home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23287
  0 Brugere, 397 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenofmumbai
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Kategori: FmFreaks Blogs Hall of Fame
| | |-+  Hævn i Sevilla
0 Brugere og 3 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 27 Udprint
Forfatter Emne: Hævn i Sevilla  (Læst 172253 gange)
Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hævn
« Svar #45: 03 Sep 2008, 15:09 »


    internationalt snit over fcks trup
    nyheder - 01.09.08.


Efter rekordsalget af Dentinho kom der penge i kassen, som i august måned blev brugt med omhu. Udover den unge Sankharé har FCK forstærket sig med 2 offensive folk. En tidligere kending af dansk fodbold og en ny bomber skal forstærke en i forvejen stærk trup, der samtidig har vinket farvel til 3 spillere.
Transfers i august
<< Younousse SANKHARÉ, 80 mio. kr.
<< Mohammed ZIDAN, 29 mio. kr.
<< Fernando CAVENAGHI, 42 mio. kr.
>> DENTINHO, 150 mio. kr.
>> Martin VINGAARD, 35 mio. kr.
>> AÍLTON, 36 mio. kr.

Der er altså foretaget 6 handler for FCK i denne sommer. Svingdøren har skudt 3 spillere afsted, og opsigtsvækkende nok er alle 3 spillere offensive folk. Tidligere på måneden offentliggjorde FCK salget af profilen Dentinho, der allerede har fået en god start i sin nye, tyske klub. For Wolfsburg har han med det samme fået chancen og scoret 3 mål i 5 kampe. En anden angriber, der også er fortid i FCK, er brasilianske Aílton. FCK fik et godt tilbud på rotationsspilleren, og lod ham gå. Nacional de Madeira lagde 36 mio. kr. for ham, hvilket var nok for københavnerne. Om salget af ham sagde træner Albrectsen: "Aílton er en dygtig spiller, men er samtidig også en type spiller, der har brug for fuld tillid og fuld spilletid. Jeg kunne kun love ham det første og derfor fandt vi en passende løsning for alle."

Den sidste spiller som FCK har sagt farvel til, er Martin Vingaard. En spiller, der ellers slog til i sin første og eneste sæson i hovedstaden. For med 25 optrædener i SAS-ligaen må sæsonen i den grad være godkendt, men alligevel stod det klart, at ledelsen i FCK ikke ville stå i vejen for et salg af ham.

Bielefeld kom med et favorabelt tilbud, der gav FCK stor økonomisk gevinst i forhold til deres købspris for et år siden og så kunne Vingaard få sin udenlandsdrøm opfyldt. Med salget af de 3 førsteholdsprofiler var skeptikernes røster høje på trods af den store sum, som de samlede gav. Hele 221 mio. kr. var den samlede salgspris, men folk pegede på, at FCK meget let kunne have solgt succes. Men de skulle blive klogere. For FCK reagerede og hentede i sommer 3 store navne til klubben:

Zidan vender hjem til Danmark

Den unge Younousse Sankharé blev tidligere på måneden præsenteret og yderligere 2 navne kom på lønningslisten i det københavnske. Først og fremmest så man efter en offensiv afløser for Ailton og Vingaard. Albrectsen gjorde det klart, at han helst havde set en dansker til denne plads, men ingen af de tilgængelige havde niveau. Derfor var det ingen svær beslutning for ham at hente halvdanskeren Zidan hjem for et småbeløb. Kun 29 mio. var hvad prisen lød på, og Zidan kan nu trække i trøje nr. 22. Han skal begå sig på den offensive midtbane for afløseren for Dentinho blev også fundet i løbet af sommeren. Man har skævet til Frankrig og hentet Bordeauxs Fernando Cavenaghi. Den stærke argentinske angriber har gjort det godt i Ligue 1, men havde udsigter til en reservetjans i år. Det fik ham til at skifte til København, hvor han skal være 1. angriber. Om de to indkøb sagde holdets træner følgende: "Vi har fået tilknyttet to offensive klassespillere, der kan hjælpe os i Champions League. De har allerede stor erfaring og har noget ekstra som vi kan krydre vores stærke trup med."



