home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 22:37:30 g00n Blogs Minimalistic 2020
15 Maj 2025, 21:08 szukizek Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2025 ...
15 Maj 2025, 11:37 Eraticator Omklædning... Sommer opdatering
09 Apr 2025, 19:48 andersnomanni Blogs SAF Challenge
04 Apr 2025, 14:43 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
27 Mar 2025, 15:21 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
17 Mar 2025, 14:40 szukizek Træningsbanen Fm Tweak
Antal Registrerede Brugere: 23570
  0 Brugere, 506 Gæster Online.

Indlæg: 1133081 over 31388 Emner
Nyeste Bruger: mmb79493
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Kategori: Fodbold
| | |-+  CCC
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 ... 6 Udprint
Forfatter Emne: CCC  (Læst 14883 gange)
Niels
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
CCC
« : 07 Aug 2008, 19:05 »

The Coca Cola Championship, eller CCC, som den næstbedste række i det engelske jo kaldes, er nærmest umulig at spå om og som sådan det rene ludomanguf for tjenester som Danske Spil, Bet24 og Ladbrokes m.fl. der lever af at lokke folk til at gætte på udfald.

West Bromwich Albion tog turen op i Premier League, hvilket var forventeligt, da WBA både har organisation, stadion og til dels også økonomi som en Premier League klub, MEN at det lige skulle være Stoke og Hull, som tog sig af de to sidste oprykningspladser, Hull endda efter Playoff-sejr over endnu en overraskelse, Bristol City, på mål af deres Dean Windass, der er på alder med denne skribent – hvilket er nærmere bedstefar- end spydspidsalderen – ja, det beviser, hvor umulig denne række er.

Når vi alligevel kaster mig ud i et bud på, hvordan stillingen ser ud om 10 måneder, skyldes det alene, Derby atter befinder sig iblandt CCC-klubberne. Nedenfor har jeg dog gjort visse foranstaltninger, der skal sikre, jeg ikke rammer alt ved siden af …

(På venlig opfordring fra jallerpapie er oversigten gjort lidt tydeligere  Thumbs Up)

1. – 6. Klubber med oprykningspotential e.

Derby -
har konverterede US-dollars, en ny trup og en fremragende fanskare samt managerprofilen.

Birmingham –
gearet til PL i en sådan grad, opholdet i CCC bliver etårigt.

Reading –
hvis ikke klubben plukkes fuldstændig for de bærende kræfter, er Reading bestemt i stand til at spille med om oprykning.

Watford –
Elton Johns favoritter spiller sikkert med om oprykning igen i år. En stabil klub med en stabil trup giver gerne stabile resultater.

Wolves –
en storklub, der mangler at blive stor. Potentialet er fortsat til stede, men uforløst. Er det mon i år, det lykkes?

Cardiff –
de vanvittige walisere vil atter spille med musklerne og måske også så meget med bolden, de ender med at rykke op. Finaleplads i forgangne sæsons FA Cup må give et ekstra rygstød.


7. – 12. Klubber med playoffpotentiale.

Bristol City –
havnebyen, der havde sit store opsving under slaveriet i det koloniale Englands ekspanderende år, har to klubber, City og Rovers, som deler byens fanskarer. City var tæt på PL sidste år, men anden sæson viser sig ofte sværere end første. De bliver næppe undervurderet to år i træk, så en plads i randen af playoff må være et godt bud.

Crystal Palace –
i sandheden et flotklingende navn for en klub, der er i klemme mellem alle de andre Londonklubber, men kan overrasket positivt. Der bliver lagt vægt på det tekniske hos krystal-drengene, og det er ikke altid løsningen i CCC…

Preston –
underpræsterede i sidste sæson, men både viljen og økonomien lader til at være gearet til mere. Hermed antaget, at sidste sæson var en enlig, svagelig svale.

Southampton –
er klædt på til mere lir, end CCC kan give, og St. Marys bolchestribede mandskab vil næppe finde sig i, Portsmouth er ene om at sætte standarden for sydengelsk fodbold – men der skal fokuseres mere på stabilitet end momentvist flot fodbold, hvis PL skal nås.

