home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  0 Brugere, 1168 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  Strømgodset - og den store ungarer
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 Udprint
Forfatter Emne: Strømgodset - og den store ungarer  (Læst 4497 gange)
Søren91
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Strømgodset - og den store ungarer
« Svar #15: 07 Maj 2008, 15:40 »

Det er utroligt sjovt at høre over dine taktiske spekulationer, hold det på den måde! Dine resultater er også acceptable, selvom der indimellem er nogle svipsere Wink Det er en god bold, med det skriftlige i fokus!
Logged


fodboldfjols
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Strømgodset - og den store ungarer
« Svar #16: 08 Maj 2008, 12:48 »

Søndag den 2. september fik jeg en mail fra henholdsvis det norske og det togolesiske fodboldforbund. Det var to landsholdsudtagelse r. Togo havde valgt at udtage Komlan Amewou til nationens vigtige Afrika Cup of Nations kvalifikationskampe mod Zimbabwe og Eritrea.  Og den norske U19-landsholdstræner havde valgt at hente Lars Fuhre ind i sin trup. Det var jeg glad for. Ligesom mange andre omkring klubben så jeg en stor fremtid for Lars, og et ophold på ungdomslandsholdet ville alt andet end lige være med til at modne den 17 årige midtbanemand.

Tippeligaen 20. runde
Strømsgodset IF – Lillestrøm 2-1 (1-1)
45 Winsnes
45 Occean
90 George

SIF Line-up: (4-4-1-1) Johnsen * Fazlagic – Aas – Andersen – Olsen * Andersson – Winsnes – Sørli – Ohr * Nyan * Finstad

Preview: Lillestrøm kommer til Drammen med de seneste ni kampe som ubesejrede, mens vi skal forsøge at rette op på den pauvre nederlag til Fredrikstad i sidste spillerunde. Lillestrøm ligger på en flot tredjeplads i rækken, og med en kamp i hånden kan de hente Rosenborgs førsteplads med en sejr over os i dag. Det bliver en hård én at komme igennem i dag. Det ville være godt, hvis der i kampens slutning bliver mulighed for at teste Driscoli på højre back. Han er netop vendt tilbage efter en længere skade.

Referat:
Vi ligger friskt fra start og dominerer faktisk de første tyve min mod Lillestrøm, der ser nervøse ud. I den 19. min spiller Nyan Finstad helt fri, og det lykkes den store angriber af sætte Lillestrøms keeper, men vinklen bliver for spids og hans afslutning suser tæt forbi den fjerneste stolpe. Ohr har, som sædvanligt, masser af spændende raids ned ad højre side – og det er da også et indlæg fra ham, der i første halvlegs tillægstid finder Winsnes foran mål. Lillestrøms trodsreaktion er ikke til at tage fejl af. De giver bolden op og løber direkte ned og udligner. Skuffet går vi til pause 1-1. Det bliver min opgave de næste 10 min at overbevise mine spillere om, at det er et rigtig fint udgangspunkt. Efter en times spil gør Kovacs sig klar til at komme på banen i stedet for en småskadet Finstad. Resten af anden halvleg er vi stadig det mest dominerende hold, men det ser ud til at kampen ender uafgjort. Lige indtil indskiftede Christer George i overtiden fra udkanten af straffesparksfeltet brager kuglen i krydset til 2-1. Der lyder et jubelskrig fra størstedelen af de 6746 tilskuere. Herefter er vi nede og forsvare vores føring med næb og klør. Målmand Espen Johnsen udmærker sig særligt ved at tage det, der i min bog må være det langsomste og længste målspark i Tippeligaens historie…
Logged

"I couldn't settle in Italy... it was like living in a foreign country."
Ian Rush

fodboldfjols
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Strømgodset - og den store ungarer
« Svar #17: 08 Maj 2008, 14:41 »

Vores flotte resultat gav da også genklang i medierne. Således var hele syv spillere fra rundels hold hentet blandt mine drenge. Flot!