Målmænd: J. CHRISTIANSEN, N. COE

Forsvaret: Z. POSPECH, U. LAURSEN, M. ZANKA, P. LARSSON, M. ANTONSSON, N. JENSEN, M. JAKOBSEN

Midtbanen: L. SIONKO, W. KVIST, T. KRISTENSEN, H. NØRREGAARD, R. WÜRTZ, A. TRAORÉ, C. ALBERTO, D. FREDHEIM HOLM, J. GRØNKJÆR, C. SANTIN, , G. TORJE, M. ZIDAN, Y. SANKHARÉ

Angrebet: F. CAVENAGHI, M. NORDSTRAND
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hævn
« Svar #46: 03 Sep 2008, 15:32 »

Så gerne du begyndte at kigge på spillere i skandinavien... Men ellers flot!!

Jaeh, jeg har skam scoutet ALT.

De bedste skandinavere, der er tilgængelige er Granqvist og Marcus Berg. Desværre er sidstnævnte ALT for dyr.

Godt salg af Dentinho, med de penge kan du med sikkerhed få et par gode erstatninger. Hvad med en herre som Henrik Larsson, har han stadigvæk nogen værdi?

Heh han blev også scoutet. 5 kasser i en sæson. Men han var ubrugelig sagde min stab. Dahlberg var en okay spiller, men da jeg kunne få Cavenaghi for så få penge valgte jeg ham og Zidan(ham ser jeg nærmest som skandinav. Han får dansk pas efter denne sæson).

Tak til jer begge
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hævn
« Svar #47: 03 Sep 2008, 18:13 »


    skæbnekamp venter i tyrkiet
    nyheder - 24.08.08.


En sikker start i Champions League kvalifikationen imod ZTE kunne ikke følges op i første kamp imod tyrkiske Galatasaray og FCK må tage til Tyrkiet med et meget svært udgangspunkt.
Kampe:
2-0 vs. ZTE(h)
3-1 vs. ZTE(u)

1-1 vs. Galatasaray(h)
?-? vs. Galatasaray(u)

Det startede så sikkert en skøn juli-dag i PARKEN. Her kom de ungarske mestre på besøg til en kamp, der skulle vise sig at blive en meget ensidig affære. Hjemmeholdet stillede frisk fra start og med offensivt og hurtigt spil pressede de let modstanderne tilbage på banen. Det blev da også hurtigt til chancer, da det nye angrebses, Cavenaghi, fik et par løse skudmuligheder.

Der skulle dog gå 32 minutter førend FCK kom i front. En dejlig aflevering fra Rasmus Würtz fandt vej til Carlos Alberto, der let udplacerede gæsternes målmand. 1-0-føringen gjorde, at FCK automatisk stillede sig mere tilfreds med kampen og ikke angreb med så mange mænd. Derfor kom det afgørende og vigtige 2. mål først sent i kampen, da FCK blev tilkendt et straffespark. Det udnyttede Michael Jakobsen sikkert og skaffede FCK et favorabelt udgangspunkt. Favorabelt nok var det da også, da returkampen blev spillet.
En hurtig scoring fra Cavenaghi ødelagde ZTE's drømme om videre deltagelse i turneringen, og da Fredheim Holm og Morten Nordstrand senere øgede så var der absolut ingen tvivl om udfaldet. Det var der derimod om 1. opgør i 3. kvalifikationsrunde i Champions League. Her ville lodtrækningen det sådan, at FCK skulle kæmpe imod Galatasaray. En på papiret meget lige kamp, hvilket også kendetegnede kampen godt.

En forsigtig start fra begge hold blev overført til en langgaber, der stod på indtil pauseunderholdninge n indtraf. Umiddelbart efter 2. halvlegs startfløjt kom der dog mere gang i sagerne, da Zidan scorede sit første FCK-mål - og hvilket et. Et brag af et langskud sendte københavnerne i front. Føringen var dog midlertidig, da Galatasaray udlignede kort efter på et kontraangreb. Det vigtige udebanemål blev også kampens sidste, hvilket giver tyrkerne det klart bedste udgangspunkt forud for returkampen.
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
!
« Svar #48: 03 Sep 2008, 19:49 »


    fck i det forjættede land - igen!
    nyheder - 01.09.08.


En fabelagtig kamp i Tyrkiet har banet vejen for FCK, der nu er klar til Gruppe A i Champions League, hvor erfarne og stærke modstandere venter på danskerne.

