Rambling | Step Eleven.. Stop Eleven.. Stop?

 

[Indsæt_Navn]

Step Six

Sidst sluttede vi af med to sejre som kom ovenpå en uafgjort. Nu er Reggiana ubesejrede i 15 kampe, og ikke blot tre. Stimen er holdt fra daværende tidspunkt, og nogle af kampene har været en anelse vanvittige. Her tænker jeg mest af alt på en 4-4 kamp mod Giacomense, samt en kamp som beviste for mig, at Cittadella bare ikke må tabe. Det har FM bestemt, og eftersom FM er den eneste sande gud i.. well, FM, så er dens beslutninger umulige at pille ved. Ved pausen mod topholdet var vi foran 2-0, og havde komplet styr på kampen. Måske en 65% boldbesiddelse, men hvad nytter det, når man ikke må vinde? Efter kampens anden omgang stod der 2-2 på måltavlen, og det til trods for 59% boldbesiddelse i vor favør. Sådan er FM til tider – et resultat er simpelthen hardcoded. Eller, sådan føles det i hvert fald.

Jeg mindes at OB var helt umulige at have med at gøre i CM2 97/98, og der var også et hold i 1. division, der var tilsvarende uovervindelige.. Aalborg Chang tror jeg, det var. Jeg mindes i hvert fald deres besynderlige farver. Hverken OB eller AC var specielt gode hold i spillet, men når man selv mødte dem, kunne man aldrig vinde. Tager jeg ikke fejl, tabte jeg 5-0 mod OB i et save, hvor jeg vandt ligaen med kun et par nederlag (formentlig også mod OB) som Vejle. Gode tider.
Cittadella er åbenbart FM13s svar på Aalborg Chang, og så er Lens OB. De vinder konstant over både min kammerat og jeg i vores multiplayer save i Frankrig. Ingen af os kan forstå hvorfor, da deres hold er ganske ordinært, og deres taktik heller ikke virker som noget særligt. Alligevel holder de 60% boldbesiddelse mod mit hold, som ellers gennemsnitligt ligger på omkring de 60 mod alle andre hold i ligaen. Fedt nok.

Anyway, let’s get back on track. 15 kampe uden nederlag, 10 af dem sejre, og naturligvis 5 uafgjorte. Med undtagelse af de to fremhævede kampe, har det været på grund af complacency. Vildt irriterende, men sådan går det, når man ikke er hård nok overfor sine spillere. Jeg er lidt for kærlig i FM. Mindre så i virkeligheden. I hvert fald overfor italienske fodboldspillere. Italienske kvinder, derimod, kunne jeg nok godt være venlig overfor.
De bedste sejre i perioden har været 5-1 mod Lumezzane, som ellers slog os i sæsonens første møde. Fin måde at få revanche på. 2-0 ude mod rækkens nummer to, Lecce, er også et resultat, jeg er lidt stolt over, ligesom jeg er det over 4-0 sejren ude mod Alto Adige (komplet ligegyldig småklub) i rækken, hvor der blev registreret 23 skud mod deres mål, og 0 den anden vej.

Jordens mest ligegyldige opdatering? Ja, mere eller mindre. Der er fire kampe tilbage af sæsonen, men 19 point op til Cittadella (de har dog spillet en kamp mere! Det er virkelig vigtigt at få med!) og 15 point ned til Trapani umiddelbart udenfor playoff-feltet. Med andre ord er der absolut intet nævneværdigt sket, og heller ikke nogen mulighed for, at noget spændende kommer til at ske før selve playoff’en. I virkeligheden følte jeg bare, det var på tide, at jeg skrev et eller andet, når det nu ikke blev til noget i går.

