Politik Indland- Udland

 

[SC30]

Vrøvl. Jeg skal ikke kommentere på fleksjobordningen eller førtidspensionen, for jeg har ikke sat mig ordentlig ind i den del af reformen, men det sidste er pure opspind.

At tale om en reducering er jo helt hen i vejret. Man sætter derimod blot stigningen ned, så den rent faktisk rammer den gennemsnitlige lønstigning i resten af samfundet. Langt de fleste danskere har oplevet et fald i reallønnen de sidste 1-2 år, imens det samme ikke har været tilfældet hos kontanthjælpsmodtag ere. Enhedslisten påstand om at man stjæler fra de arbejdsløse er pure opspind. Så længe vi lever i et samfund, hvor det bedre kan betale sig at være arbejdsløs, end fx at tage rengøringsjobs, så er enhver klynken over skæring i kontanthjælpen mere end hul. Specielt nu hvor starthjælpen er afskaffet.

100% enig. Selvom mange socialister hævder det modsatte, har det virkeligt en stor effekt at skære i overførselsindkomst erne i forhold til at finde ledige jobs. På magisk hvis er der pludseligt langt flere jobs, når økonomien trykker en smule mere. Det er der ganske mange eksempler på.

[Korzika]

Jeg er af den overbevisning, at vi i Danmark er nødt til at tage et opgør med de mange sociale ydelser, som vi giver til højre og venstre. Der er alt for mange på sociale ydelser, der går hjemme af ren dovenskab, og det skal der gøres noget ved. Jeg syntes de skal have penge - for jeg ønsker ikke et Mini USA - men det skal være sådan, at et godt måltid for dem er en gang ris. Sådan skal det i hvert fald være for dem, som er sunde, raske og arbejdsdygtige. Det skal i hvert fald kunne betale sig at arbejde, så de sociale ydelser skal ned.

Skattelettelser er i mine øjne kun noget, der skal gives til dem, der er i fare for at forlade landet. De skal kun gives, hvis det er økonomisk korrekt og har en positiv effekt. Det skal ikke være for at please vælgere.. Derudover ville det være smart, hvis man lavede en skatteordning for indvandre, hvor ordningen var gældende for deres 10 første år i Danmark. Skatten startede lavt og ville så gradvist stige og efter 10 år ende på det niveau, som danskerne betaler i. Ordningen skulle dog gælde for dem, der tjener massere af skejsere, og ikke håndværkere eksempelvis. Denne ordning tror jeg ville kunne tiltrække kompetent arbejdskraft fra andre lande.

Derudover ville det heller ikke være helt dumt, hvis man cuttede SU'en fra hjemmeboende. Jeg får det selv, og det er ikke helt forkert at kalde det for cafe-penge. Skal man endeligt give SU til hjemmeboende, så kunne man gøre det ved hjælp af en karakterbaseret ordning, hvor man får en grundsats og så får tilføjet mere, jo bedre karakterer man får. Det vil måske være med til at motivere de, som sagtens kan, men slacker lidt for meget.

Der er også et problem med indvandrere fra 3. verdenslande, som kommer til og ikke bidrager med nok. Min idé er, at det skal gå hurtigere med at få indvandre fra asylcentre og ud i det danske samfund. Men de skal ikke få permanent opholdstilladelse. De skal ansættes på en kontrakt, hvor man efter måske 10 år vurderer, hvordan deres situationen til. Det med kontrakten skal gælde for de, der er over 10 år, når de kommer til landet. Hvis de 10 år efter deres ankomst ikke opfylder (de relative simple krav), så får de ikke opholdstilladelse, og så skal de sendes tilbage medmindre situationen i deres land er alt for fucked. Dette er meget overfladisk forslag, og går slet ikke detaljer, men mener det er rigtigt at gøre det sådan for Danmark og de involverede partnere. Måske også kynisk, men sådan er man nødt til at være.