Returkamp:
Galatasaray 2-4 FC København
0-1: Cavenaghi(19')
1-1: Arda(34')
2-1: Arda(45')
2-2: Zidan(62')
2-3: Santin(88')
2-4: Nordstrand(90')

Den fantastiske sejr kom i hus på noget spektakulær vis. Cavenaghi dukkede efter godt 20 minutter op blandt venner og fjender og bragte FCK på sejrskurs efter et hjørnespark og efter et 20 minutter langt, tyrkisk pres. Det var vel at mærke FCK's første forsøg på mål, mens Galatasaray allerede var noteret for 5 af disse. Derfor var det som en kold spand vand i hovedet på hjemmeholdet, der dog ikke lod sig slå ud. Arda tog imod halvlegens slutning sagen i egen hånd og med to flotte mål sparkede han håbet tilbage til tyrkerne og efterlod københavnerne med en bitter smag i munden ved pauseteen.

Netop pausen må have hjulpet bedst på FCK-holdet, for de kom stærkt ud. Det gav et udlignende mål efter en times spil, da Mohammed Zidan tog chancen udefra. Et lettere forkølet skud var dog nok til at tyrkernes keeper droppede fælt og sendte førerstokken til Danmark.
Gruppe A:
AC Milan
PSV
Celtic
FC København

Derfor måtte tyrkerne satse hele butikken, og det var lige ved at give dem en plads i Champions League. Uheldigt for dem blev et overliggerskud faktisk til en målgivende aflevering. For efter deres brag på træværket, opsnappede Santin bolden og løb den lange vej mod målet. Køligt udplacerede han Gala's målmand og afgjorde reelt kampen. At Morten Nordstrand i overtiden udbyggede føringen gjorde mindre, men samtidig også bare glæden større. FCK kvalificerede sig derved til Gruppespillet, men lodtrækningen blev mødt med decideret spænding. For en dødsgruppe kunne have lydt som denne: Inter, Manchester United og Benfica. En noget heldigere udfald kunne give disse modstandere: Valencia, PSV, Wolfsburg.
Så godt gik det trods alt ikke for københavnerne, der fik følgende modstandere: AC Milan, PSV og Celtic. Ikke nogen umulig gruppe for FCK, der har 3. pladsen som mål i Gruppe A, hvor de starter hjemme imod PSV.
« Seneste Redigering: 07 Sep 2008, 09:56 af Hafiz » Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hævn
« Svar #49: 04 Sep 2008, 14:47 »


    jævn sas-liga start for fck
    nyheder - 20.09.08.


Med mange tanker hos Champions League-eventyret har FCK mistet nogle få point i starten af SAS-ligaen. Alligevel topper de i stillingen med 2 point ned til Brøndby.
Kampe:
4-0 vs. Køge(h)
1-1 vs. Brøndby(u)
2-1 vs. AaB(u)
2-0 vs. Randers(h)
0-2 vs. OB(u)
3-0 vs. Esbjerg(h)
3-0 vs. Thisted(u)
4-0 vs. Vejle(h)
1-1 vs. FC Nordsjælland(u)
2-2 vs. FC Midtjylland(u)

Efter den fantastiske kamp i Tyrkiet kom FCK for alvor igang i den nationale liga. Oprykkerne fra Køge fik i den grad kærligheden at føle i første runde, da de blev sendt hjem med et 4-0-stort nederlag. Dette er sammen med sejren over Vejle den største for FCKs vedkommende i årets SAS-liga. Derudover har man vundet 4 kampe, hvoraf den vigtigste sejr nok har været i Aalborg. Her afgjorde Cavenaghi kampen i dommerens overtid på et køligt stolpeskud. Foruden disse sejre, så har FCK også fået point imod Brøndby, FC Nordsjælland og FC Midtjylland. Alle gange var man sat i besøgsrollen, hvilket gav et enkelt point. Kun ét nederlag har vundet indpas, da OB slog københavnerne med 2-0.
Grunden til den foreløbige fine succes skal ses i det pæne offensive spil. 22 mål i 10 kampe er i den grad godkendt for FCK, og særligt for holdets nye angriber, Fernando Cavenaghi. Han har nemlig været særdeles skarp foran mål og er således allerede noteret for 9 mål i lige så mange optrædener. For et andet nyindkøb er det ikke gået lige så godt. Younousse har haft tilvænningsprobleme r  og har ikke præsteret så godt. Hjemvendte Zidan har dog haft skoene skruet ordentligt på fra starten og har haft en hovedrolle i flere kampe, der altså giver FCK føringen i SAS-ligaen.
« Seneste Redigering: 04 Sep 2008, 14:49 af Hafiz » Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hævn i København
« Svar #50: 04 Sep 2008, 17:14 »

Super fin blog, har ikke fået læst den sidste update endnu, men det vil jeg glæde mig til, når jeg kommer hjem fra fodbold.
Synes du skal udskifte "jævn sas-liga start for fck" med en anden skrifttype, for det står meget uklart (i hvert fald på min comp.)

