home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 20:35:42 Broen13 Football M... fm25
I går kl. 09:41:44 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
03 Feb 2025, 22:56 g00n Blogs Minimalistic 2020
26 Jan 2025, 14:30 NAsMaR Blogs Lutz Pfannenstiel FM22...
24 Jan 2025, 19:17 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
21 Jan 2025, 13:54 andersnomanni Blogs SAF Challenge
14 Jan 2025, 13:54 Sirstaal Spillersøg... Spillererfaring
Antal Registrerede Brugere: 23502
  1 Bruger, 1175 Gæster Online.

Indlæg: 1133005 over 31386 Emner
Nyeste Bruger: brukens5434
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  Kategori: Blogs fra de ældre udgaver
| | | |-+  FC Midtjylland
0 Brugere og 5 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 Udprint
Forfatter Emne: FC Midtjylland  (Læst 3179 gange)
Guldbrand
Gæst
 
FC Midtjylland
« : 09 Jan 2008, 12:28 »

FC Midtjylland


Indledning:
Jeg havde egentlig allerede en anden blog på trapperne, men valgte i stedet at lægge den på hylden og starte op med en FCM blog. Grunden til at jeg starter denne blog op, er fordi at min storbror fik spillet i Julegave (af mig selvf.) Og nu vil jeg se om jeg kan gøre det bedre end ham. ( han spiller også med FC Midtjylland)

Jeg kan ligeså godt afsløre med det samme, at han har gjort det svært for mig, så vidt jeg har forstået på ham, så blev han i 1. sæson nr. 2, og i de efterfølgende 2 sæsoner vandt han The Double. Så der er ikke plads til dårlige resultater.

Heldigvis har han ikke formået at klare sig godt i de Europæiske turneringer, så det vil nok være her at jeg skal bevise at jeg er bedre end ham.

Selve bloggen vil blive skrevet i form af nyhedsartikler. Grunden til det, er fordi det ikke er så tidskrævende, og derfor har jeg mere tid til at komme længere frem i spillet som gerne skulle vare en del sæsoner.

Men håber at i vil komme til at nyde min blog, hvor målet er at komme til at vinde Champions League på et eller andet tidspunkt før min storbror.













Uro i FC Midtjylland – Erik Rasmussen forlader FCM i vrede

20. Juni 2007

Erik Rasmussen, manden bag FC Midtjyllands hidtil største resultat da de sidste år sikrede sig sølv medaljer meldes på vej væk fra FC Midtjylland. 32-årige Erik Rasmussen har været i FC Midtjylland siden 2004, men ser nu ud til at være fortid hos ulvene. Ifølge kilder så skulle Erik Rasmussen have ønsket en betragtelig større kontrakt, noget som man ikke har ønsket at opfylde hos FCM.

”Det er rigtigt at der har været nogle kontrakt forhandlinger i gang med Erik Rasmussen som på nuværende tidspunkt er brudt sammen. Vi er glade for at have Erik hos os i FCM, og vi forsøger stadig at holde ham til os. Men hans krav er på nuværende tidspunkt for store til os” – udtalte bestyrelsesformande n Jens Ørgaard.

Dermed ser det unægtelig ud til at Erik Rasmussen er på vej væk fra FCM, det vides dog endnu ikke hvor Erik Rasmussen har tænkt sig at forsætte, eller hvem der skal afløse det snart tomme trænersæde på SAS Arena.






Pressemøde på SAS Arena

1. Juli 2007

Der var i dag blevet indkaldt til pressemøde på SAS-Arena i Herning, hvor det officielt blev bekræftet at Erik Rasmussen og FCM er gået hver til sit. Jens Ørgaard valgte ved samme lejlighed at rose Erik Rasmussen for det store arbejde han har lagt i FC Midtjylland, og deres talentarbejde. Han udtrykte også forståelse for Eriks valg, og var ked af at miste så stor en kapacitet.

