home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 23:32:33 warmon Blogkonkur... [15] Journeyman - We a...
I dag kl. 00:44:38 Bubbles Blogkonkur... #5 - Danish Viking War...
I går kl. 18:03:39 Wester Jr. Blogkonkur... 3# Hjertet banker kun ...
I går kl. 18:01:13 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
13 Maj 2024, 13:45 Svartowiz Blogkonkur... Blogkonkurrencen 2024 ...
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
Antal Registrerede Brugere: 23301
  1 Bruger, 298 Gæster Online.

Indlæg: 1132742 over 31368 Emner
Nyeste Bruger: Jøddi
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andet
| |-+  Kategori: Fodbold
| | |-+  Dine bedste elleve
0 Brugere og 0 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Dine bedste elleve  (Læst 823 gange)
Xavi_Hernandez
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Dine bedste elleve
« : 08 Feb 2009, 00:59 »

Dine bedste elleve

Tråden her er ikke ment som en: hvem er de bedste elleve spillere i verden? Den er heller ikke ment som en: De bedste elleve i år?. Den er derimod ment som en tråd hvor man kan lave et hold af elleve spillere som man mener ville være slagkraftigt i fodbold idag. Et hold som er gennemtænkt med spillere der komplimentere hinanden og et hold som kan arbejde sammen og vinde titler. Hvis du mener at et hold af klodens elleve bedste spillere vil være slagkraftigt giver du selvfølgelig bare udtryk for dette, ligesom du gør hvis du er af enhver anden overbevisning.

Selv vil jeg gerne lægge ud:

Målmand

Iker Casillas: En helt fantastisk målmand. Refleksredninger og en evne til at holde vanvittigt højt niveau om det kører for holdet eller ej. Fantastisk udstråling og lederevner også.

Højre Back

Sergio Ramos: Fysiske, tekniske og fighter egenskaber af den anden verden. Kan komme frem med sin enorme energi og trykke modstanderne i bund med indlæg og aggresivt pres. Vil på minussiden efterlade et hul som der skal spillere til at lukke for ham.

Venstre Back

Patrice Evra: Hans hurtighed og dynamiske løb offensivt og store sikkerhed defensivt gør ham umulig at komme udenom. Hvordan han kun er andenvalg på landsholdet chokerer selv en barca-fan som mig.

Midterforsvar

Carles Puyol: Med hans hurtighed og konsekvens defensivt kan han lukke for de huller der bliver skabt af det meget offensivt spillende hold. Han kan nå ud til brandpunkterne og lukke af i tide og taber samtidig sjældent en duel.

Rio Ferdinand: Har næsten samme speed, og samtidig en stor størrelse der gør ham til den mere hårde forsvar der lukker af højere oppe og bryder modstandernes angreb. Er samtidig fremragende i det opbyggende spil hvilket gør at han passer godt sammen med den mere kampglade og defensivt tænkende Puyol.

Defensiv midtbane

Javier Mascherano: Den måske vigtigste plads på holdet går til fighteren Mascherano. Er helt outstanding defensivt med hans perfekt timede tacklinger, kloge placeringer, udholdenhed som få og en evne til at komme sikkert af med bolden igen. Vil få som rolle at lukke af for de huller Ramos og Evra efterlader sig i siderne samt dem der helt sikkert kommer i midten foran ham.

Central midtbane

Xavi Hernandez: Skal fungere som playmaker for holdet. Vil få som sin suverænt vigtigste rolle at trække oppasere til sig og flytte dem rundt for at skabe plads til andre med sine fantastiske pasninger. Placeret i højre side for at udnytte hans fantatiske skift og dybe bolde bedst muligt.

Steven Gerrard: Passer perfekt ind ved siden af de to andre da han med hans størrelse og udmærkede defensive evner kan beskytte Xavi fint og lukke nogle af de huller bagude, samtidig med at han offensivt kan score masser af mål og levere assists i massevis. Skal løbe solen sort fra boks til boks i 90 minutter af hver kamp.

Højre fløj

Lionel Messi: Ikke meget kamp her. Verdens klart bedste spiller i denne sæson. Hurtighed, driblinger, afleveringer, afslutninger, overblik og kreativitet i en klasse helt for sig. Med Xavi og Ramos bag sig kan han ikke undgå at få masser af gode bolde at trylle med.

