Forza

 

[-Johnson-]

Juni 2017:

Franco Colosio havde svært ved at holde sig i ro. Han skiftevis kiggede på sit eget ur og på stadionuret. Rodengos bestyrelsesformand var normalt en meget rolig og velovervejet mand, som besad en kølighed og en kontrolleret attitude. Disse karakteristika var dog fuldstændig forsvundet. Slipset var flået af, håret strittede ud til alle sider og sveden drev af den aldrende herre. Han havde et vildt udtryk i øjnene og vekslede mellem at råbe højt af spillerne nede på banen og sine sidemænd på VIP-tribunen.

Endelig kunne han se dommeren stikke fløjten i munden, og han sprang op med et højt råb. Rodengo havde sikret sig oprykning til Serie B. Det var kæmpestort, men samtidig også lidt uvirkeligt. Han så ned på sidelinjen, hvor manager Gianni Andretti omfavnede sin assistent. Danskeren havde leveret en fantastisk præstation. Colosio måtte indrømme, at han havde været særdeles heldig med den unge manager. Han havde i starten haft sin tvivl om fyrens evner. Erfaring havde han ikke meget af, da han kom, og samtidig gik der rygter om, at han havde et særdeles vanskeligt gemyt. Colosio kunne se, at dette formodentlig var en af de bedste beslutninger han nogensinde havde taget. Manageren var ganske vist startet lidt sløvt, og den første halvanden sæson havde ikke været for god. Han måtte indrømme, at han havde været på nippet til at fyre Gianni Andretti efter den miserable sæson 2012/13. Han havde dog givet danskeren endnu en chance, og fra da af var det gået stødt fremad. Først en placering lige uden for playoff-pladserne efterfulgt af sæsonen, hvor Rodengo sikrede sig oprykning til C1. Og nu, efter blot to sæsoner i C1, havde Rodengo sikret sig oprykning til Serie B.

Colosio var stolt. Nu skulle Rodengo op og spise kirsebær med de store. Det var ikke utænkeligt, at de ville rende ind i en kæmpe lærestreg til næste sæson. Det var trods alt begrænset, hvor meget holdet kunne nå at opruste. Men rent økonomisk ville det blive et kæmpe boost for klubben. Dels ville der komme øget fokus fra sponsorer, men samtidig ville der formodentlig også komme øgede indtægter i form af TV-rettigheder.

Den første sæson ville blive særdeles kritisk for Rodengo. Kunne man overleve den, så ville Gianni formodentlig have tid nok til at opbygge et lidt stærkere hold. Ingen regnede med dem. De havde intet at tabe.

[Brodtgaard]

Super - Fuldt fortjent. Tillykke med oprykningen!!

[Jonni]

Jeg har haft overvejet det, men når man spiller langt nede i rækkerne og en del af spillerne samtidig er regens, så følte jeg ikke, at de var voldsomt interessante. Derfor har jeg undladt at gøre det. Også fordi det hænger lidt dårligt sammen med den stil bloggen er skrevet i.

Hvis der kommer konkrete forespørgsler på bestemte spillere, så uploader jeg naturligvis gerne et par screenshots.

Fuldstændig enig med Claue! 

[Jonni]

Det er jeg jo FULDSTÆNDIGT sindsygt det dér!

-Hvis der var nogle andre der skulle skrive mine dansk stille skulle det absolut være dig! Du gør alt rigtigt og samtidig får du dét "ekstra pynt" med der skal til for at gøre det pérfekt..

Det blir meget mere end Perfekt! - Har du overvejet, at være forfatter? Hvis ikke så overvej det lige en ekstra gang.

Hold lidt fast i den her blog, det er formidabelt - Personligt plejer jeg, at vente til Jul med den nye version af FM. Jeg synes ikke det skal være et "MOST" at have den nye version.

Så bliver man alt for afhængig selvom det alligevel aftager og man spiller mindre og mindre..

Keep up the good work main!

[-Johnson-]

Det er jeg jo FULDSTÆNDIGT sindsygt det dér!

-Hvis der var nogle andre der skulle skrive mine dansk stille skulle det absolut være dig! Du gør alt rigtigt og samtidig får du dét "ekstra pynt" med der skal til for at gøre det pérfekt..

Det blir meget mere end Perfekt! - Har du overvejet, at være forfatter? Hvis ikke så overvej det lige en ekstra gang.

Hold lidt fast i den her blog, det er formidabelt - Personligt plejer jeg, at vente til Jul med den nye version af FM. Jeg synes ikke det skal være et "MOST" at have den nye version.

 Så bliver man alt for afhængig selvom det alligevel aftager og man spiller mindre og mindre..

Keep up the good work main!