Noget uventet kom det også frem at man allerede nu var i stand til at præsentere den nye træner. Det er den tidligere landsholdforsvar med fortid i blandt andet FCK, Chelsea og tyrkiske Fenerbache Jes Høgh som i de kommende 2 år vil komme til at stå i spidsen for FCM.

Den indtil nu uerfarne inden for trænerfaget Jes Høgh blev stillet for en masse kritiske spørgsmål, men bevarede roen under hele forløbet, og besvarede samtlige spørgsmål. Mest interessant var dog spørgsmålene om hvad han kunne bidrage med, og hvorvidt der var køb eller salg på vej til FCM inden sæsonstarten, hvor man nævnes som en af konkurrenterne til FCK om guldet.

”Hvad Erik Rasmussen har opbygget her i klubben er helt fantastisk, og det vil være min opgave at bygge videre på det. FCM har et enestående talentarbejde, og det vil vi selvfølgelig blive ved med at udvikle så vi også i fremtiden vil være førende på det område.

Hvad angår køb og salg, så er der ikke noget der på forhånd er afgjort. Jeg er yderst tilfreds med det jeg har at arbejde med, men bredden skal måske øges lidt i tilfælde af skader og karantæner. Samtidigt så forventer jeg ikke at vi kommer til at skille af med nogle af vores profiler. Vi er økonomisk godt kørende, og er derfor ikke tvunget til at sælge, samtidigt så siger vi ikke nej hvis tilbudet er stort nok. Men på nuværende tidspunkt vil jeg gøre alt for at holde på mine spillere”
–Udtalte Jes Høgh til pressemødet.
Logged

Guldbrand
Gæst
 
Sv: FC Midtjylland
« Svar #1: 09 Jan 2008, 13:29 »











Debut Sejr til Høgh i træningskamp mod Skive
2. Juli 2007

Allerede dagen efter hans ansættelse skulle Jes Høgh i aktion da man gæstede Skive i en kamp der bød på flot pasningsspil, og god offensiv underholdning fra FCM’s side. Christian Olsen beviste endnu engang hans målfarlighed med sine 2 mål som indskifter i 3-0 sejren som blev domineret fra start til slut af ulvene. Christian Olsen udtalte til pressen under Erik Rasmussen at han ikke i længden ville være tilfreds med at starte på bænken. Spørgsmålet er
om det vil ændre sig under Jes Høgh.

”Jeg forstår godt at Christen Olsen ikke vil være tilfreds med at starte på bænken, det skal han heller ikke være hvis han bliver ved med at score mål. Men som udgangspunkt så er Frank Kristensen mit førstevalg. Hans måde at spille fodbold passer bedre til min taktik, men bliver Christian ved med at score, så kan jeg ikke udelukke at han bliver den nye frontfigur. Han må bare blive ved med a knokle på til træningen, og slå til når han får chancen til kampene” –Udtalte Jes Høgh.












Niki Zimling skifter til FC Midtjylland

8. Juli 2007

Det gik hurtigt fra at rygterne begyndte at svirre rundt til en endelig handel blevet gjort. Esbjergs midtbaneprofil der ellers før har været rygtet til Italien skifter med øjeblikkelig virkning til FCM for et 2 cifret millionbeløb. Flere rygter siges at FC Midtjylland har betalt mellem 10-12 millioner kr. for det store talent der skiftede til Esbjerg i 2005 fra Brøndby.

Den tidligere FCM Træner Erik Rasmussen havde kun positive ord at sige over for købet. ”Jeg tror Jes Høgh har begejstret fansene i FCM med denne nyerhvervelse, og syntes at den nuværende atmosfære omkring SAS Arena kan hjælpe klubben frem”

En anden knap så glad herre er Thomas Røll der kort efter købet har erklæret sig utilfreds over købet, og føler at der nu er for meget konkurrence om pladserne på holdet. Sagen melder dog intet om han er på vej væk fra klubben.













