Aalborg BK 1885 - Vi vil altid følge dig!

 

[The Red]

Solen havde forladt himlen, jeg gik stille og roligt over Limfjordsbroen, jeg havde ikke endvidere travlt med at komme hjem, jeg festede stadig indeni, AaB havde vundet 3-1 over FC Midthylland, i efterårssæsonens sidste kamp.
Alle der havde lidt forstand på fodbold i Aalborg, var enige om at spillet i efteråret bestemt ikke havde været prægende, og at holdet var heldig med ikke at være under nedrykningsstregen på en tiende plads, fire point foran Esbjerg under stregen.



Det var 3. søndag i advent, jeg sad foran computeren for at tjekke lidt sportsnyheder, da jeg slog op på Sporten.tv2.dk kom en skræmmende forside mig i møde:

AaB’s træner kaster håndklædet i ringen – Savner Sverige




AaB har her til formiddag i en pressemeddelelse meddelt at klubbens, nu tidligere svenske træner, Erik Hamrén, er blevet løst fra sine kontraktlige forpligtigelser, da træneren længe har ytret ønske om at komme hjem til Sverige, efter et møde lørdag blev klubben og Erik Hamrén så enige om en løsning, og Hamrén forlader klubben med øjeblikkelig virkning.
Klubben udtaler ydermere, at klubben ønsker Hamrén al mulig held fremover, og takker ham
samtidig for det store arbejde han har gjort i klubben.
I denne sæson har Erik Hamrén ikke formået få spillet til at fungere, og holdet ligger lige nu på en tiende plads i tabellen.
Tidligere i sin karriere har Erik Hamrén været cheftræner for klubber som Degerfors, Ørgryte og AIK Stockholm.

Jeg var nød til at læse den nyhed 3-4 gange inden jeg helt fattede det, det var et stort slag for AaB der mistede en af nordens bedste trænere.
Jeg sad og så på nyheden da det slog mig, ’for fanden, prøv sku da at søg stillingen.’. Jeg havde stadig ikke helt overbevist mig selv om at jeg ville prøve at søge stillingen, godt nok havde jeg lidt trænererfaring ’In the Game’ da jeg kortvarigt havde været assistent for Carsten Broe i Sønderjyske for et halvt års tid siden. Jeg besluttede mig for først at udnytte min kontakt til ham for at høre om han troede jeg var kvalificeret og overhovedet havde en chance. Jeg satte mig derfor og skrev en mail til Carsten af denne ordlyd:

Hej Carsten.
Som du sikkert allerede har hørt har Erik Hamrén sagt stop i AaB, og de står derfor uden cheftræner.
Jeg overvejer i øjeblikket at søge stillingen, men jeg tænkte at jeg lige ville konfrontere dig først, mit spørgsmål lyder på om du tror jeg har kvalifikationerne til at blive cheftræner i SAS-Ligaen? Og om jeg har en chance for at få jobbet?

                   De venligste hilsner
                   Kasper

Dette var den eksakte ordlyd af mailen, nu var det bare at vente på svar.




Dagen efter tikkede der tidligt morgen svar ind på mailen fra Carsten, svaret var for mig meget opløftende, dette var hvad Carsten skrev til mig:

Hej Kasper.
Jeg syntes det lyder som en meget god idé at prøve at søge jobbet, også eftersom jeg ved du altid har fulgt netop AaB som en passioneret fan, jeg kan huske at du hver dag inden træningen lige skulle ind på nettet og se om der var nyt om AaB.
Men for at komme til det mere alvorlige, jeg mener helt bestemt du har kvalifikationerne til det, du har DBU’s P-træner uddannelse, du har en god omgang med spillerne og så er du en strateg uden lige, det er i hvert fald det indtryk jeg har af dig som træner.
Med hensyn til dine muligheder vil jeg sige at du har en chance, den er ikke stor men den er der, du skal bare præsentere dig selv godt, husk at nævn din tid hernede hos os, da de sikkert vil forhøre sig hos os omkring dig, og det kan jo kun være til din fordel.
Så er det sidste jeg vil sige bare:
Held og lykke med ansøgningen.

                    Venlig hilsen
                     Carsten

Nå, men der var ikke tid til at gå i gang med ansøgningen, jeg skulle på arbejde. Min hobby havde det meste af mit liv været fisk, udover fodbolden selvfølgelig, så jeg arbejdede i en lille nystartet special butik der udelukkende havde fisk. Jeg mødte på arbejde ved 8.tiden, og havde fri kl.15.
Timerne gik meget langsomt i dag, men da først klokken havde slået tolv var det som om tiden gik ligt hurtigere, og jeg blev langsomt i rigtig godt humor, der var dog ikke så travlt i dag, så jeg fik endda lov til at smutte en time tidligere, mig op på mig gamle racercykel og så bare cykle alt hvad jeg kunne hjem til lejligheden i Strubjerg, Nørresundby. Hen foran computeren og så i gang med at skrive en ansøgning. Jeg tænkte og tænkte på hvordan den skulle være, jeg besluttede mig for bare at være ærlig i ansøgningen. Det tog næsten en time inden jeg var færdig, ansøgningen blev ikke så lang men jeg syntes jeg havde fået alt det nødvendige med. Her kommer nogle små uddrag fra ansøgningen:

AaB A/S – Fodbold
Aalborg Stadion
Harald Jensensvej 9
9000 Aalborg

Etc. Lynge Jacobsen

Jeg, Kasper Kvist, meddeler hermed at jeg ønsker at komme i betragtelse til det ledige job som cheftræner for Aalborg Boldklub.

Jeg har taget og bestået DBU’s P-træner uddannelse, altså den der giver UEFA Træner-licens.

Jeg har arbejdet i et par måneder som assistent for Carsten Broe i Sønderjyske i Viasat Sport Divisionen.

Jeg håber jeg kommer i betragtning.




Jeg puttede ansøgningen i en lille kuvert, og gjorde mig så klar til den lille cykeltur. Jeg havde besluttet at aflevere ansøgningen i stedet for at sende den med e-mail eller posten. Jeg puttede brevet i min inderlomme og gik så ned til cyklen og begyndte så turen, det gik som en leg, og snart var jeg fremme ved Aalborg Stadion. Jeg gik over til kontorafdelingen og fandt det jeg mente var den rigtige indgang, det var det heldigvis også. Jeg traskede ind i receptionen, eller forkontoret om man vil. Jeg kiggede mig omkring, der gik en gang til venstre for mig, jeg kiggede ned af gangen, næsten helt nede forenden sat en kvinde ved et skrivebord, på vægen bag hende hang et lille skilt hvor der stod Lynge Jacobsens kontor, og så en pil i retning af en flot hvid dør. Jeg gik ned til kvinden og fortalte at jeg var kommet for at aflevere en ansøgning det den ledige stilling som træner for AaB, hun kiggede på mig som om jeg var en komplet idiot. I det samme kom Lynge Jacobsen ned ad gangen og gik ind på sit kontor, han lod døren stå åben, jeg tænkte han sikkert havde været til møde et sted i bygningen, jeg tog brevet fra skrivebordet og gik hen og bankede på Lynges dør, han bad mig komme ind, jeg forklarede hvad mit ærinde var, han tog imod brevet og så smuttede jeg. Jeg havde på fornemmelsen at jeg ikke ville blive taget helt seriøst, men jeg håbede jeg tog fejl.

