Politik Indland- Udland

 

[Thore]

Nu er det godt nok et par år siden jeg blev student. Men min skoletid hed 8:15-15:30 hver dag. Så var der nogle gange nogle blokke midt på dagen der var sat af til møder. Men der kan man jo dårligt arbejde..
Bevars jeg pjækkede tit fra gym for at tage på arbejde, men jeg kom så også ud med et gennemsnit på 4,2.
Man kan jo heller ikke bare sige at alle forældre automatisk vil støtte deres børn gennem en ungdomsuddannelse. Jeg skulle for eksempel betale for at bo hjemme, og mine forældre gjorde det klart for mig, at hvis jeg valgte en boglig uddannelse frem for en håndværkeruddannels e, ja så måtte jeg selv stå for alle udgifterne.
Hvis jeg ikke kunne have fået hjemmeboende SU i min gymnasietid , så ville jeg ikke være i gang med en universitets uddannelse, men derimod være udlært elektriker.

Det er der som sådan heller ikke noget galt med, men jeg er da glad for det ikke blev sådan.

Jeg selv først startet på universitetet som 23 årig, og jeg er da glad for jeg først er startet nu. Hvis jeg var gået den direkte vej fra 9. klasse -> Gym -> Uni, ja så kunne jeg have fået min kandidat her i sommers. Det er jo selvfølgelig lidt ærlig når man tænker tilbage, men når alt kommer til alt, så var jeg sku nok droppet ud af Gym hvis jeg var taget afsted lige efter 9. klasse.
Jeg syntes ikke man skal straffes fordi man gerne vil vente nogle år med uddannelse, det tror jeg både er sundt og fornuftigt. Jeg er startet sammen med en masse på 18 år, og jeg er da spændt på hvor mange der er tilbage om et par år..

[Njaourinho]

Lige over...

Og vi har også set resultat af dét.

[DNE]

Du kan sgu ikke bilde mig ind at "de rige" er kommet sovende til deres arbejde. Du kan sgu heller ikke bilde mig ind af "de rige" har fradragsfordele som "de fattige" ikke har.

Det siger jeg heller ikke, jeg siger blot, at den riges arbejde ikke er nær så hårdt, som arbejdsmanden, der knokler dag ind og dag ud, med hårdt fysisk arbejde. De rige arbejder oftest på et kontor (hvis de arbejder mere, og ikke bare har trukket sig tilbage i en tidlig alder, for at leve af formuen), måske nok mange timer, men ikke nødvendigvis flere timer end arbejdsmanden, og helt sikkert ikke nær så opslidende arbejde. Hvem tror du bliver slidt ned først? Og hvem er det der kan stoppe først på arbejdsmarkedet, med tilbagetrækningsref ormen? Arbejdsmanden er tvunget til at knokle til han bliver 72, selvom han måske har været på arbejdsmarkedet siden han var 17. Den højtuddannede, som måske først indtrådte på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse som 30-35-årig, har sin fradragsberettigede pensionsopsparing på nogle millioner, som han kan leve fedt af fra den dag han bliver 60, hvis det er det han vil.

Men som sagt, der er en afhængighed som går begge veje, og derfor bør der, i mine øjne også være en solidaritet begge veje. Det kniber bare ofte for ham der allerede har, at føle ret meget solidaritet med ham som ikke har.

Skulle vi sænke skatten så meget som Liberal alliance vil have, så vil det, for at finansiere dette, også være nødvendigt at skære yderlige ned på mange ting, og indføre brugerbetaling på lægebesøg, hospitalsbehandling, uddannelse, veje osv. Det vil samtidig medføre, at social status (igen) bliver noget man arver, og må bære resten af sine dage, uden mulighed for at bryde ud af den, og kravle op ad stigen. Det er ikke et samfund jeg ønsker at leve i.

Jeg vil hellere betale 60% af min sidst tjente krone, og så få noget for min skat, end jeg vil nøjes med at betale 40%, og så oven i det skulle betale for at gå til lægen, betale for at mine børn kunne få en uddannelse, betale for at jeg kan få den behandling jeg har brug for, hvis jeg bliver syg osv.