Tippeligaen 21. runde
Strømsgodset IF – Brann Bergen 2-0 (0-0)
54, 90 Finstad

SIF Line-up: (4-4-1-1) Johnsen * Fazlagic – Aas – Andersen – Olsen * Andersson – Winsnes – Sørli – Ohr * Nyan * Finstad

Preview: Brann Bergen frister efter en skuffende sæson en placering som rækkens nr. seks. Både Brann, Lyn og Strømsgodset har 28 points efter 20 kampe.

Referat: Hvis øjne kunne dræbe kunne de i Bergen godt tage mål til en kiste til deres unge midtbanemand Tijan Jaiteh. Han kommer med knopperne forrest flyvende ind i en sprudlende Ohr, der falder om, som skudt af en kanon. Efter et godt presspil de første 25 min sad jeg tilfredst og ventede på at vi ville score. Med Ohrs skade må der rykkes rundt. Ind kommer Amewou, der spillede en flot landskamp mod Zimbabwe og er i sit livs form. Vi kontrollerer fortsat kampen, og med de to afrikanere glider jeg over i den kreative udgave af 4-3-3. I anden halvleg kan jeg glæde mig over, at når højrekanten ikke kan, ja så kan venstrekanten. Andersson, der har været fast mand i venstre side siden han vendte tilbage efter sin skade, viser stor hurtighed på fløjen, sætter Branns højreback med en snæver vending og slår et indlæg ind til Finstad, der header bolden i mål. Præcis den type mål, jeg drømmer om vi skal score mere regelmæssigt. Andersson får en stor stjerne i min bog for sin assist, hvor også Finstad krediteres for at være på pletten når det gælder. Brann kaster fløjene frem og spiller 4-2-4. Det resulterer selvfølgelig i nogle kontrachancer til os, men jeg vælger at fedtspille og skifter Bergdølmo ind i forsvaret. Her skal han dirigere og hjælpe med at holde den spinkle føring hjem. Dispositionen viser sig at være korrekt. Flere gange er der André Bergdølmo der får clearet i sidste øjeblik. Også Riddez, som jeg skifter ind på venstre kan (han er ellers venstreback) gør det udmærket. Han aflaster Fazlagic i defensiven, og i de døende sekunder viser han gennembrudsstyrke og med en fin assist lægger han op til Finstads andet mål. Jeg ånder lettet op. De tre points i dag er uhyggeligt vigtige.

I dagene efter kampen er Thomas Finstad pressens mand efter vores træninger. Han udråbes som den helt store målkonge. Jeg ville nu gerne se ham performe mere konstant, men vælger ikke at sige det højt da jeg bliver spurgt af en sportsjournalist. Det der virkelig interesserer mig lige nu er muligheden for en placering i top 4, der med lidt held kan give adgang til Europæisk via Toto-cuppen. Men det er så absolut heller ikke noget jeg siger højt til pressen, for chancen for vi ender der er meget spinkel. Men som træner har man da lov at håbe… Stian Ohrs skade viste sig i øvrigt ikke at være så slem, så han ventes klar i løbet af nogle dage.
Logged

"I couldn't settle in Italy... it was like living in a foreign country."
Ian Rush

sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Strømgodset - og den store ungarer
« Svar #18: 08 Maj 2008, 14:43 »

Bare et lille forslag, og måske er jeg den eneste der har det sådan Smiley :

Hvis du vil lave referat af alle kampe synes jeg du skal skrive resultatet EFTER referatet...det vil gøre det lidt mere spændende  Peace  Det er bare min mening...go blog iøvrigt Thumbs Up
Logged


fodboldfjols
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Strømgodset - og den store ungarer
« Svar #19: 08 Maj 2008, 14:47 »

Halløj Sheriffen.