Den næste dag stod jeg tidligt op som sædvanligt og tog på arbejde. Da jeg kom hjem gik jeg ind for at tjekke sportsnyheder på nettet, der var intet om AaB og deres trænersituation. I stedet tjekkede jeg min mail, og der var bonus, her kommer den korte mail jeg modtog:

Hej Kasper

Vi i AaB har evalueret din ansøgning og vi vil gerne have dig ind til en samtale i morgen d.21, vi beklager den kote varsel, men vi vil meget gerne have den nye træner på plads så hurtigt som overhovedet muligt vi har nu lukket for ansøgninger, og vi kan oplyse, at udover dig selv, tager vi fire andre ind til samtale.

             Med Venlig Hilsen
             Lynge Jacobsen, AaB.

Jeg blev meget benovet over at jeg blev kaldt ind til samtalen, jeg ringede straks til Carsten og fortalte ham nyheden, han fortalte at man som regel kun blev kaldt ind til samtale, hvis klubben var interesseret i en. Derefter ringede jeg til mit arbejde og fik fri, d.21 var den sidste dag inden vi holdte ferielukket, så det var ikke så svært at få fri da vi kun ville have åbent i 5. timer.
Resten af dagen blev brugt til at forberede mig til samtalen, det vil sige at finde papirer på min træner uddannelse, papirer på at jeg godt nok havde været assisterende træner i Sønderjyske og et par ting til. Jeg gik i seng ved 10.tiden da jeg ville være så frisk som mulig til samtalen.




Samtalen forløb rigtig godt, de havde været i kontakt med Sønderjyske, som, hvis jeg havde forstået Lynge rigtigt, varmt havde anbefalet mig. Ellers fortalte jeg om hvilke ambitioner jeg havde for AaB hvis jeg blev cheftræner, jeg fortalte at jeg gik meget op i talent arbejde, og ikke var bange for at bruge unge spillere i startopstillingen. Lynge så ud til at være meget tilfreds med hvad han hørte og så.
Han fortalte at jeg ville blive kontaktet i morgen hvor jeg ville få af vide, og jeg havde fået jobbet. Jeg havde tydeligvis været den sidste til samtale for da vi var færdige, puttede Lynge sine ting i en mappe, det samme gjorde de to andre der havde været med til samtalen.
Da jeg kom ud af bygningen steg jeg på cyklen og kørte ud til butikken eftersom klokken kun var ca. et, jeg tænkte at der sikkert var et eller andet jeg kunne lave.
Da jeg var hjemme ved fem tiden, besluttede jeg mig for at bestille en pizza, og så gå AaB’s spillertrup igennem på nettet, så jeg havde en idé om hvad jeg ville gøre hvis jeg fik stillingen, ved 10 tiden orkede jeg ikke mere, og slukkede computeren og satte mig ned og læste, efter en halv times læsning gik jeg i seng, jeg fik ikke sovet meget den nat, men jeg fik da en smule sidst på natten.

Den følgende morgen vågnede jeg vel omkring halv ni, jeg gik ud i køkkenet og lavede mig en god sort kop kaffe, imens kaffen løb igennem skar jeg et par skiver franskbrød og smurte lidt jordbær syltetøj på, så var dagen i gang da dette måltid var indtaget. Ellers stod dagen i rengøringens tegn, hele hytten skulle have en tur, da jeg endelig blev kl. to, havde jeg stadig ikke fået svar fra AaB, men jeg tænkte, at det nok ikke ville vare længe.
Kl. tre ringede mobilen, i telefonen var Lynge, han lød meget energisk da han præsenterede sig, hurtigt kom han ind på jobbet, jeg havde fået det, de ønskede at skrive kontrakt, han spurgte hvor hurtigt jeg kunne være på kontoret, jeg sagde jeg kunne være der i løvet af en halv time, vi aftalte at mødes kl. fire for at diskutere kontrakten.
Kl. syv stod vi med en færdig kontrakt, der ville træde i kraft d. 25/12, hvor AaB ville afholde en pressekonference hvor jeg skulle præsenteres.
Dagen kom hurtigt, jeg kom til Aalborg Stadion i et sort jakkesæt og med et bredt smil på, jeg så den store flok journalister der ventede på at blive lukket ind, jeg kunne gå lige igennem flokken, de troede sandsynligvis at jeg var en klubmand. Præcis kl. to startede konferencen, Lynge og jeg gik ind i pressesalen og satte os ved det store langbord, kameraerne knipsede og journalisterne tabte både kæbe og mund da de så at det var mig der var den nye træner. Da der blev ro begyndte Lynge at snakke:
”Ja som I kan se har vi valgt en forholdsvis ukendt træner til at styre vores hold. Han hedder Kasper Kvist og er 33år, han er tidligere professionel spiller i Belgien og har spillet ni U/21 landskampe og scoret to mål, men som 21.årig løb han ind i en skade til en prøvetræning i Kaiserslautern, som han aldrig kom over, og han blev derfor nød til at stoppe hans karriere.”
Derfra forklarede jeg lidt om mine mål for resten af sæsonen, de væsentligste hed:
At komme op i top fire
At få bygget et hold op der kan spille med om guld i 2007/2008 sæsonen.
Derefter kom der en helt masse spørgsmål, mange af journalisterne var skeptiske over min udnævnelse. Kontrakten var på et halvt år, men Lynge havde forsikret mig om, at forårssæsonen gik godt, ville kontrakten blive forlænget.
Efter pressekonferencen tog jeg hjem til lejligheden, nu havde jeg fået et job, der gav en lille smule kanaster, så jeg begyndte at kigge på huse i Aalborg-området, samtidig havde jeg besluttet at få mig en bil hurtigt muligt.

[JKJ]

Spændene... lad os så se om du holder mere end et halvt år

[GHERTESTEAS]

Super lang og god indledning, kutgw!

