De Nye Helgener - TNS

 

[KongFjong]

En stor sæson...
Ja, uden at ville afsløre for meget, så siger overskriften næsten det meste. Det blev en stor sæson for klubben. Med de forbedrede træningsfaciliteter som en god hjælp, bar spillerne holdet igennem til en suveræn sejr i ligaen, hvor Llanelli blev distanceret med 19! point, og hvor flere nye spillere satte deres aftryk på en fremragende sæson.

Med 13 nye indkøb op til sæsonen, og en enkelt ny spiller i vinterens transfervindue, var der da også lagt op til enorm skuffelse hvis ikke vi kunne sikre os mesterskabet i år.

Op til sæsonstarten havde jeg overvejet at revurdere vores taktik. Det forekom mig, at modstanderne, og især Llanelli, havde læst vores offensive taktik lidt for godt, og forstod bedre at udnytte det rum vi ofte efterlod, når vi spillede vores fløjspil. Derfor valgte jeg, efter nogle af de europæiske kampe, at spille mere kompakt, og forøge at mixe vores opspil lidt mere, så vi ikke fokuserede så meget på fløjspillet, i hvert fald ikke så ensidigt som hidtil. Dertil kom også et forsøg på at spille bolden hurtigere rundt, med færre direkte bolde, så vi også kunne øge vores boldbesiddelse. Og det så ud til at det virkede må man sige, i hvert fald i de hjemlige turneringer.

I Europa Cup'en skulle vi som nævnt tidligere, spille UEFA Cup. Det var med forventning om, at de to første runder skulle og kunne overstås, men med tvivl om hvor langt vi kunne nå derefter. Vi skulle nok bruge en rimeligt heldig lodtrækning for at komme i gruppespillet, men hvorfor skulle det ikke overgå os?

Men da vi først havde slået moldaviske Olimpia Balti og serbiske OFK Beograd ud, stod den så på Deportivo La Coruna fra Spanien i 1. runde. Unægteligt en noget svær opgave. Første kamp stod på udebane, og vi blev lagt under stort pres fra start. Vi holdt dog stand til fem minutter før pausen, hvor først Riki og dernæst et selvmål af Courtney, gav La Coruna en pauseføring på 2-0. Lidt bittert at vi ikke lige kunne holde 0-0 fem minutter mere. I 2. halvleg faldt tempoet lidt, og Coruna var ikke nær så aggressive og farlige. Det gav os nogle chancer, og på en af dem blev vi tilkendt straffe, som Phil Marsh udnyttede sikkert til reducering. Mere blev det dog ikke til, men et fornuftigt udgangspunkt før returkampen.

Og hvilken kamp det blev. Efter kun 11 minutter havde Damien Scannell vist sin store giftighed og banket to kasser ind bag den spanske keeper. Dermed var vi videre, men så gik alvoren op for Coruna. Kun syv minutter senere reducerede Schaars, og inden pausen fik Coruna desværre også udlignet. Med en halv time igen satte Adrián dødsstøddet ind, da han scorede til 3-2, og selv en udligning af Watling, fik ikke Coruna til at skælve, og i sidste minut kunne Arizmendi så, med sit andet mål, lukke kampen med scoringen til 4-3 til La Coruna. Ærgeligt nederlag, men trods alt fortjent set over de to kampe.

Hvor vi ikke formåede at komme i gruppespillet, må man sige at Llanelli virkeligt overraskede alt og alle. I kvalen til CL, formåede de at slå græske Olympiakos ud i 2. runde, mens Lyon slog dem ud i 3. runde. Derpå stod den på møde med Basel i 1. runde i UEFA Cup'en, og efter imponerende 3-0 på udebane, kunne de nøjes med 1-0 hjemme, og der med var walisisk fodbold for første gang repræsenteret i et gruppespil i en europæisk klub-turnering. Naturligvis lidt ærgerligt at det ikke var os, men ekstremt glædeligt for walisisk fodbold generelt, og jeg måtte da også gratulere Peter Nicholls (Llanellis træner) efter deres sejr over Olympiakos, på trods af at vi ikke ligefrem er perlevenner.

