Étendue

 

[coKey]

preseason + hver 11. kamp + vinterpausen (spillerkøb/salg m.m) + vigtige kampe som f.eks din pokal finale så har du 5-8 updates på en sæson

samtidig ville jeg personligt synes det var det mest interessante at skrive samt læse om

[Zulue]

preseason + hver 11. kamp + vinterpausen (spillerkøb/salg m.m) + vigtige kampe som f.eks din pokal finale så har du 5-8 updates på en sæson

samtidig ville jeg personligt synes det var det mest interessante at skrive samt læse om

Det er jeg glad for. Tak for kommentaren

[Zulue]

SAS Ligaen fortsattes efter Landspokalens finale, og det var hjemme i egen hule, at de hvid-blusede FCK-spillere tog imod FC Nordsjælland. Kampen bar præg af et FCK-hold, der trætte efter finalen, virkede mere interesserede i at køre 0-0 hjem, end at forsøge sig offensivt, og derved bruge for mange kræfter.  Nordsjælland var en del bedre, og med overtag i både chancer og boldbesiddelse var det ikke overraskende, at Farum-holdet ikke formåede at scorede, i en af SAS Liga-historiens kedeligste kampe.

Grunden til, at de trætte FCK’ere sparede på sig, var muligvis, at en endnu vigtigere kamp ventede forude. SAS Arena dannede kulissen om endnu et FCM-FCK opgør på få uger, og ligesom de to sidste, endte denne også med et forrygende resultat til københavnerne.
Junior startede festen efter små 3 minutter, og selvsamme Junior kronede værket med en scoring lige efter pausen. Junior, der i denne sæson har lavet ikke mindre end 14 mål og derfor nu står som FCKs topscorer, ligner en mand, der på trods af et dusin spilleglæde, har set sine bedre dage, og med unge Ailton og Nordstrand, samt Santin heftigt bankende på døren, må brasilianeren nok snart sige farvel og tak til sin startplads. Frank Kristen pyntede på resultatet, men det gjorde intet for pointenes udfald – FC København hiver tre vitale point til hovedstaden.
De tre point gjorde, at man i den næste kamp – runde 30. – kunne afgøre SAS Ligaen i et drømmescenarie. Hvis Enemarks drenge, hjemme i Parken kunne hente alle tre point over andenpladsen, Brøndby, ville man dermed have nok point til at have sikret sig mesterskabet. Samtidig ville dette være en perfekt måde for alle i FCK at vinde turneringen, og endnu engang bevise overfor Brøndby, at der er langt til tidligere tiders niveau, på trods af den fremgang de blå-gule har vist i år.

30.000 mennesker. 22 spillere. 2 klubber – 2 kulturer. Vestegnen mod hovedstaden. Evig historie skrives.
Støvlerne er snøret, sportstapen klistret til benet. Vand i hovedet.

”LAD OS GØRE DET HER NU, DRENGE!”

SAS Ligaen afgøres nu. Lige nu.

[Zulue]

Slaget om København beskriver bedre end noget andet fodboldkampen som den begivenhed, det er, når det er derbydag, og hele storbyen – indre by som forstæder – iklædes hvidt, gult og blåt.

Ud af historiens 60 New Firm-kampe, står dagens hjemmehold, FCK noteret for 26 sejre, mens de gule fra Vestegnen må tage sig til takke med 22. De sidste 12 er naturligvis endt uafgjort.
Med den tanke i baghovedet, står FCK med en lille fordel i baglommen – specielt fordi Enemarks hold har vundet 6 ud af de sidste 8 derbyer – Brøndby har blot taget en enkelt sejr. Men også specielt fordi det FCK mandskab simpelthen blot har været bedre end alle andre i denne sæson; Brøndby har ganske vist nærmet sig fordums styrke, men at beskrive de blågule som FC København-niveau er for langt ude.

Med 33.000 håbefulde fans går dommer Rasmus Christoffersen på banen, en lille meter foran sine to linjedommere. Bagved dem, fulgte de to hold, og deres respektive trænere.



