#6 la Cité des violettes - Toulouse FC

 

[ragin6]

Skal lige have spillet 2. sæson færdig, så kommer der en update! (Der mangler ikke så mange kampe)

[ragin6]

UEFA Cup drømmen er lige om hjørnet...

Monaco 1-0 TFC
TFC 0-0 Bordeaux
Caen 0-0 TFC
TFC 3-1 Shaktar
TFC 1-1 Lorient
Shaktar 0-1 TFC
St. Etienne 2-0 TFC
TFC 1-2 Lens
FC Bayern 1-0 TFC
Metz 3-3 TFC
TFC 3-1 FC Bayern
TFC 1-0 Monaco
Le Mans 1-1 TFC
TFC 2-2 Valencia
Auxerre 2-1 TFC
Valencia 0-1 TFC
Sochaux 1-1
TFC 1-1 PSG
TFC 1-0 Rangers
Lille 1-0 TFC
Rangers 0-1 TFC
TFC 3-3 Rennes
Lyon 1-1 TFC

Efter de nylige sejre var vi begyndt at tro lidt på det igen, men efterfølgende løb vi ind i et nederlag og 2 uafgjorte der gjorde at vi hang fast i bunden af tabellen. Og resultaterne skulle komme til at stå i skarp kontrast til resultaterne i UEFA Cuppen da vi nærmest valsede gennem den. På hjemme bane skulle vi i første knockoutrunde tage imod Shaktar, og her kom vi på mål af Elmander og Fabinho foran 2-0 før Lucarelli i det 75. minut kunne reducere for gæsterne. Det varede dog kun til det 81. minut da den defensive midtbane spiller Nicolas Dieuze hamrede bolden flot ind til 3-1 med et langskuds mål.
Derfor skulle den bare køres hjem på udebane, og efter vi hjemme havde spillet 1-1 med Lorient tog vi til Donesk for at gå videre. Kampen blev dog en kedelig affære der kun blev vakt kort i starten da Santos scorede efter blot et minut og dermed sendte os videre med samlet 4-1.

Santos har haft problemer med sig selv.

Efter den succes oplevelse kom vi dog hurtigt ned til jorden igen da vi hjemme i den franske liga løb ind i 2 nederlag før vi ude skulle stå imod mægtige Bayern München. Det blev dog ikke en kamp som folk havde ventet da vi dominerede i store dele af kampen, specielt takket være Johan Elmander. Desværre fik Arribage nedlagt Klose i feltet midt inde i anden halvleg og kampen endte 1-0 på det mål som Lukas Podolski sikkert omsatte.
I vinterpause havde vi også nået at hente en spiller, dog kun på lejeaftale - Nemlig det unge stortalent Borjan i Barcelona. Denne unge knøs skulle vise sig at være vores billet videre i Europa. Efter i det franske at have spillet 3-3 mod Metz blev det Bayerns tur til at komme på besøg hos os, og vi var bestemt ikke gæstfri.
Jeg havde satset på Borjan, frem for André-Pierre idag, da han virkede nervøs over at skulle møde dem, og det var klogt gjort. I løbet af 3 minutter (17. og 20.) gjorde Borjan det til 1-0 og 2-1 efter Franck Ribery havde udlignet blot et minut efter Borjans første mål. Elmander var dog manden der endnu engang reddede os, da han kort før pause blev spillet fri af Mathieu og sikkert udplacerede målmanden og scorede til kampens resultat 3-1. Bayers forsøgte godt nok at presse os, men det blev aldrig til mere og vi røg i kvartfinalen hvor Valencia ventede os.

Villa og co. venter os.