Tak for din kommentar.
Det var måske en god idé. Jeg er da glad hvis du ligefrem synes det er så medlevende at du gerne vil gemme resultatet til sidst. Jeg prøver det i den næste kamp.

Tak for idéen
Logged

"I couldn't settle in Italy... it was like living in a foreign country."
Ian Rush

sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Strømgodset - og den store ungarer
« Svar #20: 08 Maj 2008, 14:53 »

Halløj Sheriffen.

Tak for din kommentar.
Det var måske en god idé. Jeg er da glad hvis du ligefrem synes det er så medlevende at du gerne vil gemme resultatet til sidst. Jeg prøver det i den næste kamp.

Tak for idéen

Jamen det sys jeg da...vil bare have mere spændning så jeg ik ved på forhånd at du scorer det afgørende mål i overtiden  Opstemt You're welcome  Peace
Logged


fodboldfjols
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Strømgodset - og den store ungarer
« Svar #21: 08 Maj 2008, 15:16 »

Tippeligaen 21. runde
Strømsgodset IF – Stabæk

SIF Line-up: (4-4-1-1) Johnsen * Fazlagic – Aas – Andersen – Olsen * Andersson – Winsnes – George - Sørli  * Nyan * Finstad

Preview:
Journalist fra norsk tv: ’Mathias, hvad er dine forventninger til dagens kamp?’
’Med bare fem spillerunder tilbage lakker sæsonen mod enden. I øjeblikket ligger vi på en syvendeplads i rækken, men det er utrolig tæt i toppen. En sejr i dag vil være fantastisk. Desværre er Ohr ikke blevet helt klar, så han må overvære kampen fra bænken. Stabæk betyder derby og der er intet vores fans ønsker sig mere end et godt resultat i dag.’

Referat:
Spillet flyder flot frem og tilbage på det flotte græstæppe i kampens begyndelse. Desværre udgår Andersson i det 26. min med en skade. Riddez bliver sendt ind, og han har hidtil gjort det fremragende i sine kampe på venstre midt. 33 min: Stabæk kombinerer sig flot frem af banen, og der bliver for en stund helt stille på Marienlyst Stadion da de scorer. Men heldigvis har linievogteren sit flag i vejret. Puha… Resten af første halvleg sidder Stabæk tungt på begivenhedernes gang, og jeg sidder allerede klar med indskiftningsmuligh eder til pausen, da Winsnes sparker hjørnespark. Det gør han fast i begge sider, da han har et dejlig tørt spark på disse dødbolde. Inde foran mål kommer Finstad flyvende og header os på 1-0. Og så lige før pausen – ’Den må gøre ondt på Stabækspillerne’, tænker jeg. Desværre er vi dårligt nok kommet på banen til anden halvleg før Stabæk scorer. Det ægrer mig at forsvaret savner koldblodighed når vi er foran. Da de lidt senere kopierer Finstads detalje på et hjørnespark og bringer sig i front sender jeg Ohr ind på højre kanten. Nu må der ske noget. Resten af kampen forsøger jeg at rykke Nyan op ved siden af Finstad, og det ser også fornuftigt ud. Vi skaber faktisk den del med de to som angribere. Desværre er det ikke nog, og vi må se os slået med 1-2. En bitter dag og det mest ærgerlige nederlag i min tid som Strømsgodset træner.

Strømsgodset - Stabæk 1 – 2 (1-0)
44 Finstad
49 Thorsen
67 Stenvoll

Tilskuere: 7800
Logged

"I couldn't settle in Italy... it was like living in a foreign country."
Ian Rush

sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Strømgodset - og den store ungarer
« Svar #22: 08 Maj 2008, 15:23 »

Meget bedre på denne måde IMO! god update  Thumbs Up
Logged


fodboldfjols
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Strømgodset - og den store ungarer
« Svar #23: 08 Maj 2008, 15:36 »

Ikke nok med det bitre nederlag til rivalerne fra Stabæk, så viste Anderssons skade sig at være slem. Et brækket skinneben sender ham 3-4 måneder på skadeslisten. I mit stille sind er jeg taknemmelig for at skaden kommer i venstrekanten, da det ville være et worst case scanerie at se Ohr humpe rundt med krykker. Men det er synd for Mattias Andersson, der ellers havde fundet det polerede spil frem på det seneste.

