Fantastiske februar
01/02/08 - 28/02/08
Colo Colo skulle spille første februar kamp mod La Serena. De startede kampen godt, da Gustavo Biscayzacu efter 12 minutter sparkede Colo Colo i front med et flot langskud op i nettaget. Colo Colo kørte bolden rundt og havde en masse chancer. I det 25. minut øgede Biscayzacu føringen til 2-0 med hans anden scoring i kampen. Det var Rodrigo Millar der lagde en perfekt aflevering i fødderne til Biscayzacu, som vendte flot rundt og sikkert omsatte den føring til mål. Et par minutter før pausen fuldendte han sit hattrick da han efter et hjørnespark headede bolden ind til 3-0. I anden halvleg blev de ved med at køre bolden rundt, men det blev dog ikke til flere scoringer til hverken dem eller La Serena.
Lørdag den 9. februar, en uge senere, gjaldt det Universidad de Concepción.
Også i den kamp var det Colo Colo der styrede kampen med flot, poleret og angrebsivrigt spil. De var da også flere gange tæt på at få den afgørende scoring. Det skete dog først 5 min. før tid da Biscayzacu besluttede at tage sagen i egen hånd. Han trak flot fri af forsvaret og bankede bolden ind bag en chanceløs Carmelo Vega. Slutresultatet blev dermed 1-0 til Colo Colo, som kan glæde sig over 3 vundne kampe i de 3 første kampe i den Chilenske 1. Division.
Næste kamp var mod Santiago Wanderers. De forsvarende mestre Colo Colo startede med lyn og torden. Der var blot spillet et par minutter da Luis Mena bragte Colo Colo i front. Det var som en leg for Colo Colo, men først i det 44. minut kunne de øge føringen. Det var Rodrigo Millar der kom på måltavlen.
I anden halvleg fortsatte stormen mod Santiago Wanderers mål, men ind ville bolden ikke. Heller ikke da Gonzalo Fierro fik chancen fra 11 meter pletten. 0-2 blev derfor slutresultatet i en kamp hvor skudstatistikken sagde 21-4 i Colo Colo's favør!
En uge senere kom Audax Italiano på besøg. Som i de mange andre kampe var Colo Colo også dominerende i denne kamp. Der skulle dog gå meget lang tid inden de kom foran. Det skete først et par minutter før tid da Gustavo Biscayzacu fik netmaskerne til at blafre.
Lidt inden der blev fløjtet til pause var Rodrigo Millar dog humpet ud af banen. Han havde fået et slag i en nærkamp med Sebastian Roco. Han vil være tilbage i starten af marts.
I Copa Libertadores fortsatte Colo Colo den fantastiske februar form. De var dog ikke helt så dominerende i denne kamp. Det eneste mål i kampen kom
Cristian Ayala begik straffespark efter et kvarters spil. Det var Eduardo Rubio der sikkert omsatte det til mål. Derefter bølgede kampen frem og tilbage, men der skete ikke særlig meget mere i den kamp.
Den sidste kamp i februar måned var på udebane mod Puerto Montt. Puerto Montt startede fantastisk med den gode opbakning i ryggen. Det var Fábio Lemes der efter knap 2 minutter bragte Puerto Montt i front med et fantastisk langskud. Den fantastiske stemning fortsatte på tribunen, men målene kom der ikke så mange flere af på banen. Først 7 min. inde i 2. halvleg kunne Biscayzacu udligne. I overtiden fik Puerto Montt's Luis Guajardo det røde kort. Colo Colo havde dog for lidt tid til at udnytte det og kampen endte derfor 1-1. Det var slutningen på en fantastisk februar måned for Colo Colo som dermed ligger nr. 1 i ligaen.