FCM Sikre sig OB’s talentspejder
8. Juli 2007

Som et led i at forstærke sig på talentområdet har Midtjyderne headhuntet Allan Drud fra OB. Den 44-årige glæder sig over at blive en del af FCM’s talentarbejde som han anser for at være Skandinaviens bedste.

Allan Druds opgave bliver at støvsuge det skandinaviske marked for potentielle talenter til FCM’s fodbold akademi.
 

   












FC Midtjylland slutter af med Uafgjort
12. juli 2007

FC Midtjylland sluttede af med uafgjort i deres sidste test kamp mod Køge inden sæsonstarten. Køge lignede ellers et hold der ville vinde kampen da de både var foran 2-0, og 3-2. Midtjylland kom dog tilbage i kampen begge gange, og kunne i overtiden sikre sig uafgjort på mål af stortalentet Baba Collins.

FC Midtjylland sluttede dermed en god optakt af med uafgjort, der ellers har budt på 5 sejr mod lavere rangeret hold. Og kan se frem til en svær sæsonstart der udover Uefa Cup kampen mod B36 også står på Viborg, FCK og OB i de 3 første kampe i SAS Ligaen.


« Seneste Redigering: 09 Jan 2008, 13:31 af Guldbrand » Logged

Guldbrand
Gæst
 
Sv: FC Midtjylland
« Svar #2: 09 Jan 2008, 14:50 »











FCK tog Super cuppen
15. juli 2007

FCK var banens bedste hold da de i Super Cuppen tog revanche over OB, som de tabte Pokalfinalen til sidste år.
Der var ikke meget der blev efterladt til tilfældighederne da FCK sejrede med 2-0 over et defensiv præget OB mandskab.
Allerede efter 9 minutter bragte Morten Nordstrand FCK foran inden Marcus Allbäck lukkede og slukkede kampen med 2-0 målet efter 73 minutter.

Dermed fik FCK deres revanche over OB der i pokalfinalen sidste år sikrede sig deres 5. Landspokal trofæ med en 2-1 sejr i Parken.















Baba Collins stjal billedet i skidt Uefa Cup kamp
19. Juli 2007

Det var langt fra et imponerende FCM mandskab der her til aften besejrede B36 med 3-2. Der skulle ikke gå mere end blot 4 minutter da Barour Nielsens bragte hjemmeholdet i front. Den 28-årige angriber stod for begge af færørense mål.

Trods en ringe præstation, så var FCM det bedste hold, og det kan man især takke det unge stortalent Baba Collins for, der med sit hattrick var en sand fornøjelse at følge i kampen. FCM Havde sparret en lang række af profilerne, og det havde blandt andet givet plads til Collins på den offensive midtbane og Niki Zimling på den centrale midtbane, der dog ikke formåede at gøre det store væsen ud af sig i kampen.













Optakt: Viborg – FC Midtjylland

21. Juli 2007

Der er lagt op til et sandt rivalopgør når hjemmeholdet Viborg tager imod favoritterne fra FC Midtjylland. Både Viborg og FC Midtjylland har fået ny træner op til den nye sæson, og forventninger til dem begge er store, og derfor vil begge hold gå efter sejren og håneretten.

Når de 2 hold løber på banen, så er det FC Midtjylland første SAS Liga opgør pga. af Uefa Cup kampen mod B36. Omvendt har Viborg allerede spillet deres første kamp. En kamp man tabte med 1-0 ude mod AaB.

Der ligger derfor allerede et lille pres på Viborgs manager Anders Linderoth inden opgøret.

