home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
Antal Registrerede Brugere: 23290
  0 Brugere, 525 Gæster Online.

Indlæg: 1132682 over 31363 Emner
Nyeste Bruger: queenofnoida
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrence FM2008
| | | | |-+  Pro Vercelli - [Tidl. Genoa - Unfinished Business]
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 Udprint
Forfatter Emne: Pro Vercelli - [Tidl. Genoa - Unfinished Business]  (Læst 7539 gange)
DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Pro Vercelli - [Tidl. Genoa - Unfinished Business]
« : 01 Maj 2008, 15:59 »

Genoa Cricket and Football Club
Unfinished Business




Forord
I FM sammenhæng, stiftede jeg første gang bekendtskab med Genoa i FM2006 udgaven. Dengang havde klubben netop været ude i lidt af en følelsesmæssig rutsjebanetur, da man i 2005 det ene øjeblik troede, at man havde vundet Serie B, og var tilbage i det fine selskab, for det næste øjeblik at erfare, at Serie B mesterskabet var vundet på urent trav. Et par millioner under bordet endte med ikke bare at koste klubben sin oprykning, men også en tur ned i den tredjebedste række.

Dengang fik jeg kæmpet Genoa op i Serie A, hvor denne sovende kæmpe, efter min mening hørte hjemme. Mit mål var dengang at føre dem videre endnu, helt til toppen af Italiensk og Europæisk fodbold, jeg løb dog desværre træt i spillet, før det mål blev indfriet, og det er så det der har fået mig til at vælge Genoa til denne blog - et regnskab skal gøres op.

Det med at være et Italiensk tophold, er noget Genoa har prøvet før, faktisk ligger de, på trods af at seneste mesterskab blev vundet i 1924, stadig nummer 4 på listen over flest vunde Italienske mesterskaber (med ni mesterskaber), kun overgået af Juventus, Milan og Inter.

I øvrigt har Genoa et par ting til fælles med min absolutte favoritklub, Milan. Begge klubber blev nemlig grundlagt af Englændere, og startede livet som Cricket klubber.

Men inden jeg keder folk ihjel med for meget historie, så lad os komme tilbage til nutiden, hvor klubben efter sin tvangsnedrykning, præsterede det samme i virkeligheden, som jeg opnåede i spillet, nemlig to oprykninger i træk, hvilket betyder, at de i dag spiller i Serie A (og faktisk gør det godt). De ligger med andre ord lige til, at jeg kan tage over hvor jeg slap i mit gamle spil, og altså færdiggøre den opgave, jeg aldrig fik fuldendt dengang.

Grafikken i denne blog vil jeg ikke gøre så meget ud af, det er for tidskrævende, og vil med al sandsynlighed betyde, at jeg kører sur i det, og det er jo ikke meningen. Jeg vil heller ikke bruge en masse tid på at opdigte en masse udenomshistorier, men i stedet fokusere på spillet, resultaterne og mine egne overvejelser i forhold til taktik, spillerindkøb osv. Bloggen kommer i øvrigt først rigtigt igang efter weekenden, da denne (weekenden) skal bruges på at kæmpe om DM og landsholdspoint i min anden fritidsinteresse, radiostyret modelflyvning.
« Seneste Redigering: 16 Maj 2008, 09:19 af DNE » Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Genoa - Unfinished Business
« Svar #1: 01 Maj 2008, 16:01 »

Uh, et spændende hold. Det vækker godt nok minder. *snøft*

Glæder mig til at se hvad du kan få ud af holdet  Thumbs Up
Logged

Grasshoppers
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Genoa - Unfinished Business
« Svar #2: 01 Maj 2008, 18:46 »

Dejligt med et italiensk hold Smiley
Logged

FredrikLeander
Gæst
 
Sv: Genoa - Unfinished Business
« Svar #3: 01 Maj 2008, 18:50 »

Glæder mig virkelig til at følge med i denne her blog  Thumbs Up
Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Genoa - Unfinished Business
« Svar #4: 04 Maj 2008, 21:04 »

Genoa Cricket and Football Club
Unfinished Business




Indledende tanker
Et hurtigt kig gennem truppen giver mig den ide, at min 4-4-2 taktik med en diamant på midtbanen, måske med fordel kunne bruges i Genoa, så den blev lavet i en offensiv, balanceret og kontra version. Det hurtige kig afslørede også en trup, der desværre var ret præget af middelmådighed, med lidt god vilje kan man vel pege to profiler ud (Vanden Borre og Borriello), men ellers ser det ret tandløst ud.