Deres mange kampe i CL og UEFA Cup er dog også en del af forklaringen på den store afstand mellem dem og os i ligaen, samtidigt med at vi sad på dem i begge vores indbyrdes opgør, og det opgør vi havde i Welsh Cup. Og netop i cup-turneringerne skuffede Llanelli også, og det gav os mere eller mindre frit spil, og vi kunne derfor hæve de to pokaler igen, for hhv. Loosemoores of Cardiff Challenge Cup og Welsh Cup. Dermed ser pokalskabet ud som følger under min ledelsen:

Vauxhall Masterfit Premier League: 2006/07, 2007/08, 2008/09, 2010/11
Loosemoores of Cardiff Challenge Cup: 2008, 2009, 2010, 2011
FAW Welsh Cup: 2007, 2009, 2010, 2011
FAW Premier Cup: 2008

Trofæskab samlet for klubben:

[KongFjong]

Så er det tid til at fortælle lidt om mine profiler/talenter på holdet:)

MÅLMÆND:

Hentet til klubben i marts 2010, altså kort før sæsonafslutningen på 2009/10 sæsonen. Her nåede han også kun to cup-kampe, men i denne sæson blev han det klare førstevalg fra omkring september, mens Stephen Henderson har måttet se sig henvist til bænken og enkelte optrædener i cup og liga, efter ellers at have startet sæsonen som førstevalg. Med 26 Clean Sheets i 38 kampe, har McCann haft en kæmpe andel i vores suveræne sejr i ligaen og de to cups. Efterspurgt af flere Premier League klubber, hvilket også fik ham til at forlange at blive smidt på transferlisten, et krav han dog senere veg tilbage fra.

Øvrige spillere i samme kæde:
Stephen Henderson - Ville være førstevalg i alle andre klubber i ligaen, men hos os er han kun 2. valg. Er dog meget tæt på McCann og vil være en fuldgod erstatning, hvis ikke vi kan holde på McCann.

Ernie Lyth - Talent på kun 18 år, som jeg dog tvivler på nogensinde bliver førstevalg i klubben. Ville kunne blive det i de fleste klubber i ligaen, men altså ikke i TNS.

FORSVAR:

Skal i gang med sin 5. sæson i klubben, siden han blev hentet i Rhyl for sølle £4k. Fast inventar i Englands U21-landsholdstrup, men har endnu sin debut til gode. Stor og stærk forsvarsspiller der samtidigt er ret hurtig. Har hidtil dannet et godt makkerpar med Charlig Lee, men Lee er nu solgt til Accrington, og i sidste sæson blev det da også til mere samspil med Martin Brown, som også formentligt bliver McHughs makker i den kommende sæson. Forsvaret er dog generelt godt besat, så intet kan udelukkes, heller ikke, at det centrale forsvar kommer til at se noget anderledes ud end hidtil.


Tilbragte hele sidste sæson hos Forest Green, den ene af vores farmer-klubber, men formåede ikke at løfte dem til Playoffs i Conference South. Vil i år indgå i førstholdstruppen, og jeg regner faktisk med, at han vil være en meget hård konkurrent til Martin Brown og McHugh om en plads i centerforsvaret. Minder meget om McHugh, hvilket kan blive et lille problem, heldigvis i luksus-klassen, da jeg også foretrækker to centrale forsvarsspillere med lidt forskellige kompetencer.


Stort talent, der slog igennem allerede i sidste sæson. Lynhurtigt og samtidigt solid i luftspillet. Hidtil en del af det skotske U19-landshold, men mangler endnu sin debut på U21-landsholdet. Havde som sagt en stor sæson sidste år, og er på forhånd udset til at udgøre halvdelen af det centrale forsvar i den kommende sæson, specielt pga. hans hurtighed, der kan være afgørende i Europa.


Overtog rollen som den dyreste spiller i klubbens historie, da han kort inde i sidste sæson, kom til klubben fra Stalybridge for £90k. Et virkeligt godt indkøb, der har formået at ”løfte arven” efter Stephen Hunt på venstre back. Sikker i defensiven og meget stabil. Også meget eftertragtet herre, bl.a. af flere Premier League klubber, herunder Newcastle.

Øvrige spillere i samme kæde:
Duane Courtney - Skal i gang med sin 6. sæson i klubben og han er meget vigtig for klubben. Ikke det store tekniske vidunder, men fysisk utroligt stærk og driftssikker.

