Animisme - #24

 

[Est-1892]

Wester kunne se du skrev (påske poker). sad og tænkte om du skal til vejle og spille poker tunering ? for skal selv imorgen klokken 19!

[Wester]

Nope... Det er privat poker hos en kammerat der samler 20-30 stk til brændevin og poker

[Wester]

Fortæller: The Gaffer

Selvfølgelig var jeg skuffet efter nederlaget til Juventus i knockoutrunden i Champions League, når man nu var nået dertil, så ville man selvfølgelig gerne vinde. Vi måtte dog erkende, at Juventus bare var bedre over de to kampe og vi med alt tydelighed stadig havde meget at lære. Spillerne havde gjort hvad de kunne og nederlaget, det måtte jeg tage på mine egne skuldre. Jeg havde simpelthen ikke fundet formlen til at bryde Juventus 3-5-2 taktik som skabte os voldsomme store problemer og når alt kommer til alt, så var vi en smule heldige med, at vi ikke blev helt klædt af og kun at tabte 3-2 samlet.

Vi havde dog nået vores mål for årets deltagelse i Champions League, som var at komme videre fra gruppespillet. Målet med deltagelsen var at få noget erfaring og missionen var opnået. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at vi ville klare os meget bedre næste sæson. Nu havde vi fået debutnerverne ud af kroppen og vi var alle blevet klogere.

Der var heldigvis stadig en masse at spille for i sæsonen efter vores Champions League exit. Vi var stadig med i FA Cuppen, hvor vi skulle møde Man Utd i semifinalen og i Premier League kæmpede vi med om guldet. Vi havde stadig mulighed for at nappe den nationale treble, så jeg var yderst tilfreds med min egen, staben, holdet og klubbens præstationer denne sæson, ligegyldig hvordan det sidste af sæsonen ville forløbe. Det vigtigste var, at min ambitiøse målsætning stadig var indenfor rækkevidde. Faktisk var vi en del foran tidsplanen.

•   Top 4 placering og adgang til Champions League indenfor 3 sæsoner

•   Vind det engelske mesterskab indenfor 5 sæsoner

•   Vind Champions League indenfor 7 sæsoner

[Wester]

Fortæller: Mackmyra Moment Skog

Jeg kunne se det på ham med det samme. Hans røde plet mellem øjenbrynene og hans tic med det let hoppende øjenlåg. Tegn på at han enten var irriteret, stresset og/eller godt og grundig sur. Sådan ser han ud hver eneste gang han griber fat i mig. Der er dog heldigvis længe imellem efterhånden.

Som jeg kan forstå det, så tyede han tit til flasken førhen men det er et problem, der hører fortiden til. Nu tager han kun et glas i ny og næ. Kun et glas for at afstresse når tingene bliver for tunge. Der sidder vi så i stilhed med dæmpet belysning og nyder hinandens selskab indtil hans tics falder til ro.

Det er egentlig sjovt, at han har valgt mig. En skotte der drikker svensk whisky. Det hænger nok samme med vores første møde, som igen hænger sammen med det før omtalte problem. Efter en periode med lidt for mange sjusser havde han simpelthen tabt hovedet på live tv efter et nederlag og stukket en managerkollega en syngende lussing. Det resulterede i en fyring og en efterfølgende mediestorm.

I alt tumulten havde han flygtet en tur til de svenske skove og gemt sig i en total isoleret ødegård. En ødegård der tilhørte hans daværende assistentmanager, som var af svensk afstamning. Det var der, vi mødtes første gang. Jeg stod i barskabet og var egentlig en 50 års fødselsdagsgave til den svenske og whisky glade assistentmanager. Det holdte dog ikke The Gaffer tilbage, som hældte mig op som velvoksen skænket sjus i en let snavset kaffekop. – Det kunne han ikke finde på i dag, nu har jeg fået mit eget glas.

