Silkeborg Idrætsforening blev stiftet den 26. april 1917 i den hurtigt voksende by i de naturskønne omgivelser.
Klubben var kendt i regionen og var med i de dengang regionalt virkende ligaer uden rigtigt at nå toppen.
Det var faktisk først i 1982 at klubben for alvor begyndte at røre på sig da selskabet SIF Fodbold Support A/S blev stiftet der skulle indføre professionel fodbold og bringe klubben frem imod nye højder.
I 1987 lykkedes oprykningen til den højeste danske liga der dengang hed 1. division. Træneren var Viggo Jensen.
Vores historie starter 20 år efter oprykningen midt i en alvorlig krise.
Sommeren 2007, SilkeborgByens fodboldstolthed er i krise.
En katastrofal sæson sender holdet ud af superligaens rampelys og ned til sportslig og økonomisk overlevelseskamp i 1. Division.
Det er anden gang indenfor blot 4 år at SIF vågner op til en hverdag hvor turene ikke længere går til Parken, Atletion eller Aalborg Stadion, men til de alt andet end glamurøse stadions i Ølstykke eller Skive.
Midt i denne for SIF så svære tid vælger Peder Knudsen der ellers ifølge pressen havde underskrevet kontrakt om at træne førsteholdet at forlade SIF for at blive sportskommentator hos TV3.
Tiden går og SIF står efter ugers søgen stadig uden træner. Ingen af de kendte navne er interesseret i at træne et hold som mange af dem betegner som ”en håbløs opgave” og ”en klub uden ambitioner og ude af trit med udviklingen”.
Den 1. Juli 2007 indkalder Silkeborg IF for de fleste medier højest overraskende til pressemøde.
Midt imellem to dusin journalister og fotografer hovedsageligt fra lokale medier sidder Kent Madsen og en for alle fremmødte presse-folk ukendt mand der mest af alt ligner en ny spiller i kraft af hans unge alder.
Mens alle journalister stadig ser lidt undrende på hinanden rømmer Kent Madsen sig og starter sin præsentation.
”Ja jeg vil gerne starte med at sige velkommen til alle jer der er mødt op til det her vigtige pressemøde. Som i sikkert alle sammen ved har vi i længere tid været aktive i at finde en ny træner til Silkeborg IF’s førstehold og vi er glade for idag at offentliggøre at valget er faldet på Tom Nørlund som vi har hentet fra en stilling i det private erhvervsliv”
Efter et pressemøde rigt på spørgsmål om klubbens ambitioner og kritiske spørgsmål til den nye træners kvalifikationer er spændingen stor hos SIF, hvordan har pressen og sportens meningsdannere taget imod det kontrovertielle valg af træner?
*Og så lige lidt info om spillet:
Startdato: 1. juli 2007. Spillere fra vinterupdate 2008 er med.
Valgte ligaer: Danmark, Sverige, Norge, England, Frankrig, Tyskland, Holland, Italien og Spanien samt spillere fra Island.
Stor database