Atter hjemme i mit rækkehus står der en flaske vin med en sløjfe foran døren. Jeg har nogle enormt betænksomme naboer. Børnene i kvarteret er ofte ved at komme op at slås for at få lov at gå tur med trænerens hund. MacGyver er i sandhed faldet godt til. Indenfor tænder jeg for tekst-tv for at se resultaterne fra dagens runde:

NRK TXT     Sport s. 203      23:17 24. sept    
MESTRENE FYRER TRÆNEREN

En skuffende sæson i Bergen kulminerede med aftenens 0-1 nederlag hjemme mod Rosenborg, der nu ser ud til at cruise imod klubbens 21. mesterskab. Her til aften blev der så hold krisemøde i Bergen og her har en enig bestyrelse valgt at afskedige cheftræner Ivar Mjelde. Således er en æra på 10 år med Mjelde ved roret slut. Bestyrelsen oplyser at man endnu ikke har fundet sig en ny cheftræner, men at man nu vil tage et kig på trænermarkedet.

Et kort øjeblik tænkte jeg om jeg skulle ringe til Branns bestyrelsesformand. Brann er en norsk topklub med helt andre muligheder end Strømsgodset. Oliemilliarderne sidder løst deroppe nordpå og Branns budget må være ca. dobbelt så stort som vores. Men så kastede jeg et blik over på rødvinen, sløjfen og den fine tegning af en fodboldspiller der hang i den. Så rystede jeg på hovedet, slukkede fjernsynet og gik i seng.
Logged

"I couldn't settle in Italy... it was like living in a foreign country."
Ian Rush

fodboldfjols
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Strømgodset - og den store ungarer
« Svar #24: 08 Maj 2008, 16:59 »

Tippeligaen 23. runde

Rosenborg – Strømsgodset IF

Preview: Rosenborg har vældig meget brug for en sejr hjemme over Strømsgodset. Selvom de ligger på førstepladsen med en kamp i hånden er der kun hhv. ét og to points ned til Start og Stabæk. Jeg har ingen falske forhåbninger forud for kampen og håber bare, at vi ikke bliver kørt midt over.

SIF Line-up: (4-4-1-1) Johnsen // Fazlagic – Aas – Andersen – Olsen // Riddez – Winsnes – Sørli - Ohr  // Amewou // Finstad

Referat:
Allerede efter et kvarter kommer Rosenborg foran 1-0. De er uhyggeligt velspillende. Jeg er lidt nervøs ved, hvordan mine spillere vil reagere på Rosenborgs tidlige mål. Pausestilling 1-0. Allerede i 2. halvleg ser det bedre ud. Jeg vil ikke have vi falder så lagt tilbage i banen som det var tilfældet i første, så jeg giver bagkæden besked om at skyde fremad. Riddez slår en bold ind til giraffen Finstad, som slår den videre. Men da der ikke er andre med i angrebet, løber han selv på sin egen stikning, sætter to centrale forsvarere med en fart som en galophest brager bolden i mål med koldblodighed som en krokodille. Et infernalsk hyl høres fra Rosenborgs skuffede fans. Herefter følger en bølgende periode, hvor man vist nok skal have Strømsgodsetbriller på, for ikke at erkende at Rosenborg sidder på det meste. Deres pres bliver da også belønnet med et mål af Steffen Iversen. I de døende sekunder af indskiftede Kovacs et hovedstød på overliggen. Jeg kan dog ikke være utilfreds, for holdet kæmpede flot og var tæt på at sikre sig et points. Jeg havde ikke troet at kampen ville blive så tæt. Hvis Ohr ikke havde spillet sin dårligste kamp i sæsonen havde vi hentet de tre points.