Men lad os tage et lille kig på truppen, position for position.

Målmanden
Genoa råder over et hav af målmænd, hvoraf en håndfuld er lejet ud, og resten har bare ikke klassen til Serie A niveau. Mest kvalificerede er nok Rubinho, men hans reflekser er ikke noget at skrive hjem om, og hans evne til at håndtere en mod en situationerne er mildest talt håbløs.

Alternativet Alessio Scarpi har nogle væsentligt skarpere reflekser, og er en smule bedre en mod en, men har så til gengæld andre svagheder, f.eks. er han decideret dårlig til at skille sig af med bolden, hans koncentrationsevne svarer nogenlunde til hvad man kan forvente af en 5-årig dagen før juleaften og han træffer ikke de bedste beslutninger, så i første omgang går pladsen til Rubinho.

Det er klart en position, hvor jeg med fordel kunne bruge et par af de millioner jeg har på mit transferbudget.

Forsvaret
I det centrale forsvar er der umiddelbart kun tre mand, der er nogenlunde kvalificerede, nemlig Cesare Bovo, Gaetano De Rosa og Domenico Criscito. Disse tre skal kæmpe om de to centrale pladser, umiddelbart mener jeg, at Bove og Criscito er de bedste, men De Rosas rutine og lederevner kunne altså også være noget værd, i et forsvar der må forventes at komme på overarbejde i den kommende sæson.

Santos og Alessandro Lucarelli ligner et par dårlige investeringer, de kan dog, i mangel på bedre, bruges som backup på venstrebacken, men centralt er jeg ikke sikker på jeg tør bruge dem, det er de simpelthen ikke gode nok til.

På højrebacken har vi en af truppens sjældne profiler, nemlig den unge Belgier, Anthony Vanden Borre, der efter min mening er et godt bud på klubbens bedste spiller. Han har en god fysik, og gode tekniske evner, mangler en smule mentalt, men det kommer nok med alderen. Vanden Borre er et sikkert navn på holdkortet. Det kniber imidlertid mere med en reserve til pladsen, men Bovo kan i en nødssituation rykkes derud.

På venstrebacken er der stort set også kun et kvalificeret bud, nemlig Fabiano, han er en ok venstreback, men nogen stjernespiller bliver han aldrig, han kan lidt af det hele, men er ikke rigtig god til noget som helst. Som sagt er Santos og Lucarelli mulige reserver, men umiddelbart er Bovo måske også her en mere oplagt mulighed.

Alt i alt er de fire førstevalg rimelige, men der mangler noget bredde i den bageste række, så hvis der kan blive råd til det, ville det ikke være dårligt med en ekstra central spiller og en backup til hver side.

Midtbanen
På den defensive midtbane er Matteo Paro det klare førstevalg, ikke så meget fordi han er en klassespiller, for det ville bestemt være at strække definitionen på en sådan til det yderste, men mere fordi han simpelthen er den eneste midtbaneslider i truppen, der kan spille den plads. Der mangler med andre ord en decideret backup til pladsen, der er et par muligheder på ungdomsholdet, men de er ikke klar endnu, hvis de da nogensinde bliver det, Manuel Coppola er også en mulighed, men han er lejet ud til Siena, så her og nu er eneste reelle alternativ Omar Milanetto, som dog mangler de defensive kvaliteter, som jeg gerne ser i den spiller, der skal spille denne plads.

På højrekanten står kampen mellem Abdoulay Konko og Marco Rossi. Konko er hurtig men mangler dribleevner, mens Rossi har dribleevnerne, men mangler hurtigheden. Efter min vurdering er hurtigheden dog det vigtigste, da vi nok snarere får brug for at føre bolden hurtigt frem, end for at drible os igennem modstanderens forsvar, så pladsen går i første omgang til Konko.

På venstrekanten ligner det en meget lige kamp mellem Giuseppe Sculli og Danilo, og der vil nok blive skiftet lidt mellem de to, indtil jeg finder ud af, hvem der spiller pladsen bedst. Ivan Juric er også en mulighed, men han ligger efter min mening et par klasser under Sculli og Danilo.

På den offensive midtbane er Julio César León mit foreløbigt bedste bud på en starter, han har nogle spidskompetencer, men bestemt også nogle mangler, men indtil jeg har set noget andet, tror jeg på, at han kan spille pladsen tilfredsstillende. Som backup er Danilo og Matías Masiero muligheder.

På midtbanen er det klart den defensive plads, der trænger hårdest til en forstærkning, for at få styr på bredden.