Den 6 meter lange entré indtil stadion, pressede nervøst mine nerver frem. Som en naturlig reaktion skete det hver gang jeg så den entre. Mine nerver skubbede sig lige 35 procent op, bredte sig til hele min krop, og snart kunne jeg ikke styre mine relativt rystende fingre, samtidig med, at mine ben var ved at kollapse under mig.

Da jeg, lidt efter mine 11 udvalgte, anført af Jesper og Rasmus Wurtz skulle på banen, opildnede tilskuerne mig. Rasmus havde gang på gang imponeret mig i ugen op til Brøndby-kampen, og helt nede på jorden som han er, fortalte han mig, at han selv synes det fungerede godt. Det er acceptabelt at rose sig selv, og det er i orden at have selvtillid, så længe det ikke gør en arrogant. Det er det værste man kan gøre.

Men, at Rasmus virkede godt spillende, viste han mig igen i formiddags. Jeg selv havde forberedt kampen intensivt siden klokken 11.00 den dag. Jeg havde sagt til drengene, der var udtaget, at kampen var klokken 19.00. Derfor forventede jeg, at de mødte op klokken 16.00 så vi kunne gennemgå det hele. Rasmus var der klokken 15.30, alene – alene og motiveret.

Holdene gik på banen, mens jeg, i min selvtillidsfulde positur, prøvede at undgå kameraerne. Ikke nok med at jeg var rystende nervøs og prøvede at skjule det for så mange som muligt, brød jeg mig – inderst inde – ikke om pressens opmærksomhed. ”Ny manager i FCK ligner et flop” skrev samtlige klummeskrivere i Danmark. Det gjorde mig vred, og som min store helt engang sagde. ”Pain is temporary, it may last a minute, or an hour, or a day, or a year, but eventually it will subside and something else will take its place. If I quit, however, it lasts forever.”
Dét er det, der gav mig selvtilliden, og det er det, der får mig til aldrig at give op. Mine chancer kan være så små, være dømt så meget ude, at de bliver større. Og hvis jeg altid kæmper for det, kan det smerte mig kort tid, men hvis jeg opgiver midt i noget, folk allerede har dømt mig ude i, smerter det mig for altid.


Jeg fandt min plads i sædet, der efterhånden er blevet et sted hvor jeg føler mig godt tilpas. Hver gang jeg sætter mig i stolen, sædet med udsyn til 15.000 mennesker, er jeg rystende nervøs, men hver gang får jeg kæmpet mig forbi nervøsiteten.

Med 5 minutter spillet af kampen så det godt ud. Brøndby havde endnu ikke været i reel boldbesiddelse, udover et langt udspark af deres målmand, som Ulrik fik styr på. Det så så godt ud, at jeg skubbede mine folk længere frem. Med en startposition langt fremme på banen er vi altid klar til at angribe, altid klar til at fange angriberne i

offside-position, og langt fremme til at gøre banen smal. Der hvor vi er aller bedst i Danmark. På småt område oppe foran. Mine små teknikere kunne til hver en tid udgøre et langsomt forsvar – der hvor den danske liga er svagest.  Underligt nok, var jeg den første, der kunne regne ud, at med store, langsomme forsvarsspillere, skulle man ikke stille med store angribere. Små teknikere, små brasilianere. Små spillere, der hver gang en forsvarskæmpe sætter tacklingen ind, er forbi ham med mile, eller ligger – overdrivende, som indøvet – på jorden, vrider sig i smerte og hiver et gult kort hjem hos modstanderens uforstående forsvarsspiller. Genialt.