Det blev ikke til mange kampe mellem opgørerne i Europa, og efter en sejr hjemme over Monaco og en uafgjort ude mod Le Mans, tog vi på hjemmebane imod Valencia. Det blev en målrig affære med 4 mål, og endnu en kamp hvor Johan Elmander beviste at han er vores mest dyrebare spiller. Efter 35 minutter afdriblede han nemlig Valencia forsvaret og satte bolden oppe i krydset til en 1-0 føring til os.
Det var dog ikke noget som David Villa gad at være med til, og blot 3 minutter senere gjorde han Elmander kunsten efter og kørte alene gennem vores forsvar for at placere et fladt skud i vores netmasker. Vi gik til pause med hovederne højt, men de blev dog hurtigt dukket efter pausen da Angulo på direkte frispark scorede til 1-2. Vi stod nu over for en meget svær opgave. Heldigvis for os havde vi Santos, der kom ind i stedet for Gignac, og da Elmander smart spillede ham fri på kanten af feltet fejlede han ikke og satte den fladt i modsatte hjørne til 2-2.
Vi fik desværre ikke den bedste optakt til returopgøret da vi på udebane skulle prøve at slå Auxerre der fik 2 mål sat ind på os allerede i løbet af de første 9 minutter, og på trods af en udligning kom vi aldrig tættere på.
Herefter var det tid til at tage til Estadia Mestalla hvor vi blev mødt af hadefulde Valencia fans. Jeg bad drengene om ikke at lade det gå dem på, og bare gå ud og kæmpe alt hvad de havde lært - og det gjorde de så! Efter blot 26 minutter sendte Fabinho et chok gennem Mestalla da han med et drøn af et langskud sendte bolden ind til en 1-0 føring til os. Hele stadion blev stille bortset fra det lille afsnit hvor de lillablusede fans dansede og sang. Resultatet holdt kampen ud takket være en stabil defensiv hvor Jon Jönsson også blev man of the match, og vi havde slået endnu et storhold ud!

Sambabold fra Fabinho giver drømme og håb

I den hjemlige liga gik det stadig skidt, men med 2 uafgjorte lagde vi dog afstand til nedrykningsstregen og var faktisk tæt på at komme op i den sjove ende af tabellen.
I UEFA Cuppens semifinale havde vi trukket Rangers, og første kamp skulle spille på hjemmebane. Her blev Fabinho endnu engang helten for os, og kom på alle avisforsider da han med endnu et drømmehug sendte bolden ind til 1-0 efter blot 3 minutter, og endnu engang viste vores forsvar format da dette resultat også holdt kampen ud på trods af store chancer til begge mandskaber.
Returopgøret i Glasgow var nok noget af det mest nervepirrende jeg havde været med til. Vi var ikke kommet så langt bare for at blive sendt hjem, Toulouse FC skulle have en titel denne sæson, og hvorfor ikke UEFA Cuppen?
Som ventet smed Rangers alt hvad de havde imod os, men Riou i målet diskede op med flere verdensklasse redningner, og både Jon og Arribage var solide som klipper i et ellers hjemligt vaklende forsvar.
Rangers havde engang kikkerten ude efter Elmander, og var da også tæt på at snuppe ham for næsen af os, men vi fik ham og det er jeg taknemmelig for. I det 43. minut sendte han os nemlig i finalen da han på kanten af feltet opsnappede en fejlaflevering, afdriblede målmanden og satte sikkert bolden ind til 1-0, og dermed videre advancement med 2-0 samlet.
Det var også med stor glæde jeg kunne konstatere at Elmanders mål humør fortsatte da han med to mål var med til at skire os 1 point mod Rennes, hvorefter at vi spillede 1-1 mod Lyon.
Altså to uafgjorte som opvarmning til finalen i UEFA Cuppen der skulle stå mod Villarreal...

[Niko]

Flot skrevet, godt gået og underholdne!

[ragin6]

UEFA Cup Finalen!

Toulouse FC 2-1 Villarreal

0-1 Senna (40)

1-1 Johan Elmander (67)
2-1 André-Pierre Gignac (107)

To opsatte mandskaber løb idag ind i hinanden i UEFA Cup finalen. En historisk dag for Toulouse FC, der med manager Chris Andersen i front er kommet længere end nogen turde drømme om. De møder Villarreal der gennem turneringen har slået flere store hold, bl.a. Arsenal ud af turneringen, og altså nu står de begge over for hinanden.

Elmander umiddelbart efter udligningen!

Kampen startede som forventet fra journalisternes side, meget taktisk, da Toulouse var skræmt over at være nået så langt, mens at Villarreal frygtede denne underdog. Men efter ca. 10 minutters spil faldt kampens første store chance til Villarreal da Jon Dahl Tomasson slap igennem vores forsvar på en friløber, men heldigvis var Riou bedre en "verdens bedste inderside" og han fik pareret bolden ud til hjørne. Det satte gang i kampen, og flere gange måtte målmænd i begge ender diske op med akrobatiske lækkerier. Jeg havde idag valgt at stille op med Santos foran sammen med Elmander, og placere Gignac som joker på bænken, og samarbejdet mellem de to på toppen virkede da også fremragende, og Santos's skud på overlæggeren var en god påmindelse for Villarreal om hvor farlige de var. Desværre kom Villarreal foran da Achille Emana blev nød til at lave en nødbremse på Jon Dahl (som han fik gult for) der førte til et frispark. Senna gik op til frisparket, og BANG! så var der kasse, blot 5 minutter før pausen.

