Politik Indland- Udland

 

[Daniel Nordentoft]

Det skulle ikke stå argumenter, men synspunkter - my bad

Den matematiske grundviden som man får i folkeskolen er på et for lavt niveau. Det er derfor den indgår i alle retningslinjer i gymnasiet. Derfor er den relevant i stort set alt hvad vi foretager os.

Ja man sagtens gå efter forbedringer, der er vi enige, men vi er ikke enige i at velfærdssamfundet er vigtig faktor i uddannelsesniveauet . En faktor, ja, men jeg mener det er den anden vej rundt. Havde folkene med høj uddannelse i samfundsøkonomi, samfundskundskab mm. ikke eksisteret havde vores velfærdssamfundet ikke befundet sig på det niveau som vi har idag.

De mekanismer og virkemidler som er i samfundet, stammer ikke fra velfærdssamfundet, men fra tidligere mennesker med uddannelse som har skabt teorier omkring hvordan det fungere. Det er ud fra disse teorier vi foretager handlinger, når vi forsøger at påvirker velfærdssamfundet.

Det er alt for nemt at sige, at matematikken er vigtig i stort set alt, hvad vi foretager os. Jeg er ganske enkelt lodret uenig, og jeg vil ikke en gang lytte til det der, hvis du ikke har noget konkret.

[Boxx]

Det er alt for nemt at sige, at matematikken er vigtig i stort set alt, hvad vi foretager os. Jeg er ganske enkelt lodret uenig, og jeg vil ikke en gang lytte til det der, hvis du ikke har noget konkret.

Noget konkret? Du kan læse på alle de forgangne sider om konkret. Du kan også læse Makumas indlæg, som igen giver et billede på konkret. Hvis du vil have mere konkret, så lad mig forsøge at komme med mere:

Jeg studerer økonomi på Universitet. Overordnet set ligger det tæt på matematik som helhed, men der findes fag, hvor man ved første øjesyn ikke skal anvende matematik.  Strategi, eksempelvis. Hvordan kan matematik spille en rolle, når man i en virksomhed skal bestemme om man vil Differentiere sig fra sine konkurrenter eller køre en Business Process Innovation? Det har det, fordi man skal ind og måle effekten af det man foretager sig, ikke blot på virksomheden,, men også på markedet. man skal ind og lave regninger som understøtter dine argumenter for hvorfor netop denne strategi skal vælges fremfor en anden.

Lodret Uenig, den er gået op for mig for lang tid siden, men at du ikke vil lytte andre argumenter end dine egne, gør dig ignorant! Desuden så tager jeg denne udtagelse som om at du endelig har indset at denne diskussion er tabt.

[Daniel Nordentoft]

Noget konkret? Du kan læse på alle de forgangne sider om konkret. Du kan også læse Makumas indlæg, som igen giver et billede på konkret. Hvis du vil have mere konkret, så lad mig forsøge at komme med mere:

Jeg studerer økonomi på Universitet. Overordnet set ligger det tæt på matematik som helhed, men der findes fag, hvor man ved første øjesyn ikke skal anvende matematik.  Strategi, eksempelvis. Hvordan kan matematik spille en rolle, når man i en virksomhed skal bestemme om man vil Differentiere sig fra sine konkurrenter eller køre en Business Process Innovation? Det har det, fordi man skal ind og måle effekten af det man foretager sig, ikke blot på virksomheden,, men også på markedet. man skal ind og lave regninger som understøtter dine argumenter for hvorfor netop denne strategi skal vælges fremfor en anden.

Lodret Uenig, den er gået op for mig for lang tid siden, men at du ikke vil lytte andre argumenter end dine egne, gør dig ignorant! Desuden så tager jeg denne udtagelse som om at du endelig har indset at denne diskussion er tabt.

Naturligvis har jeg ikke tabt min sag. Jeg har en fin sag med en god række argumenter, som understøtter det ganske fint.

Jeg prøver endnu en gang. Hvad skal en politimand, journalist, forfatter, pædagog o.l. bruge matematik til? Det er klart, at matematik spiller en central rolle, når vi snakker om noget virksohedsmæssigt samt økonomi. Men sandheden er, at ingen kan besvare mig på, hvorfor ovenstående stillinger skal kunne matematik på gymnasie eller universitetsniveau. Jeg vidste godt, at ingen ville kunne svare mig på det, fordi svaret er ganske enkelt; matematik har ingen relevans på det niveau i de erhverv.

