home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
25 Nov 2024, 10:26 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23459
  0 Brugere, 563 Gæster Online.

Indlæg: 1132946 over 31381 Emner
Nyeste Bruger: scarlett07071
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrence FM2008
| | | | |-+  39~ Il Migliore; må den bedste blog vinde.
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 7 8 [9] 10 11 ... 14 Udprint
Forfatter Emne: 39~ Il Migliore; må den bedste blog vinde.  (Læst 44016 gange)
Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 23~ Il Migliore
« Svar #120: 17 Maj 2008, 00:25 »

  • CHAMPIONS LEAGUE – gruppespillet.
    Superb spænding i GruppeB.

Panathinaikos seedet nederst var ikke spået mange chancer i Dødens Gruppe. Gruppe B var propfyldt med 4 gode hold, hvor to rutinerede mandskaber stak ud som favoritter.

Næste hold, Fiorentina var af mange betegnet som enten et super første år i CL under Enemarks ledelse, men af mange var gruppens anden seedning Werder Bremen de ganske favoritter til at stjæle andenpladsen.
Chelsea, Abramovich hold fra London, styrer Premier League, og forventedes også at vinde Gruppe B med stil og overlegenhed.

I første kamp var det netop Londonholdet og Fiorentina, der mødtes i Firenze. Chelsea var små favoritter, noget, som de også levede op til på trods af flot Fiorentina-spil.
Martins bragte sit hold foran efter 2 minutter, og blot 10 minutter senere udlignede Pazzini.
Pazzini gjorde det så tid 2-1 efter et kvarters spil, men efter intenst spil fra Chelsea lykkedes det først Ballack og så Martins at score til kampens slutresultat, 2-3.

I næste runde var der udsigt til revanche, men Panathinaikos tog Fiorentina på sengen. Efter 2 minutter var holdet foran og ved halvlegstid stod kampen 2-0. Det formåede Fiorentina aldrig at vende, 2-1 endte kampen, hvor Kuzmanovic scorede, og senere blev udvist. 2 kampe, 0 point.

Fiorentina havde endnu mere blod på tanden hjemme mod Werder Bremen, og det var da også et tysk hold uden de store chancer. Pazzini scorede først, og senere var Samba fremme på to hjørnespark, hvor han dukkede op og stangede bolden i kassen. Kampen endte 3-1, på et sent mål af Klasnic og Fiorentina kan klappe sig selv på skulderen – 3 flotte point, men nu var det ikke tid til at hvile på laurbærrene, men derimod tage endnu en sejr i det tyske.
I de tre første kampe var der scoret efter 2 minutter, så de mange tyske tilskuere sad og håbede på, at endnu en lynscoring ville ramme stadion.
Det skete ikke, men efter en tæt kamp i første halvleg, kunne Mutu krone sæsonens bedste kamp for hans vedkommende, ved at bringe sit hold på knockoutrunde-kurs. Indskiftede Bogdan Stancu lukkede kampen i slutningen af anden halvleg. Endnu en flot sejr pryder Firenze, inden en svær kamp på Stamford Bridge. 

Igen kom Chelsea foran forholdsvist tidligt. Denne gang var det Cavalho, som dukkede op ved et frispark fra Lampard og headede bolden let bag Frey. Dette havde Fiorentina svært ved at rejse sig fra, og da Martins scorede til 2-0 var det en flok slukørede Viola-spillere, der rendte forgæves rundt på banen.
Kuzmanovic reducerede, og da Essien 7 minutter senere blev udvist var det et noget mere optimistisk Fiorentinahold man fik at se, men en defensiv indskiftning af Ben-Haim og få minutter tilbage, gjorde at Chelsea sikrede sig avancement, samt at Fiorentina, grundet Werder Bremens sejr over Panathinaikos, selv kunne bestemme over sin videre skæbne i Det Forjættede Land.


Sidste kamp var den afgørende Panathianikos-kamp, i Firenze – og det var en af sæsonens mest målrige kampe, vi fik at se.
Kampens oplevelse, Pazzini, åbnede kampen efter 4 minutter, efter et flot hjørnespark af Montolivo. Blot 6 minutter senere var det grækernes Salpingidis, der efter et drop af Frey kunne udligne og dermed sende Panathinaikos tilbage i rollen, som de, der gik videre. Derefter var endnu en græker, den noget ukendte Tsigis på pletten efter klumpspil – 1-2, kampen vendt og Fiorentina pludselig langt fra avancement.