[The Red]

Super lang og god indledning, kutgw!

Indledningen var sat sammen af flere updates fra en blog jeg tidligere startede, og som jeg så har modificeret lidt:)

[The Red]

AaB manager, Kasper Kvist, har nu været i AaB i seksten dage, og vi sætter nu skarpt på alle de ændringer i specielt spillertruppen han har foretaget sig.



Efter seksten dage i spidsen for det kriseramte SAS-liga mandskab AaB, er der allerede sket store ændringer i klubben der var tippet til en plads blandt de fire første, men ligger i øjeblikket på en skuffende tiende plads, det var en af grundende til at den forhenværende træner, svenske Erik Hamrén trak sig fra posten. Derefter kom Kasper Kvist til, og med gode indkøb og god disciplin i træningen, ser der ud til at truppen og fansene har fået modet tilbage, og er klar til at kæmpe, for en forårssæson fuld af succes.
Vi vil nu prøve at stille skarpt på alle de nye indkøb, plus et par af de spillere vi regner med bliver meget vigtig i forårssæsonen.
Hele ti spillede er blevet købt ind til den lille trup som AaB havde til rådighed i efterårssæsonen, blandt spillerne der er købt ind er unge talenter, gamle garvede herre, en tidligere AaB’er og en tidligere Brøndby’er, spillerne er:

Hamdi Salihi der er kommet til fra FK Tirana.
Dan Anton Johansen der er kommet til fra Lillestrøm.
Allan Gaarde der er kommet til fra Viking.
Henning Hauger der er kommet til fra Stabæk.
Franco Miranda der er kommet til fra Helsingborg.
Mattias Bjärsmyr der er kommet til fra IFK Göteborg.
Jari Ilola der er kommet til fra Elfsborg.
Jan Blazek der er kommet til fra Slovan Liberec.
Kim Aabech der er kommet til fra Lyngby.
Nikita Andreev der er kommet til fra Lavendia.

Derudover er Marcus Pedersen og Jussi-Pekka Savolainen kommet til for fremtiden.
Men nu vil vi kigge lidt nærmere på de føromtalte forstærkninger:

Hamdi Salihi er et albansk stortalent, ja ordet talent rækker vel endelig ikke, AaB menes at have fået ham i kamp med klubber som Mainz, Palermo og Monaco. Salihi er angriber, men kan også spille alle pladserne på den offensive midtbane, han forventes at bruges som angriber og offensiv venstrekant.

Dan Anton Johansen er tidligere Brøndby’er, han er udset til at husere på højre backen, hvor han også er bedst. Han menes at gå direkte ind i start elveren, da Allan Olesen rygtes væk på en foreløbig lejeaftale.

Allan Gaarde er en tidligere AaB’er der vender hjem, han kan spille stort set overalt på midtbanen, men forventes at skulle kæmpe med om en af pladserne som central midtbane.

Henning Hauger er et stort norsk midtbanetalent, som AaB fik i kamp med den norske storklub Rosenborg. Hauger kan spille alle mitbanepladser undtagen rollen som den defensive midtbane, han er nok mest købt som rotation i starten, men har bestemt talentet til inden længe at blive fast man i start elveren.

Franco Miranda er venstre back, han er udset som konkurrent til Martin P.. Med sine gode forsvarsegenskaber og sine knivskarpe indlæg er han en god mand både defensivt, men så sandelig også offensivt.

Mattias Bjärsmyr er en svensk forsvarstalent, han kan sagtens være med i kampen og en startplads, men er nok mest udset som gardering og erstatning for Michael Jacobsen, som AaB nok har indset, at de ikke kan holde på for evigt.

Jari Ilola er en bomstærk finne, som AaB skrev kontrakt med på fri transfer i kamp med store klubber som Palermo og Man. City. Ilola er altid god for en god fight, han har ikke den bedste teknik men det bliver klart opvejet af hans arbejdsindsats og meget giftige langskud.

Jan Blazek er en stort tyrkisk angrebstalent der aldrig rigtig fik chancen hos Slovan Liberec, men i de tre kampe han spillede scorede han alligevel en enkelt kasse, han forventes at få et par førsteholdskampe i foråret for at etablere sig.

Kim Aabech er en spiller med et stort potentiale, hvilket han har vist flere gange i efterårssæsonen for Lyngby i første division, nu får han så chancen i SAS-Ligaen, hvor han menes at få en del kampe igennem foråret.

Den sidste forstærkning til førsteholdstruppen er det russiske kæmpetalent, angriberen Nikita Andreev, han er af mange udråbt til de næste store bomber fra øst. I AaB menes han at få en hel del kampe da han er utrolig målfarlig og meget uforudsigelig i sit spil.


Med disse markante forstærkninger er mange overbeviste om at AaB og Kasper Kvist har en mulighed for at opfylde de mål der var sat inden sæsonen, og som Kvist også satte da han blev præsenteret, nemlig at slutte blandt de fire første i SAS-Ligaen.

[Balslev]

Det er sgu godt det der !

[The Red]

Alle de andre upadtes kommer op igen nu, da jeg havde get dem, dog gider jeg ikke til at ordne alt grafikken igen, så det må i undvære.

[The Red]

11/01-07 Brabrand – AaB 3-0
Vi havde i denne kamp bolden klart mere end vores modstander Brabrand, men vi var ikke i stand til at skabe nogle deciderede målchancer, dem fik Brabrand til gengæld tre af, og de var sikrer foran mål. Efter kampen fandt vi ud af at Jari Ilola der var blevet skadet i kampen, havde pådraget sig en slemt forstrukket akillessene som vil holde den stærke midtbane ude i 2-3 måneder.

21/01-07 Herfølge – AaB 1-6
Dagens kamp mod Herfølge blev en kærkommen oprejsning oven på nederlaget til Brabrand. Målfesten startede da Martin Christensen, i det 20.min, efter en hjørnespark, prikkede bolden fordi sin egen keeper og derved scorede selvmål. 2-0 blev det i det 26.min. da Mota blev spillet fri i feltet, og let kunne prikke den over stregen. Og i det 39. min. blev det til 3-0 da Michael Jacobsen kom højst på en hjørnesparksbold, og headede den fordi keeperen via stolpen. Anden halvleg startede som første halvleg sluttede, med en scoring. Igen var det Aab der scorede da Hamdi Sahili serverede en sukkeraflevering til Mota, der fra 15m kunne hakke den op i det lange hjørne til stillingen  4-0. I det 54.min. reducerede Herfølge ved Nikola Saric, da denne sparkede bolden ind fra en meget spids vinkel, en bold keeper Jimmy Nielsen på en god dag nok havde reddet. Men allerede et minut senere svarede AaB igen, et flad indlæg fra venstre endte i fødderne på Rade Prica, det køligt udplacerede Herfølge keeper, Lars Bjerring. I det 81.min. tryllede Salihi igen på højrekanten, det resulterede i et indlæg som hjemvendte Allan Gaarde nemt kunne sætte hovedet på og dirigere i mål til AaB føring på 6-1. Mota blev efterfølgende udnævnt som Man of the Match. Efter kampen måtte man dog sande at sejren havde haft en høj pris, AaB’s hurtige højrekant Siyabonga Nomvethe, er nemlig ude i 1-2 måneder med en slemt forstuvet ankel, som følge af en hård tackling fra Herfølge-forsvaren Steen Träger.