Jeg takker naturligvis for de pæne ord. med hensyn til de danske stile, så takker jeg pænt nej.

Jeg mindes i øvrigt ikke, at det var voldsomt sjovt at skrive dem. Det skete ihvertfald ofte, at jeg "glemte" at aflevere.

Mht. et forfatterskab, så kunne det sikkert være sjovt at prøve af, men realistisk set er min kreativitet formodentlig for dårlig til at kunne strikke noget interessant sammen. Derudover så sidder jeg alt for godt fast i terminer på hus og andre faste udgifter til, at jeg tør tage springet. Og så er der også lige problemet med førnævnte arbejdsmoral. Jeg duer ikke til at være min egen chef. Det hele ville gå op i FM.

[-Johnson-]

August 2017:

Gianni dumpede ned i sin stol med et smil på læben. Med oprykningen til Serie B havde han og Rodengo taget et voldsomt spring. Først og fremmest var det helt andre økonomiske forhold, der her gjorde sig gældende. Alene TV-rettighederne udgjorde £1.000.000. Det var et kolossalt beløb for en klub som Rodengo. Sponsorindtægter var også øget. Interessen for klubben var støt stigende, og havde de haft et større stadion, kunne de have solgt langt flere billetter. Alt dette havde betydet, at Gianni for første gang havde et reelt transferbudget. Ca. £450.000 havde han fået bevilliget. Desværre havde han ikke haft meget at bruge pengene på. Spejdernes rapporter indeholdt lutter middelmådige spillere. Han havde købt en enkelt midtbanespiller, men bortset fra det, så havde han ikke set noget, der var værd at bruge pengene på. Det var frustrerende. Nu havde han endelig mulighed for at bruge penge, og så kunne han ikke finde noget at bruge dem på.

Det var ikke blot klubbens økonomi, der var blevet forbedret. Hans egen havde også fået et løft. I løbet af sommeren var hans løn steget fra £450 til £1.200. Med et så markant løft kunne det gøre mange ting lettere for ham. Først havde han overvejet at flytte fra campingvognen, men i første omgang havde han valgt at se tiden an, og i stedet forsøge at tilfredsstille nogle af de mere hidsige kreditorer.

Rent sportsligt var klubben startet over al forventning og befandt sig midt i rækken. Spillerne kørte videre på gejsten fra sidste sæson. Gianni forventede dog, at klubben inden for en overskuelig fremtid ville dumpe ned i tabellen. Niveauet var meget højt. Spiller for spiller var Rodengo formodentlig det dårligste hold i rækken. Gianni var derfor også indstillet på, at det let kunne blive til en tur ned i C1 igen. Men det bekymrede ham ikke. Han vidste, at truppen nu havde så meget kvalitet, at de ville kunne spille med om oprykning med det samme. Han ville være fint tilfreds, hvis Rodengo blot kunne fungere som elevatorhold i en periode, for herefter langsomt at kunne hæve niveauet tilstrækkeligt til at blive et permanent Serie B-hold.

Lige nu så alting lyst ud, men Gianni var ikke i tvivl om, at klubben i løbet af sæsonen ville blive sat på alvorlige prøvelser. De skulle blandt andet op mod hold som Palermo, Atalanta og Bologna. Hold som umiddelbart var tæt på Serie A-niveau, og hvis trup var markant stærkere end Rodengos. I disse kampe ville Rodengo komme til kort, og moralen ville formodentlig få et knæk, når spillerne måtte indse hvor lang vej de reelt havde. Den tid, den sorg.

[Brodtgaard]

Denne blog må bare aldrig stoppe !!

I hvert fald ikke før Rodengo spiller med om mesterskabet

[-Johnson-]

December 2017:

Gianni læste endnu en rapport fra spejderne, og endnu en gang måtte han kigge langt efter interessante spillere. Dette kunne blive Rodengos død i Serie B. I løbet af efteråret havde holdet måtte se realiteterne i øjnene. Sæsonstartens optimisme og spilleglæde var langsomt svundet ind, og selvom man endnu ikke lå til nedrykning, så pegede pilen kraftigt i den retning.

Gianni havde penge til at forstærke holdet, men han manglede de rigtige spillere at bruge dem på. Det var i den grad frustrerende. Han havde lovet sig selv, at der ikke skulle foretages desperate indkøb, og han var i første omgang ikke skræmt af en eventuel nedrykning. Han vidste, at holdet havde tilstrækkelig kvalitet til at kunne rykke op igen.