Alt dette vil kunne give os nogle penge i overskud, som skal investeres i uddannelse, forskning etc. Uddannelsen skal sikre vores fortsatte velstand. Derudover taber vi flere og flere markedsandele, så det er vigtigt at der sker noget.  

[Spardle]

Korzika, der er en undersøgelse der viser vi tjener penge på indvandrere, ift. hvis vi ikke lukkede dem ind. Da de kan hjælpe til med at få omsat vare, til lande hvor de kommer fra, da de kan landets modersmål. Kan ikke huske hvem der lavede undersøgelsen, men der var vist også Brasilianere, Kinesere osv. med lande med markant økonomisk vækst
Overføselsindkomste rne er jeg enige i, men vi skal ikke glemme der er nogle handicappede, der ikke kan være i stand til at få et job, der får kontanthjælp, det er selvfølgelig for ringe!

[DNE]

Vrøvl. Jeg skal ikke kommentere på fleksjobordningen eller førtidspensionen, for jeg har ikke sat mig ordentlig ind i den del af reformen, men det sidste er pure opspind.

At tale om en reducering er jo helt hen i vejret. Man sætter derimod blot stigningen ned, så den rent faktisk rammer den gennemsnitlige lønstigning i resten af samfundet. Langt de fleste danskere har oplevet et fald i reallønnen de sidste 1-2 år, imens det samme ikke har været tilfældet hos kontanthjælpsmodtag ere. Enhedslisten påstand om at man stjæler fra de arbejdsløse er pure opspind. Så længe vi lever i et samfund, hvor det bedre kan betale sig at være arbejdsløs, end fx at tage rengøringsjobs, så er enhver klynken over skæring i kontanthjælpen mere end hul. Specielt nu hvor starthjælpen er afskaffet.

Stigningen i overførslerne skal netop ikke længere følge stigningen i lønnen i det private erhvervsliv, men derimod stige langsommere. Det er muligt man har taget den med at sænke kontanthjælpen af programmet igen. Men den har været der.

Forslaget til reform af førtidspension og fleksjob, har ellers været fremlagt to gange. Først af den tidligere regering, og så igen tidligere på året, af den nuværende regering, med så få ændringer, at det reelt bare var farverne på omslaget, der var lavet om. Da den tidligere regering fremlagde forslaget, var Mette Frederiksen i øvrigt meget kraftigt imod, men det har åbenbart været farverne på omslaget hun var utilfreds med, selvom det var indholdet hun kritiserede. I hvert fald var det det samme forslag hun selv fremlagde i foråret. Det går i korte træk, for fleksjobordningens vedkommende, på, at arbejdsgiveren, i stedet for at få enten halvdelen eller to tredjedele af fleksjobberens overenskomstmæssige fuldtidsmindsteløn, i tilskud fra kommunen, nu i stedet skal betale fleksjobberen fuld løn (stadig overenskomstmæssige mindsteløn), for de timer fleksjobberen kan arbejde. Kommunen skal så betale fleksjobberen dagpengesats for de resterende timer, op til den fulde arbejdsuge. Der tages dog ikke hensyn til effektiviteten af de arbejdstimer der ydes (og denne er jo sjældent 100%, da der jo altså er en grund til, at fleksjobbet overhovedet er bevilget), og der ydes ej heller tilskud til særlige skånehensyn.

Det giver jo selvsagt nogle dyre timer, set i forhold til en rask person i samme job. Reelt en afskaffelse af fleksjobordningen.

Samtidig ændres kriterierne for, hvornår man kan få tilkendt førtidspension. Dette kræver, at man har en erhvervsevne på mindre end 2 timer om ugen (det er altså mindre end en halv time om dagen), hvilket de færreste vel kan hævde at have. I stedet hedder det fleksjob, som vi jo allerede har erfaret, er mere eller mindre afskaffet, altså ledighed.

