MAJ 2013Rodriguez udlignede,
selvom Gimastic var en mand i undertal
34. kamp i Primera Division fra Nou Estadi del Nastic, TarragonaGimnastic (6) - Villarreal 2-2 (1-2)
0-1 Pasquale Foggia (3)
1-1 Arouna Koné (35)
1-2 Alexandr Prudnikov (43)
Rødt kort til David Bayarri, Gimnastic (59)2-2 Juan Rodriguez (62)
MOM: Juan Rodriguez, Gimnastic(8)
Tilskuere: 16.562
Et vitalt point i kampen om 5. pladsen blev i dag sikret på udebane mod Gimnastic.
Efter en times spil lå det ellers i kortene, at vi skulle vinde kampen og ikke bare nøjes med et point. Vi var på det tidspunkt foran 2-1 efter en tidlig scoring af Foggia og en scoring af vores topscorer Prudnikov og udover føringen blev Gimnastic på det tidspunkt reduceret til ti mand efter Bayarri modtog hans andet gule kort. En føring på 2-1 og en mand i overtal med en halv time igen skal normalvis kaste 3 points af sig, men det var som om, spillerne allerede troede, vi havde vundet kampen efter udvisningen, for bare 3 minutter efter udvisningen udlignede Juan Rodriguez til 2-2.
Ser man tilbage på kampens forløb, burde vi som sagt have vundet, men samtidig gjorde Gimnastic også nok til at fortjene det ene point. Det vigtigste er, at de ikke kommer nærmere i tabellen efter denne kamp.
Prudnikov har vist forrygende form
35. kamp i Primera Division fra El Sardinero, SantanderRacing Santander (19) - Villarreal 4-4 (4-3)
1-0 Dario Cvitanich (4)
2-0 Victor Vazquez (7)
2-1 Alexandr Prudnikov (23)
3-1 Dario Cvitanich (25)
3-2 Molo (31)
3-3 Alexandr Prudnikov (37)
4-3 Dario Cvitanich (41)
4-4 Alexandr Prudnikov (69)
Rødt kort til Antonio Barragan, Villarreal (71)MOM: Dario Cvitanich, Racing (9)
Tilskuere: 11.542
Dagens kamp var uden tvivl seværdig for tilskuerne, men for en manager var kampen noget af det mest frustrerende, man kan være vidne til.
Jeg havde håbet og troet på, at vi var færdige med at spille disse vanvittige kampe, men det var vi åbenbart ikke.
Racing chokstarter med 2 lynhurtige scoringer, hvilket betyder, at vi slet ikke formåede at finde rytmen. Vi får heldigvis reduceret allerede midtvejs i første halvleg og selvom Racing scorer igen lige efter vores reducering, så er vi på det tidspunkt alligevel godt med i kampen. Vi viser også rigtig god moral og i løbet af 12 minutter har vi udlignet til 3-3 efter scoringer fra Molo og vores stærke russer, Alexandr Prudnikov.
Bedst som jeg regnede med, at vi skulle gå til halvleg med et uafgjort resultat, så dukker Racings argentinske angriber Dario Cvitanich endnu en gang op i vores målfelt og scorer sit tredje mål på bare 41 minutter.
I pausen er jeg meget frustreret over de mange scoringer imod os og det går selvfølgelig ud over spillerne, som får et møgfald og besked om, at jeg forventer meget mere af dem. I anden halvleg er kampen i store perioder mere rolig end de første 45 minutter, men med et klart overtal til os i starten af halvlegen. Overtaget giver endelig gevinst med tyve minutter igen, hvor Prudnikov scorer sit tredje mål i kampen og udligner til 4-4
Jeg havde bestemt mig for at fastholde den offensive stil, som jeg havde ændret til i starten af anden halvleg, hvis vi skulle få udlignet, men Barragan tvinger os til at gå i defensiven, da han modtager et rødt kort med tyve minutter igen.
Kampen ender med et gevaldigt pres fra Racing mod vores mål, men vi holder dem fra flere scoringer og kan trods alt tage det ene point med hjem.
Alexandr har indtil videre
scoret 31 mål i 31 ligakampe
36. kamp i Primera Division fra Vicente Calderon, MadridAtletico Madrid (7) - Villarreal 0-4 (0-3)
0-1 Alexandr Prudnikov (4)
0-2 Alexandr Prudnikov (10)
0-3 Molo (19)
Carlos Magno brænder straffe, Villarreal (54)0-4 Nacer Barazite (55)
MOM: Alexandr Prudnikov, Villarreal (9)
Tilskuere: 46.573
Sikke en kamp og sikke et resultat vi får med hjem fra mødet med Atletico på Vicente Calderon.