Rosenborg – Strømsgodset IF 2-1 (1-0)
15 Oremo
47 Finstad
80 Iversen

Tilskuere: 18080

Nyheder fra midtugen byder på en voldsom 0-5 sejr til Rosenborg over Vålerenga. Det sætter vores snævre nederlag i perspektiv indprenter jeg i omklædningsrummet. Rosenborg behøver dermed kun et points i de sidste to kampe for at sikre sig mesterskabet. Desuden er Stig Inge Bjørnebye med fortid i Liverpool, Brøndby og Blackburn er blevet ansat som manden, der skal løfte Brann Bergen i den kommende sæson.

Tippeligaens 24. runde
Aalesund - Strømsgodset

Preview:
Mandag aften byder på fodbold i den bedste norske række. I aften er det Aalesund der tager imod Strømsgodset. Aalesund ligger under nedrykningstregen, dog á points med Odd, der kun ligger over den kritiske linie pga. en bedre målscore (hvis man ellers kan kalde 28 for og 38 imod ofr det!). Vi har ligeledes noget at spille for da vores nuværende flotte 7. plads (medierne spåede os i starten af sæsonen en hård sæson og en plads som nr. 11.) gerne skulle forbedres, hvis det da er muligt. Sørli er ude med karantæne og Driscoli glider ind på højreback. Det er hans første kamp med mig som træner. Glenn Andersen får sig en en velfortjent pause.

SIF Line-up: (4-4-1-1) Johnsen // Fazlagic – Aas – Olsen – Driscoli // Riddez – Winsnes – George - Ohr  // Nyan // Finstad

Referat: Det er tydeligt at Aalesund fortjent huserer I bundens nedre region. Deres opspil er famlende og upræcist. Men de løber som sindssyge for hinanden, som om udsigten til redning giver dem 10% ekstra. Jeg sidder dog på den gamle træbænk med en god fornemmelse i maven. Den her skal vi nok klare. Det er sjældent jeg kan tillade mig at tænke sådan under en udebanekamp. Med under en halv time igen begyndte jeg at skæve op på stadionuret. Kigger på Kovacs og gav ham besked på at smide jakken og gøre sig klar. Jeg tror ikke på Gud. Det er skudstatistikker et glimrende eksempel på. Selvom vi har 15 skud på mål mod Aalesunds 2 er det dem, der jubler. Årsagen skal findes i Tor Hogne Aarøys scoring i kampens slutfase. Med det mål kan han meget vel have sikret et år mere til Aalesund i Tippeligaen, på bekostning af vores ellers lovende slutplacering. For første gange er der en gedigen skideballe til mit hold efter kampen. Sikken noget pis!

Aalesund – Strømsgodset IF 1-0 (0-0)
81 Aarøy

Tilskuere: 10225
Logged

"I couldn't settle in Italy... it was like living in a foreign country."
Ian Rush

fodboldfjols
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Strømgodset - og den store ungarer
« Svar #25: 09 Maj 2008, 14:09 »

