Onsdag den 7 december, 2011.
Lidt blandet, del 1. Brescia overraskede alle i sidste sæson, ved at ende foran blandt andet Juventus, Roma og Palermo. Derved kvalificerede sig til Champions League-kvalifikationen.
Det første hold Brescia skulle op imod for at komme i Det forjættede land, var Slavia Prag. Første opgør var i Prag, hvor hjemmeholdet skulle få sig en rigtig god kamp. Den Milan-lejede angriber, Davide Di Gennaro var flyvende, som så mange gange før for sit hold.
Det var dog Gabriel Torje, der gav udeholdet det nødvendige udebanemål. Et flot opspil resulterede i en klump der ligepludselig gav en åben chance til rumæneren, der var stensikker.
Gennaro begyndte så sit show. Først udlignede han føringen på hovedstød, hvorefter han lagde flot op til sin holdkammerat Machacek. Efter Machaceks scoring, stilnede kampen lidt men Gennaro var nok engang på pletten og pludselig stod kampen 3-1 til hjemmeholdet.
I de sidste minutter reducerede Carrozzieri på hjørnespark. Et mål, som skulle vise sig, at have vital betydning i det samlede løb.
For i hjemmekampen på Mario Rigamonti spillede Brescia ikke noget flot spil Bogdan Stancu kunne alligevel sikre sig hold gruppespillet – for første gang, nogensinde.
Brescia var desværre for holdet seedet aller dårligst og det gav for holdet en ufattelig svær lodtrækning. Mancehster United var udset som det bedste hold i gruppen, efterfulgt af sidste års UEFACup-finalister fra Marseille. De to og Brescia bliver fulgt af det tyske tophold Leverkusen, så det er noget af en dynamogruppe Brescia er havnet i. Manager Enemark havde dette at sige efter lodtrækningen:
”Vi skal nok ikke forvente at vinde gruppen, eller gå videre. Det er en meget uheldig lodtrækning, men det er bestemt også positivt, at vi er nu er sikre på at få os en masse international rutine, til næste gang. Det bliver vigtigt, men udover det spiller vi selvfølgelig for at gå videre.”
I den første kamp, havde Brescia besøg af Leverkusen. Enemark fik en helt genial start på sit internationale eventyr, da to hurtige mål af Torje og Garmendia lagde grundstenen for en Bresciasejr. Sejren blev dog ikke større, og allerede nu så det rigtig fint ud for det unge hold.
Manchester United ventede, på Old Trafford i næste kamp. Denne blev ikke sjov for Bresica.
Det var den første kamp, mod et verdensklassehold uden for Italien, nogensinde for Brescia og man så tydeligt at det ikke var en let kamp. Nogen walkover blev det heller ikke, men det var let for Nani efter blot 5 minutter at skyde sit hold foran. Kampen var meget lige og lige fordelt chancemæssigt, men lidt inde i anden halvleg stod der 4-0 til hjemmeholdet fra Manchester. Carrick, Tevez og Nani igen havde givet sit hold den komfortable føring. Aquino pyntede på resultatet, med 2 scoringer sent inde i kampen; 4-2.
Efter den oplevelse, skulle Brescia til det sydfranske. Det ventede Marseille, kæmpestore favoritter.
Det kunne de også leve op til; angriberen Vincent Gragnic havde tidligt i kampen givet sit hold føringen, men Bresica fik vendt kampen totalt på blot 2 minutter. Det var ene og alene Bogdan Stancu, som i det 41- og 42ende minut gjorde det til først 1-1 og så 1-2. Det samme endte kampen, og Brescia lå på 6 point, efter 2 kampe.
I den anden kamp mod Marseille, skulle Bresica hente 3 yderligere point. Det så på forhånd ud som en lettere præstation, end da holdet slog Marseille i Frankrig, men det skulle blive helt anderledes.
Det var ellers Stancu der scorede sit tredje mål mod franskmændene, men så overtog udeholdet ellers kampen. Gragnic scorede igen, efter 43 minutter og Cisse lobbede bolden hele 2 gange over Viviano, til scoren 1-3. Brescias venstreback, Dalla Mano, lavede selvmål til sidst og kampen endte 1-4.
Så skulle Bresica til det tyske, og se om de kunne hente en sejr, der var meget vigtig for begge parter.
Tyskerne startede bedst, ved Patrick Holmes. Holmes har blomstret ufattelig meget i sin tid i Leverkusen, og har desuden optjent sig 2 landskampe, efter han kom på en fri transfer fra Köln.
Carrozzieri dukkede, igen, op på hjørnespark og gav sit hold et ganske fortjent mål. Kampen stod nu 1-1 og der var lidt status quo i kampen, selvom Manchester var kommet foran i deres kamp mod Marseille.
Et skud på overlæggeren fra begge hold gav spænding uden mål, men Bogdan Stancu var, også igen, på pletten og Brescia havde vendt endnu en kamp. Der var dog dramatik til det sidste, også selvom målene udeblev.
Indskiftede Nikita Andrejev blev stukket i dybden, prikkede bolden og blev slagtet af en tysk forsvarsspiller. Han var bageste mand, og derfor var der direkte rødt. Frisparksbolden blev sparket i muren, og sparket langt op af banen til en hurtigtløbende Holmes. Brescias forsvarsspiller Maisello brugte hovedet, og vippede til Holmes’ ben, så denne kom ud af balance. Endnu et direkte rødt kort, men det reddede sejren for Enemarks tropper, der nu har et fint udgangspunkt, for videre avancement.
I den sidste kamp, skal Brescia møde Manchester hjemme.
I anden del af "lidt blandet" kommer Serie A updatering.