Men betingelserne for ledige fleksjobbere, er også ændret. I dag er man sikret en ledighedsydelse (lavere end dagpengesatsen i øvrigt), indtil man når fleksydelsesalderen (det som for raske mennesker hedder efterlønsalderen). Dette blandt andet fordi risikoen for at blive langtidsledig som fleksjobber, allerede idag er langt større, end den er for raske mennesker. Ledigheden for fleksjobbere er på omkring 25%. Men også fordi det er en udsat gruppe, som har brug for et sikkerhedsnet, for ikke at blive skubbet ud over "afgrunden". Dette ændrer man dog, så der gælder samme regler, som for raske ledige, altså maks to år på dagpengesats (dog stadig en lavere sats, end for raske ledige), og derefter kontanthjælpssats, og det altså indtil pensionsalderen, da det jo vil være praktisk talt umuligt at få et fleksjob. Desuden gælder der også de samme regler om aktivering, opfølgning af at der søges job osv. plus de nye ressourceforløb og hvert femte år genvurdering af, om man stadig kan tilkendes fleksjob (selvom man allerede har dokumenteret en varigt nedsat erhvervsevne).

I rene udgifter til den syge/handicappede, sparer man i gennemsnit, i forhold til fleksjobberen omkring 4.000 kroner om måneden (og her er der ikke taget højde for hvad man så i stedet går glip af, i forhold til skat af den arbejdsgiverbetalte andel af lønnen, værdiskabelse på arbejdspladsen osv), og i forhold til førtidspensionisten omkring 7.000 kroner om måneden. Til gengæld får man merudgifter til føromtalte aktivering, opfølgning på jobsøgning, ressourceforløb, ny vurdering af fleksjobvisitatione n osv. Så når alt kommer til alt, stiller jeg mig faktisk meget tvivlende overfor, om man overhovedet sparer noget som helst med den manøvre. Jeg tror ganske enkelt, at man har forregnet sig, og antaget, at der rent faktisk findes virksomheder i Danmark, med så dårlig økonomisk sans, at de kunne finde på at ansætte fleksjobbere, som er dyrere end raske medarbejdere.

Så er spørgsmålet, hvem der så skal betale det nye hul i statskassen, som skabes af, at man ikke sparer de penge på reformen af førtidspension og fleksjob, som man havde kalkuleret med.

[Korzika]

Korzika, der er en undersøgelse der viser vi tjener penge på indvandrere, ift. hvis vi ikke lukkede dem ind. Da de kan hjælpe til med at få omsat vare, til lande hvor de kommer fra, da de kan landets modersmål. Kan ikke huske hvem der lavede undersøgelsen, men der var vist også Brasilianere, Kinesere osv. med lande med markant økonomisk vækst
Overføselsindkomste rne er jeg enige i, men vi skal ikke glemme der er nogle handicappede, der ikke kan være i stand til at få et job, der får kontanthjælp, det er selvfølgelig for ringe!

I forhold til indvandre fra 3. verdenslande, så mener jeg også, at vi skal være bedre til at lukke dem ind og bedre til at smide dem ud. Kan vi få flere "gode" indvandre ind, mens vi samtidig får sorteret skraldet fra, så ville det gøre Danmark godt. Kompetancefyldte indvandre fra i-lande skal tiltrækkes ved hjælp  af den skatteordning, som jeg beskriver.

Og er helt enig i, at de personer, der ikke kan gøre for, at de ikke kan arbejde på lige fod med "raske" skal have god hjælp! Vi skal tage hånd om de svage, der ikke selv kan gøre for deres skavanker.

[Spardle]

I forhold til indvandre fra 3. verdenslande, så mener jeg også, at vi skal være bedre til at lukke dem ind og bedre til at smide dem ud. Kan vi få flere "gode" indvandre ind, mens vi samtidig får sorteret skraldet fra, så ville det gøre Danmark godt. Kompetancefyldte indvandre fra i-lande skal tiltrækkes ved hjælp  af den skatteordning, som jeg beskriver.

Og er helt enig i, at de personer, der ikke kan gøre for, at de ikke kan arbejde på lige fod med "raske" skal have god hjælp! Vi skal tage hånd om de svage, der ikke selv kan gøre for deres skavanker.