Tendensen fortsatte. Det tamme Brøndbyhold, formåede ingenting. Peter og Ulrik styrede deres angriber, men ingen var bedre end Rasmus. Igen tager han til takke med ikke at blive set, blive overhørt, overset. Gang på gang. Men gang på gang, stopper han spillet, gang på gang fordeler han os i gang, sætter tempo, skifter side, og dirigerer.
Oppe foran bemærkede jeg at Junior ikke var hvor han plejede at være, mens Dentinho lyste i glimt. Magne var konstant, og som altid en sand klassespiller. Det er ikke for sjov, at store internationale klubber står klar med omkring 40 millioner danske kroner for den spiller, jeg ved sæsonstart satte alt ind efter, og fik for 13 millioner. Bestyrelsen var godt nok ikke tilfreds, og hvis jeg virkelig var arrogant, havde jeg nok sagt, om de var interesserede i et salg på 40 millioner, en fortjeneste på 27 og fantastiske resultater.

33 minutter var spillet, og Dentinho lå på jorden, tog sig til sit venstre lår. Publikum farede op, men så snart jeg så de to bank i jorden, de to bank 33.000 mennesker forbandt med ubehagelig smerte, forbandt jeg med ro på. Der var styr på det, og ingen alvorlige smerter her.  Alligevel farede jeg op som en galning, og deres vigtigste kort, Gislason, fik et gult kort. Det betyder, at deres ganske undervurderede islænding skal rende rundt med en hæmsko resten af kampen, og mine spillere ved godt, hvem de skal udfordre, tirre, provokere og lege med nu.
Klokken rundede snart de 45 minutter, jeg så på min egen tidstagning. 44:54. Ikke noget at være nervøs for. Vi havde kampen, lige netop hvor vi ville have den. Jeg havde forberedt mit taktiske oplæg til drengene, at, hvis vi kunne få de stakkels gule spillere til at løbe rundt efter os i første halvleg, kunne vi angribe anden halvleg for fuld storm, og dermed ville de trætte Brøndby-spillere blive sat komplet under pres.
Jeg tog mig en tur op i mit felt, rykkede Oscar Wendt lidt frem og sagde til Rasmus, at han skulle fortælle Ulrik at de skulle skubbe frem. Han skulle også hive fat i Oscar, og fortælle ham at slappe af, ikke bruge for mange kræfter, og følge forsvarets gang, så kæden forblev intakt. Da fløjtede dommeren til halvleg, og jeg kiggede tilfreds på statistikken. 60 procent boldbesiddelse, og 2 km mindre løb end Brøndby. Pr. mand.

[Inferno]

Rigtig rigtig flot blog! Jeg er meget imponeret, over den måde der bliver skrevet blogs på herinde. Jeg skal lige have læst de andre updates, før jeg kan danne mig et overblik, men det ser godt nok godt ud! Flot!

[Szczesny]

Nu har jeg siddet og læst alle dine updates igennem (nogen der sagde insomnia?)

Må indrømme at jeg i modsætning til en masse af de andre var fuldstændig vild med dine to første indlæg. Jeg  synes de virkede pirrende og det gjorde også at man selv skulle tænke - sammenlignet med den "informations-motorvej" det ofte bliver til i sådanne blogs, hvilket så resten af dine updates minder om. Den sidste update du har lavet, skiller sig dog også ud fra de resterende og det synes jeg også er kanongodt.

Jeg følger med i bloggen fremover og håber at den seneste udvikling fortsætter!

Og godt arbejde forresten !

[JimmyGP]

Det er jo bare kanon Zulue.. Det er altså en flot blog og du skriver altså rigtig godt..

[Zulue]

Rigtig rigtig flot blog! Jeg er meget imponeret, over den måde der bliver skrevet blogs på herinde. Jeg skal lige have læst de andre updates, før jeg kan danne mig et overblik, men det ser godt nok godt ud! Flot!

Mange tak, rigtig glad for at du kan lide det.

Nu har jeg siddet og læst alle dine updates igennem (nogen der sagde insomnia?)

Må indrømme at jeg i modsætning til en masse af de andre var fuldstændig vild med dine to første indlæg. Jeg  synes de virkede pirrende og det gjorde også at man selv skulle tænke - sammenlignet med den "informations-motorvej" det ofte bliver til i sådanne blogs, hvilket så resten af dine updates minder om. Den sidste update du har lavet, skiller sig dog også ud fra de resterende og det synes jeg også er kanongodt.

