The Coca Cola Championship, eller CCC, som den næstbedste række i det engelske jo kaldes, er nærmest umulig at spå om og som sådan det rene ludomanguf for tjenester som Danske Spil, Bet24 og Ladbrokes m.fl. der lever af at lokke folk til at gætte på udfald.
West Bromwich Albion tog turen op i Premier League, hvilket var forventeligt, da WBA både har organisation, stadion og til dels også økonomi som en Premier League klub, MEN at det lige skulle være Stoke og Hull, som tog sig af de to sidste oprykningspladser, Hull endda efter Playoff-sejr over endnu en overraskelse, Bristol City, på mål af deres Dean Windass, der er på alder med denne skribent – hvilket er nærmere bedstefar- end spydspidsalderen – ja, det beviser, hvor umulig denne række er.
Når vi alligevel kaster mig ud i et bud på, hvordan stillingen ser ud om 10 måneder,
skyldes det alene, Derby atter befinder sig iblandt CCC-klubberne. Nedenfor har jeg dog gjort visse foranstaltninger, der skal sikre, jeg ikke rammer alt ved siden af …
(På venlig opfordring fra jallerpapie er oversigten gjort lidt tydeligere

)
1. – 6. Klubber med oprykningspotential
e.
Derby -
har konverterede US-dollars, en ny trup og en fremragende fanskare samt managerprofilen.
Birmingham –
gearet til PL i en sådan grad, opholdet i CCC bliver etårigt.
Reading –
hvis ikke klubben plukkes fuldstændig for de bærende kræfter, er Reading bestemt i stand til at spille med om oprykning.
Watford –
Elton Johns favoritter spiller sikkert med om oprykning igen i år. En stabil klub med en stabil trup giver gerne stabile resultater.
Wolves –
en storklub, der mangler at blive stor. Potentialet er fortsat til stede, men uforløst. Er det mon i år, det lykkes?
Cardiff –
de vanvittige walisere vil atter spille med musklerne og måske også så meget med bolden, de ender med at rykke op. Finaleplads i forgangne sæsons FA Cup må give et ekstra rygstød.
7. – 12. Klubber med playoffpotentiale.
Bristol City –
havnebyen, der havde sit store opsving under slaveriet i det koloniale Englands ekspanderende år, har to klubber, City og Rovers, som deler byens fanskarer. City var tæt på PL sidste år, men anden sæson viser sig ofte sværere end første. De bliver næppe undervurderet to år i træk, så en plads i randen af playoff må være et godt bud.
Crystal Palace –
i sandheden et flotklingende navn for en klub, der er i klemme mellem alle de andre Londonklubber, men kan overrasket positivt. Der bliver lagt vægt på det tekniske hos krystal-drengene, og det er ikke altid løsningen i CCC…
Preston –
underpræsterede i sidste sæson, men både viljen og økonomien lader til at være gearet til mere. Hermed antaget, at sidste sæson var en enlig, svagelig svale.
Southampton –
er klædt på til mere lir, end CCC kan give, og St. Marys bolchestribede mandskab vil næppe finde sig i, Portsmouth er ene om at sætte standarden for sydengelsk fodbold – men der skal fokuseres mere på stabilitet end momentvist flot fodbold, hvis PL skal nås.
Charlton –
er endnu i PL mode, men med det ubønhørlige pres, Londonklubberne er under, kan Allan Simonsens gamle klub, ambitioner til trods, nemt blive den lille.
Ipswich –
vil formentlig snuse til playoff-pladserne, men heller ikke mere. De lokale drømme rækker dog videre, og måske dette drive kan skubbe til ”the Tractor Boys” og få dem til at pløje i oprykningskampen.
13. – 18. Den bløde mellemvare.
Coventry –
burde være til mere, men er økonomisk presset ned i den bløde mellemvare, hvor salg af spilstyrerne hører til dagligdagens overlevelseskamp.
Plymouth –
rykker næppe ned, da der kæmpes om hver en bold, men i hvert fald heller ikke op.
Norwich –
klubben fattes penge og kunne nemt blive en af sæsonens negative overraskelser. I første omgang tiltros de dog evnen til at slå til, når det er påkrævet.
Sheffield Wednesday –
er ligesom at prøve at fjernstyre en hveps… Det kan blive både en dreng og en pige, men sandsynligheden er dog størst for en androgyn!
Sheffield United –
se ovenfor.
Burnley –
med Brian “the Monster” Jensen i målet skulle man tro, nedrykning ikke kom på tale, og det gør den vel heller ikke. Men meget mere end en mellemplacering sker heller ikke for drengene fra Turf Moor.
19. – 24. Klubber med nedrykningsrisiko.
Nottingham Forest –
uden forstærkninger af større kaliber er arvefjenderne at finde i bunden af CCC fra start til slut. Dette er ikke et udtryk for noget ønske, vi nærer, men en simpel, sober konstatering.
Doncaster –
en svær størrelse at byde på, men umiddelbart kan playoffoprykningen på Leeds’ bekostning vise sig at give bagslag for ellers sympatiske the Donnies.
Swansea –
waliserne får det svært og fremstår umiddelbart som rækkens svageste hold. Fighterånden er til stede, men er det nok?
Blackpool –
en anonym trup i en anonym klub, der næppe vil kunne bære drømmen om fortsat CCC-status til meget mere end overlevelseskamp.
Barnsley –
FA Cup-dagene er ovre, og det er Barnsleys tid i CCC formentlig også. Den smalle trup af fightende lykkeriddere er sammen med Swansea bedste bud på nedrykkere.
QPR –
de bærer endnu trøjer fra dengang, rugby og fodbold gik hver til sit, og en lignende, rugbyagtig ånd er også påkrævet, hvis opholdet i CCC skal sikres. Endnu en Londonklub i klemme mellem de store, og trods en stor kapitalindsprøjtnin
g på vej ned.
Når alt dette så er skrevet, er det vigtigt at have indledningen in mente. Det kan være, vi ender med at må sige: Jeg fik den vist vendt på hovedet!
Og hvis du har hang til hold i CCC, er du da velkommen til at skyde min spådom ned