Gignac scorede sejrsmålet!

Vi gik noget slukørede til pausen, men jeg fortalte drengene at de skulle blive ved med at tro på det. Nu var de kommet så langt, så hvorfor ikke gå ud og give den en sidste skalle og bevise over for hele verden at de tog fejl?
Jeg ved ikke om det virkede på dem, men ihvertfald var der noget anderledes over den måde de spillede på i anden halvleg. Spillet virkede som om det var mere flydende og kombinationerne virkede, og efter ca. 20 minutter modtog Elmander bolden fra Fabinho, med ryggen til mål, vendte om og hakkede til den første gang - 1-1!!! Halvdelen af stadion var i ekstase. Vi havde udlignet, nu skulle den bare køres hjem!
Men efter vores udligning virkede det som om Villarreal valgte bare at trække sig tilbage på banen og håbe på kontra, det gav vi dog ikke noget væk af, og den ordinære kamp sluttede 1-1. Med udsigten til at komme i forlænget havde jeg kun brugt en indskiftning indtil videre, og selvom flere af spillerne var trætte valgte jeg at tage Santos ud og sætte Gignac ind, mens Mathieu blev erstattet af Bonnett.
Igen var det os der skulle skabe initiativet mens Villarreal gik efter et hurtigt mål mod os - Et mål de også var tætte på at få da Jon Dahl endnu en gang var farligste mand i front. På hjørnespark headede han på stolpen og Jönsson fik hurtigt clearet bolden væk.
Der blev pause i den forlængede hvor jeg lige gav spillerne de sidste instrukser mens jeg forberedte mig på en eventuelt straffesparks konkurrence. Det kom det dog aldrig til. 2 minutter senere spillede Elmander og Gignac flot 1-2 og det endte med at Gignac kunne lobbe bolden i mål fra kanten af feltet til 2-1!!!
Villarreal pressede godt nok de sidste 13 minutter, men de kom aldrig tæt nok på og vi kunne kalde os UEFA Cup Mestre!

[Niko]

*Klap klap*
Mange gange tillykke med Uefa'en!

[The Red]

Du skriver fantastisk, og flot sejr i UEFA'en!

[ragin6]

Takker - Der burde være nogle updates klar på søndag

[ragin6]

Afslutningen på en ting, er begyndelsen på noget nyt...

Nancy 3-2 TFC
TFC 3-0 Valenciennes
TFC 3-0 Strasbourg

Efter vores store UEFA Cup triumf var der 3 kampe tilbage i den franske liga før vi kunne gå på en velfortjent sommer pause. I den første kamp mod Nancy tabte vi på trods af et rødt kort til modstanderen inde i første halvleg, og i de to sidste var især Elmander og Gignac i hopla. Men mest af alt glædede jeg mig til pausen så jeg kunne kigge på nye spillere, for på trods af vores flotte spil i Europa endte vi på en meget skuffende 12. plads i ligaen, en plads der er langt fra vores mål.

Williams spiller fra næste sæson i Toulouse.

Men pausen kom, og selvfølgelig sluttede ligaen uden nogle kåringer eller priser til os, og det var sikkert kun takket være UEFA Cup trofæet at jeg fik lov til at blive i klubben. Grundet den succes fik jeg også et større transfer budget denne sæson, og med min omkring 23 millioner vendte jeg blikket mod min favorit klub i hjemlandet Brøndby.
Her havde jeg bemærket to spillere der havde gjort det godt for det hold der netop var blevet kåret til de danske mestre, nemlig australieren David Williams og Tobias Mikkelsen, der med stor succes var hentet i Lyngby sidste sæson.
Brøndby var også hurtige til at acceptere bud på begge spillere, men modsat David der sagde ja tak med det samme ville Tobias forhandle om lønnen, men der skulle ikke meget til før han også trak i den lilla bluse, og dermed var mit transferbudget brugt.
Dermed skulle sæsonen til at gå i gang, og med de to nyerhvervelser så truppen næsten ud som sidste sæson.

