29|Slumdog From the Streets of Salvador

 

[Heskey]

Ja, han troede også lige!
Men mange tak, Calle.

[Heskey]

28| Gameday

Jeg indhentede drengene, der gik og grinte. Jeg selv derimod var irriteret. "Hvorfor kunne du ikke bare holde den i bukserne bare lidt endnu?!" Råbte jeg til Alberto, som jo havde ødelagt mine chancer med Silvia. Han grinte og lagde hånden om mine skuldre "Du skal nok være glad, det var nok bedst for sådan en lilleputter som dig, du skal jo også spille din første ligakamp i morgen. Hvad er vigtigst, en tilfældig pige eller din fodboldkarriere?". Han skubbede mig væk fra ham og grinte videre. Jeg gav ham delvist ret, den kamp var utroligt vigtig, men en nat med Silvia ville jeg også gerne have haft. Turen hjem var lang, og til tider troede jeg ikke vi ville finde hjem.


Det var blevet tid til kampen. Jeg pudsede lige kort mine støvler med nogle toiletpapir. Jeg var spændt på at spille, måske ville jeg få lov at starte inde i dag. Jaguares som jeg spillede for var tippede til en 16. plads i ligaen og Cruz Azul, der kom på besøg var tippet til en 3. plads. Jeg forventede derfor ikke at vi ville have en stor chance for at kunne gøre noget mod dem, men træneren var uenig. Han råbte ad os og krævede, at vi vandt kampen. Da vi løb på banen var jeg nervøs, både på grund af, de 15.000 tilskuere til kampen, men nok især efter den måde træneren havde råbt ad os. Første gang jeg fik bolden gik jeg lettere i panik og mistede hurtigt bolden, med det samme kunne trænerens allerede hæse stemme høres. Første halvleg blev overstået, men vi havde ikke haft de store chancer. Jeg havde haft et hovedstød, der røg forbi stolpen, men udover den chance havde jeg ikke haft stor indflydelse på kampen. Træneren råbte noget mere ad os i pausen, men jeg var ligeglad med hans råben denne gang, jeg var mere kold end op til første halvleg. Jeg kom ud på banen og gled hurtigt ned i en tackling. Jeg kom for sent, gult kort. Kort efter kom vi frem til en chance, men keeperen fra Cruz reddede og vi fik hjørne. Sparket svævede ind mod bageste stolpe og snart lå bolden inde i mål. Det var min angrebsmakker, der scorede. Trænerens råben var udskiftet med en blid stemme, der var begejstret. Det var lidt skræmmende som han skiftede humør, men sejren var dejlig.

[Heskey]

29|No Eminem, but

Der var gået en uge siden min debut i ligaen. Jeg havde ikke lavet andet hele ugen end at spise sundt og træne. Jeg trænede konstant. Jeg pressede mig til mit yderste og lidt til hver gang. Den første kamp havde givet blod på tanden. Jeg stod på græsplænen inden vi skulle køre ud til næste kamp. Jeg trillede en bold frem og tilbage mellem fødderne. Træneren havde givet mig besked på at forbedre min kontrol med min venstre fod og jeg havde tænkt mig at vise fremskridtene til denne kamp. Jeg lavede nogle rimeligt simple finter med min venstre fod og følte mig godt tilpas. Der var ingen tvivl om, at jeg havde forbedret mig kraftigt siden jeg begyndte at træne mit venstre ben. Men der var ikke længere tid til at lege rundt på træningsbanen, vi skulle køre nu og vi havde en rimelig lang køretur foran os.

Jeg satte mig ind i bussen, jeg tog plads helt nede bagest i bussen. Hætte trukket godt over hovedet og hænderne over kors. Jeg stirrede ud af vinduet. "Vent på mig, Alba. Jeg skal nok finde dig." Mumlede jeg mod himlen. Bussen begyndte langsomt at køre og kort efter begyndte en af de andre at beatboxe, han lavede det samme beat igen og igen. Han ventede bare på, at der var nogen der ville rappe til det. Efter lidt tid vente han sig mod mig og nikkede til mig, jeg gav læberne frit spil og begyndte langsomt at rappe.

"My mom my dad all gone,
Love left me the day I was born,
Hard life in Salvador's ghetto,
I've never seen no meadow,

Once peeked out the window,
All I saw was the murder show,
People killing each other every day,
For drugs, for money, for greed you may say.

Peace out from the slumdog striker.
I ain't no random desert biker. "