Ellers ser det særdeles klasse ud.
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hævn i København
« Svar #51: 05 Sep 2008, 12:14 »

Mange mange tak.

Er meget glad for, at du læser med og at du har lyst til at kommentere.

Jeg vil overveje det med skriften, selvom jeg synes, den fungerer her.(ser om der er en bedre).

Updates i dag er på vej selvfølgelig!
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hævn i København
« Svar #52: 05 Sep 2008, 13:54 »


    chl special: status efter tre kampe
    nyheder - 22.10.08.


Efter 3 kampe i Champions Leagues Gruppe A har FCK prøvet det hele resultatmæssigt. En brasilianer gjorde livet surt for FCK i Italien, mens sene mål har været set hyppigt. Alligevel er FCK stadig godt med i gruppen og ligger pt. til at gå videre, men meget kan nå at ændre sig endnu.

1. runde : FC København vs PSV Eindhoven
FCK’s opstilling: Christiansen - Pospech, Laursen, Jakobsen, Traoré - Würtz, Sankharé - Alberto, Zidan, Santin - Cavenaghi
FCK 2-1 PSV:
1-0 F. Cavenaghi(48’)
1-1 D. Lazovic(88’)
2-1 F. Cavenaghi(90’)
FCK åbnede gruppespillet hjemme imod hollandske PSV. Den forudsigelige opstilling var valgt på baggrund af en kombination af rutine og individuelle færdigheder, fortalte træneren inden opgørets begyndelse. Eksperter spåede kampen til at ende op med en forsigtig uafgjort; et resultat som begge klubber kunne stille sig jævnt tilfredse med i gruppespillets begyndelse.
Kampen startede da også ganske trægt, men med et snævert overtag til hjemmeholdet. Ved 2 dødbolde inden for det første kvarter fik danskerne for alvor sat tryk på gæsterne, der havde stort besvær med at afværge angrebene. Alligevel fik FCK’erne ikke udbytte af det lille overtag, men fortsatte alligevel med at angribe. Først efter pausen gav det fortsat voksende pres et udslag, da Cavenaghi sparkede et indlæg fra Carlos Alberto i mål. En fremragende afslutning, der i den grad fik publikum til at eksplodere.

Selvom gæsterne kom længere frem på banen og ud af busken, så var det stadig FCK, der sad på kampen. Med godt 10 minutter igen trak de sig på instinktiv vis tilbage på banen, hvilket åbnede op for muligheder for en udligning. Serberen Danko Lazovic kvitterede for denne åbning og bankede bolden ufortjent ind til 1-1. Bedst som alle sad slukørede tilbage på stadion, lagde Timmy Simons en svag aflevering tilbage imod egen keeper. Ud af øjenkrogen fornemmede FCK’s frontløber at afleveringen blev en smule kort. Cavenaghi løb bolden op, afdriblede målmanden og sendte en euforisk stemning ned over København. Sejr i første runde til allersidst. Det kunne ikke være bedre! Samtidig slog AC Milan skotterne Celtic med 2-0 på udebane.