Charlton –
er endnu i PL mode, men med det ubønhørlige pres, Londonklubberne er under, kan Allan Simonsens gamle klub, ambitioner til trods, nemt blive den lille.

Ipswich –
vil formentlig snuse til playoff-pladserne, men heller ikke mere. De lokale drømme rækker dog videre, og måske dette drive kan skubbe til ”the Tractor Boys” og få dem til at pløje i oprykningskampen.

13. – 18. Den bløde mellemvare.

Coventry –
burde være til mere, men er økonomisk presset ned i den bløde mellemvare, hvor salg af spilstyrerne hører til dagligdagens overlevelseskamp.

Plymouth –
rykker næppe ned, da der kæmpes om hver en bold, men i hvert fald heller ikke op.

Norwich –
klubben fattes penge og kunne nemt blive en af sæsonens negative overraskelser. I første omgang tiltros de dog evnen til at slå til, når det er påkrævet.

Sheffield Wednesday –
er ligesom at prøve at fjernstyre en hveps… Det kan blive både en dreng og en pige, men sandsynligheden er dog størst for en androgyn!

Sheffield United –
se ovenfor.

Burnley –
med Brian “the Monster” Jensen i målet skulle man tro, nedrykning ikke kom på tale, og det gør den vel heller ikke. Men meget mere end en mellemplacering sker heller ikke for drengene fra Turf Moor.

19. – 24. Klubber med nedrykningsrisiko.

Nottingham Forest –
uden forstærkninger af større kaliber er arvefjenderne at finde i bunden af CCC fra start til slut. Dette er ikke et udtryk for noget ønske, vi nærer, men en simpel, sober konstatering.

Doncaster –
en svær størrelse at byde på, men umiddelbart kan playoffoprykningen på Leeds’ bekostning vise sig at give bagslag for ellers sympatiske the Donnies.

Swansea –
waliserne får det svært og fremstår umiddelbart som rækkens svageste hold. Fighterånden er til stede, men er det nok?

Blackpool –
en anonym trup i en anonym klub, der næppe vil kunne bære drømmen om fortsat CCC-status til meget mere end overlevelseskamp.

Barnsley –
FA Cup-dagene er ovre, og det er Barnsleys tid i CCC formentlig også. Den smalle trup af fightende lykkeriddere er sammen med Swansea bedste bud på nedrykkere.

QPR –
de bærer endnu trøjer fra dengang, rugby og fodbold gik hver til sit, og en lignende, rugbyagtig ånd er også påkrævet, hvis opholdet i CCC skal sikres. Endnu en Londonklub i klemme mellem de store, og trods en stor kapitalindsprøjtnin g på vej ned.

Når alt dette så er skrevet, er det vigtigt at have indledningen in mente. Det kan være, vi ender med at må sige: Jeg fik den vist vendt på hovedet!

Og hvis du har hang til hold i CCC, er du da velkommen til at skyde min spådom ned  Thumbs Up
« Seneste Redigering: 09 Aug 2008, 08:57 af Niels » Logged


Niels
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: CCC
« Svar #1: 08 Aug 2008, 09:10 »

Jeg taler lige videre med mig selv og takker for den begejstring, the Coca Cola Championship altid vækker hos folk  Rullende Øjne

skysports.com har denne udlægning af sagen:

1 Birmingham
2 Reading
3 Sheffield United
4 Crystal Palace
5 Derby
6 Queens Park Rangers
7 Wolves
8 Watford
9 Ipswich
10 Cardiff
11 Charlton
12 Burnley
13 Nottingham Forest
14 Bristol City
15 Swansea
16 Norwich
17 Plymouth
18 Coventry
19 Sheffield Wednesday
20 Preston
21 Doncaster
22 Southampton
23 Barnsley
24 Blackpool

Vi er i hvert fald uenige om pengenes betydning for QPR ...
Logged


Yessir
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: CCC
« Svar #2: 08 Aug 2008, 12:17 »