Før sæsonens næstsidste kamp mod Vålerenga venter en 20 dages pause i de nationale turneringer grundet landskampe. Jeg bruger tiden til at flyve hjem til min familie i København. Jeg vil så se om ikke der kan blive tid til at overvære et par kampe i den bedste danske række. Lyngby – FCK spiller fx samme eftermiddag som jeg lander i Kastrup. Samtidig er jeg i telefonisk kontakt med Rosenborgs sportslige ledelse. Jeg er meget opsat på at gøre Espen Johnsens lejeophold mellem Strømsgodsets stænger af permanent karakter. Uheldigvis har Rosenborg et godt øje til vores reserve målmand Adam Larsen og er villige til at putte ham med i en byttehanden, hvor vi så skal spæde 750.000 kr oveni. Det er jeg ikke interesseret i, for jeg ser en lys fremtid for Adam. Men jeg risikerer også at miste Espen Johnsen når hans lejekontrakt udløber. Damn, jeg kunne godt bruge nogle millioner i banken. Men Rosenborg er ikke de eneste der har et godt øje til Adam Larsen. Jeg fik et mindre chok, da jeg tilfældigvis kastede et blik på hans spillerlicens. Adam Larsens fulde navn er Adambathia Larsen Kwarasey. Således har den 19-årige keeper en ghanesisk far, og Ghanas Football Association har udtaget ham til landsholdet. Det havde jeg ikke lige set komme. Med det samme kaster jeg klubbens ledelse i gang med at forlænge Adams kontrakt. Vi har en potentiel guldfugl her. En ret eksotisk en af slagsen. Og Johnsen-sagen når lige netop at falde på plads. Vi må slippe 550.000 kr + 250.000 efter 20 førsteholdskampe. Nu er klubbens finanser brugt, men jeg er også tilfreds med at have sikret mig en af Norges bedste målmænd, samtidig med at jeg stadig har en rigtig god reserve i Adam(bathia) Larsen!

Tippeligaen 25. runde

Vålerenga – Strømsgodset IF

Preview:
Journalist: ’Mathias, hvilke kommentarer har du til dagens kamp mod Vålerenga?’
Mig: ’Amewou er i Togo, hvorfra jeg netop har fået at vide, at han har scoret mod Burkina Faso. Det glæder mig at vi så små begynder at blive repræsenteret på diverse landshold. Det gør alle i og omkring klubben meget stolte. Derudover tror jeg at kampen i dag bliver som så mange andre. Vålerenga er en traditionsklub og vil kæmpe for at smutte forbi os i tabellen, men vi lægger os ikke uden kamp!’

SIF Line-up: (4-4-1-1) Johnsen // Fazlagic – Aas – Andersen - Olsen // Riddez – Winsnes – Sørli - Ohr  // Nyan // Finstad

Referat:
Tidligt I kampen humper Finstad fra banen med en skade. Ind kommer Kovacs. Det er som om udskiftningen forplanter sig som usikkerhed ned igennem banen, og Vålerenga kommer hurtigt på 1-0, da forsvarskæden skyder alt for langt frem for at presse boldholderen. Herefter kommer vi rigtig fint ind i kampen og spiller os fint fremad banen. I anden halvleg kaster jeg de offensive kræfter i form af George og Nordkvelle (der er utrolig langskudsstærk) ind. Kampens sidste kvarter er ét langt pres fra vores side, som hver gang resulterer i at Kovacs header bolden forbi må på den ene mere akrobatiske måde end den anden. For helvede hvor vi mangler en topscorertype. Desværre må vi se os slået marginalt 1-0. Dermed stryger Vålerenga forbi os op på 7. pladsen. Nederlaget betyder vi glider helt ned som rækkens nr 10. Satans.
Vålerenga – Strømsgodset 1-0 (1-0)
9 Þorvaldsson

Tilskuere: 12057
Logged

"I couldn't settle in Italy... it was like living in a foreign country."
Ian Rush

sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Strømgodset - og den store ungarer
« Svar #26: 09 Maj 2008, 14:12 »

Lækker update  Thumbs Up god lille historie om din tur til KBH og om Adam Larsen...
Logged


fodboldfjols
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Strømgodset - og den store ungarer
« Svar #27: 09 Maj 2008, 16:15 »