2. runde : AC Milan vs FC København
FCK’s opstilling: Christiansen - Pospech, Laursen, Jakobsen, Traoré - Würtz, Sankharé - Alberto, Zidan, Fredheim Holm - Cavenaghi
AC Milan 3-1 FCK:
1-0 A. Pato(7‘)
2-0 A. Pato(12’)
3-0 M. Flamini(17’)
3-1 M. Jakobsen(35’)
Uret stod på 17 minutter. Resultattavlen talte sit tydelige sprog. En afklapsning på godt et kvarter havde indtruffet. AC Milan havde simpelthen taget FCK på sengen og smadret dem i kampens begyndelse anført af Pato. Den lille brasser scorede to hurtige mål, inden Flamini på et langskud øgede den i forvejen sikre føring. Derefter frygtede man i den københavnske lejr, at det kunne gå rigtig galt. Men med et lucky punch fra Michael Jakobsen, fik FCK sat sig selv ind i kampen igen og håbet begyndte at brede sig.
Hvis Fernando Cavenaghi i 2. Halvleg havde scoret på det straffespark, han selv fik tilkendt, kunne det have blevet lidt af en neglebider, men efter stolpeskuddet, måtte københavnerne sande, at der ikke var mere at komme efter. Et nederlag, der bragte AC Milan alene i spidsen, mens FCK kunne forblive på 2. pladsen, á point med PSV, der hjemme fik en 2-0-sejr imod Celtic.

3. runde : FC København vs Celtic
FCK’s opstilling: Christiansen - Pospech, Laursen, Jakobsen, Traoré - Würtz, Sankharé - Alberto, Zidan, Fredheim Holm - Cavenaghi
FCK 2-2 Celtic:
1-0 R. Würtz(27‘)
1-1 A. McGeady(48’)
2-1 F. Cavenaghi(74’)
2-2 A. McGeady(90’)
Celtic kom til København med 0 point på kontoen og med en historisk ringe udebanestatistik, når det kommer til europæisk fodbold. Derfor var selvtilliden høj hos FCK trods deres nederlag i Italien. Det var dog Celtic, der med 2 kontraangreb bed bedst fra sig i begyndelsen. Alligevel fik FCK udstillet Celtics defensive problemer, da Rasmus Würtz helt upresset kunne føre bolden frem. Ingen gik til ham, så med et frit skud kunne han sende FCK i front til en 1-0-føring, der varede til pausen. Et hurtigt, udlignende mål tog heldigvis ikke pusten fra FCK, der trods modgang igen måtte søge føringen. Hvem andre end Cavenaghi var mand for at omsætte spil til mål. 2-1 målet kom i hus på en dødbold, hvor argentineren gemte sig ved bagerste stolpe og med sin målnæse fik han igen bragt sit hold på vinderkurs. Hvad FCK gjorde mod PSV, fik de lige i hovedet igen imod Celtic. Gæsterne stjal nemlig i overtiden det ene point, der gjorde, at de stadig er med i gruppen. “Tyveri”, vil man i mange år kalde det, for med kun 2 skud på mål havde de altså en ubehagelig træfsikkerhed. Stillingen i gruppen tager sig nu sådan ud:

1. AC Milan | 3 | 7-1 | 9 |
2. FC København | 3 |  5-6 | 4 |
3. PSV | 3 | 3-4 | 3 |
4 Celtic | 3 | 2-6 | 1 |

« Seneste Redigering: 07 Sep 2008, 10:14 af Hafiz » Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hævn
« Svar #53: 05 Sep 2008, 19:01 »


    fck indtager andenpladsen
    nyheder - 01.12.08.


De mange europæiske opgør har kostet for FC København. Brøndby har overhalet rivalerne, og FCK må tage til takke med en andenplads og har et hul på 3 point, der skal dækkes i foråret, hvis mesterskabet skal genvindes.
Kampe:
7-0 vs. Nordvest FC(pokal, u)
3-0 vs. AGF(h)
0-0 vs. Brøndby(h)
1-1 vs. Køge(u)
5-1 vs. Viborg(u)
0-1 vs. AaB(h)
2-3 vs. Randers(u)
4-2 vs. OB(h)
5-0 vs. Thisted(h)

FCK'erne har i løbet af efteråret i den grad manglet overskud til den hjemlige turnering. Med svingende præstationer både i front og i forsvaret har resultaterne også haft store udsving. Det gør, at københavnerne må tage til takke med en sekundær placering i ligaen.
Brøndby har via stærkt spil overtaget førerrollen, og har et 3-point forspring. Det er bl.a. på grund af flere bemærkelsesværdige nederlag til mestrene fra FC København. To i træk indtraf, da man tabte til AaB hjemme og derefter slet ikke kom i gang i Randers og var bagud både 2-0 og 3-1 og derfor ikke kunne følge med i løbet af de 90 minutter. Heldigvis fik FCK afsluttet året fint med 9-2 i målscorer og 6 point i de to sidste kampe. Her viste Fernando Cavenaghi nok engang sin styrke, da han i kampen mod Thisted scorede 3 gange. Derfor er han også storfavorit til at blive kåret som årets spiller. Argentineren har den ultimativt bedste scoringsprocent med ca. et mål pr. kamp.