Chris McKenna - Backup til Paling på venstre back. Ville formentligt kunne gå ind på ethvert hold i Wales, men er foreløbigt backup til Paling. Er dog et stort talent, og vil sagtens kunne erstatte Paling hvis det bliver nødvendigt.

Michael Cleary - Endnu en høj central forsvarsspiller, som ligger i hård kamp med især Rawlins og McHugh om en startplads. Er dog foreløbigt et stykke nede i hierarkiet, og spørgsmålet er, om han med hans 21 år, nogensinde får kæmpet sig til en plads i startopstillingen.

Lee Lane - Det nærmeste man kommer en direkte backup til Martin Brown i det centrale forsvar. Utroligt hovedstødsstærk og rimeligt hurtig og som sådan, en rigtig god backup til det centrale forsvar. Spørgsmålet er, som med Cleary, om han nogensinde bliver en del af startopstillingen.

Mike James - Højre back af egen avl. Udviklede sig meget under sit ophold i Barry Town i sidste sæson, spørgsmålet er dog hvor meget mere han kan udvikle sig. Mine trænere og assistent mener ikke der er ret meget mere at komme efter, men med mindre vi finder en virkeligt god højre back, forbliver James i klubben, som backup til Courtney.
MIDTBANE:

Holdets absolutte stjerne. U21 landsholdsspiller for Skotland i en alder af kun 19. Fast inventar på den centrale midtbane, hvor han både kæmper for holdet, er kreativ og sparker nogle giftige frispark, som da han i hans debut, satte et frispark i krydset fra omkring 30 meter. Som så mange andre af spillerne der nævnes her, er han en eftertragtet herre, men han er vigtig for klubben, og vil blive en dyr fornøjelse for enhver klub, at købe fri af sin kontrakt.


Den tidligere Wolves-spiller, havde en super debutsæson sidste år, og jeg håber i den grad at han kan bygge videre på den succes. har slået både Adam Hammill og Phil Marsh af pinden på højre fløj. Kun 19 år og jeg ser masser af fremtidsmuligheder i ham. Er en vigtig del af holdet, og jeg håber han kan gøre et super indtryk i de kommende europæiske kampe.


Kom til klubben i 2007, og har imponeret stort set lige siden. Den seneste sæson har faktisk været hans hidtil bedste med 23 assists og 9 mål i 37(5) kampe i alle turneringer. Var meget tæt på en overgang til Silkerborg der bød mange penge for ham, men jeg ønskede dog ikke at ødelægge mulighederne for os selv i den kommende CL-sæson.


Straks fra hans ankomst til klubben i 2008, var der tegn på, at han var noget specielt. Efter mindre end en sæson var han så eftertraget at han bad om at komme på transferlisten. Det krav veg han dog tilbage fra senere, men han er stadig en eftertragtet herre selvom han har overstået sin måske dårligste sæson for klubben. Kreativ og arbejdssom offensiv midtbanespiller, som har en masse at tilbyde.

Øvrige spillere i samme kæde:
Lee Sawyer - Utroligt stærk og talentfuld defensiv midtbanespiller, der endnu ikke er fast man på den centrale midtbane, men som alligevel får en del kampe i løbet af sæsonen. Måske det bedste bud på en makker til McShane til den kommende sæson.

Matty Collins - Da Collins kom til klubben, blev han udråbt som det næste store talent. Har dog haft lidt svært ved at slå igennem for alvor. Kom dog stærkt igen i sidste sæson med mål og assists, men kommer til at kæmpe hårdt med især Sawyer om en plads på den centrale midtbane.

Adam Hammill - Kan bruges på begge fløje og gør det faktisk lige godt. Havde en halvskidt sidste sæson, hvor han ikke kunne slå hverken Collins eller Dennehy af på fløjene, men er så stærk en backup at han næppe forsvinder foreløbigt.

Phil Marsh - Havde en fremragende supersæson, hvor han bl.a. blev kåret til Årets Indkøb i Wales. Siden har han haft det lidt sværere, bl.a. pga. skader, men i sidste sæson viste han hvor stærk en backup han er med syv mål i ni ligakampe. Imponerende af en højre fløj.