Hehe. Jeg vil gerne tale med, men må indrømme mit kendskab til holdene, bare ikke er stort nok. Du skal dog have ros for dit første indlæg, lækker gennemgang Smiley
Logged


Niels
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: CCC
« Svar #3: 09 Aug 2008, 08:40 »

Således opmuntret af Yessirs hjertegribende ord skriver jeg følgende:

Herunder er der et kortfattet bud på, hvilke spillere i CCC der kan vise sig at være værd at holde øje med - hvis man ikke kun skæver til Derby. Jeg har tilladt mig at blive inspireret af - ja, til tider direkte ublu planket - en artikel fra et af de mange sites med drømmeholdsspil, man også kan finde i det engelske; men konklusionen er ene og alene min - og jeg kan således også blive hængt op på den efter sæsonen.

Målmænd

På målmandsposten springer især tre i øjnene. Brasilianske Adriano Basso stod fremragende for Bristol Citys fremadfarende oprykkere og havde hele 15 clean sheets samt en lang række mirakuløse redninger, der i sidste ende kompenserede så rigeligt for hans enkelte gange temmelig uortodokse spillestil. Basso suppleres af argentinske Julian Speroni, som var en af hovedårsagerne til, Crystal Palace blot lukke 42 mål ind i sidste sæson. Hvor længe Speroni blir i klubben og i CCC, er tvivlsomt, men så længe han gør, er han værd at holde øje med – og det er, som den tredje og sidste, Wolverhamptons og Wales’ Wayne Hennessey, som stod bag ikke mindre end 19 clean sheets sidste sæson samt en lang række pragtpræstationer i en nu og da gyngende og tandløst ulveforsvar.

Forsvaret

Der er mange spændende spillere at vælge iblandt med eksempelvis Readings Shorey og Birminghams Jaidi og såmænd Derbys egen Martin Albrecthsen, men skal man søge udenom de åbenlyse elementer, rettes blikket mod fx den unge himmelstormer, 21-årige Scott Dann i Coventry, eller Matt Lawrence, der var Speronis sikre støtte i Palace gennem hele sidste sæson. Jay DeMerit i Watford har allerede vist sine meritter i PL og vil være en af de, man skal holde øje med. Han står overfor sit endelige gennembrud.

Midtbanen

Man kan diskutere, om Birminghams dyrtindkøbte Gary McSheffrey er midtbanespiller eller angriber – eller en hængende størrelse midtimellem. Her er han sat som midtbanespiller og bliver i særdeleshed en, der skal følges tæt. Han er over CCC-klasse, også selv om han ikke brød definitivt igennem i sidste sæson. Den unge Joe Ledley i Cardiff kan med sine blot 21 år være fremtidens mand, der allerede nu bryder igennem. Han scorede hele 12 mål i sidste sæson fra en mere traditionel midtbaneposition, hvilket må siges at være fremragende. Bud fra Liverpool, Tottenham og Sunderland er indtil videre blevet afvist, men som div. scouts ved, er Ledley bestemt en, vi skal holde øje med – som Norwich’ Wes Hoolahan, kanariefuglene netop har hentet i Blackpool. Med seks mål scorede han ganske vist kun det halve af Ledley, men assisterede til gengæld det dobbelte (på et dårligere hold), så Hoolahan befinder sig også i synsfeltet.

Angrebet

Lupoli, Kevin Phillips, James Beattie, Nathan Ellington ... det er svært at komme forbi alle de store navne, men skal der gives to alternative ”hold øje med” herfra, må den ene blive Swanseas Jason Scotland, der scorede hele 29 mål sidste sæson, hvilket bl.a. førte en sikker oprykning i hus. CCC er stærkere og hårdere, men Jason Scotland kunne stå foran et gennembrud og dermed også et klubskifte til en af de større CCC- eller PL-mandskaber – ligesom den anden, Wolves’ imponerende Sylvan Ebanks-Blake, der blev CCC-topscorer med 23 mål sidste sæson og i det hele taget er en regelret striker, der aldrig helt ryger ud af sin stime.