Det der er jeg helt enig I, da det kun gad gøre det bedre for DK rent økonomisk og sikkert også på andre barometre.
Nu vil jeg ikke kalde hverken Kina, Brasilien eller Rusland, man mener bliver 3 af verdens 5 største økonomier for I-lande, selvom de har nogle store økonomier, da der også bor mange mennesker. Der alle skal have en bid af kagen, men mange lever fattigt og få rigt.

Stigningen i overførslerne skal netop ikke længere følge stigningen i lønnen i det private erhvervsliv, men derimod stige langsommere. Det er muligt man har taget den med at sænke kontanthjælpen af programmet igen. Men den har været der.

Følger den ikke hvordan fødevarpriserne udvikler sig ?

[DNE]

Det undrer mig i øvrigt, at der stadig ikke er nogen, der har så meget som nævnt muligheden for at spare på det enorme offentlige bureaukrati, som bare vokser og vokser. Det er her de offentlige udgifter virkelig er eksploderet de seneste mange år. Der er milliarder og atter milliarder at spare på det cirkus.

Derudover betaler vi også alt for mange milliarder til eksempelvis det aktiveringscirkus, som de ledige sendes ud i. Alle undersøgelser viser, at det i bedste fald ikke skader den lediges muligheder for at komme i arbejde. I bedste fald!!!

Men de offentligt ansatte må jo efterhånden ikke lave noget som helst, uden at udfylde 15 blanketter først. Lægerne og sygeplejerskerne på sygehuset har næsten ingen tid til patienterne, lærerne får mindre og mindre tid til undervisning af eleverne, den kommunale sagsbehandler har kun et kvarter af hver time, til det som denne rent faktisk er ansat til, resten af tiden går på bureaukrati, og sådan kunne man bliver ved. Men der er ingen politisk vilje til at gøre noget ved det, selvom der er mange milliarder at spare på den konto. Det virker i mine øjne ulogisk, at man ikke starter her, frem for at starte med at sparke nedad, på dem som i forvejen ligger ned.

[Spardle]

Det undrer mig i øvrigt, at der stadig ikke er nogen, der har så meget som nævnt muligheden for at spare på det enorme offentlige bureaukrati, som bare vokser og vokser. Det er her de offentlige udgifter virkelig er eksploderet de seneste mange år. Der er milliarder og atter milliarder at spare på det cirkus.

Derudover betaler vi også alt for mange milliarder til eksempelvis det aktiveringscirkus, som de ledige sendes ud i. Alle undersøgelser viser, at det i bedste fald ikke skader den lediges muligheder for at komme i arbejde. I bedste fald!!!

Men de offentligt ansatte må jo efterhånden ikke lave noget som helst, uden at udfylde 15 blanketter først. Lægerne og sygeplejerskerne på sygehuset har næsten ingen tid til patienterne, lærerne får mindre og mindre tid til undervisning af eleverne, den kommunale sagsbehandler har kun et kvarter af hver time, til det som denne rent faktisk er ansat til, resten af tiden går på bureaukrati, og sådan kunne man bliver ved. Men der er ingen politisk vilje til at gøre noget ved det, selvom der er mange milliarder at spare på den konto. Det virker i mine øjne ulogisk, at man ikke starter her, frem for at starte med at sparke nedad, på dem som i forvejen ligger ned.

Det er noget af dette der er LA's mærkesager, men de har ikke gjort for meget ved det endnu. Eller alle de penge man kan spare på enlige mødre, der er virkeligt penge at spare på enlige forældre uden arbejde. Og skilte par, bare fordi man er skilt, betyder det da ikke ens børn ikke har 2 forældre. Hvis vi siger du er skilt, og dit barn går på Handelsskolen/Gymnasiet osv. i den dur, kan de få langt flere penge, og der er mange andre goder ved at være skilt.

[DNE]

Følger den ikke hvordan fødevarpriserne udvikler sig ?