Dave Johnson - Indkøbt før sidste sæson, og lider stærkt under konkurrence-situationen på venstre fløj, hvor både Dennehy og Hammill ligger foran ham i hierarkiet. Mangler lidt hurtighed, og spørgsmålet er, om han skal sælges, for nødvendigheden af fem kvalificerede spillere til to positioner er måske ikke til stede.

ANGREB:

Den absolutte stjerne i front. Havde en svær sidste sæson, hvor andre dog tog over, mens Craddock kæmpede mod sine skader. Tror han vender stærkt tilbage i den kommende sæson, hvor han bliver en afgørende faktor i den europæiske kampagne. Sært nok ikke specielt eftertragtet, selvom enkelte klubber syner ham nu og da, men utroligt vigtig for os.


Klubbens nye angrebs-talent fra eget akademi. Fik et par cup-kampe som indskifter sidste sæson, dog ude at score. Både hans trænere og min assistent ser dog et stort lys i Proctor, og jeg håber virkeligt meget på at han kan slå igennem, og kæmpe sig vej til startopstillingen på sigt. Er dog oplagt som udlejnings-objekt til enten Barry Town eller Forest Green i den kommende sæson.

Øvrige spillere i samme kæde:
Robert Collins - Tidligere Newcastle-talent, der er en dyr fornøjelse for lønbudgettet men som også er en flittig målscore. Hovedstødsstærk på trods af hans ringe højde, men mangler lidt hurtighed.

Peter Watling - Hentet til klubben i 2008 og har haft lidt svært at slå igennem for alvor, selvom han har scoret flittigt med mål i cup-turneringerne, men i sidste sæson, med skader til både Scannell og Craddock, viste han virkeligt sit værd. Er dog stadig backup til de to omtalte, men presser meget på for en plads i start 11'eren.

Damien Scannell - Stadig en del af mit foretrukne angrebspar, og burde måske høre til under profiler, men var meget tæt på at forlade klubben sidste sæson, og jeg fornemmer at han skal ud for at lade bedre folk komme til. Valgte dog alligevel at forlænge med ham sidste sæson, men det var nu mest for at kunne score en transfersum ved et salg.

[KongFjong]

Lodtrækning til CL
Så er der trukket lod til kvalifikationen i Champions League. I 1. runde var vi seedet til lodtrækningen, et resultat af vores og Llanellis præstationer de seneste par sæsoner, og derfor kunne vi trække estiske Levadia med første kamp på hjemmebane. Det er en modstander som vi bør tage os kærligt af. Forventer ikke at vi på nogen måde slagter dem, men at vi skal videre, er vidst ikke til diskussion

Der er også blevet trukket lod til 2. kvalrunde, og her kommer vi på en noget sværere modstander. Kroatiske Hajduk Split der bliver modstanderen. Som sagt en noget anden kategori, men jeg anser os dog stadig for at have gode chancer for avancement

[KongFjong]

10. juli 2011
Det blev i dag annonceret, at midt i opløbet til 1. kvalifikationsrunde til Champions League, at TNS manager Martin Hjort overtaget landstræner-jobbet i Ghana. Et højest usædvanligt træk af den unge manager, men samtidigt en kærkomment mulighed for TNS til måske at skabe nogle kontakter i landet.

Første opgave for Martin Hjort og Ghana bliver at kvalificere holdet til African Nations Cup (COSAFA Cup). Det skulle ikke blive det store problem, da holdet allerede har 12 point efter de første fire kampe af i alt seks i kvalifikationsgrupp en. Dermed mangler holdet kun et point i de sidste to kampe mod hhv. Gabon og Sierra Leone.

Well, første kamp i 1. kvalifikationsrunde i Champions League er netop spillet, og med en sikker 3-0 sejr, på to mål af Tom Craddock og et selvmål, fik vi et super udgangspunkt før returkampen i Estland.

En imponerende effektiv præstation i sæsonens første kamp hvor især Tom Craddock, naturligvis, men også den normale reserve på venstre back, Chris McKenna, spillede en rigtig god kamp.

Vi startede forsigtigt ud, og Levadia var egentligt okay med, men da først Craddock fik prikket hul på bylden kort før pausen, var der ikke så meget at komme efter. Da Craddock udbyggede føringen kort inde i 2. halvleg forsvandt det sidste håb for esterne, og et gennembrud i venstre side af Craddock, endte med at indlægget blev rettet af og strøg i det estiske net, og satte punktum for kampen.