Venstre fløj

Franck Ribery: Var aldrig i tvivl om ham her. En klassespiller uden nykker. Kan nogle helt fantastiske ting med bolden og vil få assists i spandevis.

Angriber

Zlatan Ibrahimovic: Ville have en der kunne løbe fra forsvarsspillere, være stærkere end forsvarsspillere, bedre i luften end forsvarsspillere og samtidig indgå i kombinationsspillet . Zlatan udfylder den rolle mere end perfekt og vil helt sikkert score masser af mål og samtidig være en vigtig station i opbygningen.

Logged

Barcá - Més que un club

Josep Guardiola, Xavi Hernandez & Rafa Marquez

AGF - De hviiiiiie' fra Fredensvang

Diddlidoo, Fæjlhaber og Lumbinho!

United-styrer
Gæst
 
Sv: Dine bedste elleve
« Svar #1: 08 Feb 2009, 15:12 »

Målmand:
Edwin van der Sar
Se forsvarsforklaringe n.

Forsvar:
Maicon, Rio Ferdinand, Nemanja Vidic og Patrice Evra
Med trådens præmis in mente ser jeg ingen grund til ikke at tage fra United-defensiven, den bedste i verden. 12 clean sheets i træk taler for sig selv, og i mine øjne er Rio og Vidic de to bedste forsvarsspillere i verden (Vidic den bedste), og de fungerer fantastisk sammen. Van der Sar er ikke den bedste målmand, men han indgyder ro, og han kender Vidic og Rio. Evra og Maicon er valgt, fordi de er de to bedste backs i verden.

Midtbane:
Lionel Messi, Michaël Essien, Xavi, Fränck Ribéry
Det er svært. Messi er selvskrevet; han er bare så god, at det er fuldstændig ligegyldigt om han passer ind på holdet. Så stod den mellem Ribéry og Ronaldo, og jeg mener personligt, at Ribéry er en af de mest kreative fodboldspillere i dag. Hans evne til at åbne forsvar overtrumfede Ronaldos individuelle kvaliteter, der i øvrigt har været sværere at gennemskue i denne sæson.
På den centrale midtbane har jeg valgt den fysisk stærke arbejdsbi sammen med verdens måske bedste pasningsspiller. De burde komplementere hinanden; den ene har, hvad den anden mangler, og begge er exceptionelle inden for deres race.

Angreb:
Didier Drogba og Fernando Torres
Selvom jeg foragter Drogba, så har jeg altid set ham som en angriber i topklasse, og det gør jeg stadig, selvom han er blevet degraderet af Scolari. Hans evne til at sætte sine holdkammerater i scene er uvurderlig, og Torres ville kunne nyde godt af denne evne til at løbe rundt i hullerne, Drogba skaber.
« Seneste Redigering: 08 Feb 2009, 15:15 af United-styrer » Logged

plutonium
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Dine bedste elleve
« Svar #2: 08 Feb 2009, 15:47 »

Målmand:
Gianluigi Buffon
Den store målmand er i mine øjne den bedste i nyere tid (2000-tallet og frem), og han har vist at han kan vinde kampe på klubplan såvel som på landsholdsplan. Han fungerer godt som en keeper, der organiserer sit forsvar, så han kun behøver tage sig af det absolut nødvendige. Det gør han så også sublimt, og holder koncentrationen godt over hele kampen.

Forsvar:
Vidic - Rio Ferdinand - Puyol
Vidic og Rio er simpelthen den bedste forsvarsduo i verden i mine øjne. Der findes ikke nogen bedre, og som United-Styrer meget vel påpeger, så siger 12 cleen-sheets meget. Puyol har en fabelagtig fysik, og et skyhøjt niveau. Han ville kunne hjælpe alle forsvar i verden, da han er meget alsidig. Modig, stærk og hurtig. Som det ses har jeg valgt et 3-mands forsvar.