Mit bud

Krydret med lidt rundhåndet Derby-inspiration ser mit drømmehold altså således ud i en agressiv 4-3-3-formation:

Speroni – Albrechtsen, Dann, Lawrence, DeMerit – McSheffrey, Ledley, Hoolahan – Scotland, Ellington – Ebanks-Blake.

PS. Og hvis man er til den slags, findes der faktisk mange fede guides til CCC og de endnu lavere rækker på div. engelske sider. For en englænder er det trods alt kun ca. 1/4 af alle ligaklubberne, der ligger i den bedste række - og har suverænt færrest englændere på banen ...


Logged


jallerpapie
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: CCC
« Svar #4: 09 Aug 2008, 08:49 »

virkelig godt lavet og dejligt at du ved så meget  om det... MEN mangler lidt noget orden... hvis du ku f. eks skrive klubberne med fed der hvor du beskriver hvor langt de kan nå, eller starter ny linie når du gennemgår en ny spiller, ellers er det en super fed gennemgang, godt sprog/ skrevet. og fed initiativ Peace

[/i]keep up the good work [i]Niels så skal der nok komme flere kommentare  Thumbs Up
Logged

jallerpapie
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: CCC
« Svar #5: 09 Aug 2008, 08:57 »

er vi enige om, at CCC er mega undervuderet set i danske øjne... jeg mener at f. eks derby, watford reading og birmingham, er om ikk bedre så hvert fald ligeså gode som de danske top klubber? (OB, Aab, Fcm og Fck) men også Randers og ACH vil få det svært i sådan en stor liga, som CCC er... men hvorfor er spillere som Martin Albrechsen ikk med på landsholdet når f. esk Ulrik Laursen og Gravgård har så let ved at komme med... der mener jeg Morten (olsen) begår en fejl... CCC er på størelse med SAS ligaen? det mener jeg...
Logged

Niels
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: CCC
« Svar #6: 09 Aug 2008, 08:58 »

virkelig godt lavet og dejligt at du ved så meget  om det... MEN mangler lidt noget orden... hvis du ku f. eks skrive klubberne med fed der hvor du beskriver hvor langt de kan nå, eller starter ny linie når du gennemgår en ny spiller, ellers er det en super fed gennemgang, godt sprog/ skrevet. og fed initiativ Peace

[/i]keep up the good work [i]Niels så skal der nok komme flere kommentare  Thumbs Up

Jeg har fulgt opfordringen og må give dig ret. Nu kan selv mine gamle øjne læse skidtet uden briller  Cool
Logged


jallerpapie
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: CCC
« Svar #7: 09 Aug 2008, 09:02 »

hehe nu er det meget mere overskueligt... fed opsætning nu... tak fordi du vil lave sådan en tråd her... sys den er nice Smiley
Logged

Claue
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: CCC
« Svar #8: 11 Aug 2008, 13:32 »

Jeg vil mene at du undervurderer nogle af holdene. Smiley Er personligt overbevist om at Birmingham vinder divisionen, deres angreb er klasser over alle de andre klubbers. Nottingham Forest synes jeg også du undervurderer, du siger at de ikke har hentet større forstærkninger? De har da hentet både Rob Earnshaw, der er en af de allerbedste angribere på dette niveau, og Moussi, der helt sikkert bliver en gevinst på midtbanen. Udover det har de spillere som stortalentet Lewis McGugan og keeperen Paul Smith. Smiley

Ellers tror jeg at Watford får en hård sæson, og at Barnsley, Doncaster og Blackpool rykker ned.