Sammen sad vi på terrassen og nød den svenske forsommer og sådan tilbragte vi måneder sammen, bare ham, jeg og stilheden. Sammen filosoferede vi over livet. Det var der, han fandt sin ro. Det var der han fandt sin kontrol og balancen og hans nye tilgang til livet. - Og når han glemmer at trække vejret og alt ser sort ud. Ja så finder han mig frem, sidder i stilhed og mindes tilbage til den svenske idyl. – Og det var der brug for nu. Klubbens seneste resultater satte nemlig hans temperament og tålmodighed voldsomt på prøve.

Premier League

[Wester]

Fortæller: Chelsea fan

Længe så det ud til at Everton noget overraskende skulle nappe det engelske mesterskab men helt som ventet, så faldt de fra hinanden i de store kampe sidst på sæsonen. Og helt som ventet så sluttede vi rigtig stærkt af. Nu skulle vi bare nappe sejren i sidste runde på udebane imod Southampton og med den form vi var i, så skulle det ikke blive et problem, troede vi…

Og alt startede da også helt efter planen, da Mata bragte os foran efter 17 minutter men så skal jeg satme love for at Southampton og ikke mindst Luuk de Jong gik amok. Chelsea faldt helt fra hinanden og den hollandske targetman scorede hele fire gange og vi tabte med 5-1. Samtidig gik bulletinerne på, at Everton var i gang med at sable Q.P.R. ned.

Premier League

Vi tabte mesterskabet i sidste runde. Det var helt forfærdige og det var en laaaaaang bustur hjem, hvor der ikke var andet for end at drikke hjernen ud. Det næste jeg husker, var da jeg vågende dagen efter og på vej ned til grillen så spisesedlerne på dagens aviser. Miraklet på St. Mary var overskriften på et stort billede af en flok jublede Everton fans med Luuk de Jong masker på. Det eneste jeg tænkte var: ”Klamme hollænder. Nu håber jeg fandme Terry knepper hans kone.” - Skuffelsen forsvandt heldigvis hurtigt, for vi havde en Champions League finale at se frem til. En kamp vi vandt 2-1 over Liverpool og lur mig om det ikke også faldt i god jord hos Everton supporterne.

[Wester]

Fortæller: Mario Cassidy

Jeg er født og opvokset i Liverpool og så længe jeg kan huske tilbage, så har jeg været Everton supporter og som alle små raske fodbolddrenge, så drømte jeg om at blive professionel fodboldspiller for mit yndlingshold. Så da jeg i 2013 i en alder 15 år blev tilbudt en ungdomskontrakt en del af Evertons u18 hold, så var jeg ovenud lykkelig. Nu var drømmen tæt på at gå i opfyldelse.

Allerede tidligt i mit Everton forløb var forventningerne høje. Folk omkring mig udråbte mig som den næste store ting og de sammenlignede mig med Rooney. Hvilket var enormt angstprovokerende, for selvom jeg kun var omkring de 5 år dengang, så husker jeg stadig hans mål imod Arsenal. Et mål der var med til at tænde min passion for Everton.

Jeg tror jeg har set det mål mindst en million gange og elsker kommentatoren udbryd: ”Åhhh.. Brilliant goal. Brilliant goal. Remember the name. Wayne Rooney.” – Og som ung angriber så er det sådan noget man drømmer om at opleve. Så da jeg i sæsonens første kamp, fik chancen fra start i hjemmebane mod West Ham, så nerverne var uden på tøjet men jeg var samtidig voldsomt tændt.

Jeg ramte det helt perfekte spændingsniveau, jeg nærmest fløj hen over græsset og efter 17. minutters spil lavede jeg mit første Everton mål. Jeg stormede ud til tilskuerne, rev op i trøjen og indenunder havde jeg en t-shirt på med teksten: Remember the name. – Det gentog sig to gange mere i kampen. Vi vandt kampen med 5-0, jeg lavede hattrick og blev udskiftet i det 74. minut til stående ovationer. Drømmen var gået i opfyldelse.

