Hej.
Bloggen er stoppet, men jeg vil lige give jer dette års noget imponerende resultater.
Bloggen stoppede, fordi jeg ikke følte at I kunne lide det nye, og derfor ville jeg ikke gå tilbage – hellere stoppe og så komme med en ny blog om noget tid. Håber I er med i den.
Resultaterne. I Ligaen fulgtes Inter og jeg meget ad, rigtig meget ad endda. De andre hold var sat, og vi trak ligeså stille fra. Jeg led mit første nederlag i en 3-4 kamp i starten af sæsonen mod Lazio. Det var mere præcist i anden runde, men derefter så vi os bestemt ikke tilbage.
Som I kan se nedenunder, hvor der var spillet 15 kampe lå vi forrest med Inter et point bag os. Det ene af Inters nederlag var mod os. Kampen endte 4-1, og vi var virkelig flyvende i denne del af sæsonen.
Her var CL-grupperne også trukket og vi var mod Liverpool, Rijeka og Rangers. Den første kamp vandt vi 4-1 mod Rangers ude, og da Liverpool kom på besøg troede jeg ikke rigtig på en sejr. Men vi spillede dem ud ad banen og vandt 3-0. Det eneste pointtab vi led i gruppespillet var 1-1 ude mod Liverpool, men vi var kvalificerede, så det var ok og jeg stillede ikke med bedste opstilling.
I første knockoutrunde trak vi igen Marseille. Den første kamp i Frankrig endte 1-1 mens vi hjemme bankede dem hele 3-0.
I kvartfinalen var vi heldige at trække CSKA Moskva og derfor ville jeg vinde stort. Første kamp hjemme endte 4-0 og returen vandt vi 2-1 så samlet 6-1 i CL-kvartfinale.
Semifinalen voldte os større problemer, da Chelsea røg op ad hatten. På det tidspunkt var vi inde i en direkte fantastisk stime og havde 40 kampe i træk uden nederlag (!), men den stoppede Chelsea altså hjemme og vi tabte 4-2. Det skulle revancheres på San Siro og jeg vandt 3-0, med Gyan i topform.
Finalen var endnu engang mod Arsenal og de skulle give os problemer. Jeg havde sparret Gyan i kampene inden, fordi han var outstanding på det tidspunkt og han scorede også til 1-0 efter 20 min. Rossi gjorde det til 2-0 men Eduardo da Silva scorede 2 gange og vi skulle i straffe. Min målmand redde de tre skud Arsenal nåede at skyde og mine spillere scorede, så derfor vandt jeg altså CL.
I mens vi spillede Champions League havde Inter hentet noget af vores forspring, men ikke fordi vi tabte – kun fordi vi spillede uafgjort once in a while. Det var lidt skuffende at vi spillede bedst HVER kamp, men alligevel fik tyvstjålet nogle point.
Vi begyndte at vinde hver kamp mens Inter tabte flere point og derfor vandt vi til sidst ligaen klart og fortjent med hele tre runder igen og samlet med 12 point ned til Inter, der tabte kadence til sidst – heldigvis, da de virkelig har et skræmmende hold.
Udover at vi vandt både ligaen og CL stensikkert prøvede jeg at hente the treble, altså at vinde pokalen. På min vej til finalen Torino (samlet 4-1), Inter (Samlet 6-4) og Napoli (Samlet 1-1, vandt på udebanemål).
I finalen ventede Catania, som vi ikke havde problemer med. Gyanx2, Rossi og Breno sikrede 4-0 og dermed vandt vi the treble.
For resten så vandt jeg også SuperCup-finalen i den første kamp i sæsonen mod Juventus der vandt UEFACuppen. Den vandt jeg 3-1.
Der var også VM for klubhold – det endte sjovt nok med Milansejr da vi slog Kaizer Chiefs i semifinalen og Gremio på straffe i finalen.
I den italienske Super Cup tabte vi desværre til Juventus. Ellers havde vi vundet alt man overhovedet kunne vinde på én sæson – ærgerligt, men det går nok.
Mine spillerindkøb var jeg meget tilfreds med. Gyan blev topscorer og holdte i lang tid Pato og Rossi på bænken (men jeg blev nød til at lave lidt rotation nogle gange, fordi vi deltog i så meget). Gyan scorede 32 mål i 37 kampe, vildt nok. Jeg solgte Garay ved vinterpausen og hentede Raul Abiol som erstatning, sammen med Pichu Atienza.
Så det var jo en OK sæson.
___________________ ___________________ ___________________ ___________________ _____________
Tak til de folk, der har kommenteret bloggen - det har været sjovt.
