home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 10:26:46 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23454
  1 Bruger, 1099 Gæster Online.

Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: concordemayfai...
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  #14# AGF (Fyret)- Smilet tilbage til "Smilets by"
0 Brugere og 8 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 ... 5 Udprint
Forfatter Emne: #14# AGF (Fyret)- Smilet tilbage til "Smilets by"  (Læst 17287 gange)
TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
#14# AGF (Fyret)- Smilet tilbage til "Smilets by"
« : 09 Mar 2008, 19:58 »

Smilet tilbage til "Smilets by"



Baggrund om undertegnet:

Jeg er 34 år, uddannet pædagog og har trænet diverse ungdomshold i et par klubber i Nordsjælland. Min egen karriere, eller mangel på samme, har budt på træningskampe for et sjællandsserie mandskab og ellers fast spilletid i serie 2.
Jeg har spillet CM/FM helt tilbage fra den første udgivelse, så jeg har fulgt udviklingen af spillet på godt og ondt.
Jeg har før skrevet en blog her på sitet,  “Størst i Norden”, men tiden slap pludselig op. Det gjaldt både, hvad angik det med at skrive, men også at spille selve spillet.

Jeg begyndte så småt at spille igen for en lille måned siden. Jeg har selvfølgelig spillet med mit elskede FCK hold, som jeg begyndte forfra med, grundet den seneste opdatering. Mine første overvejelser gik da også på, at skrive om “Løverne”, men valget faldt altså på AGF i stedet for.
Jeg kan godt lide at skrive og skriver da også bloggen mest for min egen skyld og interesse.  Men det er selvfølgelig rart med konstruktiv kritik og kommentarer, så i skal være velkomne til at give jeres besyv med. Jeg er ikke den store haj til det med grafikken, men der skal nok være lidt billeder ind i mellem.


Baggrund om valg af klub:

Jeg har valgt at skrive om AGF, holdet fra Danmarks næststørste by , “smilets by”, Aarhus.  Det er nu en del år siden der sidst har været noget at smile af, hvis man er fodboldfan af AGF. Dette ser jeg som en stor udfordring at skaffe tilbage, inden for en overskuelig årrække.
En anden bevæggrund, for netop at vælge AGF er, at det nok efter Brøndby IF, var den klub jeg bryder mig mindst om i dansk fodbold. Så det er endnu en udfordring at spille med et hold, man ikke nærer den store sympati for. Og sidst men ikke mindst, er det jo en oprykkerklub.


Mine egne målsætninger for spillet:

1. Jeg må ikke skifte til en anden klub/land. Så spillet/bloggen stopper, hvis jeg bliver fyret.
2. Skal i løbet af de 3 første år i klubben skaffe klubben europæisk deltagelse.
3. Skal efter højst tre sæsoner være fast i top 4.
4. Skal senest i den fjerde sæson have vundet enten pokalen eller SAS-ligaen.
5. Ingen yderligere begrænsninger.



*** Næste update - Gennemgang af truppen, taktikken og målsætningerne ***
« Seneste Redigering: 24 Mar 2008, 10:54 af TBM_DK » Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Smilet tilbage til "Smilets by"
« Svar #1: 09 Mar 2008, 19:58 »

Smilet tilbage til smilets by # 1



Fakta om spillet:

Valgte ligaer: Danmark 2. Division og derover. Norge 1. Division og derover. Sverige 1. Division Elite og derover.

Database: Stor.

Patch: 8.02

Klub: AGF






Indledning

Ikke siden 1996 var der noget at glæde sig over i den aarhusianske fodboldverden. Dengang hentede man Landspokalen i hus, samtidigt med, at man også hentede sølvmedaljerne i SAS-ligaen. Siden da er det kun gået ned af bakke for den traditionsrige klub. Bronzemedaljerne året efter er seneste præstation som, er værd at nævne. Ikke siden 1986 er der blevet hentet guldmedaljer til klubben, selvom om flere store trænernavne, i dansk forstand, har stået i spidsen for holdet.