Med sæsonen lakkende mod enden gør jeg status over hvilke ændringer der skal foretages i den umenneskeligt lange vinterpause i Norge. 36 årige Bergdølmo er indstillet på at forsætte i gamet som træner. I hans sted vælger jeg at hive et talent af egen avl op i førsteholdstruppen. Marius Boldt er 18 år og spiller som centerforsvarer, men kan til nøds bruges på højreback. Han er stor af sin alder og har et fint blik for spillet krydret med et ordentligt stænk vindermentalitet. Hans nære samarbejde med Glenn Andersen har udmøntet sig i en nærmest tro kopi af den solide forsvarers spillestil – herunder en forkærlighed for glidende tacklinger. Det bliver spændende at følge Marius. Desuden er en angriber med mål i støvlerne en højst eftertragtet vare i truppen, men med et sprængt transferbudget ser jeg ingen mulighed for at forstærke mig på den front pt.

Tippeligaen 26. runde (sidste runde) Strømsgodset IF - Sandefjord

Preview: Rosenborg er allerede mestre før dagens spillerunde. Strømsgodset måtte i sidste runde se sig passeret af både Vålerenga, Brann og Viking. En bitter afslutning på en ellers lovende sæson. En sejr vil måske kunne løfte vores placering fra nr. 10, men det er tvivlsomt. Uanset hvad, så håber jeg at runde sæsonen ordentligt af hjemme på Marienlyst Stadion. Sandefjord er allerede nedrykkere. Desværre viser det norske novembervejr sig fra sin værste side og kampen må afvikles i slud og storm.

SIF Line-up: (4-4-1-1) Johnsen // Fazlagic – Aas – Andersen - Olsen // Nordkvelle  – Winsnes – Sørli - Ohr  // Amewou // Finstad

Referat:
Strømsgodsets spillere virker ligeså opsatte på at takke publikum for deres opbakning som jeg selv. En topmotiveret Ohr slår efter to min et fremragende stikning til Finstad, der udover sin højde af og til viser at han også kan løbe hurtigt. Edier Frejd i Sandefjords forsvar må se sig slået i løbeduellen – og symptomatisk for nedrykkernes sæson vælger han at trække i nødbremsen. Frispark til os – og rødt kort til Frejd. Det tyder på vi kommer til at kontrollere den her. Jeg vælger at rykke Amewou frem i angrebet, dog med besked på at følge med tilbage i omstillingsspillet. Resten af første halvleg er der kun spil mod ét mål. Sandefjord har ingen afslutninger, til gengæld udstiller vores dominans den manglende effektivitet foran mål. Derfor vælger jeg i halvlegen at skifte venstre back, Fezlagic, ud med den offensive kreatør Nyan. En enkelt gang kommer Sandefjord igennem vores nu kun tre-mands-forsvar, men Espen Johnsen agerer sikker sidste skanse. Overblik har han også, med et langt kast finder han venstrekanten Nordkvelle, og efter hurtige kombinationer rundt i offensiven ender bolden hos en helt fri Amewou, der dog må se sit skud parreret af Sandefjords keeper med en fornem fodparade. Bolden hopper ud i målfeltet – og dér står Finstad klar. Som en ægte centerforward losser han bolden i netmaskerne med 3 gange lydens hastighed. Forløsningens brøl lyder udover hele Drammen – og Finstad er den der råber højest! Senere er det Nyan, der med et Zidan’sk blik for spillet kører bolden op gennem midten. Han stopper op, ser mod højre og slår i sammen sekund en hælaflevering til Winsnes, der er gået med i angrebet. Winsnes kigger op – og sender bolden i nettet fra 25 meter. Et fantastisk mål! I slutminutterne har en storspillende Winsnes flere gode chancer fra distancen, men kampen ender med 2-0.