En turnering han til gengæld ikke har scoret i, er Pokalturneringen, hvor holdets reserver har fået chancen. Nordvest blev smadret med 7-0, men i forårets første kamp venter der modstand af en anden karat. FCK åbner nemlig med en kvartfinale imod Brøndby, der har fordel af hjemmebanerettighed en. Indtil da skal en lang vinter overståes og FCK må overveje, hvordan de kan fratvinge Brøndby førstepladsen.
Logged

GHERTESTEAS
Gæst
 
Sv: Hævn i København
« Svar #54: 05 Sep 2008, 19:06 »

Ser jo pisse godt ud i CL, og mindre godt i Suppen, men jeg er helt sikker på, at du nok skal blive mester igen.

Flot sprog og udemærket grafik/opsætning, keep it up, glæder mig til mere.
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Hævn i København
« Svar #55: 05 Sep 2008, 19:21 »

Super ærgerligt du ikke fik alle tre point mod Celtic, men med dit hold burde du godt kunne gå videre, samt tage Brøndby af tronen. Keep it up. Smiley
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hævn i København
« Svar #56: 05 Sep 2008, 20:05 »

Ser jo pisse godt ud i CL, og mindre godt i Suppen, men jeg er helt sikker på, at du nok skal blive mester igen.

Flot sprog og udemærket grafik/opsætning, keep it up, glæder mig til mere.
Super ærgerligt du ikke fik alle tre point mod Celtic, men med dit hold burde du godt kunne gå videre, samt tage Brøndby af tronen. Keep it up. Smiley

Mange tak til jer begge!

Tillid betyder en del for mig og holdet især Smiley

Håber også på 2. pladsen og specielt Celtic-kampen bandede jeg langt væk!
Logged

Niels
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Hævn i København
« Svar #57: 06 Sep 2008, 15:11 »

Ja, det er flot at klare sig godt med FCK  Wink

Grafikken synes jeg, er i top. Jeg aner ikke, hvordan du gør det, men det virker. Kun et enkelt klagepunkt: Nogle gange afslører en statistik i siden den pointe, som teksten først er i færd med at arbejde sig frem til.
Sproget er som altid smukt, og div. updates kommer med rimelige mellemrum. I øvrigt mener jeg, at talord fra et til ti skrives med bogstaver, mens 11 og fremefter skrives med tal. Dog skrives fx 2,34 som så. Bare så du kan undgå at lave den fejl igen  Thumbs Up

Ser frem til at følge rejsen mod finalesejr i Champions League. Carry on, soldier.
Logged


Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hævn i København
« Svar #58: 06 Sep 2008, 15:27 »

Yir, en kommentar Smiley

Mange tak for den. Mht. grafik så er det i paint, jeg klarer den, hehe.
Det med statistikken skal jeg overveje, hvordan jeg gør bedre.
Tak for det med talordene, det var jeg slet ikke klar over.

Hehe finalesejr bliver det næppe til Wink
Logged

Hafiz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Hævn i København
« Svar #59: 07 Sep 2008, 10:51 »


    ekstrem lige gruppe a
    nyheder - 10.12.08.


Mens AC Milan stak af i toppen, så fulgtes de hollandske, skotske og danske mestre ad hele vejen. FCK havde det bedste udgangspunkt før de 3 resterende kampe, men de fik det svært alligevel.

4. runde : Celtic vs FC København
FCK’s opstilling: Christiansen - Kvist, Laursen, Jakobsen, Traoré - Würtz, Sankharé - Alberto, Zidan, Torje - Cavenaghi.
Celtic 3-3 FCK:
1-0 S. McDonald(25’)
2-0 A. McGeady(41’)
2-1 F. Cavenaghi(49’)
2-2 M. Jakobsen(63’)
3-2 S. McDonald(71‘)
3-3 Y. Sankharé(82’)