Opstillingen:
Viborg:
 
                             
B. Andersson
 
M. Rask      T. Andie      A. Lavie      A. Sennels

P Furuseth-Olsen    J. Glerup      R. Åhman-Persson   R. Gislason

S. Radaonjic   S. Højer


FCM:
                       
       F. Kristensen
                       
      M. Thygesen

S. Poulsen      A. Salami      O. Ajilore      D. Olsen

C. Poulsen      M. Troest      M. Klimpl      K. Afriyie

 M. Raska












Match day: Viborg – FC Midtjylland
22. Juli 2007

Både Jes Høgh og Anders Linderoth stod over for deres første opgør mod ærkerivalerne, og det kunne også mærkes på spillet i de første 20 minutter hvor hverken Viborg eller FCM havde modet til at åbne op for spillet.

Det blev der da ændret på da Mikkel Thygesen efter 25 minutter bragte ulvene i front, da han kanonerede bolden i kassen uden for feltet. Et flot mål, der virkelig fik sat gang i en meget underholdende kamp. 1-0 føringen holdte frem til halvleg, og man skulle også 21 minutter ind i 2. halvleg før Viborg fik svaret igen. Luiz Carlos modtog en bold i dybden, og svigtede ikke hans hold. 1-1.

Viborgs udligning fik FCM til at kalde til offensiv. Baba Collins kom ind i stedet for Frank Kristensen, og Christian Olsen kom ind i stedet for Danny Olsen, og blev rykket op i angrebet, mens Thygesen røg ud på højrefløjen. Den offensive satsning gav da også pote. Baba Collins kunne efter lidt klumpspil i Viborgs felt sende bolden i kassen, og sikre FCM alle 3 point med fra Viborg.

”Det er altid sjovt at være med i et intens rivalopgør, og det bliver bestemt ikke mindre kedeligt når man sejr på deres hjemmebane. Jeg syntes vi formår at spille vores eget spil, og er glad for at vi til sidst ender med at sikre alle 3 point.

Nu handler det om at se fremad, hvor FCK venter i næste runde hjemme på SAS Arena. Der er vist ingen tvivl om hvor stor betydning den kamp har. Vil vi være udfordrere til dem i år, så kræver det at vi vinder de interne opgør, specielt dem på hjemmebane”
– Udtalte en glad Jes Høgh efter hans første SAS-Liga sejr.
Logged

Niko
Gæst
 
Sv: FC Midtjylland
« Svar #3: 09 Jan 2008, 14:51 »

Ingen kommentare til en velskrevet flot blog. Det kan jeg sgu' ikke forstå.

Flot lavet Mister! Wink
Logged

Guldbrand
Gæst
 
Sv: FC Midtjylland
« Svar #4: 09 Jan 2008, 15:01 »

Ingen kommentare til en velskrevet flot blog. Det kan jeg sgu' ikke forstå.

Flot lavet Mister! Wink

Tak tak..  Men går ud fra at de "manglende" kommentare skyldes at folk er i skole eller på arbejde..  Så mon ikke de nok skal komme..   Smiley
Logged

Zulue
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: FC Midtjylland
« Svar #5: 09 Jan 2008, 15:40 »

Ey, super flot - men kan du ikke poste alle indlægene, i et hver for sig. Synes det er nedern, at læse flere updates i et indlæg, det roder lidt.. Men ellers bravo Opstemt
Logged

Guldbrand
Gæst
 
Sv: FC Midtjylland
« Svar #6: 09 Jan 2008, 15:58 »

Ey, super flot - men kan du ikke poste alle indlægene, i et hver for sig. Synes det er nedern, at læse flere updates i et indlæg, det roder lidt.. Men ellers bravo Opstemt

Tjo..  det kunne jeg måske godt. Vil lige tage det op til overvejelse.. Og så må vi se hvad der sker  Thumbs Up
Logged

The Red
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: FC Midtjylland
« Svar #7: 09 Jan 2008, 19:37 »

Rigtig flot skrevet! Er uening med Zulue, syntes du skal fortsætte som nu, syntes det virker rigtig godt Peace Det virker som om det er en lidt lokalavis der skriver, og derfor alle de nyheder om FCM Thumbs Up
Logged

AaB - Liverpool

Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion

fcm-star
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: FC Midtjylland
« Svar #8: 09 Jan 2008, 19:42 »

Flot flot, kan godt lide de mange nyheder. Forsæt du bare i den her stil..
Logged

Arsenal!