[DNE]

Jeg har aldrig tidligere hørt om at der er blevet stillet det krav fra en kommune, men jeg er da helt enig i at det lyder latterligt at sende en STX'er på HG. Uddannelsesidéen er god, hvis det er en relevant uddannelse som man kan bruge til noget.

Også her er jeg helt enig. Jeg synes det er dybt latterligt at man får SU som hjemmeboende, den burde helt afskaffes, og hvis man så har brug for økonomisk hjælp, kan det ske ved hjælp af øget tilskud til forældrene. Som hjemmeboende ung burde man på aldrig tidspunkt få tildelt penge af staten. Det er derfor det kaldes cafépenge. Hvis man skal have cafépenge, kan man finde sig et fritidsjob eller udføre pligter i hjemmet som man så kan få lommepenge for. Derudover synes jeg også at man burde finde grænser for hvor meget man må tjene for at få udbetalt familieydelsen. Folk der tjener 500.000+ om året har bestemt ikke brug for 4.200 af statens penge lige ned i lommen hvert 4. år pr. barn. Der kan hentes rigtig mange penge ind som kan finansiere en bedre velfærd, hvis man kigger de rigtige steder.

Jeg er altså ikke helt enig i, at SU til hjemmeboende helt skal afskaffes. Personligt kommer jeg fra en familie, hvor min uddannelse havde været umulig, hvis ikke det havde været for SU'en. Min forældre havde sgu ikke råd til at skulle finansiere både dyre bøger og andre hjælpemidler (bærbar, grafregner osv), og en temmelig bekostelig transport oveni. Og det var dælme heller ikke blevet til ret meget mere end et blikskur, hvis jeg skulle være flyttet hjemmefra, og dermed skulle betale både husleje og førnævnte udgifter for SU'en for udeboende. Uddannelsesforløbet var i øvrigt så presset, at et arbejde ved siden af var en umulighed. Der kunne hentes lidt i sommerferien, men det var også det, og i hvert fald ikke nok til at man kunne leve af det et helt år.

Men jeg er enig i, at nogle ikke har behov for pengene. Det burde være muligt at lave et system hvor det kun var dem der havde behovet, der fik pengene. For selvom nogle af de hjemmeboende er imod SU til hjemmeboende, og siger at de ikke har behov for dem, så søger de jo om at få dem alligevel. Større idealister er de alligevel ikke...

[Enged]

Nu må I simpelthen stoppe med den 40% skat. For at citere mig selv tidligere i tråden:

Det der med 40% skat fungerer jo sådan her.
LA: "Vi siger, at vi vil gå ind for det her, men vi ved godt, at det ikke er muligt, og det ved vores vælgere også, vi ved sådan set også, at de ved det, men vi går ikke ud og siger det offentligt, fordi det ville være for dumt."
Jeg håber, at det er til at forstå.

@DNE
Dit paramteter for hårdt arbejde er måske kun på fysikken?
En pensionsopsparing på "nogle millioner" er jo også kun de rigeste der har. Hvis vi arbejder videre med din tese om, at vores person træder ind på arbejdsmarkedet som 30-årig og trækker sig tilbage som 60-årig, så har han 30 år til at spare "nogle millioner op". Så går vi ud fra, at han skal have lagt 2 millioner til side inden han når de 60 år. Det er over 65.000 kroner om året han skal lægge til side. Mere end 5.000 kroner hver måned, som skal lægges til side og båndlægges. Hvis der så samtidig også skal lægges penge til side til ferier, bil, afdrag på huset, børnene og uforudsete udgifter, så skal man altså alligevel op på en rigtig høj løn. Hvis manden tjener 100.000 før skat, så er der 30.000 tilbage efter skat, og så tror jeg altså ikke, at der rum til at få lagt 5.000 til side. 100.000 kroner er endda en rigtig, rigtig god løn at hente hjem. Så din tese gælder alligevel ikke for ret mange mennesker her i landet. Det er jo kun folk på topposter der hiver så mange penge hjem hver eneste måned. Det værste er, at du jo ikke engang skal tjene 50.000 om måneden for at betale topskat. Bare det at man har en kort videregående uddannelse og arbejder i det private, så kan du se frem til at betale topskat.