Jeg følger med i bloggen fremover og håber at den seneste udvikling fortsætter!

Og godt arbejde forresten !

Ja, jeg var af samme overbevisning som dig med hensyn til de to første, men det fik en stor del af brugerne da vendt Jeg håber i øvrigt, at alle kan se, at der er en sammenhæng mellem de to første indlæg, og det sidste, og jeg synes da også de to første indlæg giver fint mening i forhold til resten af historien.

Tusinde tak, men jeg skal ikke kunne love, hvor meget jeg holder den sidste stil. Det er en tand mere krævende, end hvad jeg generelt har mod på.

Det er jo bare kanon Zulue.. Det er altså en flot blog og du skriver altså rigtig godt..

Tak, jimmy..


Anden halvleg kommer i dag.

[vondracek]

Amen det er jo verdensklasse det her, Oskar Enemark.

Man føler virkelig, at man er en del af trænerens tanker, og man kan jo nærmest fornemme den fantastisk atmosfære. Det er næsten ikke til at sætte ord på, hvor gennemført det hele ser ud. Det skriftlige fortsætter stadig på et ganske højt niveau – hvis ikke det højeste i blogsektionen lige pro tempore. Jeg ved heller ikke om det er bevist, men når du fjerner farverne fra billedern, så fokuserer jeg, som læser, meget mere på tekstens indhold, og tankerne fra Oskar Enemark's side – hvilket jo også er det du prøver at få os til.

Jeg venter spændt på endnu en update, og en anden halvleg, der forhåbentlig byder på endnu mere samba-bold. Keep it up champion!

[Zulue]

Da vi kom ud i omklædningsrummet, hentede jeg min blog, jeg havde lagt i gangen. Fortsatte ind til Bård Wiggen, der, som altid havde hørt spillerne ad fælles. Det var ikke min kop te, at styre mine spillere når de snakkede, så i stedet lod jeg Bård om det. Han fortalte mig om hvad de havde sagt.
De synes selv, de spillede fornuftigt, men Jesper mente at holdet manglede den sidste gejst, og derfor gik jeg ind, og gjorde noget jeg aldrig havde gjort.
”Hey drenge. Der er 45 minutter til, at vi er mestre. 45 minutter, hvor vi skal få dem ud at løbe, få dem ud at lide. Ligesom de første 45. Jeg vil have, at I her efter pausen, går ud, og angriber med alt hvad I har. De er skræmte. Pisseskræmte over jer. De kan mærke presset, deres fans kan mærke presset. Det kan blive rigtig genialt det her. Det bliver rigtig genialt.” Bagefter gik jeg lidt alene, inden Magne kom hen til mig. Klappede mig på skulderen og sagde ”tillykke”, inden han luntede ud på banen.

Derefter forsvandt jeg ud i gangen. Jeg vidste, hvordan alle ville reagere, når jeg kom ud på banen, fokuserende – og selvom jeg netop havde overvundet min frygt, ville den komme tilbage for sidste gang i sæsonen, om 6 minutters tid.
På vej ud på banen fangede jeg Rasmus. ”Du ved vist godt selv, hvor godt det er det her, ikke?”
Tilskuerne pressede nervøsiteten frem, og jeg gik ud på banen, cirka to minutter efter mine spillere. Jeg havde sendt Hjalte på banen, for TK var ikke godt spillende i dag. Det var tydeligt, da han i opvarmningen mistede nogle simple afleveringer, at han måske skulle have en pause. Jeg ventede med at sende Hjalte på banen, for min fornemmelse sagde mig, at TK kunne være vigtig.
Kampen var næsten i gang, da jeg kom på banen. Spillerne snakkede sammen. Alle havde en makker, at snakke med – forsvar med forsvar, midtbane med midtbane og angriber med midtbane. Men Magne stod alene ved midtercirklen, fokuseret og skarp i øjnene. Måden han kørte bolden under fødderne fortalte alt. Magne var skarp, og netop som han havde fortalt mig i omklædningsrummet – vi ville vinde i dag.

