RB Leipzig

NEJ NEJ NEJ, skuffelse på skuffelse i begge turneringer.

For at starte i pokalen, havde jeg som nævnt nået 3. runde, hvor FC Köln ventede på udebane. Her forsvarede jeg et flot 0-0 resultat hjem, og hev dem dermed ud i forlænget spilletid. Det blev et sandt drama uden lige, og i det 94' minut, blev RB Leipzig tildelt et straffespark, som Dominik Kaiser skulle tage sig af, da den normale ellers sikre skytte Joshua Kimmich var pillet ud. Kaiser sparkede svagt lige på målmanden, og dermed stod der stadig 0-0. Det var også stillingen da vi rundede det 120' minut, men så skete det værst tænkelige. Marcel Risse sendte et skud/indlæg ind imod målet, efter han nærmest lige havde krydset midterlinjen. Dette skud snød Lindegaard så meget at den ramte stolpen længst væk, og faldt lige ud midt for mål, hvor Bård Finne stod klar på returen, også var pokal eventyret slut.

I ligaen var der som nævnt fokus på det defensive. Dette gik også rigtig godt i de første 16 kampe, hvor vi kun havde lukket 10 mål ind, men så skete der et eller andet uforklarligt. Usikkerheden ramte spillerne, og de efterfølgende 6 kampe lukkede vi 13 mål ind, og krisen kunne for alvor mærkes.
Dårlig indsats på dårlig indsats fulgte, og kun i glimt viste den ellers så stærke defensiv niveau. Kombinationen af "murens fald" og det faktum at min offensiv nærmest var ikke-eksisterende, ledte mig hen til sæsonens sidste kamp, hvor kult klubben St. Pauli ventede på eget græs.
Jeg var imidlertidigt dumpet helt ned på en 7. plads i ligaen, men da ligaen var så utrolig tæt, og alle slog alle, var der en teoretisk chance for at nå playoff-pladsen, hvis nogle af de andre resultater flaskede sig.
Jeg besluttede mig for at gå imod mit eget princip om en stærk defensiv, og blæse til angreb fra kampens start.
Yussuf Poulsen scorede 2 gange i 2. halvleg, og da vi gik ind i overtiden lå jeg helt utroligt på den playoff givende 3. plads. Men endnu engang skulle overtiden straffe mig. Nemlig i Kaiserslautern, hvor hjemmeholdet skulle vinde for at nå oprykningen. Bedst som jeg troede at festen kunne begynde på Red Bull Arena, kom meddelelsen fra Kaiserslautern. Hjemmeholdet havde bragt sig foran 2-1 i det 94' minut.

Med hovederne foroverbøjet, gik mine spillere den tunge gang ned i omklædningsrummet, med tanken om at oprykningen var glippet.

Nu starte oprydningen i truppen. Nogle af de gamle skal ud, og 3 unge spillere fra klubbens u19 hold bliver hevet op i førsteholdstruppen. Defensiven skal helt sikkert forstærkes, da den ikke kunne holde stand over en hel sæson.