Quick Step: Hvem sagde klassikerholdet?
Ja, vi går lige til sagen! Holdet med verdens nok bedste sprinter – Tom Boonen, alias Torpedo-Tom,
samt en legende inden for cykelsporten, Paolo Bettini. Udover disse fantastiske personligheder, finder man folk som Carlos Barredo, Stijn Devolder, samt talenter, hvor det største er sprinteren Wouter Weylandt. Der skal ikke herske tvivl om at vores primære målsætning er løb som Milano – San Remo, Paris – Roubaix, samt andre brostensløb, hvor Devolder og Torpedo-Tom kan gøre forskellen på målstregen.
Vore sponsorer har udstukket nogle mål, som vi vil gøre alt for at opfylde. Disse mål er:
Vind pointtrøjen i Tour de France
Vind Flandern Rundt
Vind etapesejr(e) i Paris – Nice
Vind Milano – San Remo
Og Etapesejr(e) i Giro d’Italia.
Disse mål er bestemt opnåelige, da Tom-boy er favorit til den grønne trøje i TdF, samt favorit til Flandern Rundt og Milano – San Remo, hvor også Stijn Devolder kan gøre sit til en Quick Step dominans. Giro d’Italia, er straks lidt sværere, da jeg på det tidspunkt højst sandsynligt vil spare Boonen til Tour’en, men så er det at Gert Steegmans kan komme ind og vise sit værd. Steegmans er også en habil brostensbetvinger. Så er der kun Paris – Nice tilbage, og da Boonen alligevel skal være i topform på det tidspunkt, kan han køre det løb, og opfylde det ene mål.
Sæsonens første løb, var Pro-Tour løbet Tour Down Under.
Ud af de 6 etaper løbet indeholder, er det 5. Etape der udgør løbets kongeetape. Med en profil der ser således ud:
Tour Down Under, 5. Etapeer det Carlos Barredo der skal præstere allerede fra sæsonstart. Med disse
Stats er der også en mulighed for at han kan køre sin og holdets chance på etapen.
Udover Barredo’s klassementschance, satser jeg på at erobre bjergtrøjen, såvel som pointtrøjen, da disse forholdsvis flade etaper, passer godt til mine udbrudsryttere.
1. etape var en pose blandede bolcher. Et udbrud for lov til at køre, men da jeg har Hulsmans med i udbruddet, kan jeg få kørt ham i stilling til bjergspurten på etapen, som han da også ubesværet vinder, og derved får fat på 16 point, mens nummer 2 får 12. Derudover vinder han de 2 indlagte spurter på etapen, og da feltet kommer samlet til mål, ender det i en massespurt, hvor bedste mand fra holdet – Carrara – ender på en 11. Plads.
De følgende etaper forløb på samme måde – stort set. Hulsmans kommer med i det første udbrud på etaperne, og vinder værdifulde point til bjergtrøjen og pointtrøjen, mens det ender i en massespurt. Carrara vinder spurten på 2. Etape og Tossato på 3. Etape. Herefter gjaldt det kongeetapen, som endte i kaos for os. Et udbrud kørte tidligt på etapen, men blev indhentet lige inden ”knolden” på etapen. Cirka 1 km før toppen, fik jeg Barredo op i front og angribe. Men han kunne ikke få et afgørende hul, så lidt over toppen, fik han følgeskab af 7 andre, deriblandt Sylvain Chavanel. Chavanel skulle dog vise sig at have bedre ben end resten, da han efter godt 2 kilometer sammen med de andre kørte solo, og Barredo var ikke i stand til at følge med. Feltet indhentede resten af gruppen, men Chavanel vandt etapen med så stor en margen, at der ikke var noget andet end selve etapesejren at køre om på sidste etape.
Status for løbet:
Samlet klassement:
1) S. Chavanel (Cofidis) 19t/16min/3sek.
2) M. Carrara (Quick Step) + 19 sek.
3) M. Tossato (Quick Step) + 28 sek.
Bjergtrøjen:
1) K. Hulsmans (Quick Step) 41p
2) M Eichler (Milram) 16p
3) C. Corioni (Liquigas) 16p
Pointtrøjen:
1) K. Hulsmans (Quick Step) 32p
2) M. Renshaw (Crédit Agricole) 18p
3) M. Hayman (Rabobank) 14p
Ungdomstrøje:
1) M. Renshaw (Crédit Agricole) 19t/16min/46sek.
2) M. Goss (CSC) + 2 sek.
3) E. Hagen (High Road) + 6 sek.
Holdkonkurrence:
1) Quick Step 57t/50min/3sek
2) Cofidis + 2 sek.
3) Crédit Agricole + 51 sek.
Samlet set er dette mere end godkendt, men 2 vundne trøjer, vinder af holdkonkurrencen og 2 mand i top 3. SÅDAN!