Desuden når du siger, at arbejdsmanden bliver nedslidt, hvad snakker du så om her? Mener du en håndværker eller en ufaglært?

[DNE]

Og det er der min mening om gratis uddannelse kommer op igen. Den rige er rig af en grund. Han har uddannet sig og arbejdet hårdt. Noget sosu-hjælperen også vil have muligheden for med gratis uddannelse.

Jeg er udmærket klar over at vedkommende garanteret ikke havde de muligheder da dine fiktive personer var børn, og det er da også derfor jeg snakker om gradvis ændringer. Så de altså følger med dem der er børn nu, og så dem der er voksne nu ikke mister alt.

Den holder bare ikke i byretten. De har måske nok mulighed for at få den samme uddannelse (dog vil rigmandssønnen alligevel have den fordel, at man ikke oven i uddannelsesjaget skulle vende hver en krone, for at få pengene til at strække til hele måneden). Men når så uddannelsen er færdig, hvem er så bedst stillet med hensyn til netværk, startkapital (hvis man ønsker at starte op for sig selv) osv. Rigmandssønnen (eller datteren) er jo nærmest født med et netværk og startkapital, mens den mindre bemidlede, er nødt til at starte helt fra bunden, og stå med hatten i hånden nede i banken, som i øvrigt slet ikke er særligt villig til at låne penge ud til den slags mere.

Så det er for nemt at sige, at mulighederne er lige, og man derfor selv er ude om det, hvis man ikke sidder som direktør i en mellemstor virksomhed, inden man runder de 30. Og som jeg tidligere har været inde på, der skal jo faktisk også være nogen til at udføre det hårde fysiske arbejde, og nogen til at passe på de syge og ældre, og til at passe på vores børn, bygge vores huse, hente vores affald osv. Dem er vi dybt afhængige af, og det vil være direkte uanstændigt, at fratage disse mennesker deres livsgrundlag, bare fordi de skulle være uheldige at komme galt afsted, mens de byggede vores huse, passede vores bedsteforældre osv. Eller at nægte dem et værdigt otium, fordi vi vil have endnu flere penge, som vi kan sætte ind på vores pensionsopsparing, og så oven i købet trække fra i skat.

[DNE]

Det at gymnasieelever ikke får specielt gode karakterer er der én stor grund til. Det er simpelthen for let at komme ind. Det er ikke for at træde nogen over tæerne, men man skal altså være dum som en dør, for ikke at kunne komme ind på en gymnasiel uddannelse. Niveauet spænder virkelig bredt. Jeg ved godt, at man vil have flere gennem de gymnasielle uddannelser, men som det ser ud pt. så burde man først og fremmest forbedre folkeskolerne. I min klasse er der, sjovt nok alle sammen piger, 5-6-7 piger, der absolut ikke har noget at gøre på et gymnasium. De er sådan set alle sammen søde nok, men ingen af dem får specielt gode karakterer, og de fleste af dem har faktisk allerede dumpet 1 eller 2 fag, og resten af deres karakterer ligger på 4 eller 02 og måske et enkelt eller 2 7-taller. Ingen af dem arbejder for at forbedre sig,
Jeg har ganske vist selv dumpet matematik, men til gengæld er resten af mine karakterer i den helt anden ende, med undtagelse af fysik hvor jeg fik 4, så jeg har ingen problemer med at følge med.