[MaKuMa]

Jeg vidste godt, at ingen ville kunne svare mig på det, fordi svaret er ganske enkelt; matematik har ingen relevans på det niveau i de erhverv.

- Hvis du som sportsjournalist eksempelvis ville skrive en artikel om Manchester Uniteds årsregnskab, så ville jeg sætte pris på, at du vidste hvad grundelementerne i et regnskab er - at du således kan vurdere om en statistisk fremskrivning, som klubben laver på baggrund af deres renteniveau, nu er realistisk eller et udtryk for sminkede regnskaber.

- Du kan ikke læse og forstå en statistiks faldgrupper, hvis ikke du forstår teorien bag. Det vil sige, at du vil ikke kunne vurdere om den undersøgelse du sidder med er videnskab eller svindel. Det ville også blive relevant som sportsjournalist.

Det bliver selvfølgelig dobbelt så relevant, hvis vi snakker almen journalistik. Al politik er jo en kamp på tal.

[Daniel Nordentoft]

- Hvis du som sportsjournalist eksempelvis ville skrive en artikel om Manchester Uniteds årsregnskab, så ville jeg sætte pris på, at du vidste hvad grundelementerne i et regnskab er - at du således kan vurdere om en statistisk fremskrivning, som klubben laver på baggrund af deres renteniveau, nu er realistisk eller et udtryk for sminkede regnskaber.

- Du kan ikke læse og forstå en statistiks faldgrupper, hvis ikke du forstår teorien bag. Det vil sige, at du vil ikke kunne vurdere om den undersøgelse du sidder med er videnskab eller svindel. Det ville også blive relevant som sportsjournalist.

Det er så minimale matematiske aspekter i sportsjournalistik og det, du nævner her, kan jo læres ved et lille kursus og ikke utallige år, hvor man kører rundt om alle mulige andre matematiske emner, som ikke er relevant. Desuden kan man jo sagtens lære dette på folkeskoleniveau i teorien. Derfor er matematik overflødigt for en sportsjournalist eksempelvis.

Hvorfor skal en sportjournalist eller pædagog bruge ressourcer og tid på at lære om variable sammenhænge og lineære funktioner?

[Anfield Road]

Jeg prøver endnu en gang. Hvad skal en politimand, journalist, forfatter, pædagog o.l. bruge matematik til?

Daniel, nu hører du hvad du vil høre. De sidste 10 sider er stort set ikke fyldt med andet end svar på lige præcis det spørgsmål. Jeg kom med et svar, og ligeså mange andre. Så hvorfor gentager du sig selv, når du har fået svar på det, og når du jo lige præcis er træt af det?

[Daniel Nordentoft]

Jeg har ikke fået svar på noget som helst, AR. Der er intet konkret. Det eksempel, I gav, har jeg allerede manet til jorden.

Jeg savner relevant faglighed og indlæring i forhold til det erhverv, man skal agere i, i fremtiden som arbejdskraft. Man ville kunne uddanne nogle langt dygtigere og mere kompetente journalister, hvis man ikke fik undervisning i fag, der er irrelevante, og i stedet fokuserede og brugte tiden på noget, som derimod har stor relevans for erhvervet.

[MaKuMa]

Det er så minimale matematiske aspekter i sportsjournalistik og det, du nævner her, kan jo læres ved et lille kursus og ikke utallige år, hvor man kører rundt om alle mulige andre matematiske emner, som ikke er relevant.

Du kan ikke, om så du prøver nok så meget, svare mig på, hvorfor det ikke bare er nemmere, at man lærer det i gymnasiet?

Hvorfor skal en sportjournalist eller pædagog bruge ressourcer og tid på at lære om variable sammenhænge og lineære funktioner?

Tja.

Hvis de nu engang vil eje et hus, hvad mange jo vil, så kunne det da være fedt, om man kunne gennemskue om banken snyder en eller om ens lån er godt eller dårligt.