08/02-07 Svendborg – AaB 0-5
Det første mål kom i det 6.min. efter flot opspil igennem midten, en lang bold frem mod Prica der headede den ned i fødderne på Würtz der med en førstegangsaflevrin g sendte Mota alene af sted, han trak fordi den sidste forsvarer og lagde den flad forbi keeperen ved nærmeste stolpe, 0-1 til AaB. Målet til 0-2 kom 3.min. senere, Svendborg-keeper Rene Sundstrøm halvklarede et forsøg fra Kim Aabech hvorefter Rade Prica lagde returen ind bag den sagesløse keeper. Efter 28.min. nedlagde Svendborg-forsvaren Lars Jørgensen Kim Aabech da denne løb ind i feltet fra sin venstrekant, dommeren var ikke i tvivl og dømte straffespark til AaB, det blev Mota sat til at eksekvere og det gjorde han uhyrlig sikkert, 0-3 til AaB efter 28.min. Og 0-4 blev det i det 56.min. da Jan Blazek modtog bolden inden i feltet, vendte rundt og sparkede sikkert bolden i mål. Idet 72.min. blev det til 0-5 da forsvarsspilleren Mattias Bjärsmyr tæmmede en nedfaldsbold, fra et hjørnespark, et par meter uden for feltet, og derefter hamrede bolden over i det lange hjørne, et helt fantastisk mål af den solide forsvarer. Efter kampen blev den elegante venstrefløj, Kim Aabech, udnævnt til Man of the Match.

20/02-07 AaB – AGF 3-0
Dagens kamp var ikke bare en venskabskamp, det var en kamp mod vores ærkerivaler, AGF, det sværene førerhold i Viasat Sport Divisionen. Jeg havde virkelig glædet mig til denne kamp, jeg regnede med at dette var en kamp der kunne være med til at overbevise fansene om at jeg var opgaven det var at være træner for AaB, voksen. Allerede efter 19.min. kom vi foran ved Salihi. Rasmus Würtz lange en lang aflevering fra midtercirklen og tværs ind i feltet hvor Salihi tæmmede den og hamrede den op i det nærmeste i en og samme bevægelse. Efter 28.min. var Salihi igen på færre, denne gang var det i oplæggerens rolle, Dan Anton førte bolden op til midten hvorefter han afleverede den til Salihi der stormede ned langs linjen og helt ned til baglinjen hvorfra han fladt skruede bolden ind i fødderne på Mota, der sikkert placerede den i det lange hjørne. I det 42.min. modtog Aabech bolden fra Prica på kanten af feltet, med sit hurtige fodskifte gik han forbi backen og var alene med keeperen som han sikkert udplacerede. Altså var stillingen ved pausen 3-0 til AaB, vi havde haft bolde mest og havde haft et par store chancer ud over målene, men til gengæld havde AGF også haft en del chancer, men Jimmy Nielsen havde været en levende mur i første halvleg. Pausen blev også benyttet til at skifte Prica og Aabech ud med henholdsvis Nikita Andreev og Henning Hauger. Anden halvleg blev en regulær stillingskrig, alt spilet foregik på midten og der kom stort set ingen regulære målchancer, så kampen endte 3-0 ti AaB, efter kampen blev Rasmus Würtz udnævnt til Man of the Match.

06/03-07 AB – AaB
Første halvleg blev en entydig affære; pres på AB målet, men AaB havde ikke helt skarpheden til at få den det sidste stykke over stregen. I pausen blev Mota, Gaarde og Miranda skiftet ud og ind kom i deres sted, Caca, Winsnes og Martin P.. I det 59.min. skubber Michael Jacobsen Nana omkuld i straffesparksfeltet, dommeren dømmer straffe, Aziz Corr Nyang bliver sat til at sparke, han sætter den sikkert ind til venstre for Jimmy Nielsen, og derved er AaB bagud 1-0. I det 67.min. kom AaB dog tilbage da Kim Aabech med en aflevering over 50m. sendte Rade Prica af sted, Prica skar ind i banen og fortsatte sig løb ind i feltet, kom forbi den sidste forsvarer og sendte kuglen sikkert fordi AB-keeperen. Dybt inde i dommerens overtid skete afgørelsen, Dan Anton brød en AB-angreb, afleverede til Winsnes der spillede bolden videre til Würtz der kom i fuld fart ned gennem midten, han så en sprække i forsvaret og sendte så bolden i dybden hvor Rade Prica løb den op, og smadrede den ind mellem benene på en chanceløs AB-keeper, det afgjorde kampen da dommeren fløjtede af 30.sek. senere. Efter kampen blev Rade Prica fortjent udnævnt til Man of the Match i en kamp vi bestemt ikke styrede, men hvor vi scorede på de få chancer vi fik.

Efter mine første fem kampe i spidsen for Aab var jeg rigtig godt tilfreds med det niveau jeg havde set, også selvom det bare var træningskampe. Kampene endte med 4. sejre og et enkelt nederlag og med en målscorer på 16-5.
Samtidig var transfervinduet lukket pr. d. 01/02, det havde vi brugt til at sende Simon Bræmer til Aalesund, Bræmer var efterhånden kørt fast i AaB hvor der var meget langt imellem kampene på a-holdet, samtidig solgte vi også vores stærke fighter og klubmand, Thomas Augustinussen til FC Basel, vi ville meget gerne have beholdt Thomas, men det tilbud vi modtog var simpelthen for godt til at afslå, det var grunden sammen med at Thomas meget gerne ville ud og prøve kræfter med det store udland, til at vi solgte Thomas. Derudover havde vi også udlejet Allan Olesen til Vålerenga. Udover kampene, træningen og spillertransfers, havde jeg også været meget opmærksom på økonomien, og det viste sig ved at vi kom ud af februar med et overskud på 5.3mio, det første overskud i 4. måneder.