[Indsæt_Navn]

Step Seven

De sidste fire kampe bød på tre sejre og en uafgjort, og det var tid til playoff. Inden da begynder noget nær samtlige Serie A-klubber at byde på Manlio Di Blasio. Konstant. Virkelig. Jeg tror, der er kommet et bud pr tur over de sidste 30-40 ture. De forsøger alle på at få delejerskab, men jeg er ikke meget for det, og har bedt dem skride indtil de er friske på at betale £1M for det. Det er de ikke. Så byder en anden klub mindre næste tur, en tredje endnu mindre derefter, og sådan fortsætter det, indtil den første klub tilbyder et beløb identisk med det, jeg afslog 10~ ture forinden. Sjovt.

Angående Manlio fik han lov til at tage på tur med U19-landsholdet i dagene op til den første playoff kamp, hvilket gjorde at han missede den. Jeg var rimelig sikker på, det nok skulle gå, og der er jo mange andre gode midtbanespillere i klubben.

Modstanderen var AlbinoLeffe (jeg har altid elsket det navn – Leffe er jo en berømt øl, og standardudgaven hedder vistnok Leffe Blond, så ja, AlbinoLeffe = Leffe Blond, ved ikke rigtig, om spillerne er en flok øl, eller om de bare drikker mange af dem, men sjovt finder jeg det nu), og de to indbyrdes opgør i ligaen endte begge 2-1 til de respektive hjemmehold. Formen er dog fantastisk på dette tidspunkt, med en stime på 19 kampe uden nederlag i ryggen, så mon ikke det går? Eneste problem er, at spillerne generelt bliver complacent i ligakampene, medmindre jeg fortæller dem, de bare skal vinde, men holder det nu også i en playoff-kamp? Vil de gå i panik? Skal jeg i stedet bede dem lade som om, de spiller med børnene i haven? Det mener assistenten, og jeg adlyder den alvidende Bruno Redolfi.

Jeg mindes ikke hvordan spillerne umiddelbart reagerede, men jeg tror ikke der var problemer med complacency, og det er jo fint. Bruno Redolfi længe leve. Kampen er meget lige, og resultater er derefter: 1-1 hos Leffe Blond. Det kan godt accepteres, for returen spilles jo på vores bane. Den domineres, men visse spillere kan ikke fatte at tage sig sammen. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men den lejesvend, der havde fået lov til at starte i stedet for Manlio, grundet en fin præstation i den første kamp, vælger at spille til 6.0 rating. Det samme gør venstrekanten i øvrig. Ud med dem. Ind med en backup på kanten, som gør det til 5.9. Fedt. Manlio får MC-pladsen til sidst, men når ikke at være inde længe, da jeg følte, jeg skulle bruge udskiftningen på at trække tid til sidst, grundet en 1-0 føring. Den udlignes selvfølgelig sekundet før han kommer på banen. Jaaa.

Det ender med endnu en 1-1, og jeg tænker ”åh nej, forlænget spilletid, det går galt”, men det blev der ikke noget af. Den højest seedede får åbenbart lov til at gå videre, og det betyder altså Reggiana, da vi jo endte som 3’ere. Lecce venter i finalen, og et indlæg om de to opgør mod 2’erne kommer formentlig lige om en kort snart.

[Indsæt_Navn]

Step Eight

Lecce er en god klub. De burde nok være mindst i Serie B, men de skal altså lege med Reggiana, og de skal være dygtige til at lege med bolde, hvis de skal have lov til at spille Serie B-fodbold i 2014-15 sæsonen. I Serie C1/A var de længe langt foran os. Husker jeg rigtigt var det 14 point, da jeg halvvejs gennem sæsonen skrev et indlæg her i bloggen. Forspringet blev mindsket markant henover forårssæsonen, og de endte blot fire point foran os. Mod slutningen af sæsonen mødtes vi på deres bane, og vi tog hjem med en 2-0 sejr, så det kan tydeligvis lade sig gøre.