Det her vil lyde lidt "hårdt", men nu er du, Hawk, jo kommet ret sent i gang med din uddannelse, og du ramte så den alder, hvor man begynder at stifte familie. Det er jo sådan set helt i orden, men det er også 100% din egen "skyld", hvorfor jeg mener, at du, og alle andre i din situation, egentlig ikke har ret til øget støtte. Der er ingen forhold, der har tvunget dig til at vente med din uddannelse, og i princippet kunne du have sparet penge op i løbet af dine "fjumre år", så du ikke ville stå i den situation nu.

Nu er det jo sådan, at uddannelse er en ret væsentlig faktor, når vi snakker konkurrenceevne, derfor er det vigtigt at få så mange som muligt igennem så god en uddannelse som muligt. Derfor kan man heller ikke bare sige at fordi man måske er kommet lidt sent i gang med en uddannelse, så er det ens egen skyld, hvis man ikke helt kan få midlerne til at slå til. Faktum er, at det er en fordel at få så mange som muligt igennem videregående uddannelser.

Dog kan vi ikke gøre os nogen illusioner om, at den dag, som knudsen O omtaler, vil kommer hvor vi kan spare det manuelle og fysisk hårde arbejde væk. Det kommer aldrig til at ske, der vil altid være behov for "manden på gulvet". Uanset hvor højt uddannede vi så bliver, så vil der altid være brug for en, til at føre vores ideer ud i livet. Det nytter ikke noget at være verdensmester i at udvikle eksempelvis vindmøller, hvis vi ikke har folk til at støbe vingerne, vikle generatorerne, sætte møllerne op osv. Der vil altid være en dobbelt afhængighed, og sørger vi ikke for at respektere det, så saver vi reelt den gren over vi selv sidder på.

[KrookDale]

Det siger jeg heller ikke, jeg siger blot, at den riges arbejde ikke er nær så hårdt, som arbejdsmanden, der knokler dag ind og dag ud, med hårdt fysisk arbejde. De rige arbejder oftest på et kontor (hvis de arbejder mere, og ikke bare har trukket sig tilbage i en tidlig alder, for at leve af formuen), måske nok mange timer, men ikke nødvendigvis flere timer end arbejdsmanden, og helt sikkert ikke nær så opslidende arbejde. Hvem tror du bliver slidt ned først? Og hvem er det der kan stoppe først på arbejdsmarkedet, med tilbagetrækningsref ormen? Arbejdsmanden er tvunget til at knokle til han bliver 72, selvom han måske har været på arbejdsmarkedet siden han var 17. Den højtuddannede, som måske først indtrådte på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse som 30-35-årig, har sin fradragsberettigede pensionsopsparing på nogle millioner, som han kan leve fedt af fra den dag han bliver 60, hvis det er det han vil.

Men som sagt, der er en afhængighed som går begge veje, og derfor bør der, i mine øjne også være en solidaritet begge veje. Det kniber bare ofte for ham der allerede har, at føle ret meget solidaritet med ham som ikke har.

Skulle vi sænke skatten så meget som Liberal alliance vil have, så vil det, for at finansiere dette, også være nødvendigt at skære yderlige ned på mange ting, og indføre brugerbetaling på lægebesøg, hospitalsbehandling, uddannelse, veje osv. Det vil samtidig medføre, at social status (igen) bliver noget man arver, og må bære resten af sine dage, uden mulighed for at bryde ud af den, og kravle op ad stigen. Det er ikke et samfund jeg ønsker at leve i.

Jeg vil hellere betale 60% af min sidst tjente krone, og så få noget for min skat, end jeg vil nøjes med at betale 40%, og så oven i det skulle betale for at gå til lægen, betale for at mine børn kunne få en uddannelse, betale for at jeg kan få den behandling jeg har brug for, hvis jeg bliver syg osv.

Vildt verdensbillede du har.