Et par gamle kendinge er tilbage i klubben efter mere eller mindre acceptable ophold i udlandet og større danske klubber. Alle vendt hjem for at hjælpe AGF på ret kurs efter et uønsket ophold i den næstbedste række.

Op til sæsonstarten har Ove Pedersen valgt at ophæve sin kontrakt, da han ønsker nye udfordringer, efter at have bragt AGF tilbage til SAS-ligaen. I stedet for har AGF ansat et uprøvet emne i form a Thomas Brodersen, som kun har trænererfaring fra ungdomshold.


Målsætninger fra bestyrelsen





Taktik


Jeg har valgt at satse på en 4-4-1-1 opstilling, som jeg føler passer bedst til den trup, jeg har til rådighed. Der lægges mest vægt på det defensive, men med offensive kanter og en fri rolle til den hængende angriber.





Gennemgang af truppen


Førsteholdet er en 20 mands stor trup med en gennemsnitsalder på 24 år. De største navne er nok Peter Graulund, Kim Madsen  og Mads Jørgensen.  Det er generel en smal trup, hvor der er plads til en del forbedringer, men økonomien i klubben tillader kun indkøb for 3 millioner kroner. Hvis vi kan slippe for de helt store skader, så skulle holdet være stærkt nok til at slutte over stregen, som jo er klubbens mål for min første sæson..

Målmænd

Steffen Rasmussen, 24 år og 2 U21 landskampe. Han er udset til at være førstevalget i målet. Hans største styrke er hans reflekser og hans evne til at gå ud af målet.

Morten Hyldgård, 29 år og 3 U21 landskampe. Rimelig erstatning for Steffen, hvis han skulle gå hen at blive skadet. Mortens styrker er stabilitet og hans evne til at komme ud af målet.


Forsvar

Frederik Krabbe, 19 år. God ung spiller med et godt potentiale. Kan spille både som højre back og i centerforsvaret. Udset til at være gardering for Ulrik Lindkvist på højre back.

Kim Madsen, 29 år og 6 U21 landskampe. Meget rutineret centerforsvarer der også kan bruges som højre back. Hans store styrker er luftspillet, samt hans gode evner til at markere. Kim er udset til fast mand i centerforsvaret.

Anders Kure, 21 år. Skal dække venstre back positionen, men kan også bruges i det centrale forsvar. Anders er en rigtig holdspiller og slås for holdet.

Ole Budtz, 28 år. God center forsvarer med målfarlighed på dødbolden grundet hans styrke i luften. Er udset til en rolle som gardering for Olof Persson.

Olof Persson, 29 år og 4 landskampe for Sverige. Stærk central forvarer og er udset en plads i midterforsvaret sammen med Kim Madsen.

Jens Gjesing, 21 år og 1 U21 landskamp. Jens er en god ung spiller, som er udset en plads på den defensive midt bane. Han kan også spille i midterforsvaret.

Michael Lumb, 19 år. Kan dække hele venstrekanten og kan se frem til en del spilletid, men nok mest som indskifter. Hans store styrke er hans hurtighed.

Ulrik Lindkvist, 26 år og 1 U21 landskamp. Ulrik er udset til at spille højre back, men kan også spille på højre midtbane. Han er meget professionel og er en udpræget holdspiller.


Midtbane

Kári Árnason, 24 år og 12 landskampe (1 mål) for Island. Kári er en arbejdsmand, der kan spille som både højre og central midtbane. Da der er hård konkurrence på midtbanen, skal der kæmpes hårdt om pladserne. Kári vil blive brugt som rotations spiller.

Jerry Lucena, 26 år og 2 U21 landskampe. Jerry vil som Kári også blive brugt som rotations spiller på den centrale midtbane.

Kasper Povlsen, 17 år. Truppens yngste mand, men med et stort potentiale. Hans professionelle indstilling er en stor styrke og han kan se frem til optrædener på førsteholdet i løbet af sæsonen. Han er med for at lære. Kasper er central midtbanespiller.

Mads Jørgensen, 28 år og 1 landskamp. Mads er offensiv midtbanespiller og kan spille centralt og på højrekanten. Mads er udset til at spille højre fløj.

