FEBRUAR 2009Mitea blev matchvinder
mod rivalerne
25. kamp i Æresdivisionen fra De Kuip, RotterdamFeyenoord (5) – Ajax Amsterdam 0-1 (0-0)
0-1 Nicolae Mitea (83)
MOM: Nicolae Mitea, Ajax (8)
Vi vinder et meget tæt opgør i ”vaskebaljen” efter en sen scoring af Nicolae Mitea.
Det lader til, at Nicolae har fundet storformen i rette tid og han kan meget vel gå hen og blive en nøglespiller for os i vores stræben efter at opnå succes i Champions League i denne sæson.
Ser vi lidt nærmere på kampen mod ærkerivalerne fra Feyenoord, så er det som sagt et tæt opgør, men set ud fra spil og chancer, så er det fortjent, at det er os, der hiver sejren hjem.
Mesterskabet blev sikret
med dagens sejr
26. kamp i Æresdivisionen fra Amsterdam ArenAAjax Amsterdam – FC Utrecht (6) 1-0 (1-0)
1-0 Daniel Carvalho (12)
MOM: Urby Emanuelson, Ajax (8)
Vi hiver endnu en 1-0 sejr hjem og kan dermed kalde os for hollandske mestre for andet år i træk og det med otte spillerunder igen. En imponerende bedrift af spillerne i en sæson, hvor alt bare er lykkedes i Æresdivisionen.
Vi har som altid et godt tag på Utrecht, men desværre er vores offensive folk ikke alt for skarpe foran mål i dag. Det er især Collins John og Daniel Carvalho, der misbruger en del store chancer, men Carvalho ender alligevel med at blive matchvinder med en rigtig flot scoring efter et fremragende gennemspillet angreb, hvor Utrecht midtbanen og forsvaret bliver splittet fuldstændig fra hinanden.
Nu kan jeg bruge de resterende kampe i Æresdivisionen på, at få kørt nogle af de unge talenter ind på holdet og samtidig sparer de bærende kræfter til de vigtige Champions League opgør.
27. kamp i Æresdivisionen fra Parkstad Limburg Stadion, KerkradeRoda JC (9) – Ajax Amsterdam 2-5 (1-2)
0-1 Collins John (27)
0-2 Rafael Van Der Vaart (30)
1-2 Jan-Paul Saeijs (37)
1-3 Rafael Van Der Vaart (49)
1-4 Collins John (68)
2-4 Luis Boa Morte (84)
2-5 John Goosens (90+3)
MOM: Rafael Van Der Vaart, Ajax (9)
Som sagt vil jeg rotere en del på holdet i de resterende ligakampe og det giver i dag blandt andet plads til Kenneth Vermeer i målet og til den aldrende Jaap Stam i forsvaret. Derudover lod jeg for en gang skyld Vurnon Anita starte inde på den defensive midtbane, mens Leonardo og John Goosens startede på hver deres fløj.
Det betød åbenbart intet, da holdet spiller en forrygende kamp med anfører Van Der Vaart i spidsen og kampen må betegnes som den perfekte opladning til opgøret på Giuseppe Meazza i Milano.
1. kamp i 1. knockoutrunde af Champions League
fra Giuseppe Meazza, Milano AC Milan (ITA) – Ajax Amsterdam 1-2 (0-0)
0-1 Klaas Jan Huntelaar (46)
1-1 Giuseppe Rossi (76)
1-2 Kiran Bechan (straffe, 81)
MOM: Kiran Bechan, Ajax (8)
Sikke en kamp og hvilket resultat det lykkes os at få med hjem fra Giuseppe Meazza i Milano.
Det er et fantastisk resultat at tage med hjem til returopgøret og det viser samtidig, at vi er i stand til at overraske i Champions League selv mod de helt store hold.
Jeg er meget optimistisk med hensyn til, at vi klarer skærene hjemme på ArenA'en, da vi har stor fordel, at vi allerede har sikret os mesterskabet og derved kan holder de bærende kræfter friske ved at sende nogle af talenter på banen og i sidste ende kan det måske sende os endnu længere i turneringen, men det gælder om at ramme "dagen" i disse tætte Champions League opgør.
Martina er en spændende spiller
28. kamp i Æresdivisionen fra Amsterdam ArenAAjax Amsterdam – Willem II (12) 1-1 (0-1)
0-1 Gabriel Fernandez (straffe, 46)
1-1 Javier Martina (59)
MOM: Julian De Guzman, Ajax (8)
Efter den store triumf mod Milan i Champions League var det igen tid til at afprøve nogle af talenterne i dagens hjemmekamp mod Willem II.
Strategien med at bruge en del af marginalspillerne er lige ved at give os sæsonens første nederlag, men med en scoring af et af vores unge talenter, Javier Martina redder vi alligevel æren og det ene point.
Vi er på ingen måde udspillet af Willem II, men kampen er meget lige og set over de 90 minutter, så er en pointdeling et helt igennem fair resultat.
Vandenbussche var for god i dag
Kvartfinale i den hollandske pokalturnering fra Amsterdam ArenAAjax Amsterdam – Heerenveen 0-1 (0-1)
0-1 Afonso Alves (3)
MOM: Brian Vandenbussche (8)
Drømmen om ”The Double” brister i dag mod Heerenveen, der noget ufortjent slipper af sted fra ArenA’en med en 1-0 sejr i bagagen.
Dagens store helt for Heerenveen er uden tvivl deres målmand Brian Vandenbussche, der står en fremragende kamp med flere klasseredninger. Nederlaget er sæsonens første til et hollandsk mandskab, men vi får hurtig mulighed for revanche, da vi skal møde Heerenveen igen i næste spillerunde og selvom vi tabte denne kamp, vil jeg ikke ændre strategien med de unge spillere, så der venter dem noget af en opgave på Abe Lenstra Stadion i Heerenveen.
Ikke nok med, at vi er ude af pokalturneringen, men i dagens kamp er vi også så uheldige, at Klaas-Jan Huntelaar bliver slemt skadet, hvilket betyder, at han som minimum er ude i en måned. Han har virkelig været forfulgt af uheld de seneste måneder.
Brian Vandenbussche = vores onde ånd
29. kamp i Æresdivisionen fra Abe Lenstra Stadion, HeerenveenHeerenveen (4) – Ajax Amsterdam 1-0 (0-0)
1-0 Radoslaw Matusiak (84)
MOM: Brian Vandenbussche (8)
Så skete det - desværre!
Efter 33 kampe uden et eneste nederlag i Æresdivisionen, blev det Heerenveen der fik æren af at vinde over os.
Selvom jeg vidste, at kampen ville blive meget svær uanset hvem, jeg valgte at starte med på banen, så valgte jeg alligevel at satse på ungdommen. Jeg stiller dog med en kæde af vores faste forsvarsspillere, mens resten af positionerne var overladt til de unge spillere.
Jeg startede blandt andet med Goosens, Sarpong og Martina på de tre offensive midtbanepladser, så man må sige, at det var en noget urutineret midtbane, der stod over for et solidt Heerenveen mandskab.
Til trods for nederlaget synes jeg, at de gjorde det godt og det er da også først til allersidst, at det lykkes for Matusiak at prikke den afgørende scoring ind bag Stekelenburg.
Æresdivisionen efter 29 kampe