Først og fremmest tror jeg du har et forkert billede af hvor nemt folk med høje indtægter kommer til deres løn. Med undtagelse af folk i forskerstillinger, IT-specialister, Speciallæger (folk der har levet 6-9 år på 5k om måneden i SU og er exceptionelt dygtige) etc.. er det forsvindende få mennesker der tjener de virkeligt høje lønninger uden at yde en overordentlig stor indsats. I de seneste år, har det især været bankfolks store bonusser, der har været kritiseret, men folk i toppen af den branche har sgu en arbejdstid på 60-80 timer om ugen, og har sjældent virkelig ferie, det samme for folk i lederstillinger, eller revisorer, der i crunchperioder kan arbejde endnu mere end det nævnte. Af andre folk med potentielt høje indtægter har vi dem, som har startet en succesfuld virksomhed op selv, men de har som oftest også smidt store mængder tid og deres økonomiske stabilitet over bord for at kunne starte virksomhed op fra bunden. Lad være med at tro at højtlønnede er kommet sovende til de 10-20k de vil tjene mere om måneden efter skat når millionærskatten kommer.

Af andre småkorrektioner, er det værd at nævne at ingen mennesker først træder ind på arbejdsmarkedet som 35-årige, så har de læst videregående uddannelser i 17 år, hvilket teknisk set ikke er umuligt, hvis man beslutter sig for at læse 3 længerevarende videregående uddannelser, men det betyder så også at de vil have klaret sig uden SU i ~10 af de år.

Tilsvarende synes jeg aldrig jeg har hørt en pensionsalder på 72 år nævnt, det suverænt højeste man har snakket om er så vidt jeg erindrer 68 år.

*edit*
Og hvad sker der for snakken om rigmandssønner, jeg kan betro dig at andelen af studerende, der får i hoved og røv af deres forældre er relativt lille.

[DNE]

Vildt verdensbillede du har.

Først og fremmest tror jeg du har et forkert billede af hvor nemt folk med høje indtægter kommer til deres løn. Med undtagelse af folk i forskerstillinger, IT-specialister, Speciallæger (folk der har levet 6-9 år på 5k om måneden i SU og er exceptionelt dygtige) etc.. er det forsvindende få mennesker der tjener de virkeligt høje lønninger uden at yde en overordentlig stor indsats. I de seneste år, har det især været bankfolks store bonusser, der har været kritiseret, men folk i toppen af den branche har sgu en arbejdstid på 60-80 timer om ugen, og har sjældent virkelig ferie, det samme for folk i lederstillinger, eller revisorer, der i crunchperioder kan arbejde endnu mere end det nævnte. Af andre folk med potentielt høje indtægter har vi dem, som har startet en succesfuld virksomhed op selv, men de har som oftest også smidt store mængder tid og deres økonomiske stabilitet over bord for at kunne starte virksomhed op fra bunden. Lad være med at tro at højtlønnede er kommet sovende til de 10-20k de vil tjene mere om måneden efter skat når millionærskatten kommer.

Af andre småkorrektioner, er det værd at nævne at ingen mennesker først træder ind på arbejdsmarkedet som 35-årige, så har de læst videregående uddannelser i 17 år, hvilket teknisk set ikke er umuligt, hvis man beslutter sig for at læse 3 længerevarende videregående uddannelser, men det betyder så også at de vil have klaret sig uden SU i ~10 af de år.

Tilsvarende synes jeg aldrig jeg har hørt en pensionsalder på 72 år nævnt, det suverænt højeste man har snakket om er så vidt jeg erindrer 68 år.

*edit*
Og hvad sker der for snakken om rigmandssønner, jeg kan betro dig at andelen af studerende, der får i hoved og røv af deres forældre er relativt lille.

Hvis du kigger lidt mere på tilbagetrækningsref ormen, så vil du også vide, at pensionsalderen vil blive hævet løbende. Jeg kan se, at du er 22, det betyder, så vidt jeg husker, at du kan se frem til en pensionsalder på netop de 72. Selv er jeg 32, så jeg kan gå på pension allerede når jeg bliver 71,5.