Samtidig med at jeg havde haft travlt med klubben havde jeg også haft travlt privat, jeg havde fået købt mig en bil, en sort Corvette, sådan en bil havde jeg drømt om længe, og nu havde jeg endelig fået råd, selvfølgelig måtte jeg låne lidt af banken, men det var overskueligt at betale tilbage, samtidig var jeg flyttet til en lille forstand til Aalborg, nemlig Hasseris, i et nybygget villakvarter hvor jeg havde købt et 184.m2. stort nybyggeri. Så alt i alt var jeg kommet på plads efter min start i AaB, nu håbede jeg bare på at jeg kunne fastholde alt dette ved at få holdet styret til en god placering, og for mit vedkommende, en ny kontrakt.

[The Red]

Efter vinterpausen skulle nu i gang igen, med det der virkelig betyder noget, med SAS-Ligaen. Jeg er sikker på at vi nu har materialet til at klare det jeg har sat mig som mål, nemlig at slutte blandt de fire første, også selvom vi ligger på en meget skuffende 10.plads. men det vigtigste for mig er ikke placeringen, men at få reddet den smule ære som klubben stadig har, det er mit primære mål, det har gjort ondt på mig at følge klubben i efteråret, med den store nedtur, men nu er jeg klar til at være medvirkende til at foråret bliver en stor optur.

11/03-07 Vejle – AaB 0-1
Dette var min første liga-kamp i spidsen for AaB, dette var min eksamen. Jeg havde brugt taktikmødet på at indprente hvordan vi skulle spille, vi skulle spille flot offensivt fodbold, men vigtigst af alt, vi skulle spille som et hold.
Da vi ankom til Vejle blev bussen mødt af flere hundrede Vejle-fans der lige ville sige ’velkommen’ til byen, på et af de mange bannere stod der blandt anden ’ I kommer fra skammens by’. Den velkomst vi fik i Vejle var bare med til at få holdet mere op på mærkerne, i omklædningsrummet var der stille om i graven, lige indtil vores anfører, Jimmy Nielsen, rejste sig op og gav holdet en peptalk, hele holdet vågnede op og ar med et forvandlet. Med et kvarter til kick-off gik jeg op på bænken sammen med reservespillerne, vi blev mødt af en buen fra Vejle-fansene, men fra vores egne fans kom taktfaste klapsalver, det var dejligt at der var kommet så mange af vores egne fans ned for at se kampen, selvom mange fans havde givet udtryk for at de var skuffede over min udnævnelse, lettede et pres alligevel fra mine skuldre da jeg så gæstetribunen propfuld.
Præcis kl.15:00 kom mit hold på banen, hjemmeholdets fans buede og piftede, mens nede fra vores fans kom en sandt festfyrværkeri af konfetti og tilråb, i det øjeblik gik det op for mig hvor meget AaB betød, ikke kun for mig, men for hele Aalborg, jeg indså at jeg var kommet på en meget stor opgave.
Kampen startede ud i et meget lavt tempo, vi stod langt tilbage på banen, ikke lige det jeg havde indprentet i spillerne, men det var tydeligt at se, at rutinen fra efteråret spillede ind. Hele første halvleg var et stort pres på vores mål, men vores forsvar stod godt og når Vejle endelig kom igennem til en målchance, stod Jimmy i vejen. Da spillerne gik til pause var jeg skuffet, ikke så meget over præsentationen, men at de bare stod i defensiven. I omklædningsrummet rasede jeg ud, spillerne fik klar besked på at gå ud og spille noget offensivt fodbold. Da de kom på banen igen efter pausen var holdet som forvandlet, alt presset var nu på vejles mål, og flere gange var duoen Mota og Prica tæt på at få den ind i kassen, men vi skulle frem ti det 61.min. inden der skete noget, vi fik et frispark midtfor mål ca. 25m. ude, Hamdi Salihi gjorde sig parat, jeg regnede med en af de kombinationer vi havde arbejdet på til træning, men i stedet for tog han chancen og bankede mod kassen, bolden hamrede helt op i krydset, jeg stod helt paralyseret, men efter en par sekunder brød jeg ud i stor jubel, det var fantastisk at se bolden krydse stregen. Efter målet foretog jeg tog udskiftninger, ud gik Aabech og Mota og ind kom Winsnes og Blazek. Resten af kampen blev en kedelig affære der mest foregik på midtbanen, men i det 89.min. fik Ulrik Balling en friløber, ban spænede ned mod Jimmy og forsøgte at lobbe de over ham mens han kom stormende ud, men i bedste Peter Schmeichel-stil stormede Jimmy tilbage og nåede lige at skubbe bolden over overliggeren. Et par minutter senere fløjtede dommer Peter Schmidt af. Kampen var slut og vi havde fået en sejr, vi havde ikke spillet særlig godt men vi vandt, og det var tråds alt det vigtigste. Salihi blev helt fortjent udnævnt til Man of the match efter sin gode indsats. Vi forlod hurtigt Vejle og kørte mod Aalborg, i bussen tænkte jeg allerede på min dejlige varme seng som jeg glædede mig til at komme hjem til.

18/03-07 AaB – Silkeborg 3-0
Min første kamp på Aalborg Stadion, sikke en fantastisk følelse det var at inspicere græsset på Aalborg Stadion, dette var min hjemmebane, det havde det sådan set været siden jeg blev 12år gammel, men nu var det ikke som fan jeg var på stadion, nu var det som træner. Vi skulle spille mod Silkeborg, vi skulle som sidste kamp forsøge os med offensivt fodbold. Jeg fik op på bænken omkring 20.min. inden spillerne, jeg blev modtaget med klapsalver fra Spar Nord tribunen, jeg kunne se nogle af mine venner deroppe, det var helt fantastisk at stå inde på banen mens omkring 9000 tilskuere var på plads. Vi skulle igen i dag spille kl.15:00, og præcis på slaget løb mine spillere ind på banen, hele stadion gik amok, jeg fik kuldegysninger over hele kroppen under indløbet, det var en helt ubeskrivelig følelse.
Første halvleg blev helt fantastisk for os, mit koncept med offensivt fodbold havde åbenbart fundet fodfæste, vi pressede på fra start. Allerede i det 3.min. gav det bonus Et langt indkast ind i feltet fra Martin P. endte hos Rade Prica, der resolut flugtede den op i det korte hjørne, hele stadion gik amok, inklusiv mig selv, jeg fløj om fra bænken og jublede til den store guldmedalje. Men selvom vi var foran 1-0 trak vi os ikke tilbage tværtimod, vi pressede mere og mere på for at få målet til 2-0, og i det tolvte min. skete det, en lang bold fra vores midterforsvare Michael Jacobsen endte hos Mota der var fri med keeperen, og i overlegen stil chippede han den forbi david Preece i Silkeborg-målet, 2-0 til os. I det 35.min. skete det så igen, Dan Anton spillede bolden op i venstre side, bolden endte hos Mota der lagde den ind i fødderne på Rade Prica, der køligt lagde den i modsatte retning af keeperen, 3-0. Resten af første halvleg pressede vi fortsat på, men ude held. Til anden halvleg havde vi valgt at gå lidt mere defensivt til værks. Vi styrede midtbanen og holdte på den måde Silkeborg væk fra chancer, men vi kom ej heller selv til nogle, så den fair spillede kamp sluttede 3-0 til os, efter kampen blev den dobbelte målscorer Rade Prica udnævnt til Man of the Match.