Du minder mig altså om Komiske Ali fra Irak-krigen. Han kunne også overbevise sig selv om alverdens ting. Han havde ret, og resten af verdenen tog fejl.

Det må være hårdt at være et overset geni?

[Spardle]

Jeg har ikke fået svar på noget som helst, AR. Der er intet konkret. Det eksempel, I gav, har jeg allerede manet til jorden.

Jeg savner relevant faglighed og indlæring i forhold til det erhverv, man skal agere i, i fremtiden som arbejdskraft. Man ville kunne uddanne nogle langt dygtigere og mere kompetente journalister, hvis man ikke fik undervisning i fag, der er irrelevante, og i stedet fokuserede og brugte tiden på noget, som derimod har stor relevans for erhvervet.

Daniel nu er vi ved den igen, hvis vi siger det ene år er der 150 faglærte journalister i arbejde, og 5 år senere er der 136 faglærte journalister i arbejde, så er der jo nogle stykker, som bliver nød til at omskole sig, hvilket er lettere hvis de har flere basis fag, istedet for de først skal læse det op.

[Batigol]

Jeg har ikke fået svar på noget som helst, AR. Der er intet konkret. Det eksempel, I gav, har jeg allerede manet til jorden.

Hold nu op med at være så standhaftig, når du i virkeligheden selv vader rundt i floskler og bliver ved med at vende tilbage til samme argumentation igen og igen. MaKuMa og Jakob E har givet dig adskillige eksempler. At du bliver ved med at påstå at statistik og regnskab er noget der kan læres i folkeskolen eller på et hurtigt kursus, viser blot at du ganske enkelt ikke har forstået hvor kompliceret et fag som statistik egentlig er. Det er alt sammen meget fint, at du bliver ved med at sige at du ikke skal bruge matematik til en hujende fis, men det klinger altså bare ualmindeligt hult, når du i virkeligheden ikke har nogen som helst erfaring med videregående uddannelser, eller for den sags skyld det at være journalist.

[Anfield Road]

Jeg har ikke fået svar på noget som helst, AR. Der er intet konkret. Det eksempel, I gav, har jeg allerede manet til jorden.

Jeg savner relevant faglighed og indlæring i forhold til det erhverv, man skal agere i, i fremtiden som arbejdskraft. Man ville kunne uddanne nogle langt dygtigere og mere kompetente journalister, hvis man ikke fik undervisning i fag, der er irrelevante, og i stedet fokuserede og brugte tiden på noget, som derimod har stor relevans for erhvervet.

Hvordan mener du at du fik manet den til jorden? Jakob kom med en glimrende uddybning, og forklarede hvorfor Matematik på gymnasieniveau også kunne være relevant som journalist. Så hvordan du lige mener at du fik manet den til jorden, vil jeg gerne høre.

[Daniel Nordentoft]

Du kan ikke, om så du prøver nok så meget, svare mig på, hvorfor det ikke bare er nemmere, at man lærer det i gymnasiet?

Tja.

Hvis de nu engang vil eje et hus, hvad mange jo vil, så kunne det da være fedt, om man kunne gennemskue om banken snyder en eller om ens lån er godt eller dårligt.

Du minder mig altså om Komiske Ali fra Irak-krigen. Han kunne også overbevise sig selv om alverdens ting. Han havde ret, og resten af verdenen tog fejl.

Det må være hårdt at være et overset geni?

Fordi man via gymnasiet berører og arbejder med en masse emner, som ikke har nogen relevans. Som sagt er det meget minimalt hvilke matematiske aspekter, man skal bruge i et branche som journalistbranchen. Derfor er det spild af tid.

Boligkøb og banklån har jo ikke noget at gøre med det, vi diskuterer her. Vi diskuterer, hvor stor en relevans nogle fag har inden for nogle forskellige erhverv og stillinger. Du skal jo heller ikke kunne udarbejde andengradsfunktione r, fordi du skal købe bolig. Desuden har det som sagt overhovedet ikke noget med emnet at gøre. Hold dig nu inden for de rammer, vi diskuterer i.