Kampen var stadig ikke mere end 17 minutter gammel, men da fik Panathinaikos endnu en chance. Fiorentina udspillet på hjemmebane, af nogle ellers defensive grækere – nu kom den defensive midtbanespiller Tziolis stormende frem, og med en ”et-to” med en angriber fik han bolden lagt forbi Frey i Fiorentina-målet. Det var nogle tydeligt skamfulde spillere hjemmeholdet kunne se vandre rundt, hvileløst, på banen.

Da fik Fiorentinaspillerne på skift instruktioner, skæld ud eller positive opmuntringer fra sidelinjen, og det var som en genfødsel på ti minutter. Gyan kom på tavlen efter knapt en halv times spil, inden dommer Gonzales fløjtede af for en underholdende anden halvleg, der endte 2-3.

Da samme dommer fløjtede anden halvleg i gang, var det som en kamp. Fiorentina havde alt overtaget, og det udmøntede sig hurtigt, i den rigtige retning.  Samba har ofte vist sig yderst farlig på hjørnespark i denne sæson, og det var han også efter 50 minutter. Der var udlignet i Firenze, men det var bestemt ikke nok for byens hold. Panathianikos var stadig videre, men med 40 minutter igen, var det ikke noget mange grækere troede på, ville holde.
Igen var Pazzini på pletten og med sin anden scoring, kunne han igen sende Fiorentina videre. Kampen stod nu 4-3, men det var stadig Fiorentina, der sad på spillet og stadig Fiorentina, der var klart farligst i det angribende spil.
Indskiftede Franco Semioli gav deja vú til de italienske tilhængere, da han som i sidste sæson tryllebandt alle i højre side af banen, og med en blød bold loppet over grækernes målmand endte han igen nederst i bunket ved hjørneflaget.
Pazzini gik efter alle gode gange 3, og mon ikke om han fik det. Hovedstødsspecialis ten dukkede op på endnu et hjørnespark, og gjorde Fiorentina klar til Arsenal. 6-3; farvel Panathinaikos.
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 24~ Il Migliore
« Svar #121: 17 Maj 2008, 14:48 »

  • LIGASTATUS
    30KAMPE.

Her efter 30 kampe af årets Serie A, har La Viola pludselig fundet en form, som sjældent set før. Lige nu har holdet fra Firenze vundet 8 kampe i træk – og det har bestemt ikke været lette modstandere, der er kommet i maskinen og er blevet kvast. Internazionale fører stadig ligaen med 4 point, men hvis Fiorentina fortsætter mesterskabsspillet tyder alt på, at vi i sidste runde får en sand mesterskabskamp; en kamp, hvor Fiorentina tager i mod Inter.

Netop Inter, som Fiorentina dyster mod i ligaen, slog Fiorentina ud af den italienske pokalturnering. Efter at Fiorentina havde besejret Reggina med, hold nu fast, hele 10-1 og Inter havde ekspederet Mandova ud med sølle 2-0 samlet, var det nu tid til en stor kamp, de fleste fodboldfanatikere så frem til.
Første kamp på Artemio Franchi endte med et udehold i dominans. Ibrahimovic gjorde det til 1-0 og hans makker, Pandev, udbyggede den føring i anden halvleg. Dainelli dukkede op via et hjørnespark og headede en reducering ind bag César. Så var grundstenen ligesom lagt for anden kamp i Milano, hvor Inter også styrede begivenhederne. Kampen var reelt uden spænding, da Ibrahimovic scorede efter allerede to minutter. Semioli fik dog udlignet, og samtidig med at Inter fik mere og mere kontrol over kampen, scorede Bogdan Stancu ganske ufortjent.
Endnu en bølge af Inter-pres kom over Fiorentinas forsvar, og med David Suazo på banen var det ikke ufortjent, at Inter igen kunne bringe sig foran, ved netop Suazo.
Han lukkede og slukkede kampen, med sit andet mål til 3-2, en imponerende indsats af spilleren fra Honduras, der altså sender Inter videre med samlet 5-3.