Angrebet
I angrebet er der tre navne, der vækker genkendelse hos de fleste fodboldkendere, Marco Borriello, Marco Di Vaio og Luciano Figueroa. Af de tre er Borriello nok den mindst kendte, men efter min mening den bedste, og er meget tæt på at kunne kaldes for et af holdets profiler. Den ene plads i angrebet er altså selvskrevet til Borriello, mens Di Vaio og Figueroa kommer til at kæmpe om den anden. Wilson og Masiero må nøjes med roller som reserver og skal nok ikke forvente at det er noget der kommer til at ændre sig, så længe de er i klubben.

På lang sigt ville det nok være fornuftigt, at begynde at shortliste unge angribere, da Di Vaio har rundet de 30, og det derfor er begrænset, hvor mange år vi yderligere kan få ud af ham.

Samlet vurdering
Som sagt oser truppen af middelmådighed, og da bestyrelsen allerede på nuværende tidspunkt ønsker mine forventninger til den kommende sæson, kommer denne middelmådighed også til at afspejle sig i denne vurdering, jeg fortæller dem, at jeg forventer en midterplacering. Denne vurdering udløser et transferbudget på 30 millioner, hvilket ikke er meget, i forhold til de forbedringer jeg ønsker mig, men bør være nok til at sikre en trup der kan opnå en midterplacering. Jeg får et lønbudget på 3,25 millioner, hvilket også burde være nok, til at forstærke holdet nok til at opnå en midterplacering.

Jeg vil selvfølgelig gå benhårdt efter at opnå Europæisk kvalifikation i den kommende sæson, men bliver det kun til en midterplacering, så er det ikke nogen katastrofesæson, men alt derunder kommer nok til at koste mig jobbet, eftersom jeg har fortalt bestyrelsen, at jeg forventer den midterplacering.
Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Genoa - Unfinished Business
« Svar #5: 12 Maj 2008, 20:19 »

Genoa Cricket and Football Club
Unfinished Business




Unfinished business remains unfinished
Det er altid sjovest at skrive updates, når det går godt. Ud af det, kan man vel, med baggrund i min manglende updateaktivitet regne ud hvordan min start i Genoa har været. Hvis ikke, så kan jeg løfte sløret for, at det har været alt andet end en positiv oplevelse...

Det med at hente forstærkninger er ikke så lige til, når man står med et hold med Serie B niveau, der skal forstærkes til Serie A niveau, og hverken har de fornødne penge eller det rette omdømme til at gøre det. Forstærkningerne blev altså hentet på lejebasis, og selvom de forstærkede holdet, så var det bare ikke nok, men mere om det senere, først til hvem det var der blev hentet.

Målmandsposten blev lidt bredere besat, ved at leje Vincent Degré i Lazio, ikke helt den nu og her forstærkning vi manglede, men han var stort set den eneste rimeligt kvalificerede jeg kunne lokke til. I forsvaret blev Krzysztof Krol og Sebastiano Siviglia lejet i henholdsvis Real Madrid og Lazio. Og sidst blev midtbanen forstærket med Roman Eremenko fra Udinese til den defensive plads, og Ivan Rakitic fra Schalke til den offensive plads.

Disse forstærkninger var som sagt ikke nok til at få den start på sæsonen som jeg havde håbet på, og som jeg også troede vi ville få, efter at have spillet nogle overbevisende venskabskampe. Men sæsonen blev åbnet med første kvalifikationskamp til pokalturneringen, hvor modstanderen var Serie B holdet Bari. Ordinær spilletid endte 1-1, og de næste to gange 15 minutter bød ikke på flere scoringer, det i sig selv var skuffende, men bedre blev det bestemt ikke af, at vi så endte med at tabe straffesparkskonkur rencen 3-4.

Serie A åbningskampen var mod Totti & Co på Olimpico, en kamp der endte med et 2-4 nederlag. Det var dog ikke ren elendighed, da 2 mål trods alt er pænt mod en storklub som Roma. Den rene elendighed ventede dog forude, af de efterfølgende 14 kampe blev det kun til en eneste sejr, den kom i en underholdende kamp mod Napoli, hvor vi vandt hele 6-3. Der ud over hentede vi 5 point på uafgjorte kampe. Sjovt nok havde vi rimeligt styr på de allerstørste modstandere, det blev blandt andet til 1-1 mod Juventus, 0-2 mod Milan, 1-1 mod Lazio og 2-3 i kampen mod Inter, som endte med at besegle min skæbne - efter denne kamp fik jeg besked på at rydde kontoret, og forlade Genoa så hurtigt som muligt.