Nu er mine eksempler nok sat lidt på spidsen, men ikke desto mindre, så er der en del, som via deres fradragsberettige pensionsopsparing (en opsparing som den lavtlønnede slet ikke har råd til), rent faktisk har muligheden for at trække sig tilbage som 60-årige. Og det er, som regel de mennesker, der er trådt senest ind på arbejdsmarkedet, og har fået den længste uddannelse betalt af staten. Det er ikke fordi jeg ikke under dem det (jeg satser da selv på, at min pensionsopsparing rækker til en tidlig tilbagetrækning, så jeg kan nå at få et værdigt otium, inden Alzheimers sætter ind), jeg bryder mig bare ikke om, at det er de selvsamme mennesker, der tordner mod eksempelvis efterlønnen.

Og hvad arbejdspresset angår, så er jeg ikke i tvivl om, at det er arbejdsmanden med det fysisk hårde arbejde, der er slidt først ned. Det var egentlig bare det jeg ville frem til. Jeg bryder mig ikke om den der generelle opfattelse af, at når man er lavtlønnet, så er det fordi man ikke arbejder så hårdt som den højtlønnede, for det passer ikke.

Så selvom jeg personligt ville få en god skilling ekstra, ved en sænkelse af topskatten, så vil jeg altså hellere leve i et solidarisk samfund, hvor jeg bidrager lidt ekstra, for at "manden på gulvet" som muliggør min løn, også har mulighed for eksempelvis at trække sig tilbage, inden kroppen er slidt op. Og for at hans børn kan få muligheden for at uddanne sig, og for at der også er nogen til at tage sig af ham, når han bliver gammel osv.

[DNE]

Det er vel ikke velovervejet når du end ikke vil bare tænke lidt over at stemme blåt 

Bortset fra det, så er jeg vel enig, bortset fra jeg så er blå og aldrig vil stemme på en rød

Hov hov, jeg siger drømme, ikke tænke 

Det hænger nu mere sammen med ideologierne bag. Jeg er ganske enkelt bare mere enig i den røde. Det betyder ikke, at jeg ikke sætter mig ind i de ting de blå kommer med, jeg er bare ikke enig i det, med undtagelse af nogle enkelte ting selvfølgelig. Jeg tror bare ikke på, at utøjlet kapitalisme er særligt sundt for et samfund. Det er noget man altid har været meget forsigtig med, lige indtil de seneste ca 30 år, hvor der er sket et eller andet skred verden over. Jeg frygter oprigtigt for, hvad det kan ende med at få af konsekvenser, både hvad angår uligheden i samfundet, men så sandelig også for demokratiet.

Kommunisme dur heller ikke, selvom ideologien er ganske smuk. Det virker bare ikke i praksis, men jeg mener så absolut ikke at en utøjlet kapitalisme er det bedste alternativ. Jeg tror på, at løsningen skal findes et sted midt imellem. En tøjlet kapitalisme, og et solidarisk samfund, hvor man værner om alle samfundslag, da ingen af dem kan undværes.

[KrookDale]

Jeg synes man skal passe på med at se lavere topskat og efterlønnen som to ting der udelukker hinanden. Topskatten genererer 15 mia. om året, ift. hvor meget det koster en stor del af befolkningen og de effekter den har ift. tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, samt manglende incitament til ekstra arbejde, er det ærligt talt et ret lavt beløb. Efterlønnen koster derimod væsentligt mere, jeg har ikke præcise tal, men så vidt jeg erindrer satte DR den foreslåede afskaffelse af efterlønnen til 42 mia om året eller noget i den stil.

Jeg er principielt imod at man tager op til over 2/3 af de penge folk får udbetalt i løn, det kan være fristende bare at sige, "du er rig, derfor skal staten have dine penge", men i sidste ende synes jeg folk skal have mulighed for at disponere over en rimelig del af deres betaling for det arbejde de udfører, hvadenten de tjener 25k eller 45k om måneden. Skulle man endelig forsvare det ud fra en moralsk betragtning om at de stærke skal hjælpe de svage, så bruger vi jo pengene helt forkert. Man kan redde ca. 9 afrikanske børns liv for det vi udbetaler til en kontanthjælpsmodtag er hver måned. (Ikke dermed sagt at vi skal skide på vores kontanthjælp til fordel for afrikanske børn, omend det fra en nytteetisk betragtning ville være ikke kun forsvarligt, men decideret det rette at gøre. Det var bare for lidt perspektiv.)