I ligaen har AC Milan har sluppet lidt på speederen, og mistet andenpladsen til Fiorentina.
Siden vi sidst var til status i Firenze, har byens hold kørt næsten samtlige af sine modstandere over. Først var Lazio i maskinen, og på mål af Mutu og Pazzini to gange måtte holdet fra Rom rejse tilbage, slukørede.
Efter Laziokampen kom et par forholdsvist lette kamp, mod modstandere som Bologna (4-0) og Catania (3-0) inden Fiorentina gik ind i et sjældent set hårdt skema.

Først skulle Udinese besejres ude, på Friuli i Udinese.
 Montolivo gjorde det til 1-0, og en sjældent set skygge på banen, Lupolis, kunne dukke frem og nette til 2-0. Derefter var det et uoptimistisk Udinesehold, der ikke så meget som kæmpede for, hvad der skete rundt omkring dem. Nogle sene indskiftninger pyntede på resultatet, men intet ændrer ved, at Fiorentina fik 3 vigtige point i en vigtig kamp.

Næste kamp var i Torino, hvor Juventus ventede. En forfærdelig lige kamp i chancer, men med et overtag i spil til Fiorentina. Første halvleg var en taktisk affære, men efter pausen tabte holdene nogle tøljer og spillede mere frit. Det nød den offensive midtbanespiller Montolivo godt af, og med mere plads til ham kunne han bringe sit hold foran og gøre sig selv til kampens spiller og matchvinder i en kamp, hvor Juventus tabte vigtige skridt i kampen om medaljer, og hvor Fiorentina kæmpede sig nærmere.

Efter to svære udekampe i træk, dannede Artemio Franchi rammen om endnu et brag af en kamp, hvor Roma var det gæstende hold.
Også i denne kamp var Fiorentina spilstyrende i et lille overtag, men åbenbart var det stort nok. Adrian Mutu var første mand på tavlen, og på trods af store chancer til hjemmeholdet efterfølgende, kunne Romas Vucinic udligne ved halvlegstid.

Herefter var Roma bedst, i lang tid af kampen, men på de enkelte angreb Fiorentina-spillerne fik spillet sig frem til, var Viola ganske farlige. Efter flot spil på en kontra, dukkede Gyan op i feltet og det er endnu uvist, om ghanaseren filmede sig til det efterfølgende straffespark. På straffesparket gjorde Mutu sig til dobbelt målscore, og gav sit hold et fantastisk løft samt moral, inden sæsonens hidtidigt største kamp, AC Milan – Fiorentina.

San Siro rammen dannede om en fantastisk topkamp. AC Milan tog imod Fiorentina, Milano tog imod Firenze og de to præsidenter imod hinanden.
Milan var utroligt spilstyrende kampen igennem, men en af kampens bedste spillere, målmanden Frey, reddede sit hold ud af rodebutikken flere gange og i den anden ende, var der en del mere skarphed.
Kuzmanovic nettede i første halvleg, direkte på frispark. Milan havde ikke svært ved at producere chancer efterfølgende, men lige lidt ville bolden i mål. Fiorentina, der i resten af kampen lukrerede på kontraløb, gjorde rigtigt og efter godt 80 minutters spil kunne Gyan sætte en sidste fod på et hurtigt angreb. 0-2, sæsonens sejr.

Efter de vigtige kampe har Fiorentina holdt dampen oppe og leveret pligtsejre, over først Sampdoria, Atalanta og så til sidst Modena. Det giver denne stilling i Serie A, med 8 runder igen. 


Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 25~ Il Migliore
« Svar #122: 17 Maj 2008, 22:09 »

 

  • CHAMPIONSLEAGUE1/8DELSFINALE
    ARSENALVSFIORENTINA


Arsenals sæson har ikke været godkendt, og det ellers normale tophold er placeret på en sjetteplads i den hjemlige liga. Derfor har det været et stjernespækket hold, der har tonset igennem, og møder i år jokeren fra Firenze Fiorentina, hvor man nok må beskrive sig selv som kæmpefavoritter.
Med et hold fyldt til randen med stjerner som Guardado, Fabregas, Menez og van Persie, lagde Londonholdets manager Pat Rice heller ikke skjul på, at hvis holdet ikke vandt, kunne man erklære det for en krisesæson.