Midtbane - balance
Steven Gerrard - Xabi Alonso
De to kender hinanden fra Liverpools midtbane, og de har begge nogle vanvittigt gode kvaliteter i begge retninger på banen. Gerrard er en anfører og holdspiller uden lige, og han vil kunne forbedre sine holdkammerater på fornem vis. Alonso er ligesom Gerrard god all-round, og kan deltage i det defensive arbejde uden at falde igennem. Samtidig med dette, kan han lægge den maskerede aflevering, der kunne ødelægge ethvert forsvar. Først ville jeg have sat Gattuso ved siden af Gerrard, men så valgte jeg at prioritere deres kendskab til hinanden over en jermand som den milanesiske terrier.

Midtbane - offensiv
Kaka - Del Piero - Wesley Sneijder
Denne teknisk fantastiske offensiv kunne ødelægge mange forsvar alene på langskud og en-mod-en dueller. Ingen af disse tre er primadonnaer, og ville kunne gå ind på de fleste stjernespækkede mandskaber. Samtidig kan de arbejde på banen, uden at blive til Gattusso'er og lignende jernmænd.

Angreb
Cristiano Ronaldo - Fernando Torres
Her har jeg skiftet valg en masse gange. Først C. Ronaldo og Torres, men der mangler noget hovedstødsstyrke og generel fysik i et ellers eksplosivt angreb. Så tænkte jeg Ronaldo og Ibrahimovic, men de to er så markante personligheder, at det ville kunne give større problemer i omklædningsrummet end alt det gode de kunne skabe offensivt. Så endte jeg med at vælge Ronaldo og Torres igen. De to er begge lynhurtige, og kan sådan set begge to på hoved. De er ikke fysiske mastodonter, men omvendt er der heller ikke nogen deciderede fløjspillere på mit hold, og derfor ville en mere direkte spillestil langs midten af banen være mere effektivt.


Det jeg frygter for dette mandskab er, at de et hold med stærke fløje ville bryde dem ned for let. Det er et hold der ville spille meget igennem midten af banen, også selvom Kaka og Sneijder trak ud på hver deres fløj, og der er ingen backs til at dæmme op mod modstanderen. Men jeg tror på at dette hold kunne være spilstyrende mod de fleste modstandere. Desuden består holdet af personligheder der umiddelbart ville kunne gå i spænd med hinanden, uden at skabe for mange ego-sammenstød.
Logged


100 Film du skal se før du dør - kig ind og giv dit bidrag til FmFreaks' top100 filmliste Peace

SoAP
Gæst
 
Sv: Dine bedste elleve
« Svar #3: 08 Feb 2009, 17:09 »

Orker ikke at skrive forklaringer, men tror dette ville være et klasse sammenspillet hold:

ker Casillas

Maicon - Carles Puyol - Nemanja Vidic - Philipp Lahm

Marcos Senna

Lionel Messi - Steven Gerrard - Xavi Hernandes - Bastian Schweinsteiger

Zlatan Ibrahimovic
Logged

cube
Manager
********

Offline Offline

 
Sv: Dine bedste elleve
« Svar #4: 12 Feb 2009, 13:12 »

Samuel Eto'o

Cristiano Ronaldo     Kaká     Lionel Messi

Steven Gerrard     Marcos Senna

Philipp Lahm     John Terry     Carles Puyol     Daniel Alves

Iker Casillas


- Eto'o fordi han har scoret ca. 21 kasser i 22 kampe i denne sæson.
- Ronaldo fordi han trods en sæson hvor han ikke har været på toppen har scoret 11 PL mål som fløj.
- Kaká fordi han altid er god for Milan.
- Messi fordi han pt. er verdens bedste fodboldspiller.
- Gerrard fordi han stadig formår at være Liverpools bedste samtidig med at han er indvolveret i en voldssag.
- Senna fordi han er verdens bedste balancespiller og har en smittende ledermentalitet.
- Lahm fordi han modsat mange moderne backs også kan arbejde godt defensivt, bedre end Evrá.
- Terry fordi han er den fødte leder og begår et minimum af fejl.
- Puyol fordi han har de samme egenskaber som Terry tilføjet lidt vildskab.
- Alves fordi han har spillet en fuldstændig uovertruffen sæson for Barca.
- Casillas fordi han er rolig og begår et minimum af fejl.

PS. Hvad er det i øvrigt I ser i Maicon - ja han er da en god højreback, men bedre end Alves og Ramos?
« Seneste Redigering: 12 Feb 2009, 13:14 af cube » Logged

Tjek mit kunst/design ud på KasperPyndt.dk

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010