21/03-07 AaB – FC Nordsjælland 1-2
Endnu en hjemmekamp, men ikke en hvilken som helst hjemmekamp, det var nemlig en kamp mod ligaens nr.2, FC Nordsjælland. Jeg havde sagt il mine spillere at jeg ville være tilfreds hvis vi kunne klare uafgjort i denne kamp, men selvom det var målet spillede vi stadig meget offensivt, og netop at vi gjorde det gav bonus efter 25.min. Dan Anton løb op af linjen fra forsvaret, spillede den ind på midten til Würtz der straks sendte den ud til Aabech på venstrekanten, Aabech tog et træk og sendte så et perfekt ind i hovedet på Mota der nemt kunne sende os foran 1-0. Efter scoringen pressede vi stadig på for endnu et mål, men vi var ikke heldige. Anden halvleg startede, desværre for os, som lyn og torden, efter 47.min. løb Thomas Andreasen op igennem midten af banen og løb helt ned til feltet hvor ham fyrede kanonen af, bolden skruede helt op i hjørnet, og derved stod der 1-1. Straks efter målet var jeg ude og skælde ud på forsvaret, jeg var meget utilfreds med at de bare havde ladet ham spadsere helt ned til feltet. Efter målet til 1-1 var der ikke rigtig nogen målchancer, og det så ud til at blive en kedelig uafgjort, men efter 87.min. fik vi hjørnespark, det blev flot sparket af Aabech der sendte kuglen ind i hovedet på indstiftede Nikita Andreev der nemt kunne heade den i mål, der svar stor jubel på stadion da det gik op for os alle at målet blev annulleret, linjedommeren syntes åbenbart der var frispark, efter den kendelse mistede jeg fuldstændig selvkontrollen og råbte af dommeren at det ikke kunne passe, som følge af de fik jeg at vide at jeg kunne holde min kæft eller blive bortvist, jeg valgte det første. Men i overtiden skete det er bare ikke måtte ske, Morten Nordstrand kommer igennem forsvaret og kan nemt udplacere Jimmy, 1-2 til FCN. Resultatet ændres ikke i løbet af de sidste par minutter, og derfor vinder FCN en kamp som vi burde have fået point i. efter kampen bliver jeg opsøgt af en journalist der spørger til det mål vi fik annulleret, som svar sagde jeg at jeg var meget skuffet over dommerne og at jeg ikke håbede at få dem igen, underligt nok valgte DBU at se igennem fingre med den kommentar.

[N17]

der mangler billeder, og noget tekst opdeling.. evt lav teksten fed, hvor der står hvem der mødes osv... Ellers ser det godt ud

[N17]

arhh... havde ikke lige set, at det var de updates der var mistet... sorry

[The Red]

Dagen var 1. april i dag skulle vi spille mod ligaens duks, FC København, allerede inden kampen var det en glædens dag, AaB havde nemlig i dag offentliggjort den kontraktforlængelse vi havde fået forhandlet på plads, kontrakten var på to år, det første år ville jeg have 8.mio. til rådighed til spillerkøb og 800k.til lønninger hvilket jeg var meget tilfreds med.
Kampen mod FCK var en nøglekamp, hvis vi kunne få point mod dem, ville det give truppens selvtillid et kæmpe boost. Kampen blev spillet kl., 15:00 i et helt fantastisk vejr, helt vindstille med skyfri himmel, i omklædningsrummet inden kick-off var der højt humør, alle var meget optimistiske og det skulle vise sig at være med god grund.
Fra det øjeblik dommer Peter Schmidt fløjtede kampen i gang var der krig mellem de to hold, spillet bølgede frem og tilbage, og allerede i det 2.min. fik AaB hjørnespark, Kim Aabech sparkede et hårdt skruet indlæg ind i feltet, hvor Mota dukkede op og satte hovedet på. Efter målet havde vi klart overtaget kampen, vi styrede midtbanen og pressede hele tiden på. Presset blev belønnet i det 13.min. hvor Kim Aabech fik tilkæmpet sig et frispark i venstre side, et par meter uden fra feltet, Hamdi Salihi gjorde sig parat til at sparke, der var meget uro inde i feltet inden sparket. Salihi sendte bolden mod fjerneste stolpe, hvor Mota endnu engang dukkede op i en fri position, og han kunne nemt heade bolden i mål til stillingen 2-0 til AaB. I det 27.mim. var Mota igen på spil, denne gang i oplæggerens rolle, han opsnappede en dårlig aflevering i venstre side, og stormede ned langs linjen, hvorefter han lagde et flot indlæg ind i panden på Rade Prica, der nemt og effektivt kunne ekspedere bolden ind bag FCK-keeper Jesper Christiansen. Resten af første halvleg pressede vi stadig hårdt på trods vores 3-0 føring, FCK kunne slet ikke finde fodfæste i kampen, og blev nærmest blæst ud af Aalborg Stadion. Efter 45.min. flot fodbold fra vores side, kunne vi alle gå i omklædningsrummet med løftet hoved, stemningen i pausen var fantastisk, alle kom med input til hvordan vi skulle spille i anden halvleg, og vi blev enige om, at fortsætte med at presse på.  
Anden halvleg startede godt spilmæssigt, vi sad stadig fuldstændig på kampen, men i det 64.min. slog FCK kontra, Buljat førte bolden op i FCK’s højreside, og satte vores back Kortegaard fuldstændig af, da han kom ned til baglinjen lagde han et flot indlæg ind, som Allbäck kom først på, men inden i kassen udførte Jimmy Nielsen endnu en af sine fantastiske refleksredninger, forsvaret fik dog ikke clearet ordentlig, og bolden hoppede direkte ud til Hjalte Bo Nørregaard, det nemt kunne sparke bolden ind i et tomt mål. Det mål vækkede os igen, vi pressede FCK helt i bund, og det resulterede i, at kun 2.min. efter FCK’s scoring, kunne Rade Prica sparke bolden i kassen, efter en svag tilbagelægning af Buljat, som Prica opsnappede, og sparkede sikkert ind bag en sagesløs Jesper Christiansen. Efter det mål gik tempoet i kampen en hel den ned, og vi styrede sikkert sejren hjem.
Efter kampen kunne vi lade os hylde af de 10.000 tilskuere der havde fundet vej til Aalborg Stadion denne fantastiske søndag, det var en kamp jeg aldrig ville glemme, en kamp der for altid stå som den første gang, hvor jeg stod i spidsen for et hold, der gennembankede FC København.