  • FØRSTE KAMP, ARTEMIOFRANCHIFIRENZE.

Hjemmepublikummet kom til kampen mod stormagten Arsenal fortrøstningsfulde. Hvis det gik galt ville det ingen opmærksomhed vække, samtidig med, at hvis holdet fra den nordlige side af byen kunne vinde, ville overraskelsen ligge og lure, når man to uger senere skulle til London og spille retur.

Da kampen blev fløjtet i gang, var det med hjemmeholdet som klart bedste hold på banen. Gyan med flere gode forsøg, som gav hjørnespark og netop på et af disse var hjemmeholdets Samba ved at gøre sig selv til første målscorer, men overliggeren stod i vejen.
Det var da også hjemmeholdet, der kom først foran. Riccardo Montolivo helflugtede bolden i mål, et helt igennem fantastisk mål af en af verdens for tiden bedste offensive midtbanespillere.
Efter åbningsmålet blev kampen mere lige, og efterhånden gled den mere over i et sandt overtag til udebaneholdet. Med van Persie i spidsen havde The Gunners flere gode forsøg, og det var da netop van Persie, kampens spiller, der med en helt enestående tur alene igennem satte bolden langt forbi Frey i Viola-målet.
Igen blev kampen en affære for hjemmeholdet, og det var overraskende nok ikke et Fiorentinahold, der var tilfredse med en uafgjort hjemme. Arsenal så derimod tilfredse ud, og stillede sig alt for langt tilbage på banen. Det gav plads langt fremme til Montolivo og så kender vi proceduren. Efter en fin afslutning fra Gyan, landede bolden ved Montolivo, der straffede den ind i kassen. 2-1, ved pause.
 

I anden halvleg var Fiorentina stadigt bedst, og efter et hjørnespark fra Montolivo dukkede Samba op. Vito Mannone i Arsenalmålet reddede bolden i første omgang, men selvsamme Samba var over returen, 3-1 og Fiorentina havde nu et godt udgangspunkt inden Londonkampen.

Herfra tog Van Persie over. Ved stillingen 3-1 rev hollænderen sit hold op fra bunden, og alene skabte han flere chancer end Fiorentinaholdet kunne stå i mod. Det var blot et spørgsmål om tid inden reduceringen var en realitet – det blev den efter 77 minutter, hvor van Persie i det opbyggende spil fordelede bolden ud til Menez på fløjen, Menez der resolut trykkede af fra en pæn distance. Frey fik fingrene på bolden, men hvem andre en VP var over riposten; 3-2.

Ikke mange minutter efter 3-2 målet fortsatte Arsenal sit pres og Fiorentinabænken forventede det værste. Det var dumt at stille sig tilbage, og Enemark dirigerede og råbte højere end nogensinde.
Vi gik ind i den 90. Minut, og van Persie gjorde stadig onde ting mod Fiorentina. Heldigvis havde Frey en god dag, og Persies første forsøg blev reddet. Det var som om tiden gik langsommere end normalt, og Arsenal fik endnu en chance. Endnu engang var det hollænderen, og endnu engang kunne han komme på måltavlen. Sindssygt vigtigt hattrick af Persie, en ganske eftertragtet herre, der nok ikke formindsker sine chancer for at ryge videre efter ”one-man-showet” i dag.

  • ANDET OPGØR, EMIRATESSTADIONLONDON.

Kampen var knapt fløjtet i gang før Andres Guardado havde scoret. 2 minutter spillet, og Fiorentina slået til jorden med et brag.
Der skete ikke meget andet i midten af første halvleg, hvor Fiorentina var tamme og uinspirerede, og Arsenal vidste, at Fiorentina skulle score mindst to gange for at avancere.
Ved enden af halvlegen gav Arsenal sine modstandere dødsstødet. Tomas Rosicky scorede et af sine mange fine mål, og lukkede reelt kampen. Det krævede nu 3 mål – ikke urealistisk, men meget svært.