Kampen i Skotland blev lidt af en omgang indianerfodbold. De to ellers så disciplinerede mandskaber fik af en eller anden grund slet ikke lukket af bagude, hvilket gav mange mål i begge ender. Celtic lignede midtvejs en sikker vinder, da de gik til pausen med en ganske fortjent føring på 2-0. I flere tilfælde så FCK-forsvaret med Laursen og Jakobsen særdeles langsomme ud. I anden halvleg kom Antonsson ind i stedet for førstnævnte og rettede lidt op på sagerne.
Det gav pludselig også selvtillid i den anden ende, hvor Cavenaghi og Michael Jakobsen satte liv i drømmene om international fodbold til foråret med et mål hver. Selvom Celtic kom foran igen, lod FCK sig ikke ryste. Det franske islæt på holdet bragte balance i regnskabet med et hovedstødsmål og derved også et vigtigt point til kontoen. I gruppens anden kamp sejrede AC Milan hjemme imod PSV med 1-0.

5. runde : PSV Eindhoven vs FC København
FCK’s opstilling: Christiansen - Kvist, Laursen, Jakobsen, Traoré - Nørregaard, Sankharé - Alberto, Zidan, Fredheim Holm - Cavenaghi.
PSV 3-2 FCK:
0-1 M. Zidan(2‘)
1-1 A. Milevskiy(14‘)
2-1 A. Milevskiy(29’)
3-1 A. Milevskiy(51’)
3-2 U. Laursen(75’)

På trods af et tidligt føringsmål skabt af en velspillende Zidan, formåede FCK ikke at få noget med hjem fra denne kamp. Et uafgjort resultat havde måske været retfærdigt, men hjemmeholdet havde nok objektivt set mest spil. Derudover havde de også en herre ved navn Milevskiy. Han scorede et ægte hattrick, da han i tre omgange drev gæk med det københavnske forsvar, og i den grad udstillede de defensive problemer, der hersker på det danske mesterhold. Ironisk nok var det dog en forsvarer, der bragte lidt liv i håbet om et godt resultat.
De dødbolde, FCK er blevet så kendte for at udnytte, blev endnu engang vigtige. Ulrik Laursen headede nemlig reduceringen ind, men mere blev det ikke til og da Celtic samtidig hjemme fik 0-0 imod AC Milan, gav det FCK en teoretisk mulighed for at gå videre. PSV lå på 6 point, mens FCK havde et færre og Celtic kom til sidst med 3 point.


6. runde : FC København vs AC Milan
FCK’s opstilling: Christiansen - Pospech, Laursen, Jakobsen, Traoré - Würtz, Sankharé - Alberto, Zidan, Fredheim Holm - Cavenaghi.
FCK 2-2 AC Milan:
1-0 M. Jakobsen(27‘)
1-1 Kaka(30’)
1-2 Kaka(64’)
2-2 M. Jakobsen(88’)

Michael Jakobsen blev med sine to scoringer den helt store, københavnske helt. Han bragte hjemmeholdet i front på et straffespark og satte dermed gulddrømmene i gang hos fansene. Alligevel var det en anden mand, der overtog showet. Kaka tørrede hele PARKEN og med to scoringer, satte han en stopper for håbet om videre deltagelse i Champions League.
Bedst som københavnerne slukørede regnede sig frem til, at det måtte blive en meget bitter 4. plads, skete der noget. Michael Jakobsen blev sendt frem i angrebet og på et indlæg fra Torje, satte han hovedet på og bragte balance i tingene. En fantastisk udligning, der betød alt for FCK. For samtidig smadrede Celtic noget overraskende PSV. Det gav følgende slutstilling:

Gruppe A:

1. AC Milan | 6 | 4-2-0 | 10-3 | 14 |
2. PSV | 6 | 2-0-4 | 7-10 | 6 |
3. FC København | 6 | 1-3-2 | 12-14 | 6 |
4 Celtic | 6 | 1-3-2 | 8-10 | 6 |


Derved har FCK kvalificeret sig til Uefa Cuppen. De mulige modstandere i anden runde var følgende: AZ, Toulouse, Atletico Madrid, Panathinaikos, Besiktas, Braga, Newcastle og Ajax. Mens Braga og AZ var drømmelodtrækningen, blev den reelle en ganske anden. Modstanderen i 1. knockoutrunde bliver græske Panathinaikos, der spillede sig videre på en andenplads i en gruppe bestående af Villarreal, Litex, Partizan og Galatasaray.


« Seneste Redigering: 07 Sep 2008, 10:54 af Hafiz » Logged

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 ... 27 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010