Det tvivler jeg stærkt på, så ville der i hvert fald være kraftige stigninger i sigte, med den himmelflugt fødevarepriserne lader til at være på. De stiger i hvert fald pt langt hurtigere end lønudviklingen.

Her er, hvad jeg lige hurtigt kunne finde om den langsommere stigning i overførslerne:

Lavere overførselsindkomst er: I dag reguleres overførselsindkomst er som dagpenge, kontanthjælp og førtidspension efter lønudviklingen i den private sektor. Men regeringen lægger op til, at overførselsindkomst erne skal stige med cirka 0,5 procentpoint mindre om året end ellers. SU-modtagere er undtagt, og folkepensionister får fuld kompensation for den afdæmpede regulering, med mindre de har betydelige indkomster ud over folkepensionen.

Edit:
Det er i øvrigt også endnu en regning til de syge og handicappede, som jo altså samtidig også skal betale gennem reformen af fleksjob og førtidspension, som tidligere beskrevet.

[Hawkins]

Jeg forstår ikke at man snakker om at man skal skære i kontanthjælpsbistan den så folk gider at tage i arbejde. Når der bliver slået en stilling op er der altid flere hundrede ansøgere (uden at overdrive). Hvad skal vi gøre med alle dem som simpelthen ikke har heldet/kompetencen til at få et job, hvor størstedelen i forvejen i øvrigt søger og vælger folk med erfaring? Jeg kender mange som er blevet fanget i et dagpenge-/kontanthjælpssystem hvor de borgerlige påstår at man nasser på samfundet og ikke vil i jobs, men hvor de arbejdsløse simpelthen ikke kan få et job. Og nej, det er faktisk ikke på grund af at man er kræsen. Min ekskæreste søgte f.eks. rengøringsjob men fik dem ikke (og blev ikke engang kaldt til samtale) på trods af at hun er ung og har arbejdet i rengøringsjob på sygehus tidligere.

Det er sgu ikke så nemt at få job som mange desværre gør det til.

Det var lige en enkeltstående kommentar til debatten. Jeg er i øvrigt dybt skuffet over at regeringen (igen) vælger at kigge til højre når der er langt større vælgergrundlag til venstre. I øvrigt er jeg enig i at der er masser af penge at hente bl.a. via børnechecken, SU til hjemmeboende og ikke mindst bureaukratiet.

I øvrigt til en kommentar der kom fra Spardle mens jeg skrev denne...: Det kommer så sandelig an på hvem der har bopælsretten! På trods af at forældrene deler forældremyndigheden og samtidig har barnet en uge hver, er det UDELUKKENDE den som barnet har bopælsadresse som får tilskud til enlige forældre. Endnu et hul i systemet der burde lappes.

[BIG Bauke Mollema]

"Vi havde stort set forhandlet en aftale på plads. De arbejdsløse, førtidspensionister ne og folkepensionisterne var fredet. Derfor var der lidt færre skattelettelser i toppen. At hæve topskattegrænsen er ikke Enhedslistens kop the - men vi var klar til at sluge kameler, for at sikre de mennesker der har mindst. Alligevel valgte Corydon, Möger og Vestager højrefløjen. Tilliden er væk. Vi er ikke længere støtteparti for den såkaldt socialdemokratiske regering." - Johanne Schmidt-Nielsen.

[Spardle]

Jeg forstår ikke at man snakker om at man skal skære i kontanthjælpsbistan den så folk gider at tage i arbejde. Når der bliver slået en stilling op er der altid flere hundrede ansøgere (uden at overdrive). Hvad skal vi gøre med alle dem som simpelthen ikke har heldet/kompetencen til at få et job, hvor størstedelen i forvejen i øvrigt søger og vælger folk med erfaring? Jeg kender mange som er blevet fanget i et dagpenge-/kontanthjælpssystem hvor de borgerlige påstår at man nasser på samfundet og ikke vil i jobs, men hvor de arbejdsløse simpelthen ikke kan få et job. Og nej, det er faktisk ikke på grund af at man er kræsen. Min ekskæreste søgte f.eks. rengøringsjob men fik dem ikke (og blev ikke engang kaldt til samtale) på trods af at hun er ung og har arbejdet i rengøringsjob på sygehus tidligere.