Lars Pleidrup, 25 år. Offensiv midtbanespiller der kan spiller både i venstre, højre og i midten. Lars er udset til at spille på venstrekanten.

Alex Valencia, 27 år og 5 landskampe for Norge. Alex er offensiv midtbanespiller med primær fokus på højre side. Alex er udset til at være gardering for Mads Jørgensen.

Jeremiah White, 25 år og fra USA. Jeremiah kan spille på centralt og i højre side på den offensive midtbane. Han er udset som gardering for Dioh Williams.

Dioh Williams, 23 år og 4 landskampe (1 mål) for Liberia. Dioh styrker er hans hurtighed og hans teknik. Dioh skal spiller på den offensive midtbane  bag den ene angriber. Dioh vil få en fri rolle. Dioh kan også bruges som angriber.


Angreb

Peter Foldgast. 27 år og 14 U21 landskampe (7 mål). Peter er en god angriber, som fortrinsvist skal være gardering for Peter Graulund.

Peter Graulund, 30 år og 6 U21 landskampe (2 mål). Peter er holdets anfører og klart stærkeste kort i boksen. Han bliver en meget vigtig brik i kampen for at blive i rækken. Han er arbejdsnarkoman og arbejder altid stenhårdt for holdet.





*** Næste update - Skader - Transfers - Træningskampe ***
« Seneste Redigering: 10 Mar 2008, 12:32 af TBM_DK » Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

NichlasKirk
Gæst
 
Sv: Smilet tilbage til "Smilets by"
« Svar #2: 09 Mar 2008, 20:02 »

Go indledning...
Ser frem til første update Smiley

..NK
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Smilet tilbage til "Smilets by"
« Svar #3: 09 Mar 2008, 20:08 »

Rigtigt flot, du kan tydeligvis skrive.

Jeg bor i Århus, så jeg skal nok prøve at følge med. Smiley
Logged

mfsjovhat
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Smilet tilbage til "Smilets by"
« Svar #4: 09 Mar 2008, 22:05 »

jeg var fast læser i din FCK-blong, selvom jeg ikke suplerede eller kom med konstruktiv kritik på noget tidspunkt i bloggen, har den alligevel inspireret mig, og mit FCK-spil.
Jeg er fast læser
Logged

Thaurat al Shabab

whitE_
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Smilet tilbage til "Smilets by"
« Svar #5: 09 Mar 2008, 22:07 »

VI ER DEM FRA ÅRHUS, OG VI ELSKER AGF, HEY!

Jeg kigger med Smiley
Logged

Red love
Gæst
 
Sv: Smilet tilbage til "Smilets by"
« Svar #6: 09 Mar 2008, 22:08 »

VI ER DEM FRA ÅRHUS, OG VI ELSKER AGF, HEY!

Jeg kigger med Smiley
Logged

AMRDK
Gæst
 
Sv: Smilet tilbage til "Smilets by"
« Svar #7: 09 Mar 2008, 22:12 »

Hvordan vil bloggen blive ang. stilen ?
Ligesom din FCK blog, eller er det noget nyt fra din side ?
Logged

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Smilet tilbage til "Smilets by"
« Svar #8: 09 Mar 2008, 22:41 »

Hvordan vil bloggen blive ang. stilen ?
Ligesom din FCK blog, eller er det noget nyt fra din side ?


Lidt som FCK bloggen, dog en anelse "kortere" ikke så omfattende, da jeg udelukkende koncentrerer mig om den danske liga. Jeg vil lave opdateringer efter hver måned i spillet og jeg forsøger at gøre lidt mere ud af grafikken, men er som sagt ikke den store haj til det.

Jeg kan sige, at første opdatering kommer i morgen formiddag, da den ikke når at blive helt klar i aften, men jeg er i fuld gang Wink
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Smilet tilbage til "Smilets by" #1
« Svar #9: 10 Mar 2008, 12:33 »

Så er første update lavet Wink
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

NichlasKirk
Gæst
 
Sv: Smilet tilbage til "Smilets by" #1
« Svar #10: 10 Mar 2008, 13:52 »

Go update Smiley
Jeg er fast læser Peace
..NK
Logged

coppi
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Smilet tilbage til "Smilets by" #1
« Svar #11: 10 Mar 2008, 14:21 »

Fremragende ligesom FCK bloggen.
Logged

Arsenal comes streaming forward in what surely will be there last attack... A good ball by Dixon finding Smith.. Thomas charging through the midfield... Thomas itst up for graps now... Thomas right at the end!!