MO
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: FC Midtjylland
« Svar #9: 09 Jan 2008, 20:17 »

Spændende log.. overvejer selv at starte med FCM !
Logged

Guldbrand
Gæst
 
Sv: FC Midtjylland
« Svar #10: 10 Jan 2008, 10:01 »

Rigtig flot skrevet! Er uening med Zulue, syntes du skal fortsætte som nu, syntes det virker rigtig godt Peace Det virker som om det er en lidt lokalavis der skriver, og derfor alle de nyheder om FCM Thumbs Up

Ja jeg har også bestemt mig for at forsætte som jeg gør..  Har aldrig selv været fan af små korte updates, så ville jo være lidt dumt slev at begynde på det så.. hehe   Smiley

man kan iøvrigt forvente en update inden længe.. Går igang med at lave den nu   Thumbs Up
Logged

Guldbrand
Gæst
 
Sv: FC Midtjylland
« Svar #11: 10 Jan 2008, 10:25 »











FCM lejer talent ud til Kolding
24. Juli 2007

Nick Ragus, et af FC Midtjyllands store håb for fremtiden er blevet lejet ud til 1. Divisionsklubben Kolding for at give den 20-årige midtbanespillere noget erfaring på et højere niveau.

Nick der blev hentet i B1913 tilbage i 2005 glæder sig til at skulle spille 1. Divisionsfodbold, og håber at det kan bringe ham tættere på FC Midtjyllands førstehold.

”Nick Ragus har et kæmpe potentiale, og vi håber at han i Kolding kan udvikle sig rent mentalt og fysisk. Han er endnu ikke klar til springet op til SAS Ligaen, så et lejemål hos Kolding ser vi som den bedste løsning for at han forsat kan udvikle sig” – Udtalte Assistent træner Thomas Thomasberg.











FCM tager alle 3 point i topbrag

25. Juli 2007

Der var lagt op til topbrag da sidste års sølvvindere fra FC Midtjylland hjemme på SAS Arena tog imod mestrene fra FC København, som også var blevet udråbt som favoritter inden opgøret. Københavnerne havde dog i løbet af kampen ikke meget at byde på, og FCM kunne fortjent snuppe alle 3 point med deres 1-0 sejr. En sejr der kunne og burde havde været større. Farlige Frank, misbrugte dog alle tiders chance for at lukke kampen da han i det 87. minut brændte et straffespark begået af Rasmus Würtz.

FC Midtjylland var igennem hele kampen det mest boldsikre hold, og havde flere store chancer for at komme yderligere i front, og især Baba Collins stod for de fleste misbrugte chancer.

Indskifteren Adigun Salami blev dog kampen helt da han blot efter 8 minutter på banen kunne score kampens enlige mål.
Med sejren kommer FC Midtjylland op på 2. pladsen, med samme antal point som FC Nordsjælland der også har vundet deres 2 første kampe.
FCK  dumper ned på 6. pladsen med 3 point efter 2 kampe.













Simon Poulsen ude i op til en måned
25. Juli 2007 

FC Midtjylland har meget at glæde sig over i disse dage, 2 sejr er det indtil videre blevet til, og det er imod ærkerivalerne fra Viborg, og guldkandidaterne fra FC København. Desværre så er alt ikke guld og grønne skove, for en af Ulvenes største profiler Simon Poulsen blev i kampen mod FCK skadet, og det forventes at han vil sidde ude i op til en måned. Et hårdt slag for den midtjyske klub, der dog håber at reserverne kan tage over imens.













Formstærke FC Midtjylland slår OB i tæt kamp

29. Juli 2007

FC Midtjylland tog hjemme på SAS Arena imod OB i hvad der som forventet blev et tæt opgør. FC Midtjylland bragte sig dog i front midt inde i 1. halvleg da Onyszko tog på skovtur, og ikke fik clearet bolden, som i stedet røg ud til Danny Olsen der fra lang afstand nemt kunne sende bolden ind i et tomt mål.