Så det bliver altså heller ikke denne gang, at jeg får færdiggjort min opgave i Genoa, med mindre jeg da formår at få vendt karrieren, og får en chance til i fremtiden (det er dog ikke sandsynligt, at jeg når så langt inden denne konkurrence er slut). Men jeg fortsætter selvfølgelig spillet og bloggen, og ser hvor det bringer mig hen, mit bedste spil i FM07 blev faktisk først rigtigt godt, da jeg i anden sæson blev fyret fra min første klub, så måske den succes kan gentages.
Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Genoa - Unfinished Business
« Svar #6: 13 Maj 2008, 22:53 »

Pro Vercelli
En kæmpes genopstandelse...el ler?




Fra en sovende kæmpe til en anden
Det blev som sagt heller ikke denne gang, at jeg skulle føre Genoa hele vejen (tvært imod sikrede jeg dem nok en en sæson i Serie B), men heldigvis stod en anden af de tidligere giganter klar til at ansætte mig, straks efter jeg fik sparket i Genoa. Pro Vercelli i Serie C2/A bliver næste stop i min managerkarriere, og ligesom Genoa er der igen tale om en af de tidlige giganter i Italien, Pro Vercelli er nemlig slet ikke så langt efter Genoa på listen over flest vundne mesterskaber, da de med 7 mesterskaber kun er to mesterskaber bagefter. Seneste mesterskab blev vundet i 1922.

Nu er det så op til mig, at forsøge at vække denne kæmpe til live igen, men der er selvfølgelig en grund til, at posten overhovedet var ledig - den tidligere manager, Gianluca Gaudenzi, havde ikke formået at føre holdet til mere end en skuffende tiende plads i løbet af de første 17 spillerunder, og det var bestyrelsen selvfølgelig ikke begejstrede for, eftersom klubben var spået en topplacering før sæsonen gik igang. Det er da også et hold, der mentalt er helt nede i kulkælderen, som jeg har overtaget, forhåbentligt kan et par gode resultater rette op på det.

Taktikken har jeg allerede lagt mig nogenlunde fast på, og der skal selvfølgelig prøves noget nyt, efter fiaskoen med min 4-4-2 med diamant på midtbanen. Denne gang bliver det nærmere en 4-3-3 (eller 4-5-1 om man vil), med en flad 4-back kæde, en defensiv midt, to centrale midtbanespillere, to offensive wings og en enlig angriber oppe foran. Spillestilen bliver meget direkte, med lange bolde frem mod angriberen, som forhåbentlig får sig sat i respekt i luftrummet.

Lige nu har vi 6 point op til den sidste play-off plads, så kan jeg få sparket lidt gejst ind i spillerne, er det bestemt ikke urealistisk, at nå med i kampen om oprykning.
Logged

Rossonero
Gæst
 
Sv: Genoa - Unfinished Business --> Pro Vercelli
« Svar #7: 14 Maj 2008, 12:36 »

Det er vildt, som du formår, at inspirere mig til et spil med Genoa på så få opdateringer. Ærgerligt, at det ikke kørte for dig med dem, men så må vi håbe på dit breakthrough med Pro Vercelli, som jeg også har haft et spil med. Ganske underholdende, når man oveni hatten kender til deres historie. Jeg glæder mig til nogle flere opdateringer!

God vind, DNE. Smiley
Logged

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Genoa - Unfinished Business --> Pro Vercelli
« Svar #8: 14 Maj 2008, 12:59 »

Spændende skifte.. KIU
Logged

- Veni, vidi, vici -

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Genoa - Unfinished Business --> Pro Vercelli
« Svar #9: 14 Maj 2008, 13:51 »

Det er vildt, som du formår, at inspirere mig til et spil med Genoa på så få opdateringer. Ærgerligt, at det ikke kørte for dig med dem, men så må vi håbe på dit breakthrough med Pro Vercelli, som jeg også har haft et spil med. Ganske underholdende, når man oveni hatten kender til deres historie. Jeg glæder mig til nogle flere opdateringer!

God vind, DNE. Smiley

Pro Vercelli har nemlig en rigtig fed historie, som bestemt er motiverende for spillet. De kunne jo nemt have haft 8 mesterskaber i bagagen, men da finalen i 1910 (var det vist), skulle spilles samme dag, som de allerede havde arrangeret en anden kamp, endte det, efter lidt tovtrækkeri med forbundet, med at Pro Vercelli stillede med et ungdomshold, og dermed tabte finalen til Inter.