[The Red]

arhh... havde ikke lige set, at det var de updates der var mistet... sorry

Helt iorden JS

[The Red]

Jeg sad i min bil på vej hjem efter dagens træning, ud af højtalerne bragede Linkin Park og ’Numb’, jeg sad og mindedes den sidste måned, og hvilken en, hele ni vigtige kampe havde vi spillet. Efter 4-1 sejren over FCK kom vi ind i en lille bitte stime, først slog vi Viborg på et rigtig flot mål af Mota, derefter kom turen til FC Nordsjælland i Pokalturneringens kvartfinale, FCN blev sendt tilbage til djævleøen med en lussing på 3-0, målene blev sat ind af Hamdi Salihi, Kim Aabech og Allan Gaarde.

Derefter tog vi til Esbjerg, og der kom det frygtede nederlag, 2-1 tabte vi, i en kamp vi helt klart burde have vundet, men hvor vi følte os bortdømt, vi fik annulleret to mål, mens Esbjerg fik et meget tvivlsomt straffespark. I den næste spillerunde tog vi imod et hold i storkrise, nemlig OB, der før sæsonen var blevet regnet som medaljekandidater, men lå som nr. 11 i ligaen. Det blev en meget svær kamp men på to helt fantastiske mål af indstiftede Jeppe Curth reddede vi æren og de tre point. Efter denne gode sejr tog vi til Brøndby og et sandt inferno, men på tråds af ballade på tribunerne holdte holdet hovedet koldt og vandt med cifrene 4-1, Brøndby kom foran i første halvleg på et straffe, men i anden halvleg overtog vi showet og scorede de fire mål, målene blev sat ind af Mota der scorede to gange, Rade Prica med et enkelt og Hamdi Salihi der ligeledes scorede et enkelt. Derefter kom en frygtede nedtur, vi tog til Horsens i pokalturneringens semifinale, i Horsens spillede vi 2-2 i en kamp som vi burde have vundet, men hvor vi ganske enkelt ikke var effektive nok foran mål. Runden efter i ligaen skulle vi igen spille mod Horsens, denne gang blev det til en kedelig 0-0 kamp, en kamp hvor vi måtte sige at vi var utrolig heldige med at få det ene point. Et par dage senere kom returkampen i pokalturneringen på Aalborg Stadion, her spillede Horsens os ud af banen og gav os en regulær fodboldlektion, cifrene lød på 3-0, men burde have heddet 7-0, efter kampen var alle omkring holdet utrolig skuffede, men vi blev enige om at bruge skuffelsen som motivation til kampen mod Randers i ligaen.

Inden kampen lå vi nr. 4 mens Randers mens Randers lå nr. 9. kampen startede rigtig skidt for os, efter 9.min. bragte Djiby Fall Randers i front, men efter 26.min. udlignede Salihi for os, vi pressede på og i det 42.min. kom vi foran ved Rade Prica. Men to minutter efter pausen bragte Djiby Fall igen orden i regnskabet da han udlignede med at brag af et skud. Men til min store glæde var Rade Prica igen på pletten i 67.min. og bragte os foran 3-2, den glæde holdt dog kort da Thomas Dalgaard et minut senere udlignede for Randers. Og i det 90.min. sker så det der bare ikke må ske, Djiby Fall slipper igennem fireback-kæden og udplacerede Jimmy i kassen, og score til slutresultat 4-3 til Randers. I omklædningsrummet bagefter var der så stille at man ville kunne høre en nål falde ned i en bunke tøj, der var heller ikke nogle der sagde noget i bussen på vej hjem til Aalborg, alt for forbi føltes det som om. Men nu hvor jeg har været til træning med drengene er håbet tilbage igen, der er stadig tre kampe tilbage at gøre godt med, og med kun 1p. op til 4.pladsen og 3p. op til 3.pladsen så det ikke helt sort ud, men vi var nu ikke længere i en position hvor vi kunne afgøre det selv, vi var nu nød til at sætte vores lid til andre hold, for at forbedre den 6.plads som vi i øjeblikket indtager.

Ikke kun inden for fodbolden var der sket store ændringer, jeg var nu blevet en forholdsvis kendt person i lokalområdet, jeg kunne ikke længere gå ud og få en øl med vennerne uden at mindst en AaB-fan kom hen og bakkede op om holdet, det var dog til at leve med så længe de var venlige. Men det var ikke kun det at jeg var blevet lidt kendt, der var nu også kommet en kvinde ind i mit liv, jeg havde kendt hende i snart tre år, og vi havde altid haft et godt øje til hinanden, men det varm for alvor begyndt at slå gnister en aften i byen med nogle venner, vi havde siden den aften snakket meget sammen og havde også været på et par dates, og det føltes virkelig godt. Det var dejligt at have fået et forhold til en kvinde igen, det var en del der havde manglet i mit liv de seneste år, så det var som om en stor tom plads i hjertet blev fyldt ud.

[The Red]

Inden de sidste tre kampe i årets SAS-Liga lå vi med en god chance for at komme i top fire, de tre hold vi skulle spille imod var ikke endvidere skræmmende, i hvert fald ikke de to første som var Vejle og Silkeborg, den sidste modstander FC Midtjylland, kunne derimod blive en hård nød at knække. Vi havde nogle rigtig gode træningspas inden Vejle-kampen, vi arbejdede meget med at koordinere løbene fra backsne når de kom i et overlap, det regnede vi nemlig med var en af de ting der kunne blive vigtige i de tre sidste kampe, da alle tre hold er meget stærke i midten af banen.