Det er sgu ikke så nemt at få job som mange desværre gør det til.

Det var lige en enkeltstående kommentar til debatten. Jeg er i øvrigt dybt skuffet over at regeringen (igen) vælger at kigge til højre når der er langt større vælgergrundlag til venstre. I øvrigt er jeg enig i at der er masser af penge at hente bl.a. via børnechecken, SU til hjemmeboende og ikke mindst bureaukratiet.

I øvrigt til en kommentar der kom fra Spardle mens jeg skrev denne...: Det kommer så sandelig an på hvem der har bopælsretten! På trods af at forældrene deler forældremyndigheden og samtidig har barnet en uge hver, er det UDELUKKENDE den som barnet har bopælsadresse som får tilskud til enlige forældre. Endnu et hul i systemet der burde lappes.

Jeg tror også der er mange virksomheder der er trætte af, der er den regel med man skal sende X antal jobansøgninger afsted, for at få mest muligt i kontanthjælpen, ved dog ikke om der er blevet rettet op på det. Men ved da min far's arbejdsplads søgte en medarbejder, kom der ansøgning fra KBH selvom det var Hanstholm, Nordvestjylland, tæt på Thisted og Coldhawaii.
Jeg forstod din kommentar til min, som at det nærmest er en forælder man har, hvis ens forældre er skilt. Men vil stadig sige det er forkert, man burde regne begge forældres indkomst med i su osv.

[Fitzpatrick]

Staten får rigtig ondt på pengepungen når par med børn bliver skilt. Nu er jeg selv skilsmissebarn og nyder godt af en høj SU, som følge af at kun min mors indtægt bliver medregnet. Boede mine forældre sammen, fik jeg minimumssats, nu får jeg makssats pga. omstændighederne.

Derudover betaler min far stadigvæk børnebidrag for mine to yngre søstre og ud over at min mor får alskens forskellige tillæg for at være enlig, så må min far trække børnebidrag fra i skat (ligesom han indtil nu har betalt uddannelsesbidrag, som jeg også mener han må trække fra). Tillæg bør i realiteten kun gives hvis den ene af ægtefællerne er død, for ellers er man stadigvæk to forsøgere af barnet. Og hvis den ene part nægter at være det, så kan vedkommende meget nemt tvinges.. Det er parrets valg at de er gået fra hinanden, ikke statens.

Forresten er regelen om minimumsansøgninger slettet, eller i hvert fald kraftigt reduceret.

[Spardle]

Forresten er regelen om minimumsansøgninger slettet, eller i hvert fald kraftigt reduceret.

Det er godt du har styr på det, nu når jeg ikke har det
Og når man tænker over det, hvis ens forældre ikke er skilt, skal begge ens forældre nærmest være arbejdsløse, for at få en ok su. Men hvis ens forældre er skilt er det en helt anden sag, og i mine øjne er det noget der burde være lappet for længst.
Det burde ikke kunne mærkes økonomisk at man er skilt, bare fordi man ikke kunne finde udad det sammen, og så længe man tjener på det vil vi se flere der bliver skilt.

[Søgaard]

Problemet omkring overførselsindkomst er skam, at for en del af modtagerne, så er der ikke et incitament til at de skal på arbejdsmarkedet eller også er det ganske enkelt for lille til at de ønsker det. Det er næppe mange, som ville vælge at arbejde 30 timer i Fakta for 500 kroner ekstra om måneden udbetalt, når de kan sidde på kommunen og foran en computer til aktivering fra 8-12. Vi har læst om historier, som Carina-sagen, hvor hun vel tjente mere end hvad en normal butiksansat gjorde på 30 timer? Altså er incitamentet forsvundet for hende til overhovedet at begynde at søge efter arbejde efter en lang periode på kontanthjælp, da de jobs som ville være aktuelle at søge vil give en lavere udbetaling end hendes nuværende. Samtidig vil det give mindre tid til barnet/børnene og eventuelt også give en stigning i udgifter til transport.