Efter sidste rundes vanvittige målorgie mod Racing var jeg en smule nervøs for denne kamp mod Atletico. Min nervøsitet skulle dog hurtigt vise sig at være fuldstændig ubegrundet, da Prudnikov allerede efter bare 10 minutter havde bragt os foran med 2-0. Jeg havde selv været vidne til et comeback fra vores side i en lignende situation mod Racing, så jeg bad spillerne fortsætte med at angribe og efter 19 minutter bragte Molo os foran med 3-0 på sin 10. sæsontræffer.
Stillingen holder til pausen og jeg er naturligvis henrykt over den flotte præstation. den gode præstation fortsætter i store dele af anden halvleg og selvom Magno tillader sig at brænde et straffe, så vinder vi stadigvæk kampen sikkert med 4-0. Det er Nacer Barazite, der banker den sidste scoring i kassen, bare et minut efter Magnos brændte straffe og med den scoring slukkede han definitivt det spinkle håb, som Atletico havde tilbage i kampen.
David Villa - vores plageånd
37. kamp i Primera Division fra El Madrigal, VillarrealVillarreal – Valencia (3) 1-3 (1-2)
1-0 Molo (14)
1-1 Silva (19)
1-2 David Villa (24)
1-3 David Villa (straffe, 51)
MOM: David Villa, Valencia (9)
Tilskuere: 22.972
Vi kan åbenbart ikke få skovlen under rivalerne fra Valencia. Forudsætningerne for en sejr over dem var ellers til stede i dag. Vi var sprængfyldte af selvtillid efter storsejren ude over Atletico i sidste runde og med den start vi fik på kampen, så har chancen for en sejr over vores ærkerivaler ikke været større i min tid som Villarreal træner.
Molo scorer allerede efter 14 minutter og sørger dermed for en regulær drømmestart for os. Derudover har vi også spillet godt i det første kvarter, så alt lovede godt, men om det er os, der går ned i tempo pga. scoringen eller Valencia spillerne, der vågner op til dåd, det ved jeg ikke, men faktum er, at de på bare 10 minutter vender 0-1 til 2-1 efter scoringer fra Silva og David Villa.
I anden halvleg forsøger jeg at ændre kampen med forskellige taktiske ændringer og rokader på banen, men Valencia er som sædvanlig stærkere end os og da banens bedste spiller David Villa banker bolden ind til 3-1 efter et straffespark, har vi ikke noget at svare igen med og derfor taber vi for første gang i lang tid hjemme på El Madrigal.
Glæden var stor efter kampen
38. kamp i Primera Division fra Lluis Companys, BarcelonaEspanyol (14) - Villarreal 1-1 (1-1)
1-0 Valmir (22)
1-1 Molo (38)
MOM: Diego Lopez, Villarreal (8)
Tilskuere: 44.219
Vi kæmper os til det ene point og sikrer os dermed femtepladsen og den direkte adgang til UEFA Cuppen i næste sæson.
Kampen og spillet i sig selv var ikke ligefrem prangende. Vores helt store spiller i denne sæson, Alexandr Prudnikov har ellers vist storform på det seneste, men selv han leverede en fuldstændig anonym indsats i dag og blev mere eller mindre pakket totalt ind af et meget opmærksom Espanyol forsvar.
Heldigvis lykkes det endnu en gang for Molo at komme på scoringstavlen og med hans scoring og solidt målmandsspil fra banens bedste spiller Diego Lopez lykkes det os, at hente det ene point der er nok til at holde Getafe bag os i tabellen. Gimnastic taber den sidste kamp mod mestrene fra Sevilla og skal derfor ud og spille Intertoto Cup for at kvalificere sig til UEFA Cuppen.
Målet er nået og vi kan nu kigge frem mod en ny sæson, hvor vi forhåbentlig kan forstærke os så meget, at vi i næste sæson kan rykke en tand op i tabellen og dermed være med i kampen om Champions League pladserne.
Slutstillingen i Primera Division 2012/2013 Det skal lige nævnes, at Alexandr Prudnikov blev suveræn topscorer med 31 mål i ligaen, hvilket også gav ham prisen som Europas farligste angriber.
Andenpladsen på topscorerlisten gik til Sergio Aguero fra Sevilla med 25 mål, mens Falcao ligeledes fra Sevilla tog tredjepladsen med 24 mål.