Forresten, QPR bliver et rigtig farligt hold, lige så snart de får fyret Iain Dowie. Smiley
Logged

Szczesny
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: CCC
« Svar #9: 11 Aug 2008, 14:00 »

Godt initiativ med sådan en gennemgang. Er dog bange for at Shorey ikke bliver en profil i CCC i år, da han jo som bekendt skiftede til Aston Villa i sidste uge Smiley

Må dog indrømme at jeg også tror du undervurderer QPR kraftigt - de har fået pengeindsprøjtning og Briatore er på god fod med Ramon Calderon, hvilket allerede har udmøntet sig i at de har lånt deres største talent, Daniel Parejo, for den næste sæson. Tror i øvrigt ikke på at Derby rykker op. Det bliver svært at rejse sig oven på sådan en kæmpe lussing som sidste sæson var en kæmpe stor af!
Logged

Last Man Standing sæson 1: Frederik1994
Last Man Standing sæson 2: Philips
Last Man Standing sæson 3: Korzika

Numquam Moribimur
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: CCC
« Svar #10: 14 Aug 2008, 13:42 »

Mitt tips:

1 Reading
2 Birmingham
3 Wolves
4 Derby
5 Watford
6 Sheffield United
7 Ipswich
8 Cardiff 
9 Charlton
10 Queens Park Rangers
11 Crystal Palace
12 Nottingham Forest
13 Barnsley
14 Blackpool
15 Norwich 
16 Burnley
17 Swansea
18 Bristol City
19 Coventry
20 Southampton
21 Preston 
22 Sheffield Wednesday
23 Plymouth 
24 Doncaster
Logged

A devil in red

Numquam Moribimur
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: CCC
« Svar #11: 14 Aug 2008, 13:44 »

Må dog indrømme at jeg også tror du undervurderer QPR kraftigt - de har fået pengeindsprøjtning og Briatore er på god fod med Ramon Calderon, hvilket allerede har udmøntet sig i at de har lånt deres største talent, Daniel Parejo, for den næste sæson. Tror i øvrigt ikke på at Derby rykker op. Det bliver svært at rejse sig oven på sådan en kæmpe lussing som sidste sæson var en kæmpe stor af!

Husk på at Sunderland fikk nesten like mye juling i PL og likevel rykket opp igjen året etter.
Logged

A devil in red

brotta
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: CCC
« Svar #12: 14 Aug 2008, 15:25 »

det her ser rigtig spændende ud. Ved ikke meget om CCC, men vil da følge med for at lære Smiley
men hedder han ikke Brian "the beast" Jensen ?
Logged

Niels
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: CCC
« Svar #13: 15 Aug 2008, 09:48 »

det her ser rigtig spændende ud. Ved ikke meget om CCC, men vil da følge med for at lære Smiley
men hedder han ikke Brian "the beast" Jensen ?

Lader til du ved mere om det end mig Wink - - -  Thumbs Up Han blir kaldt the beast. Beklager.  Græder
Logged


Niels
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: CCC
« Svar #14: 15 Aug 2008, 10:05 »

Carling Cup 2. runde som spilles den 25. august, har endnu en hel del CCC-klubber med i hatten - og tredje runde blir med garanti også med CCC-klubber, da der er flere indbyrdes opgør. Jeg har fedet de forventede sejrherrer op ...

Preston v Derby County
Ipswich Town v Colchester
Coventry City v Newcastle
Hartlepool v WBA
West Ham United v Macclesfield Town
Huddersfield v Sheffield United
Cardiff City v MK Dons
Swansea City v Hull City
Rotherham v Wolves
Brighton v Manchester City
Reading v Luton Town
Blackburn v Grimsby
Wigan v Notts County
Leeds United v Crystal Palace
Crewe v Bristol City
Middlesbrough v Yeovil Town
Fulham v Leicester City
Queens Park Rangers v Carlisle United
Nottingham Forest v Sunderland
Burnley v Oldham
Southampton v Birmingham
Bolton v Northampton
Watford v Darlington
Cheltenham v Stoke City

Carling Cup har i øvrigt sin egen udmærkede site, hvor man fx kan gå ind at stemme på, hvem man tror, vinder. Mærkværdigt nok finder man fx et hold som Derby under "others"...
Logged


Sider: [1] 2 3 ... 6 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010