I denne periode, så kan det være svært at få et arbejde, især som ung og uerfaren på arbejdsmarkedet. Dette skal dog efter min mening ikke være argument for at opretholde en høj ydelse. Jeg anser kontanthjælp som værende en sidste løsning og bør være en kortsigtet, midlertidig løsning. Derved kan man selvfølgelig snakke om midlertidig fattigdom, hvor udgifter bør skæres ind til benet og der ikke lige er råd til alverdens ting eller en rød bøf lørdag aften. Nu har jeg selv en overgang været på kontanthjælp efter at have afsluttet gymnasiet og ikke været i stand til at finde et arbejde og jeg levede egentlig ganske udmærket og fik flere penge udbetalt end på min SU og til en minimal indsats. Det kan sagtens lade sig gøre, men det kræver nogle ofringer at skulle leve for et væsentlig lavere beløb end normalt. Mange har dog svært ved at omvende sig til at skulle leve for få penge, hvilket jeg på nuværende tidspunkt også ville have meget svært ved.

Jeg vil dog igen pointere, at incitamentet skal være der for personer at søge de knap så favorable jobs, hvilket der for en stor portion af de ledige ikke er der på nuværende tidspunkt, da de via tillæg kan få en tilpas høj sats eller fordi det er unge, som er gået fra en lavere SU til en kontanthjælp og derfor har udgifter som tilsvarer kontanthjælpen.

Bureaukratiet skal skæres ned, hvis vi ønsker at få den mindre velfærdsstat, som alle snakker om. Problemet er dog, at man hurtigt kan få tilføjet en masse papirarbejde eller anden form for administrativt arbejde, men når det først er der, så er det straks sværere at få det fjernet igen. For et års tid siden, så var der en undersøgelse, som viste at en kommunal medarbejder brugte mindst et kvarter pr. time på papirarbejde. Dette tal er nok ikke blevet mindre i løbet af dette år.. Det er egentlig sjældent for en enkelt medarbejder sidder med en helt masse papirarbejde på en borger, men problemet opstår ofte ved at en borger kan have både to og tre sagsbehandlere indenfor forskellige sektorer i kommunen. Altså er der 2-3 personer, som skal sættes ind i ændringer i personens liv og deraf få overført de ændringer til kommunens systemer, som sjældent kan arbejde sammen heller.

Dette er dog en udvikling man gennem høj-konjunktur ofte ser, da der vil være borgere, som forsøger at udnytte systemet til at få de ekstra kroner ud af staten. Samtidig er det nemmere for staten at påføre de ekstra kroner, som bureaukratiet koster, da man i disse perioder ikke i samme grad vender hver kroner, som man gør i lav-konjunkturen. Det helt store problem opstår jo, så når vi netop rammer denne lav-konjunktur, da vi stadigvæk vil have disse borgere, som vil udnytte staten, men pludselig vil staten spare de kroner, som tidligere skulle bruges på at sikre systemet. Så skal der findes områder, hvor der kan spares, men hvilket tandhjul kan man fjerne fra maskinen, uden den falder sammen eller går i stykker. Det er derfor en langsom proces at finde frem til de steder, hvor man kan spare, uden at det får en betydning for den almene borger, som gladeligt betaler sin skat.

Følger den ikke hvordan fødevarpriserne udvikler sig ?

Gid det var sådan.. Udbud-Efterspørgsel er det helt centrale i denne debat. Lønnen bliver i stort set alle sektorer forhandlet på plads i overenskomster mellem arbejdsgiveren og fagforeningen. Hvis madpriserne stiger eksplosivt, så vil fagforeningen selvfølgelig kæmpe for at arbejderens løn også stiger, da arbejdsgiveren oftest vil tjene mere på sin vare, hvis prisen stiger. Omvendt så er der også en produktionspris, som skal indregnes og her bliver det tricky, da vi i Danmark i 90% af tilfældene ikke har råvarerne i landet, men derimod i en eller anden grad importerer varerne. I det pågældende land, hvor det importeres fra, så kan der være omstændigheder, som sørger for en lav- eller høj-konjunktur, som vi ikke mærker i Danmark.