Egentlig utroligt, hvordan så stor en klub kunne falde så meget igennem, men de formåede ikke at følge med udviklingen i fodbolden. Det må jeg jo så hjælpe dem med at indhente  Wink
Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Genoa - Unfinished Business --> Pro Vercelli
« Svar #10: 14 Maj 2008, 13:53 »

Hvordan ser mine overskrifter i øvrigt ud hos i andre? På min maskine derhjemme er det en meget elegant skrifttype, men her på min arbejds PC er det bare store fede, kursiv typer...
Logged

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Genoa - Unfinished Business --> Pro Vercelli
« Svar #11: 14 Maj 2008, 17:20 »

Hvordan ser mine overskrifter i øvrigt ud hos i andre? På min maskine derhjemme er det en meget elegant skrifttype, men her på min arbejds PC er det bare store fede, kursiv typer...
Her ser den også meget elegant ud.. Er det snart til tid til en ny update?
Logged

- Veni, vidi, vici -

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Genoa - Unfinished Business --> Pro Vercelli
« Svar #12: 14 Maj 2008, 19:45 »

Her ser den også meget elegant ud.. Er det snart til tid til en ny update?
Hehe, ro på, der kommer en update, når jeg kommer igennem vinterens transfervindue, så kan både vinterens transfers og bedrifterne i de første 5-6 kampe komme med på samme tid. Så næste update kommer nok enten i aften eller imorgen eftermiddag/aften
Logged

DNE
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Genoa - Unfinished Business --> Pro Vercelli
« Svar #13: 15 Maj 2008, 21:25 »

Pro Vercelli
En kæmpes genopstandelse...el ler?




Han kan jo godt vinde kampe...
Som sagt overtog jeg klubben med 6 point op til sidste play-off plads, det skete 10. december 2007. I dag skriver vi 8. februar 2008, og jeg ligger stadig nummer 10 i Serie C2/A, men hullet op til play-off pladserne er desværre, på trods af fornuftige resultater, blevet øget med et enkelt point, således at der nu er 7 point op, men ok, moralen på holdet er på vej den rigtige vej, så forhåbentlig kan jeg ved at vende den, begynde at hente lidt point. Problemet er bare, at der kun er 12 kampe tilbage, så der er ikke tid til at bruge ret mange kampe på at få arbejdet moralen op.

Jeg lagde ud med at fordoble min karrieres samlede antal sejre, da vi med et mål dybt inde i overtiden sikrede en 1-0 sejr hjemme mod Alto Adige. Derefter tabte vi så 0-1, igen på hjemmebane, denne gang hed modstanderen Ivrea. De to efterfølgende kampe mod Garavaggese (hjemme) og Nuorese (ude) vandt vi henholdsvis 2-1 og 3-2, mens vores seneste opgør mod Pergocrema endte med et yderst vejfortjent 0-2 nederlag, efter at vi formåede at spille en hel kamp, uden at komme i nærheden af modstanderens mål en eneste gang.

Jeg har selvfølgelig også handlet lidt i pausen, eller handlet og handlet, jeg har været på rov på moderklubbens (Juventus) ungdomshold, og solgt et par spillere, som jeg alligevel ikke brugte.

Transferaktiviteter ne:



Strategien er ret klar, selvom jeg har penge at handle for, så vil jeg forsøge ikke at bruge dem, da jeg hellere vil spare pengene sammen, til der for alvor bliver brug for at forstærke truppen, og af samme grund vil jeg rette mig strengt efter det lønbudget jeg har - det der med at bruge flere penge end man egentlig har, dur bare ikke i længden.

Trup og opstilling



Desværre bliver jeg nok nødt til at sende Bassaoulé tilbage til Juventus, da han har pådraget sig en langvarig skade, og lige så godt kan sendes hjem til specialistbehandlin g, som at stå på skadeslisten i Pro Vercelli indtil lejeaftalen slutter, og han alligevel vender tilbage. Han var ellers en væsentlig forstærkning i forsvaret.

Den skarpe vil nok have lagt mærke til, at moralpilene ikke ser imponerende ud, men i forhold til lutter røde pile, så er det efter min mening en væsentlig fremgang siden jeg tiltrådte min stilling.
Logged

Rossonero
Gæst
 
Sv: Genoa - Unfinished Business --> Pro Vercelli
« Svar #14: 15 Maj 2008, 23:59 »

En rigtig god opdatering, DNE. Smukt, smukt.

Er det ikke på tide, at titlen på bloggen bliver ændret?

Go Vercelli!
Logged

Sider: [1] 2 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010