TBM_DK
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Smilet tilbage til "Smilets by" #1
« Svar #12: 10 Mar 2008, 18:57 »

Smilet tilbage til smilets by #2




Fakta om spillet:

Valgte ligaer: Danmark 2. Division og derover. Norge 1. Division og derover. Sverige 1. Division Elite og derover.

Database: Stor.

Patch: 8.02

Klub: AGF






Trup rapport


Ud af truppens 20 mand har vi tre spillere på skadeslisten, som er eller har været ude i en lang periode.

<< Olof Person er ude med en korsbåndsskade og er væk i op til et halvt år.
<< Mads Jørgensen har en skadet menisk og forventes først klar om 4 måneder.
<< Jeremiah White forventes at begynde træningen om 3 ugers tid efter en skadet menisk.








Transfers


Jeg har været lidt ude at snuse til transfermarkedet for at få et par forstærkninger, men det er ikke helt nemt at trække gode spillere til, med det lunkne transferbudget jeg har. Løn kan jeg ikke rigtigt lokke med heller, så det er udsigten til en måske bedre liga og fast førsteholdsfodbold jeg skal lokke spillere til med.
Indtil videre har jeg skrevet kontrakt med den 26 år gamle centerforsvarer Hugo Miranda, der er købt ind, som erstatning for Olof Persson der er langtidsskadet. Miranda er hentet i finske MyPa for 500.000 kroner. Miranda nåede at spille 43 kampe og score 5 mål i sine 2 ½ år i MyPa.





Træningskampe


I perioden fra den 1/7 til den 16/7 havde vi 5 planlagte venskabskampe, hvoraf de fire første var på udebane mod lavere rangerende hold i Danmark. Den sidste kamp skulle spilles hjemme på NRGi Park mod de tyske kæmper fra HSV. Et rigtigt godt hold at slutte af imod inden den meget svære start på SAS-ligaen, hvor vi i de første 2 kampe skulle tage imod henholdsvis AaB og FC København.

Venskabskampene skulle bruges til at vænne spillerne til et nyt spilsystem og en ny taktik. Alle mand i truppen skulle ligeledes have spilletid, så alle ville være klar fra start.


<< Frem - AGF         3-4
<< Skive - AGF         1-5
<< Brande - AGF      0-2
<< Holbæk - AGF     1-2
<< AGF - HSV           1-1

De 5 kampe gav 4 sejre og en uafgjort og alle mine tilgængelige spillere var i aktion. Til trods for vores defensive udgangspunkt formåede vi at lave 14 mål, hvor Peter Graulund var den helt store målsluger med 8 kasser. Peter Foldgast formåede som indskifter at nette 3 gange. Fra sin plads på den defensive midtbane scorede Jens Gjesing 2 gange, mens Lars Pleidrup sendte bolden i mål en enkelt gang.

Vi kom også igennem de 5 kampe uden alvorlige skader. Kun en enkelt gang måtte vi skifte en spiller ud grundet en forstuvet tå, men han er klar igen og frisk til kampen mod AaB.


*** Næste update - De 3 første opgør i SAS-ligaen - Trup Nyt! ***
Logged

De skizofrenes motto - Vi er flere end i tror!

NichlasKirk
Gæst
 
Sv: #2# Smilet tilbage til "Smilets by"
« Svar #13: 10 Mar 2008, 19:52 »

Super update og kanon opsætning! thumps up Thumbs Up

..NK
Logged

sheriffen87
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: #2# Smilet tilbage til "Smilets by"
« Svar #14: 11 Mar 2008, 12:29 »

Kanon blog! rigtig go læsning og meget overskuelig! jeg kigger med
Logged


Sider: [1] 2 3 ... 5 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010