Mht. efterlønnen, må jeg indrømme at jeg synes den skal afskaffes/ændres. Først og fremmest synes jeg der er noget fundamentalt forkert i at fremtidige generationer skal betale den nuværende generations luksus. Der er ikke noget der hedder efterløn når jeg er 62 år, men jeg skal betale for at nuværende 62-årige kan gå på efterløn. Det synes jeg det er meget svært at forsvare. Derudover er jeg lidt tvivlsom ift. argumentet om at folk er nedslidte når de går på efterløn, først og fremmest fordi at det slet ikke er muligt at gå på efterløn hvis man er nedslidt, men også fordi jeg ikke forstår hvordan det ikke er et problem i de andre europæiske lande. Så vidt jeg er orienteret, er Grækenland mere eller det eneste andet europæiske land med lavere tilbagetrækningsald er, vrimler det med nedslidte arbejde i Tyskland, Sverige og Norge? Bevares jeg gør mig ingen illusion om at slagteriarbejdere, håndværkere, etc.. kan arbejde til de bliver 65+, men så må man lave en ordning hvor folk inden for nedslidningsramte jobs har mulighed for at trække sig tilbage før de er så ødelagte at de er fysisk ude af stand til at arbejde. Som tingene er nu, ser man massere af kontorarbejdere trække sig tilbage mens de kan arbejde masser af år endnu, og det synes jeg sgu er forkert.

[KrookDale]

Jeg tror bare ikke på, at utøjlet kapitalisme er særligt sundt for et samfund. Det er noget man altid har været meget forsigtig med, lige indtil de seneste ca 30 år, hvor der er sket et eller andet skred verden over. Jeg frygter oprigtigt for, hvad det kan ende med at få af konsekvenser, både hvad angår uligheden i samfundet, men så sandelig også for demokratiet.

Jeg kan trøste dig med at ser man bort fra lande i sovjetunionen, er verden bestemt ikke gået i retning af mere ukontrolleret markedsøkonomi de seneste 30 år.

[Hawkins]

Jeg er altså ikke helt enig i, at SU til hjemmeboende helt skal afskaffes. Personligt kommer jeg fra en familie, hvor min uddannelse havde været umulig, hvis ikke det havde været for SU'en. Min forældre havde sgu ikke råd til at skulle finansiere både dyre bøger og andre hjælpemidler (bærbar, grafregner osv), og en temmelig bekostelig transport oveni. Og det var dælme heller ikke blevet til ret meget mere end et blikskur, hvis jeg skulle være flyttet hjemmefra, og dermed skulle betale både husleje og førnævnte udgifter for SU'en for udeboende. Uddannelsesforløbet var i øvrigt så presset, at et arbejde ved siden af var en umulighed. Der kunne hentes lidt i sommerferien, men det var også det, og i hvert fald ikke nok til at man kunne leve af det et helt år.

Men jeg er enig i, at nogle ikke har behov for pengene. Det burde være muligt at lave et system hvor det kun var dem der havde behovet, der fik pengene. For selvom nogle af de hjemmeboende er imod SU til hjemmeboende, og siger at de ikke har behov for dem, så søger de jo om at få dem alligevel. Større idealister er de alligevel ikke...

Nu er indlæggene efter dette alt for lange til at jeg gider at læse dem, men nu sagde jeg jo også at SUen til hjemmeboende skulle afskaffes under den betingelse at de mest økonomisk trængte familie kan få en slags tilskud som kan hjælpe deres børn med uddannelsen. På den måde sikrer man at pengene går til dem der har brug for dem, og får samtidig en kæmpe indtægt på alle de SUer man sparer.