Akkurat som i ligaen startede vi med at møde dem hjemme. Lecce kom foran i det 13. minut, og jeg sad og var ved at flippe helt ud, men der var lang tid igen, og før meget af den havde passeret, var jeg overbevist om, at det nok skulle gå. Vi lå og svingede lidt mellem 60 og 70% boldbesiddelse, og vi kom da også til nogle chancer. Til gengæld var Lecce’s målmand, ikke overraskende, fantastisk på dagen, og deres forsvar spillede også en virkelig god kamp. Med tyve minutter igen lykkedes det dog en Reggiana-forsvarer at få udlignet efter noget klumpspil. Kampen endte 1-1, og selvom det er hamrende irriterende ikke at vinde, når man dominerer totalt, så er det overlegne spil vel tegn på, at spillerne sagtens kan sejre i returopgøret.

Returkampen startede som den første: Lecce kom foran tidligt i kampen. Vi domi—nej, det gjorde vi så ikke. Lecce sad ret godt på løjerne. Vi fik fat i en god portion boldbesiddelse henover anden halvleg, men reelt set var Lecce i kontrol, med mere end dobbelt så mange skud på mål. Kort inde i anden halvleg kom de på 2-0, og sådan endte kampen også. Kæmpe skuffelse, og drømmen om oprykning er knust.

Jeg er egentlig lidt i tvivl om hvad jeg skal gøre. Min kontrakt med Reggiana løber et år endnu, og min plan var egentlig, at jeg ville se den ud, medmindre vi rykkede op, hvor jeg så ville overveje at smutte, for ikke at skulle rykke ned (holdet er på ingen måde stærkt nok til Serie B) & få et godt job. Den måde oprykningen glippede på var dog vildt ærgerlig, og jeg har lidt lyst til at droppe jobbet, men hvor kan jeg så få et nyt? Ikke noget bedre sted, formentlig. Desuden har jeg lyst til at følge Manlio Di Blasio lidt endnu. Vi får se, det kommer nok lidt an på transfervinduet.

[Risom]

Træls med nederlaget... Ellers en flot sæson.

Følger fortsat ivrigt med, KIU!

[Indsæt_Navn]

Træls med nederlaget... Ellers en flot sæson.

Følger fortsat ivrigt med, KIU!

Tak! Håber jeg formår at køre gennem nogle sæsoner her i ferien, men min krop er lidt imod det, og har valgt at blive syg. Omvendt er det nok en god undskyldning for at sidde hjemme og game FM, men skriverierne bliver sandsynligvis mærkeligere end normalt.

[Indsæt_Navn]

Step Nine

Yep yep, sygdommen endte med at holde mig fra at skrive i et par dage. Jeg havde egentlig fundet på en joke om det, men jeg har glemt den. I går købte jeg Europa Universalis IV, og efter at have brugt hele dagen i dets selskab har jeg det nu langt bedre.

Sidst nåede jeg vistnok til, at jeg ikke var sikker på, om jeg ville blive hos Reggiana eller ej. Jeg besluttede mig dog kort derefter for, at det nok skulle blive til en sæson til i det italienske. Så startede transfervinduet, og jeg blev mere og mere irriteret som det forløb. Mange spillere jeg gerne så blive i klubben forsvandt ved kontraktudløb, og jeg stod faktisk helt uden angribere i truppen, blot en målmand, to kantspillere og fire DC’s (til 3 pladser). Begyndte at ærgre mig lidt over, at jeg havde valgt at blive, men så var det bare om at komme i gang med at handle. Bortset fra den anden irriterende ting; ingen ville til klubben. Virkelig.
Oh, og mit wage budget var sat ned til £29k/uge. I sidste sæson brugte jeg vistnok £39k/uge. I øvrig derfor, der forsvandt så mange spillere.

Anyway, jeg satte mig for nærmest kun at leje, og det blev som sagt svært, for ingen med mere end 2½* CA gad til klubben, eller, næsten ingen. Langt inde i vinduet fandt jeg endelig en spiller. Så to, tre osv., og kort før den første kamp havde jeg noget, der lignede et hold. Dog stadig kun en målmand, men en fantastisk en af slagsen er på vej til vinter, så indtil da må en U20-keeper agere reserve.