Et godt eksempel kan være olie, som trods finanskrise i stort set hele verden har været stødt stigende indenfor de seneste 4-5 år. Efterspørgslen på olie har trods finanskrise ikke været nedadgående før de seneste par måneder. Derimod har Vesten og Kina forsat sit høje forbrug af olie, som har gjort at Mellemøsten har kunne forlange de høje priser på olien, som de efterhånden tager, uden man i resten af verden har protesteret, da dette er blevet set som en nødvendighed. Amerikanerne er først nu begyndt at overveje at købe mindre og mere benzinvenlige biler, fremfor deres store sedaner og SUV's. Den tendens har været mere fremme herhjemme, men det er også først indenfor de sidste par år, hvor der har været et kæmpe boom af de billige biler i indkøb samt benzinforbrug.

Altså har vi med en sag, hvor udbuddet lige nu er relativ konstant, da vi på nuværende tidspunkt kan hive masser af olie op (Spørgsmålet er hvor længe endnu) og efterspørgslen har været stigende, trods finanskrisen. Så er priserne steget. Det samme er både arbejdsgiverens udgifter, samt arbejderens udgifter. Derfor vil den vare, som producenten producerer højest sandsynligt også stige, da den forhøjede udgift skal dækkes. Derfor er der nødvendigvis heller ikke flere penge til arbejderen, da arbejdsgiveren ikke nødvendigvis får flere penge på hånden, trods en stigning i deres vares pris.


Hvis jeg til slut skal komme med en kommentar til finansloven og det samarbejde, som er sket der, så synes jeg det er positivt at vi ser partierne arbejde sammen om en løsning. Dette er jo en situation, hvor ingen af partierne kan vinde, da de alle har en interesse i at få den danske økonomi i bedring. Der har længe i dansk politik hersket en stemning, hvor man pisser på sin sidemand for egen vindings skyld. Dette klæder ingen af politikerne at gøre dette og selvom det kan flytte enkelte stemmer, så håber jeg at tilpas mange vælgere kan gennemskue intentionerne bag den enkelte politikers handling. Enhedslisten er blevet forkælet, fordi Socialdemokraterne og SF hidtil ikke rigtig har turde at modsige dem og for alvor gennemtrumfe deres idéer, grundet Enhedslisten så har ville spille det tøsefornærmede kort, som de har gjort i dag. En rolle, som støtteparti giver ikke nødvendigvis en afgørende stemme i samtlige debatter og afstemninger. Det giver en finger med i spillet og giver indflydelse i de tvivlsomme debatter. Men i denne omgang, hvor regeringen uden de helt store problemer har kunne skabe et flertal henover midten og få gennemtrumfet flere idéer end ved et samarbejde med Enhedslisten, så er det klart at regeringen har valgt dette. At vælte regeringen kan næppe være i nogens interesse, da vi vil stå med et politisk spil, hvor det ville være svært at skabe et flertal i folketinget. Højrefløjen vil næppe kunne samle sig og blive enige om et grundlag på nuværende tidspunkt, ligesom jeg har svært ved at se Lars Løkke have den tillid i samfundet til at han kan lede Danmark ud af krisen. Helle Thorning er måske på nuværende tidspunkt ikke meget bedre, men jeg er af den overbevisning at det passer alle de andre partier meget godt at se på fra sidelinjen, mens S og SF tager skraldet for alle de trælse beslutninger med at skære ydelser ned og væk. Højrefløjen ville jo skulle finde det samme antal kroner og ører, eneste forskel er skam blot hvor de mener, at kronerne skal findes og når der kan kommes frem til brede forliger, så tror jeg langt de fleste er tilfredse med udviklingen.