Da anden halvleg var 3 minutter gammel, gik jeg på banen. Dentinho modtog bolden fra Oscar, men mistede den til Gislason, der stærkt presset af Rasmus, og TK slog bolden til indkast. Normalt er jeg ikke meget for, at mine spillere presser, men jeg har sagt til Rasmus og TK, at hvis de gør det, skal det være et fælles pres, og hvis de gør det, så ved de andre, at de skal hjælpe med. Alle ved, hvor alle skal stå, før at alle skal gøre noget, alle skal gøre sammen.
2 minutter senere skete det. Følelsen ramte én, følelsen ramte alle, der følte at det her ville skabe historie. Magne stod klar ved hjørnesparket tættest på mig. Jeg sagde til Hjalte, der stadig varmede op, at han skulle få fat i Magne, inden Peter og Ulrik var kommet op i feltet, så samtidig med at jeg fortalte Hjalte hvordan Magne skulle slå bolden, fik jeg sænket Ulrik og Peter, så de ikke længere skyndte sig op i feltet. Genialt.

Magne sparkede, præcist som jeg sagde. Op kom først Junior, der ikke nåede den, og derefter blev den headet væk af en Brøndbyspiller. Tilbage til Magne, der trak ind i banen, før vi gjorde det geniale. Brøndby var ingen undtagelse med hensyn til boldomgang på små områder. Magne spillede Peter, der første gang slog den videre til Rasmus, lige uden for feltet. Samtidig med, at det så perfekt ud, var det perfekt. Rasmus lagde den af til Magne, der på et sandt drømmehug servede den over i det lange hjørne, langt væk fra alt og alle. Den stakkels målmand stod grædefærdig, mens jeg rejste mig, omgivende af larmende folk, klappede få gange, inden jeg pegede op mod himlen, pegede op mod noget større, pegede op mod, der hvor alt giver mening. Og nu gav det hele mening.
Resten af kampen blev kørt hjem. Vi var Danmarks uomtvisteligt bedste hold. Der kunne ikke, selv de mest hårdnakkede kritikere, sættes spørgsmålstegn om, at det her var genialt. Større end normalt storhed, for stort er jo en udefineret størrelse, der alligevel altid bruges i de rigtige situationer.

målet, der afgjorde kampen.

Slaget om København beskriver bedre end noget andet fodboldkampen som den begivenhed, det er, når det er derbydag, og hele storbyen – indre by som forstæder – iklædes hvidt, gult og blåt.

[GHERTESTEAS]

Ekstremt velskrevet. Dejlig sejr, konge mål af målkongen Hoseth. Dejligt citat nede i bunden. Det eneste jeg vil ind på, er dine valg af billeder i denne åpdate. Jeg kunne godt tænke mig nogen billeder der symboliserede fight, had og kærlighed

[flyveegernetmogens]

kan man ikke få et ss af dit hold og slut stillingen her ind???

[flyveegernetmogens]

Ps. skide godt skrevet:D

[JimmyGP]

Flot update igen Zulue og et klassemål af Magne..  KIU

[Zulue]

Ekstremt velskrevet. Dejlig sejr, konge mål af målkongen Hoseth. Dejligt citat nede i bunden. Det eneste jeg vil ind på, er dine valg af billeder i denne åpdate. Jeg kunne godt tænke mig nogen billeder der symboliserede fight, had og kærlighed

Ja, kunne sagtens have fundet nogle lidt bedre billeder, men igen ville jeg ikke have haft, at billederne havde fyldt mere end teksten (ikke størrelsesmæssigt), så derfor.

kan man ikke få et ss af dit hold og slut stillingen her ind???
Ps. skide godt skrevet:D

Jeg samler op på sæsonen senere i aften, hvor jeg ligger et billede af slutstillingen ind, for der fulgte nemlig tre kampe efter Brøndby-kampen.

Flot update igen Zulue og et klassemål af Magne..  KIU

Mange tak Jimmy, og ja, det var fabelagtigt.