Kassel 0-2 TFC
Lübede 1-3 TFC
Cottbus 1-1 TFC
Hoffenheim 0-0 TFC
TFC 3-1 Gladbach
TFC 2-0 Châteauroux
Monaco 2-1 TFC
TFC 1-0 Caen
Ajaccio 1-1 TFC

Sæson gik stille og roligt i gang igen med et par venskabskampe for at spille de nye ind på holdet, her var Mikkelsen dog den eneste af de to der imponerede med flere oplæg til både Elmander og Gignac oppe i front der stadig arbejdede bedst sammen. I ligaens første kamp skulle vi møde Châteauroux hjemme, og der endte kampen 2-0 i vores favør på to mål sent i anden halvleg. Dermed troede vi at sæsonen skulle starte lidt bedre end sidste, men da vi i næste runde løb ind i Monaco tabte vi 2-1 efter at have været bagud 2-0 havde Santos reduceret. Det var dog ikke ligaen jeg kiggede mest på i starten af sæsonen, og selvom vi hentede 4 point i de næste to kampe og lagde os blandt toppen var det dog den Europæiske Supercup mine tanker var fokuseret på.

Europæiske SuperCup finale
Toulouse 1-0 FC Barcelona

Den store pokal kom hjem til os!!!

Den Europæiske SuperCup finale. Tænk at vi stod her. FC Barcelona var modstanderen da de var sidste sæsons vinder af Champions League, og som det var tradition, skulle de møde vinderen af UEFA Cuppen, nemlig os.
På forhånd havde ingen levnet os nogle chancer, præcis som i UEFA Cuppen, men Toulouse spillerne er ikke nogle der giver op blot fordi oddsene er imod dem, de kæmper til kampen er slut, og sådan skulle det også komme til at gå i denne kamp.
Fra start dominerede Barcelona kampen, og hvorfor skulle de ikke også gøre det? Stjerner som Ronaldinho, Messi og Eto'o skulle også gerne køre rundt med et mindre hold som os - Eller skulle de?

Tobias lagde op til det vindende mål!

Efter en sløv start fra os kom vi ind i kampen og pludselig begyndte Emana og Fabinho at ødelægge deres spil på midtbanen, og med godt overblik fik Fabinho i det 23 minut smidt bolden ud til Tobias Mikkelsen der afdriblede Zambrotta og sendte bolden ind til David Williams ved forreste stolpe, hvor han blot skulle prikke den ind! 1-0!!! Toulouse var i front og hvem skulle have troet det? Australieren der ikke havde imponeret indtil videre sendte alle Toulouse fans verden over i ekstase, og blev nærmest erklæret helt sammen med Tobias efter kampen da resultatet holdt kampen ud. Både Thierry Henry og Ronaldinho havde ellers begge gode chancer for at score. Ronaldinho på direkte frispark der ramte overlæggeren, og Henry da han slap fri mod Riou, der flot fik klaret bolden ud til hjørne. Dermed vandt vi altså 1-0 over mægtige Barcelona og fik vores andet store trofæ i hus inden for kort tid.

[2770-Realfan]

Kan man se et ss af Tobias Mikkelsen

[ragin6]

Hmm, er desværre længere fremme end det jeg skriver om så jeg hele tiden har updates selvom jeg ikke kan spille, så desværre

[Baliian]

Nice, at du vandt uefa cuppen og Super cuppen.

TILLYKKE !

[ragin6]

Endnu engang, tak =P - Der burde være update imorgen

[ragin6]

Lukker bloggen nu hvor jeg har fået 2008 - Men lad mig lige opsummere hvad der videre skete.

Endte sæsonen på en anden plads i den franske liga, lige bag urørlige Lyon, og endnu engang kunne jeg tage UEFA Cup pokalen med hjem. Elmander og Williams endte begge højt på top scorer listen og efter sommeren valgte Frank Rijkaard at skifte til Inter, så da sædet var ledigt i Barcelona valgte La Porta at give mig et tilbud som jeg takkede ja til. Her blev det til en kvart sæson hvor jeg mod Toulouse i den europæiske supercup kunne vinde 3-1. Det var omkring det mest spændende de skete