Rodengos manglende sportslige resultater blev i øjeblikket opvejet af de ting, som foregik uden for banen. Gianni havde fået lovning på forbedring af træningsfaciliteter ne. Stadion blev løbende udvidet, omend det foregik i små bidder. Der skete i det mindste noget. Efter Giannis opfattelse, så ville der formodentlig blive offentliggjort endnu en udvidelse, når denne sæson var overstået. Dette skyldtes primært, at man nu spillede i en mere prestigefyldt række. Det betød samtidig også, at der kom langt flere penge i kassen, og for første gang i Giannis tid i klubben kørte man nu med løbende overskud.

Disse investeringer var af mere langsigtet karakter, og derfor var det også opmuntrende for Gianni at se klubben i fremgang, selvom holdet pt. havde en resultatmæssig krise.

[KF]

Du fortsaetter i samme spor - og det fungerer! Det er super. Du inspirerer tilmed ogsaa, saa man faar lyst til at quitte arbejdet for i dag og gaa hjem og starte et spil i de lavere raekker. Keep it up!

[ponmani]

Super fed blog, nyder den:) Og venter spændt på, at høre mere:) fremragende!

[-Johnson-]

Feburar 2018:

Årstiden til trods, så befandt Rodengo-anføreren Jeremy Chouard sig ikke just i en vinterdepression. Rodengo havde lige leveret et bemærkelsesværdigt resultat. En 5-2-sejr over Palermo var virkelig noget, der vakte opsigt. Rodengo havde ellers været underdog. Det var egentlig tilfældet i alle deres kampe. De havde med få undtagelser haft oddsene imod sig i alle kampene indtil nu.

Men Chouard havde leveret en stærk indsats i dag, og havde en stor andel i sejren. Til trods for at han indledningsvist så ud til at være blevet overhalet af sidste sæsons topscorer Seck og nyindkøbet Gallo, så havde 30-årige Chouard fået sin anden ungdom. Rodengo havde startet sæsonen godt, men efter den indledende eufori havde lagt sig, kom hverdagen luskende. Rodengo fik set, at de fleste hold i rækken var væsentligt bedre, og holdet dumpede stille ned gennem tabellen. Dermed fik Chouard også sin reintroduktion til holdet. Han var nemlig trods sin alder stadig den hurtigste angriber på holdet, hvilket der i langt højere grad havde været brug for i år. Manageren var tvunget til, at spille mere kontrabaseret og da både Seck og Gallo var relativt langsomme, var Chouard kommet ind i startopstillingen igen.

Hans to konkurrenter var bedre afsluttere og langt stærkere fysisk, men når man hver uge skulle ud og kæmpe mod overmagten, så nåede man meget længere med hurtighed. Derfor var Chouard også den mest scorende angriber i denne sæson. Det havde dog ikke helt været nok, da Rodengo i langt de fleste kampe var overmatchet på alle pladser.

Her efter nytår var det dog alligevel som om, at det var begyndt at gå bedre. Holdet havde fået et par vigtige sejre, og med sejren i dag var Rodengo kravlet op på 15-pladsen. Det gav fornyet håb om overlevelse. Der var stadig langt igen, og rendte man ind i en stime af nederlag, som det var tilfældet i efteråret, så ville man hurtigt synke ned i dyndet igen.

Chouard kunne dog glæde sig over sin egen præstation og sit bidrag til holdet i denne sæson, og med den nuværende placering havde de også mulighed for at trække lidt luft, efter den lange skyttegravskrig, som efteråret havde budt på.

[Crazy-Poul]

Vildt at du vandt 5-2 over palermo må jeg sige. KUTGW 

[-Johnson-]

Maj 2018:

Gianni rejste sig fra bænken. Hans skuldre hang og blikket var fæstnet til jorden. Sæsonen var slut. Rodengo rykkede ned. De sidste par måneder havde været den største resultatmæssige krise han og klubben nogensinde havde haft. 10 nederlag i træk. En sejr i næstsidste runde havde tændt et lille håb. Hvis Rodengo kunne mindske afstanden til rækkens nr. 18 til fire point, så skulle man spille om nedrykning. Var afstanden fem eller mere, så rykkede nr. 19, som var Rodengos placering, direkte ned.

Det lykkedes dog ikke, og Rodengo måtte sige farvel og tak. Gianni sad med blandede følelser. Han var naturligvis trist over, at klubben ikke havde klaret skærene, men samtidig var han også fuld af fortrøstning. Han vidste, at han indenfor få år ville få en ny chance. Hans mandskabsmæssige base var nu så god, at holdet burde spille med om playoff i C1 hvert år, og derfor var det også kun et spørgsmål om tid, før Rodengo var tilbage i Serie B.