[DNE]

Nu må I simpelthen stoppe med den 40% skat. For at citere mig selv tidligere i tråden:
@DNE
Dit paramteter for hårdt arbejde er måske kun på fysikken?
En pensionsopsparing på "nogle millioner" er jo også kun de rigeste der har. Hvis vi arbejder videre med din tese om, at vores person træder ind på arbejdsmarkedet som 30-årig og trækker sig tilbage som 60-årig, så har han 30 år til at spare "nogle millioner op". Så går vi ud fra, at han skal have lagt 2 millioner til side inden han når de 60 år. Det er over 65.000 kroner om året han skal lægge til side. Mere end 5.000 kroner hver måned, som skal lægges til side og båndlægges. Hvis der så samtidig også skal lægges penge til side til ferier, bil, afdrag på huset, børnene og uforudsete udgifter, så skal man altså alligevel op på en rigtig høj løn. Hvis manden tjener 100.000 før skat, så er der 30.000 tilbage efter skat, og så tror jeg altså ikke, at der rum til at få lagt 5.000 til side. 100.000 kroner er endda en rigtig, rigtig god løn at hente hjem. Så din tese gælder alligevel ikke for ret mange mennesker her i landet. Det er jo kun folk på topposter der hiver så mange penge hjem hver eneste måned. Det værste er, at du jo ikke engang skal tjene 50.000 om måneden for at betale topskat. Bare det at man har en kort videregående uddannelse og arbejder i det private, så kan du se frem til at betale topskat.

Desuden når du siger, at arbejdsmanden bliver nedslidt, hvad snakker du så om her? Mener du en håndværker eller en ufaglært?

65.000 om året er sgu ikke voldsomt meget mere, end der hvert år tikker ind på min pensionsopsparing (og skal vi så ikke også lige blive enig om, at sådan nogen forrentes?). Jeg har en ok indtægt, men der er bestemt også rigtig mange der tjener mere. Med godt 50.000 om måneden, vil 5.000 til pensionsopsparingen ikke være unormalt.

En arbejdsmand er typsik ufaglært. Men faglærte håndværkere nedslides da også i stor stil. Men jo, ikke-fysisk arbejde kan absolut også være hårdt, men din krop nedslides ikke i samme grad af det, som når arbejdsmanden knokler på kajen i bidende kulde, eller håndværkeren for den sags skyld. Men som sagt, så er det jeg reagerer på, den generelle opfattelse af, at lavtlønnede skulle være lavtlønnede, fordi de ikke arbejder hårdt, det er noget vrøvl, for de arbejder lige så hårdt som alle andre, og må endda finde sig i, at de også nedslides mere af deres arbejde. Forskellen består i, at de enten ikke har nogen uddannelse, eller ikke kan få et arbejde indenfor det felt de er uddannet i. Og som sagt, dem er der også brug for. Uden deres arbejde, ville den højtuddannede ikke kunne få sine ideer ført ud i livet, og dermed ville han heller ikke kunne tjene nogen penge. Så hvorfor ikke anerkende denne afhængighed, og være lidt solidarisk med den mand som man er så afhængig af?

[KrookDale]

Men som sagt, så er det jeg reagerer på, den generelle opfattelse af, at lavtlønnede skulle være lavtlønnede, fordi de ikke arbejder hårdt, det er noget vrøvl(...)

Jeg tvivler kraftigt på at en sådan opfattelse eksisterer, folk i Danmark er udmærket klar over at de lavtlønnede jobs i en vis udstrækning også er de hårdeste.

Og som sagt, dem er der også brug for. Uden deres arbejde, ville den højtuddannede ikke kunne få sine ideer ført ud i livet, og dermed ville han heller ikke kunne tjene nogen penge. Så hvorfor ikke anerkende denne afhængighed, og være lidt solidarisk med den mand som man er så afhængig af?

Der vil altid være lavtuddannede mennesker til at tage sig af de mentalt ikke helt så krævende jobs, om ikke i Danmark, så hentet fra andre lande. Vi skal stadig sørge for at de mennesker har det så godt som muligt, men bare ikke af den grund du nævner.