En udligning fra Pazzini gjorde ikke meget ved kampens forløb – Adebayor satte prikken over i’et og slog Fiorentina ud af Champions League – Fiorentina vender uden tvivl tilbage næste år, formentlig en del stærkere end i år.
Logged

Møller
Gæst
 
Sv: 26~ Il Migliore
« Svar #123: 17 Maj 2008, 23:38 »

Den er også svær mod Arsenal, men kom igen Zulue du fortsætter den gode stil i bloggen og henter jo hæderlige resultater i hus..
Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: 26~ Il Migliore
« Svar #124: 18 Maj 2008, 09:59 »

Spændende at se dig komme op i mod Arsenal. Det var helt klart en prøve for dit hold, og efter updaten klarede du det jo okay, dog uden at komme videre.

Første år med mit Fiortentina, prøvede jeg også mod dem i kvartfinalen i UEFA-cuppen, og jeg var så heldig at gå videre på straffe.

Du holder fortsat et flot sprog, og jeg mener stadig det samme om din grafik og opsætning. Du er en af favoritter til at vinde, det kan man ikke se uden om.

Keep it up!
Logged

dasmessi
Gæst
 
Sv: 26~ Il Migliore
« Svar #125: 18 Maj 2008, 13:55 »

Ærgeligt du ryger ud til Arsenal, og glæder mig til at se din næste sæson. Thumbs Up
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 26~ Il Migliore
« Svar #126: 18 Maj 2008, 16:13 »


  • SÆSONAFSLUTNING 08’09.

MED 8 kampe igen og en margen mellem de to tophold på fire point, var alt mere eller mindre åbent. 4 point kan normalt være meget, men med de to holds forme in mente tydede alt på en spændende sæsonafslutning, der i sæsonens sidste runde ville toppe i et klimaks som sjældent set; Fiorentina vs Inter.

31. spillerunde startede med Fiorentina tog i mod Palermo. Palermo viste ingen tænder, og da Fiorentina kom foran 1-0 ved Dainelli var det uden en respons fra Palermospillerne. Kampen endte i en kedelig 1-0’er. Inter vandt over Udinese.
Næste runde, 32., tog var Chievo i Firenze. Chievo, der i denne sæson ikke har spillet over evne, og oprykkerne ser ud til at måtte tage turen den modsatte vej.
Første halvleg var uden mål, men i anden halvleg startede Samba scoringen. Et selvmål og en Pazzini-scoring gav en flot 3-0 sejr i en runde hvor Inter også vandt.

Herefter kom en runde, hvor der virkelig skete radikale ændringer. Inter skulle møde AC Milan og risikerede pointtab, mens Fiorentina var i Genoa.
Da der var halvleg var begge hold bagude med én, og dermed så vi en status quo i toppen.
Men efter pausen vendte Fiorentina 1-0 til først 1-1 ved Mutu og senere 1-3 ved Pazzini og Gyan – samtidig med det scorede Aguero og Kaka for Milan og sikrede Inter et 3-0 nederlag. Inters forspring var skrumpet til 1 point, med 5 runder igen.
I næste runde fortsatte Fiorentina sin march og besejrede forholdsvist sikkert Regina med 2-1 – Inter skulle spille mod Juventus, og på et sent mål af Giovinco ændrede Juventus topstriden, og med fire runder igen var Fiorentina altså mestre, med et forspring på 2 point.

Runden efter havde Fiorentina endnu en pligtsejr over Napoli på 2-1, men i rundens sene kamp kunne Inter sagtens tabe endnu et skridt – Roma tog imod Inter, i Rom.
Første halvleg forløb med Roma som det styrende hold, og da Taddei bragte romerne foran, så det for alvor godt ud for Fiorentina med hensyn til et mesterskab.
I anden halvleg satte Inter et voldsomt pres på Roma, og på to sene mål af den tidligere romer, Pandev, vendte de kampen og meldte sig selv tilbage i topstriden.

Næste runde vandt begge hold hhv. 3-0 og 3-1 og inden vi stod i anden sidste runde, var der spænding til det sidste. Fiorentina skulle til Rom, hvor Lazio ventede mens Inter på papiret var sikre på 3 point over Modena.
I Rom var Lazio lidt bedre end Fiorentina kampen igennem, men med Frey på mål gjorde det intet. I det modsatte angreb havde Fiorentina ikke held til at passere Carrizo og når man målmændene ikke kan passeres, ender kampene uden mål. Inter vandt, så inden sidste runde mellem de to, havde begge hold en total på 87 point, med Fiorentina forrest grundet en bedre målscore.