[Wester]

Fortæller: The Grand Old Lady

Det er de færreste der ønsker at vokse i volumen men for en dame som jeg, betyder det, at man er populær. Og det skal jeg love for, at jeg især var efter klubbens første mesterskab siden 1987. Everton F.C. var det nye sort i Liverpool og omegn og presset ved billetlugerne ved folkets klub, det var enormt. Klubbens valgte derfor, at jeg skulle udvides med 9 843 siddepladser og dermed opnå en kapacitet på 45 985 i alt. Klubbens ungdoms og træningsanlæg fik i samme ombæring en opgradering. Det var ikke kun klubbens faciliteter der i sommeren 2016 gennemgik større ændringer, også 1.holdstruppen stod for skud. Der ankom ikke mindre end 8 nye spillere til truppen den sommer.


Jack Butland – Stoke – 2 mio. £                    Callum Chambers – Sothampton – 6,5 mio. £                    Mick Woods – U18 - Egen avl                    Scott Sinclair – Man City – Free transfer                    Alex Oxlade-Chamberlain – Arsenal – 16,5 mio. £                    Andros Townsend – Man City – 7,5 mio. £                    Luciano Vietto – Barcelona – 7,5 mio. £                    Mario Cassidy – U18 – Egen avl


Syv ud af de otte nye spillere var af engelsk afstamning. Det betød, at The Gaffers målsætning med 75 % engelske spillere i førsteholdstruppen indenfor 5 sæsoner, den var opnået. Rygterne gik på, at han indenfor de næste sæsoner satsede på en trup udelukkende med engelske spillere.

A-kæden                         B-kæden

[southside]

Som altid er dine blogs rigtig god læsning, spændende, overskuelig, god fordeling mellem FM og story telling og så det super fedt med den ticker der kører over skærmen med transfers.

[Wester]

Som altid er dine blogs rigtig god læsning, spændende, overskuelig, god fordeling mellem FM og story telling og så det super fedt med den ticker der kører over skærmen med transfers.

Hey SS.. Længe siden...

Tak for de pæne ord.. Lidt respons er altid motiverede når man har gang i en blog

[mathiasnh]

Følger stadig med her.

Får vi en afslutning på bloggen inden aprils slutning?

[Wester]

Følger stadig med her.

Får vi en afslutning på bloggen inden aprils slutning?

Nej jeg tror ikke jeg når at afslutte bloggen.. Målsætningen er jo CHL med Everton og selvom jeg er med og er engelsk mester, så er holdet nok ikke helt til det endnu...

Så jeg når ikke at slutte af med en fin rød sløjfe

[Wester]

Fortæller: Dedikeret Everton fan

Jeg var efterhånden en mere rolig og afslappet mand, mit temperament kom ikke længere så tit op i det røde felt. Om det var livet som far eller det faktum, at Everton efterhånden vandt flere kampe end de tabte, der var årsagen til min indre ro, det skal jeg lade være usagt. Det var ikke fordi, at min passion for Everton var blevet mindre, jeg var bare blevet bedre til at håndtere det.

Jeg må dog indrømme, at jeg var knapt så rolig den regnfulde aften i november 2016, hvor jeg iført min yndlingstrøje og Nike sneakers, var på vej til Goodinson Park. Nerverne var uden på tøjet, for Everton var tvunget til at vinde Champions League opgøret imod PSV for at gå videre fra gruppespillet. Et nederlag ville slukke drømmen om at løfte pokalen med de store øre.

Og det var det store drøm. Vi havde nemlig aldrig haft den store succes i europæisk fodbold. Rent faktisk var det kun blevet til en enkel triumf tilbage i 1985, da holdet vandt Cup vindernes Cup.  Efter det engelske mesterskab var kommet i hus, så var muligheden der endelig for at komme ud på den europæiske scene og vise sig frem. En stor europæisk triumf var det vi alle drømte om, så et nederlag ville være en voldsom skuffelse.

Forsættelse følger…

[Wester]

Jeg kan desværre ikke nå mere inden konkurrencen slutter, så syntes dette var et godt sted at stoppe med en lille cliffhanger.

Jeg genoptager bloggen når de engang bliver låst op igen...

Håber I har nydt den og tak for den fine respons folk har givet...