Daniel nu er vi ved den igen, hvis vi siger det ene år er der 150 faglærte journalister i arbejde, og 5 år senere er der 136 faglærte journalister i arbejde, så er der jo nogle stykker, som bliver nød til at omskole sig, hvilket er lettere hvis de har flere basis fag, istedet for de først skal læse det op.

Det har jeg intet at gøre med, om hvorvidt en række fag har relevans i forhold til forskellige stillinger. Hvis man ikke kan få job inden for faget på grund af overbefolkning i erhvervet og derfor ikke er kvalificeret i forhold til konkurrenterne, så må man jo søge andre veje. Det ændrer jo ikke på, at der ikke er nævneværdig stor relevans i de fag, man ofte skal have, når man kigger på, hvad folk egentlig reelt skal kunne, når de står i jobbet.

Hold nu op med at være så standhaftig, når du i virkeligheden selv vader rundt i floskler og bliver ved med at vende tilbage til samme argumentation igen og igen. MaKuMa og Jakob E har givet dig adskillige eksempler. At du bliver ved med at påstå at statistik og regnskab er noget der kan læres i folkeskolen eller på et hurtigt kursus, viser blot at du ganske enkelt ikke har forstået hvor kompliceret et fag som statistik egentlig er. Det er alt sammen meget fint, at du bliver ved med at sige at du ikke skal bruge matematik til en hujende fis, men det klinger altså bare ualmindeligt hult, når du i virkeligheden ikke har nogen som helst erfaring med videregående uddannelser, eller for den sags skyld det at være journalist.

Jeg skal da ikke holde op med at være standhaftig, når det nu er min overbevisning. Skal jeg bakke ud, fordi hovedparten er uenige? Det er da for lavt. Jeg står altid ved mine holdninger. I har endnu ikke formået at komme med nogle argumenter, som har fået mig til at overveje, om jeg selv er forkert på den. Mit spørgsmål er stadigvæk; Hvorfor skal jeg studerer matematik, når mindst 95% af de emner, vi berører, ikke skal bruges for mit vedkommende? Det er der sjovt nok ingen, der kan svare på. Det er jo direkte åndssvagt, at jeg bruger samfundets ressourcer på noget, jeg ikke har lyst til og som samtidig heller ikke gavner mig eller samfundet. Det burde man næsten ikke kunne være uenig i.

Hvordan mener du at du fik manet den til jorden? Jakob kom med en glimrende uddybning, og forklarede hvorfor Matematik på gymnasieniveau også kunne være relevant som journalist. Så hvordan du lige mener at du fik manet den til jorden, vil jeg gerne høre.

Som nævnt så mange gange nu, så er det så minimalt, hvad man skal bruge af matematik i et erhverv som journalistbranchen. Du kan også se mine andre indlæg, da jeg allerede har besvaret dette utallige gange.

[Batigol]

Jeg skal da ikke holde op med at være standhaftig, når det nu er min overbevisning. Skal jeg bakke ud, fordi hovedparten er uenige? Det er da for lavt. Jeg står altid ved mine holdninger. I har endnu ikke formået at komme med nogle argumenter, som har fået mig til at overveje, om jeg selv er forkert på den. Mit spørgsmål er stadigvæk; Hvorfor skal jeg studerer matematik, når mindst 95% af de emner, vi berører, ikke skal bruges for mit vedkommende? Det er der sjovt nok ingen, der kan svare på. Det er jo direkte åndssvagt, at jeg bruger samfundets ressourcer på noget, jeg ikke har lyst til og som samtidig heller ikke gavner mig eller samfundet. Det burde man næsten ikke kunne være uenig i.

Hvornår har jeg skrevet at du skal bakke ud? Min eneste anke var i forhold til, at du bliver ved med at sige, at du ikke har fået nogle konkrete eksempler, og at du 'har manet de få eksempler du har fået i jorden', hvilket jeg godt nok er uenig i at du på nogen som helst mulig måde har.

Nu vil jeg så bede dig om at komme med nogle konkrete eksempler. Hvad er det helt konkret du kommer til at lave som journalist? Lad mig få nogle helt konkrete eksempler på hvilke opgaver du som journalist sandsynligvis kommer til at få. Du kan vel ikke bare slynge et procenttal, som de 95% du nævner, ud i luften uden at have undersøgt det på forhånd.