Sæsonen blev sparket i gang mod San Marino i cuppen, som vi af en eller anden grund ikke var med i sidste sæson. Kampen blev vundet 4-2. Ikke overbevisende, da de spiller i Serie C2/B, men heller ikke problematisk. Næste kamp var mod Serie B-holdet Padova. Jeg forventede et stort nederlag, så jeg startede kampen med samme taktik som mod San Marino (dvs. voldsomt offensivt) og begyndte at lave mad. Så kom jeg tilbage, og der stod 0-0 ved pausen. OK, vi fortsætter bare, tilbage til madlavningen. 0-0 efter 90 minutter. Wait, what, vi har domineret fuldstændig, rent statistisk? Mere af det, please. Mener faktisk, jeg kørte med overload/take more risks i ekstra tiden, men efter 120 minutter stod der stadig 0-0 på måltavlen. Straffesparkskonkur rence.

Første skytte, stjernen Jeremias Carlos David, brændte selvfølgelig. Så er vi ude. Eller ikke. Konkurrencen blev vundet 4-2, og der stod endnu en runde pokalfodbold på programmet, denne gang mod Como fra vores række. Vi vandt med cifrene 5-2, og endelig følte jeg, at det ikke var helt håbløst med oprykningen. Så var det bare et spørgsmål om hvorvidt cup-formen ville blive kopieret i ligaen, men med tre sejre i de tre første kampe tror jeg nok, der er muligheder.

Selvom jeg tidligere havde tænkt på nogle kommentarer, jeg fandt sjove, har jeg tilsyneladende glemt dem alle, for dette indlæg er da godt nok endt med at være kedeligt. Nu har jeg dog fået krampe i min fod, så jeg orker ikke at gøre noget ved det.

Nå jo, vi møder for resten Reggina i pokalturneringens sidste kvalifikationsrunde (som det hedder ret langt hen i turneringen), så det bliver nok sjovt. Reggiana mod Reggina. De må være opkaldt efter den samme pige, men de to grundlæggere har formentlig ikke været lige gode til at stave. Eller også er det noget med dialekter. Sådan lidt ligesom det i Danmark hedder ”en væg”, men i Jylland ”i evæij”.

[Indsæt_Navn]

Step Ten

Med FM14-betaen ude blandt folket, er de fleste FMFreaks nok ved at have travlt med at lære det nye spil at kende, men i år har jeg altså valgt at vente med at købe spillet til dets egentlige release (eller kort før, så jeg får det tilsendt på dagen~), så der er lidt tid til at fortsætte med denne blog. Forhåbentlig nok til, at jeg kan komme et par rækker længere op.

Sidste var der spillet tre ligakampe, nu er der yderligere otte bag holdet, og det ser stadig sådan nogenlunde ud. Holdet startede som lyn og torden, men er nu kommet ind i en dårlig stime, og tingene ser måske lidt mere normale ud nu. Det der skete var, at spillerne blev overmodige, virkelig. Med fire sejre og en uafgjort i de første fem ligakampe, samt de tidligere nævnte cup-sejre, og atter to i Serie C-cuppen, som vi trådte ind i efter de første tre ligakampe, var selvtilliden nok vokset lidt for meget. Så meget, at spillerne nu var hvaler. Hvaler spiller åbenbart ikke særlig godt fodbold. Måske fordi de bedst klarer sig i havet, ikke på græsset.

Hvalerne tabte 0-2 til Como, vandt 2-0 mod Venezia, spillede 2-2 med Pavia, tabte 0-2 til Monza i Serie C-cuppens 3. runde gruppespil (jeg fatter VIRKELIG ikke hvordan den turnering fungerer – ser ud til at være gruppe -> 2 knockout runder -> gruppe -> knockout runder, men er ikke sikker), vandt 2-1 over Treviso, som lå med i toppen, og vi var tilbage på 1. pladsen. Så kom to nederlag mod ligegyldige hold, og jeg var ved at blive godt træt af hvalbold. Hver eneste kamp er det ”looking complacent”, ”looking uninterested”. Ja, så bliv da ligesom disse gutter:

Anyway,  det der så sker er, at spillerne åbenbart forstod missionen. De blev simpelthen en flok skeletter. Skeletter er gode. De ser simpelthen så sjove ud i tegnet form. Spørg mig ikke hvorfor, men de får mig altid til at le. Eller noget i den stil, men anyway, vi møder storebroderen Reggina, og kommer bagud i det 7. minut, men efter pausen kommer der fart i kampen. Skeletterne fik sværd, og det gjorde det svært for Reggina, og således bankede de to mål ind bag Reggina keeperen, måske mest af alt på grund af, han var bange for deres trusler, men det betød altså at kampens endelige resultat var en fantastisk 2-1 sejr ude mod Reggina.

Med denne sejr er antallet af Serie B-hold, vi har sendt ud af den italienske cup i år altså fordoblet, og det er nu tid til den første ”rigtige” runde, hvor blot 16 hold deltager. Deltagelsen giver £434K, og det er fabelagtigt med klubbens økonomi in mente, men da modstanderen er Napoli på udebane, bliver det nok ikke ligefrem til mere.

[Indsæt_Navn]

Step Eleven.. Stop? Stop Eleven?

Som I nok har bemærket, har der ikke været nogen vild aktivitet her i bloggen. Det skyldes, som det nok er til at regne ud, at jeg blev taget ind af Djævlens søde ord, og endte med at forudbestille FM14, selvom jeg havde tænkt mig at vente til release. Hvorfor? Tjo, efter Reggina-kampen fik skelethæren endnu et par sejre. Alt var fedt, og min morale var i top, men så begyndte knoglerne at smuldre. Skulle have husket kalktabletter til skeletterne. Det gik ret galt. Husker ikke præcis hvor galt, men det var noget med en 5~ kampe uden sejr, og så var jeg ved at have fået nok.

Det pisser mig virkelig af, at jeg ikke kunne holde gejsten oppe, alt sammen bare på grund af det fandens nye spil. Alle de nye klubtråde blev læst, de få blogs der er oppe har også haft besøg af mig, og det blev altså for meget. Jeg tror næppe, jeg kan gå tilbage som det er nu, og det skuffer mig helt enormt. Det var meningen, jeg skulle spille mig til tops. Ikke stoppe efter to jobs. Timingen var ringe; jeg skulle have lavet savet i FM14, og det sker måske også, at jeg begiver mig på eventyr som en rigtig journeyman på et tidspunkt, men ikke lige umiddelbart. Skulle nogen dog være interesseret i at læse mere fra min side, er der gode chancer for, at jeg begynder en FM14-blog når jeg har fået gang i et godt save.

Jeg ved egentlig ikke rigtig, hvordan jeg skal ende denne blog. Der er jo ikke sket alverden, og det betyder alligevel næppe noget for nogen, da FM14 er langt mere interessant end en anden persons erfaringer med et nu forældet spil, så jeg tror bare, dette må være enden. Alternativt kunne jeg skrive noget vildt fjollet, men det virker endnu mere ligegyldigt end dette, så jeg lader være. Vi ses forhåbentlig i en kommende FM14-blog!

[Risom]

Sådan må det jo være, fair nok. Men du fangede mig dælme, så jeg håber virkeligt at se noget mere fra dig i FM14!

[Indsæt_Navn]

Sådan må det jo være, fair nok. Men du fangede mig dælme, så jeg håber virkeligt at se noget mere fra dig i FM14!

Ja, det irriterer sådan set mig selv, at jeg ikke kunne holde ved lidt længere, men man er jo lidt svag til tider.
Dog super glad for, at jeg har kunnet underholde dig!

Jeg sidder allerede med et FM14 save, jeg godt kan se mig selv skrive en lang blog om. Faktisk har jeg lige skrevet de første fem indlæg i Word i løbet af den sidste times tid, men nu må vi lige se, om jeg stadig er fanget af holdet om en sæsons tid, så jeg ikke kommer til at gå i stå.

[Risom]

5 updates på én time!?  Damn, det er nok hvad det normalt tager for mig at lave en.

Anyway, det lyder godt!