Strømsgodset IF – Sandefjord 2-0 (0-0)
3 Frejd udvist
53 Finstad
71 Winsnes

Tilskuere: 8372

Således ender vi a points med Fredrikstad og Brann på 38 points. Men vores målscore er ét mål bedre end de to konkurrenters, og dermed trækker vi det længste strå og ender på en fin 8. plads. En godkendt placering – og medierne ønsker da også holdet tillykke med en placering tre pladser bedre end forventet. Rosenborg bliver mestre med 53 points, Stabæk nr. 2 og tredjepladsen tilfalder Lillestrøm. Da finalen i den norske pokalturnering står mellem Vålerenga og Viking Stavanger må Lyn må fjerdepladsen spejde langt efter europæisk fodbold.
Logged

"I couldn't settle in Italy... it was like living in a foreign country."
Ian Rush

fodboldfjols
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Strømgodset - og den store ungarer
« Svar #28: 12 Maj 2008, 00:45 »

Den norske vinter er tiltider umådelig hård og lang. Alligevel kan jeg godt lide den. Ikke mange ligaer byder på så god tid til at drikke varm kakao med sportsdirektøren imens man surfer på nettet efter transferlistede spillere, der kunne være interessante at hente til klubben. Alt sammen i en bjælkehytte oppe i bjergene ejet af formanden og hans familie. Naturligvis.

Det var præcis i den bjælkehytte jeg sad og tjekkede mail, da jeg fandt ud af, at kontraktforhandling erne med den trofaste midtbanemand Kristian Sørli var brudt sammen. Han havde i stedet accepteret et kontrakttilbud fra Örebro i Sverige. Det var selvfølgelig ærgerligt, men jeg ville heller ikke strække mig for at holde på ham. Han ville væk, og jeg ville ikke stå i vejen. Tilgengæld gav hans afrejse lejlighed til at lede efter en ny spiller til den centrale midtbane. Jeg startede selvfølgelig med at undersøge hvilke spillere, der i andre klubber stod foran et umiddelbart kontraktudløb. Jeg var i denne periode en del i kontakt med Karsten Aabrink, der bla. var agent for Brøndbys Martin Retov. Efter at klubben i sommerpausen havde hentet den fortabte søn Niki Zimling hjem, var Martin Retov gledet ned på andetholdet – noget der selvfølgeligt ikke hujede den tidligere Køge spiller. Desværre var det ikke muligt at forhandle en kontrakt, der kunne stille begge parter tilfredse, så derfor måtte Retov tage arbejdshandskerne på og knokle videre i 2. division Øst. Ved samme lejlighed fik jeg også drøftet muligheden for at hente Trond Andersen hos Brøndby. Men efter at have kigget han røntgenbilleder igennem rystet vores fysioterapeut på hovedet: ’Han kommer aldrig til at spille 90 min igen…’.

Transfervinduet slog op den 1. januar, og med det måtte vi sige farvel til Sørli – men også velkommen til Espen Johnsen, der nu er knyttet til klubben permanent. Han virkede meget højtidelig til træningen, og fortalte mig hvor glad han var for, at en træner endelig satsede 100% på ham. Jeg var også utrolig glad. Espen er en klassemålmand. En af den slags keepere, der er mange points værd over en sæson. Magnus Hjulstad, der er 3. valg efter Johnsen og Adam Larsen, tager i den kommende sæson en tørn for SFK Sparta på en lejekontrakt. Dog med den vigtige klausul at vi kan kalde ham tilbage, hvis vi bliver ramt af skader på målmandsposten.

Klubben har desuden investeret i varme i banen, så vores kampprogram fremover ikke bliver påvirket af vind og vejr.


Jeg vender tilbage, når der tages hul på en ny sæson af Tippeligaen. Håber I stadig har mod på at følge Strømsgodset IF i bestræbelserne på at blande sig i toppen af poppen i Klippelandet.
Logged

"I couldn't settle in Italy... it was like living in a foreign country."
Ian Rush

fc-hansen
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Strømgodset - og den store ungarer
« Svar #29: 12 Maj 2008, 01:00 »

Der skal mange flere billeder på ellers god blog;)
Logged

Citat af Wayne Rooney: " Jeg kan fylde ronaldos hul"

hay que joder?

Sider: 1 [2] 3 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010