Men, okay. Hvorfor skal du bruge din tid på matematik? Det spørger du om igen og igen. Lad mig forsøge at svare på det spørgsmål, udfra et indlæringsmæssigt perspektiv. Matematik giver dig nogle redskaber at arbejde med. En måde at tænke på og en måde at løse problemstillinger på. Det tvinger dig til at tænke logisk og til at forstå sammenhænger. Som redskabsfag synes jeg at matematik er ekstremt vigtigt, da det udstyrer dig med en sund og anvendelig tilgang til problemer og problemstillinger. Den måde du lærer at forstå sammenhænge på i matematik, er anvendelig i stort set alle andre af livets facetter og den danner et glimrende grundlag for alt andet indlæring. Det har selv jeg måttet sande, selvom mit studie udelukkende bevæger sig i det sproglige, hvis vi lige ser bort fra den smule samfundsøkonomi vi havde på første semester.

[Ibraa]

Jeg ville også være sportsjournalist, og drømmen om at interviewe Messi, Pinto og alle de andre store stjerner et par gange om måneden samtidigt med at man ser/kommentere nogle fodboldkampe var da slet ikke dårlig. Problemet er bare at der er 5 stillinger af den slags i Danmark, og de er allerede besatte. En sportsjounalist der kun skriver om lokalsport i forskellige genre, var ikke ligefrem en del af mine drømme. Dermed ikke sagt at din journalistdrøm bare er en "fase" som skal overståes før du rigtigt finder ud af hvad du vil. I sidste ende ved du bedst, og det kan da være det er dig vi ser på Camp Nou næste gang Barca skal hente et 2-0 nederlag fra første kamp.

Jeg selv brugte utallige timer på ug.dk for at finde ud af hvad jeg vil, og er nu kommet til den konklusion at jeg egentlig godt kunne tage et kursus som studievejleder. Bare som bi-job.

Omkring læserbrevet (hvis i kan huske det?):
Jeg synes også det er irriterende at skulle lægge energi i fag man ikke finder interessante overhovedet. Jeg nævner i flæng: oldtidskundskab, kemi og fysik for mit vedkommende, men det fik mig ikke til at følge med i de andre fag. Lavede aldrig lektier, fulgte ikke rigtigt med i de fag som interesserede mig mest, da jeg tænkte det hele nok skulle gå. Og det hele er indtil videre gået som jeg ønsker det. Der var faktisk kun to fag jeg fulgte med i og det var psykologi og spansk. Det var simpelthen nødvendigt at lave lektier i de fag, for ellers var man sikker på at komme ned på 02 eller 00, og det var jo ikke en del af min plan. Så i mine øjne kan lærene meget vel have en relevans for dette. Personligt har jeg ikke noget imod matematik, men det hænger måske sammen med at jeg har haft en god lærer i folkeskolen, mens jeg i tysk, kemi, fysik og biologi havde en LORTE lærer, der senere blev sygemeldt og så kender i proceduren: Vikarer, halve løsninger og det ender med at man ikke får lært det man skal. Havde man nu blevet ordenligt introduceret i det, kunne det jo være at man havde haft mere interesse for det, og derfor ikke ser det som spild af tid.

Iøvrigt, på den folkeskole jeg er vikar på skal de vælge linje i 8. klasse, hvilket jeg synes fungerer fantastisk. Aktive elever der er engagerede i det de laver. Fx i idræt hvor pigerne ikke bare står i deres joggingsæt, og venter på at de får fri. Og i andre fag hvor - jeg er muligvis en smule naiv, jeg ved det ikke - stort set alle laver de opgaver de bliver bedt om, på trods af at vi snakker fysik, biologi eller matematik, som jo plejer at være de fag unge mindst kan lide.

[Batigol]

Jeg vil gerne nominere dit indlæg til årets indlæg på hele internettet, Ibraa. Hell, lad os bare sige det bedste indlæg nogensinde på internettet. Udelukkende fordi du kun nævner Messi og Pinto, og så bare samler resten under en fælles betegnelse. Det er en kanon god bås at sætte Pinto i. Du har faktisk forstået mening med hele livet: Pinto er en verdensstjerne!