  • SIDSTE SPILLERUNDE
    ARTEMIOFRANCHIFIREN ZE



Fiorentina gav plads til Lupoli i startopstillingen, og den hurtige angriber skulle hurtigt give sine kritikere svar på tiltale. Grundet at italieneren var i startopstillingen var, at den gode Gyan var skadet. Stancu blev sorteret fra, og det gav plads til Lupoli.
Internazionale med verdens bedste angreb i front, Pandev-Ibrahimovic, samt Ribery og Maxwell på kanterne. Det er en offensiv, der kan skræmme alt fra vid og sans; men i første omgang brillerede den offensiv ikke, som vi tidligere på sæsonen havde set.

Lupoli åbnede scoringen efter 9 minutter, efter en bold i dybden fra Kuzmanovic. Fantastisk mål af den 22-årige skarpretter, der i dag kunne spille sig langt nærmere startopstillingen. Det gjorde han i hvert fald her – 1-0.
Det åbnede op for udebaneholdets pres, der egentlig ikke havde noget at tabe. Det gik og for Pandev og Ibrahimovic, der spillede sig frem til først to store chancer, men det var på alle gode gange tre, at man scorede. Ibrahimovic stod for et flot hovedstødsmål, på oplæg af Maxwell. 1-1 efter 15 minutter.


I denne kamp var vi udover flot spil, ydermere vidne til mange mål. Knapt som bolden var givet op, lå bolden igen i kassen og denne kamp må gå over i historien som en af de bedste mesterskabskampe, nogensinde.
5 minutter senere, var det igen hjemmeholdet, der kom foran. Pazzini var manden bag målet, efter et lille lop at Lupoli, der blev hentet væk fra stregen, men på riposten var Pazzini klar. 2-1.
Pazzini skulle komme i fokus blot 4 minutter senere. Efter et udspark fra Cesar gik det hurtigt, og da Montolivo centrede bolden og stak Pazzini i dybden, var topscoreren igen iskold og kunne give sit hold en komfortabel føring, 3-1.
Som om det ikke var nok i første halvleg, spillede La Viola videre. Det var indlæg fra især Lupoli man lukrerede på, samtidig med at Inter aldrig blev farlige i den anden ende. Vanden Borre var gået med op omkring fem minutter før pausen, og slog et indlæg ind i panden på midtforsvaret. Montolivo var over riposten, men den blev ramt af Burdisso – så meget, at den ændrede retning komplet og snød Cesar. 4-1, selvmål af Burdisso.

Så troede man også, at det var ved at være slut med mål i første halvleg – men nej. Sæsonens højdepunkt i stortset samtlige kampe, Montolivo, var igen klar med en bold i dybden. Denne gang var Lupoli modtager – første halvleg endte 5-1 til hjemmeholdet.

Anden halvleg var olé-fodbold og champagne på tribunerne, samt et kontrollerende hjemmehold, der i den grad holdt Inter fra chancer.
I den anden ende var Lupoli ikke færdig med at lege, og da der var et kvarter tilbage af opgøret slog angriberen til for tredje gang i kampen, og sikrede sig selv et fantastisk hattrick, og en sikker titel som kampens spiller. 6-1.

Resten af kampen forløb med, for Inter at redde ydmygelsen, samt at Fiorentinabænken hoppede rundt i glæde. Adriano blev sendt ind, og med et mål og et oplæg pyntede han på det.
Mesterskabskampen endte 6-3.



Tillykke til Fiorentina - Semplicemente Il Migliore.


« Seneste Redigering: 18 Maj 2008, 16:14 af Zulue » Logged

Hallas
Gæst
 
Sv: 27~ Il Migliore
« Svar #127: 18 Maj 2008, 16:40 »

Du kender jo godt min mening til bloggen, så jeg vil bare lige ønske tillykke med mesterskabet.