OB prøvede at komme tilbage i kampen med et mindre pres i slutningen af halvlegen, og blev ifølge dem selv snydt for et straffespark.

I 2. halvleg forsatte kampen med at bølge frem og tilbage, men det var hjemmeholdet der var skarpest, og indskifteren Christian Olsen kunne efter 64. minutter gøre det til 2-0 foran 7224 tilskuere.
Der blev ikke scoret yderligere i kampen, og med sejren ryger FC Midtjylland til tops i tabellen, mens OB dumpende under stregen. Dog med en kamp mindre.









FCM videre i Uefa Cuppen efter storsejr
2. August 2007

FC  Midtjylland havde sparret flere af holdets profiler op til returopgøret imod B36, og det kunne de også tillade sig uden bekymringer, for der var ingen tvivl om udfaldet i det opgør.

Baba Collins der ser ud til at blive bedre dag for dag åbnede opgøret efter blot 7 minutter ved at bringe FCM foran. Efter et kvarter kunne Simon Kjær score hans første mål for FCM og øge til 2-0. Også Christian Olsen fik scoret inden Christopher Poulsen i det 76. minut øgede til 4-0. Christopher Poulsen havde blot været på banen i en enkelt minut på det tidspunkt.

Niki Zimling nåede også at komme på scoringstavlen da han i overtiden sikrede FCM en flot 5-0 sejr på et straffespark der også fik reduceret B36 til 10 mand. 

FC Midtjylland vinder sammenlagt med 8-2 over B36 fra Færøerne, og kan i næste runde se frem til 2 opgør imod Bezanija fra Serbien















FC Midtjylland – B36 slår tilskuerrekorden på SAS Arena
3. August 2007


Hvad der kan ses som lidt af en overraskelse, så blev tilskuerrekorden slået på SAS Arena da man fik besøg af B36 i Uefa Cuppen. Den tidligere rekord var på 11738 som blev sat i 2005 imod AaB. Men den er altså nu blevet overgået, da 11787 tilskuere havde fundet sig vej frem til SAS Arena i Herning.

I FCM ser man det som et tegn på at det stadig er nyt for det midtjyske folk at se Uefa Cup fodbold, men at man stadig er forundret over at kun sølle 7506 så kampen mellem FCM og FCK i 2. spillerunde i forhold til de små 12.000 der så kampen mod B36.
« Seneste Redigering: 10 Jan 2008, 10:28 af Guldbrand » Logged

Chriz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: FC Midtjylland
« Svar #12: 10 Jan 2008, 10:28 »

Rigtig god blog og det gør jo det kun bedre når det er ens favorit hold Smiley Er sikker på at du kan fører dem til noget stort og er positivt overrasket over Zimling indkøbet Opstemt
Logged

Guldbrand
Gæst
 
Sv: FC Midtjylland
« Svar #13: 10 Jan 2008, 10:31 »

Rigtig god blog og det gør jo det kun bedre når det er ens favorit hold Smiley Er sikker på at du kan fører dem til noget stort og er positivt overrasket over Zimling indkøbet Opstemt

Ja Zimling har været et godt køb..  Men det er lidt svært at finde plads til ham i startopstillingen med den midtbane Midtjylland starter med..  Så lige nu indgår han i et rotations system. Men man skal jo passe på med at han ikke bliver utilfreds med at sidde alt for meget på bænken..  Men håber at det går.. hehe   Smiley
Logged

Chriz
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: FC Midtjylland
« Svar #14: 10 Jan 2008, 10:34 »

Ja Smiley hehe.. Men ellers kunne det være en god ide for dig at sælge Salami eller Femi til en god pris også skaffe en god højre back i stedet for Kolja Afrie
Logged

Sider: [1] 2 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010