AaB – Vejle 09/05-07 1-2
Spillerne løb ind på Aalborg Stadion med kravet om en sejr på deres skuldre, alle på stadion forventede sejren, men af dem alle, var det nok mig der ønskede den allermest, hvis vi ikke fik alle tre point i dag, ville vi næsten med sikkerhed kunne sige farvel til den top fire placering der var målet da jeg tiltrådte, og på tråds af at jeg havde underskrevet en ny kontrakt, ville jeg alligevel have svært ved at fortsætte i spidsen for holdet hvis vi ikke opfyldte målet.
Spillerne løb ind på en perfekt bane badet i sol, det var femten grader og vindstille, perfekte forhold for en god kamp. Allerede under indløbet kunne man se koncentrationen lyse ud af mine spillere, jeg var optimistisk forud for kampen.
Kampen startede i et højt tempo, og vi pressede hårdt på igennem hele første halvleg, men Vejles forsvar var meget kompakt, og vi fik derfor ikke tilspillet og nogle store målchancer, så pausestillingen blev 0-0, pausen udnyttede jeg til at tage Mota ud, og sætte Nomvethe ind i stedet, derved rykkede Salihi op i front mens Nomvethe var ny mand på højrekanten. Igen fra anden halvlegs start pressede vi hårdt på, vi var især tæt på at score på de mange dødbolde vi fik, men hver gang stod en velspillende Theis Rasmussen i vejen, men i det 68.min. kom det forløsende mål, Salihi fik en lang bold fra Gaarde, snød to forsvarsspillere og kom derved i en en mod en situation med Rasmussen, som han fik passeret i to omgange, dermed kunne jubelen bryde ud på Aalborg Stadion, alle på stadion var lettede over målet, men samtidig vidste alle, at en kamp ikke er færdig for dommeren fløjter af. I det 80.min. kom chokket så, Vejle kom igennem forsvaret, Jimmy Neilsen parrede to skud inden han måtte give fortabt til overmagten, og Justice Erhenede kunne heade bolden i et tomt mål til udligning, 1-1. Efter udligningen udskiftede jeg Gaarde og Prica ud med Ilola og Andreev. Dybt inde i overtiden fik Vejle frispark på kanten af feltet, Mikael Thuresson blev sat til at sparke, og han endte sikkert kuglen op i hjørnet til ufortjent Vejle sejr på 2-1. Efter kampen var alle rigtig skuffede, især da vi så stillingen, vi var nu 4p. efter Viborg på fjerdepladsen, men vi ville ikke give op, vi ville kæmpe indtil sidste fløjt.

Silkeborg – AaB 13/05-07 4-0
Vi gik ind til kampen ud pres på, vi forventede ikke længere at nå fjerdepladsen, men nu handlede det bar om at slutte godt af, så vi kunne holde sommerpause med en god smag i munden. Kampen mod Silkeborg var meget lige i begyndelsen, begge hold havde chancer, men ikke de helt vilde. De helt store chancer kom ikke for i det 17.min.hvor Dan Anton lavede en kæmpe brøler i forsvaret, han ville drible forbi Sveinsson, trækket blev for langt, og Sveinsson kunne nemt tage bolden og spadsere mod mål og udplacere Jimmy, 1-0 til Silkeborg. Spillet bølgede frem om tilbage indtil pausen, hvor vi valgte at satse meget offensivt, ved kun at spille med tre forsvarer, det betød at Dan Anton kom ud, og ind kom Nomvethe. Efter 51.min. gik vi helt i sort, forsvaret kiksede helt og Sveinsson kunne nemt bringe Silkeborg foran 2-0, efter dette mål krøb jeg helt ind i mig selv, lod Allan styre kampen, og satte mig som forstenet helt ud til enden af bænken. Alt gik åbenbart galt i dag, vi tabte hele 4-0, og vores stjernespiller hamdi Salihi blev skadet, jeg kunne mærke at jeg skulle hjem og kraftigt overveje min fremtid i klubben, dette kunne min samvittighed slet ikke klare.

Jeg lå på min seng, i morgen skulle vi spille mod FC Midtjylland, jeg havde taget min beslutning, et nederlag i morgen, og jeg ville opsige min kontrakt, alle vidste det, Lynge, spillerne og ikke mindst fansene. Jeg var helt afklaret med mig selv, det var min konsekvens af at jeg ikke havde fået styret holdet til en fjerdeplads siden min ankomst, jeg håbede inderligt ikke jeg blev nød til at forlade denne dejlige klub, men hvis vi tabte, ville jeg gøre det.

19/05-07 FC Midtjylland – AaB 1-1
Da jeg trådte op på SAS-Arena en halv time inden kampen blev jeg overvældet over hvad jeg mødte, på vores afsnit af stadion var der en stor tifo, hvorpå der med store bogstaver stod :’ Kasper Kvist Aalborg elsker dig – Forlad os ikke’. Jeg blev overvældet over støtten, udover tifoen kunne jeg høre supporterne synge det selv samme som der stod på tifoen, jeg var helt rørt, jeg vidste at jeg allerhelst ville blive i AaB, men jeg var nød til at tage konsekvenserne af min beslutning hvis vi tabte.
Da kick-off nærmede sig gav jeg spillerne de sidste desinger, det var muligvis sidste gang jeg stod i denne situation, så jeg var meget grundig med mine ord. Kl.15:00, kampen gik i gang, den vigtigste kamp i min korte trænerkarriere.
Kampen startede helt fantastisk for os, da Allan Gaarde efter 4.min. fik bolden på kanten af feltet, og bragede et flad skud ind på stolpen, tiden stod stille da jeg så bolden tage stolpen og så ryge ind i mål, jeg jublede som jeg aldrig havde gjort før, jeg stormede ind til Allan og gav ham et kæmpe knus, jeg skyndte mig ud igen så jeg ikke fik en advarsel af dommeren. Efter målet faldt jeg meget mere til ro, og kunne sidde og følge me i kampen og tage notits af hvem der gjorde det godt og hvem der ikke levede op til deres normale standarder. Resten af halvlegen bølgede spillet frem og tilbage, og flere gange havde FCM chancen for at udligne, men hver gang de ramte mål, stid Jimmy i vejen, nærmest som en levende mur. I pausen var jeg nød til at skifte småskadede Jan Blazek ud, ind i hans sted kom Mota, jeg havde sat på bænken til dagens kamp grunden en masse brændte chancer i de seneste kampe.
Allerede efter 2.mim. af anden halvleg kiksede vores forsvar igen, denne gang var det Martin P. der dummede sig, han driblede på kanten af feltet, det var en dum idé da Simon Poulsen opsnappede bolden og sendte den ind i hovedet på Dadu, der nemt kunne heade udligningen ind, men jeg lod mig ikke slå ud, jeg gik helt ud til sidelinjen og kaldte drengene frem på banen, jeg ville sku have den sejr. Anden halvleg blev en gyser, en helt masse chancer, men ingen mål, så resultatet blev 1-1, det betød jo at det ikke blev til et nederlag, og dermed var jeg fortsat AaB-træner.