Flot gået!
Logged

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 27~ Il Migliore
« Svar #128: 18 Maj 2008, 16:43 »

F A N T A S T I S K

Bloggen er i særklasse, du skriver virkelig virkelig godt og krydrer det med fantastisk grafik. Surt at ryge ud til Arsenal, men omvendt så er det jo ikke hver dag og da du nok får flere penge til sommer til forstærkninger, så skal det nok gå endnu bedre næste sæson. Flot flot sejr over Inter og stort tillykke med et fantastisk mesterskab. Jeg ved endnu ikke, hvem jeg stemmer på, men du bliver nok en af de allersidste jeg sorterer fra, hvis ikke jeg stemmer på dig. Thumbs Up

Skidegod blog Zulue, muligvis din bedste! Thumbs Up
Logged

Rossonero
Gæst
 
Feedback
« Svar #129: 18 Maj 2008, 17:17 »

Resultaterne er helt igennem fantastiske, men mht. bloggen, så er jeg ikke helt sikker. Når man er et relativt stor hold, kan jeg lide at se på variation, og det føler jeg ikke vi ser noget af - hverken skriftligt- eller opstillingsmæssigt. Især sidstnævnte har jeg det blandet med. Det ser ikke fuldendt ud, og det virker meget tomt, hvis du kan følge mig.

Generelt en ganske god blog, men jeg er desværre bange for, at der i konkurrencen er bedre. Desværre.
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Feedback
« Svar #130: 18 Maj 2008, 18:17 »

Resultaterne er helt igennem fantastiske, men mht. bloggen, så er jeg ikke helt sikker. Når man er et relativt stor hold, kan jeg lide at se på variation, og det føler jeg ikke vi ser noget af - hverken skriftligt- eller opstillingsmæssigt. Især sidstnævnte har jeg det blandet med. Det ser ikke fuldendt ud, og det virker meget tomt, hvis du kan følge mig.

Generelt en ganske god blog, men jeg er desværre bange for, at der i konkurrencen er bedre. Desværre.

Jo, jaeh. Jeg kan godt se hvad du mener, men jeg havde tænkt mig at prøve lidt nyt når tredje sæson startede. Kan godt være det var lidt for sent, men ny får vi se.
Kan ikke følge dig med det at "det ser meget tomt ud", men.

- Men jeg har heller aldrig sagt andet og hvorfor siger du "desværre"? Smiley
Logged

Rossonero
Gæst
 
Sv: 27~ Il Migliore
« Svar #131: 18 Maj 2008, 20:59 »

Det er selvfølgelig en smagssag, men nu udtrykker jeg blot min personlige mening. Smiley Jeg siger desværre, da jeg var tilhænger af din blog, men er kørt død i den grundet min argumentation i det andet indlæg.

Det er da lidt ærgerligt, synes jeg da selv. Wink
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 27~ Il Migliore
« Svar #132: 18 Maj 2008, 21:17 »

Det er selvfølgelig en smagssag, men nu udtrykker jeg blot min personlige mening. Smiley Jeg siger desværre, da jeg var tilhænger af din blog, men er kørt død i den grundet min argumentation i det andet indlæg.

Det er da lidt ærgerligt, synes jeg da selv. Wink

Hehe okay, jeg beklager dybt - jeg synes også, at det er blevet en anelse trættende at skrive ens, og da Jimmy foreslog en ny skrivestil begav jeg mig med glæde ud i den - den var der ingen, der kunne lide, og derfor er jeg i tænkeboks omkring en eventuel ny stil eller input, der kan gøre det sjovere at læse.

Alle læsere, utilfredse som tilfredse, jeg er meget interesseret i eventuelle nye måder at vinkle min blog fra. Smiley
Logged

-LFC-
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 27~ Il Migliore
« Svar #133: 18 Maj 2008, 21:25 »

For min skyld behøver du ikke at ændre skrivestil, men du måtte godt variere lidt i opsætning! Wink
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 27~ Il Migliore
« Svar #134: 19 Maj 2008, 19:49 »

For min skyld behøver du ikke at ændre skrivestil, men du måtte godt variere lidt i opsætning! Wink

Super, godt at vide.

Prøver noget nyt, i min nye update, der kommer til at omhandle køb, samt et rygte. Oppe om en times tid, vil jeg tro. Smiley
Logged

Sider: 1 ... 7 8 [9] 10 11 ... 14 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010