kontrakt med SAS Liga klubben, og skal med sin hurtighed give Esbjerg nye muligheder op fløjene.
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: Esbjerg über alles
« Svar #44: 12 Sep 2008, 13:58 »


31/06 - 2009   ESBJERG FB
SÆSONEN FORBI, VAR DET SIDSTE?

Sæsonen er forbi i de danske ligaer, Esbjerg endte som nr. 4 i SAS Ligaen hvilket giver em adgang til UEFA Cuppen. Var dette så Mads Nielsens sidste sæson i vestjysk fodbold? I hvertfald rygtes den unge træner på vej væk.

Esbjerg fB har været igennem en stor udvikling siden Mads Nielsen kom til klubben, sidste sæson blev det til en flot bronzemedalje og en pokaltitel. Denne sæson kom Esbjerg igen langt i Pokalturneringen, dog blev det til exit i semifinalen mod AaB. I ligaen er fiskerne også gået et trin ned, fra bronzemedaljerne til fjerdepladsen.

Esbjergs sidste måned af sæsonen 08/09 bød elers på en succesrig periode over seks kampe. Tre sejre og tre uafgjorte kampe blev det til for Esbjerg fB. Dermed tabte Esbjerg ingen kampe i den afsluttende periode, men de tabte point ved de uafgjorte kampe kostede alligevel Esbjerg i sidste ende såvel bronze- som sølvmedaljen. AGF ender femmer, fem point efter Esbjerg fB som havde 4 point op til bronze- og sølvmedaljen som gik til Brøndby og AaB istedet.

Ifølge reglerne skulle Esbjerg ellers kun spille Euro Vase Cup næste sæon. Men grundet FC København vandt Pokalturneringen ryger Esbjerg i UEFA Cuppen.

Alt er stadig kun rygter, men det ser ud til at Mads Nielsen er fortid i Esbjerg fB. Den 32 årige danske træner er ifølge Ekstra Bladet blevet tilbudt en fireårig kontrakt med tyske Bochum, Bochum som netop er rykket ned i anden bundesligaen efter hård kamp med Kaiserslautern om nedrykningen sidste sæson.
Logged

Sider: 1 2 [3] 4 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010