Gianni måtte fokusere på det positive ved denne sæson. Først og fremmest havde det været lukrativt at spille i Serie B. Spillerne havde samtidig fået værdifuld erfaring, og Gianni havde fået et indblik i niveauet. Derudover var kendskabet til klubben og ham selv blevet højnet. Klubben ville formodentlig blive betragtet som lidt mere attraktiv. Og dette gjaldt også for ham selv. Han var i løbet af vinteren blevet sat i forbindelse med både Horsens og Lyngby i SAS-ligaen, uden at der dog var kommet konkrete henvendelser. Gianni kunne mærke, at han var tæt på at få et gennembrud på en lidt større scene. Efter 10 sæsoner begyndte der endelig at komme interesse hjemme fra Danmark. 10 sæsoner. Det slog pludselig Gianni, at dette havde været hans jubilæumssæson. Måske ikke just den bedste måde at fejre det på. Et nederlag og en nedrykning.

Gianni reflekterede over sin hidtidige karriere. Efter 10 sæsoner var status nu den, at han var en række længere oppe, end da han startede. Det var jo ikke voldsomt imponerende. Gianni var nu alligevel ganske tilfreds. Først tiden i Mezzocorona, som desværre endte i kaos, hvilket betød, at Gianni måtte starte helt fra bunden af igen.

Tiden i Rodengo havde også været hård. Specielt i starten. Som årene gik, havde han dog fundet formlen, og med den netop afsluttede sæson var Gianni blevet løftet op, og han havde fået et blik ind i topfodbolden. Ganske vist var det kun Serie B, men springet fra Serie C1 var stort. Mange flere penge og et meget højere niveau. Det bedste af det hele var, at Gianni følte at han kunne være med på det niveau. Han kunne se sig selv opnå succes og tage skridtet væk fra middelmådigheden og ind i kernen af fodboldverden. Han var meget tæt på nu. De sidste 10 år havde bombet hans privatøkonomi ned i et dybt sort hul, men nu var han klar over, at det hele stadig kunne reddes. Han stod på tærsklen til noget stort. Han smilede for sig selv, og en form for glæde spredte sig i hans krop. Det var en paradoksal følelse at stå med, når man lige var rykket ned.

[-Johnson-]

September 2018:

Gianni pustede lettet ud. Efter en famlende start var Rodengo ved at finde vej til toppen. Dagens sejr var et godt skridt på vejen. Allerede nu havde sæsonen været en meget anderledes oplevelse for ham og holdet. De var nu favoritter til langt de fleste opgør, og bookmakerne havde Rodengo som en af oprykningskandidate rne. Det var en mærkelig fornemmelse for et hold, som altid havde været underdogs. For første gang havde Gianni mærket et egentligt pres på sine skuldre. Han havde tidligere altid haft den overbevisning, at han kunne overraske positivt, men i år var situationen omvendt. Rodengo kunne kun skuffe. Om det var det, der var skyld i den vaklende sæsonstart, vidste Gianni ikke, men holdet havde efterhånden fundet melodien. Spillerne skulle lige vænne sig til, at det var dem, der skulle styre begivenhederne. Dette stod i kontrast til sidste år, hvor holdet skulle forsvare sig med næb og klør.

Gianni havde efter lidt slinger i valsen genvundet troen på oprykning. Det hjalp desuden gevaldigt med den opbakning, som tilskuerne leverede i dag. Denne sæson kunne blive fantastisk på det punkt. Der var nemlig udsigt til massiv tilskueropbakning. Til dagens kamp havde der været godt 12.000 mennesker. Rodengo var atter gået i gang med en stadionudvidelse. Derfor skulle klubben spille på Mario Rigamonti, der var Brescias normale hjemmebane. Dermed var der også langt flere tilskuere end normalt, da klubben endelig havde den fornødne plads. Det var på mange måder værdifuldt. Dels gav flere tilskuere naturligvis flere penge i kassen, men samtidig fik Rodengo-ledelsen også set, hvilket tilskuerpotentiale man reelt havde. Det kunne fjerne lidt af risikoen ved fremtidige investeringer i hjemmebanen.

På transfermarkedet havde klubben ikke gjort det store væsen af sig. Kun en venstre midt var kommet til. Di Giovanni var en mere driblestærk type sammenlignet med Boubaya, som havde siddet tungt på pladsen indtil nu. I denne sæson kunne der dog godt blive behov for lidt ekstra værktøj, når modstandernes forsvar skulle åbnes. Derudover var der ikke sket det store. For en gangs skyld havde ungdomsakademiet budt på noget interessant. En målmand og venstre back så i første omgang ud til at være interessante.

[Claue]

Endnu engang nogle fantastiske updates Johnson, held og lykke med at komme op i Serie B igen! Hvor mange tilskuere kommer du til at have plads til efter udvidelsen?