Uden de store problemer
Kom vi i 2. kvalifikationsrunde i Champions League. Returkampen i Estland mod Levadia, blev vundet endnu mere overbevisende end den første kamp hjemme, nemlig med 4-0. Sejren var reelt aldrig i fare og spillet var også meget bedre end i den første kamp.

Steven Morrison, 2 x Tom Craddock og en enkelt pind af Peter Watling lød fordelingen af mål på. Steven Morrison, hvis kontrakt udløber til næste sommer og på nuværende tidspunkt uden udsigt til forlængelse, blev Kampens Spiller.

Nu venter så kroatiske Hajduk Split, på forhånd naturligvis en sværere opgave

[KongFjong]

Godt begyndt er halvt fuldendt
Eller i dette tilfælde: Måske mere end halvt fuldendt. Efter den første kamp i 2. kvalifikationsrunde i Champions League, står vi i hvert fald med rigtig gode odds for kvalifikation til 3. runde.

Første kamp stod på Poljud, Split, hvor Hajduk tog imod, og det blev en kamp mod et mandskab der lagde et vanvittigt tryk på os fra kampens start. Og kun 25 sekunder efter KickOff, lå bolden i nettet bag Gavin McCann. Hvilken katastrofal start, og faktisk lidt hvad jeg frygtede med Hajduks utroligt offensive 3-4-3.

Det første kvarter var hårdt, men da Tom Craddock udnyttede vores første mulighed til udligning da vi havde rundet kvarteret, faldt der ro over tingene og vi fik langt bedre fat i bolden, og tiltvang os meget mere spil. Faktisk viste vi at vi er bedre end Hajduk, og tyve minutter senere kunne Peter Watling banke vores andet mål ind til pauseføring.

Endnu engang var det Steven Morrison der skinnede igennem blandt samtlige 22 aktører, og jeg må indrømme, at jeg virkeligt håber jeg kan holde fast i ham eller i det mindste får en solid sum for ham.

Med 2-1 har vi altså et virkeligt godt udgangspunkt før returkampen, og det vil være en stor skuffelse hvis ikke vi formår at komme videre herfra.

Ellers kan det nævnes, at Llanelli slog Azerbadjanske Neftci Baku i den første kamp i 1. kvalrunde i UEFA Cup'en. Sjovt nok var det også Baku de slog ud af 1. kvalifikationsrunde i Champions League i sidste sæson. Dermed ser det altså ud til, at vi også i år kan hive nogle gode point i land til den europæiske rangliste:)
 
Lodtrækning til 3. kvalrunde i CL
I dag blev der trukket lod til 3. kvalrunde i CL. Lodtrækningen magede det således, at modstanderen bliver vinderen af opgøret mellem belgiske Anderlecht og kazakhstanske Kairat i 2. kvalrunde. Det bliver nok uden så meget diskussion, Anderlecht, selvom de ”kun” vandt første kamp hjemme med 2-0

[KongFjong]

3. runde kalder!
I dag kvalificerede vi os til 3. runde i kvalifikationen til CL. Med en hjemmesejr på 2-0 over Hajduk Split, bookede vi billet til den afgørende runde, hvor modstanderen bliver belgiske Anderlecht, der spillede 1-1 i returkampen mod Kairat.

En kamp der i øvrigt viste, at vi har en fornuftig chance mod belgierne. Kairat tog føringen men måtte desværre se Anderlecht udligne før pausen i en meget lige kamp, hvor Anderlecht langt fra imponerede.

Det var dog ikke uden negativer, at den samlede sejr kom i hus. Tom Craddock blev skadet efter 25 minutter, en skade der i hvert fald holder ham ude af den første kamp, og formentligt også returkampen på udebane. Heldigvis fik hans direkte afløser, Robert Collins, scoret åbningsmålet og dermed tanket lidt selvtillid.

Og det var reservernes aften, i hvert fald hvad mål angår. For det var indskiftede Phil Marsh, der erstattede det andet førstevalg i angreb, Peter Watling, som kunne cementere den samlede sejr med 2-0 målet fem minutter før tid.

I UEFA Cup'en kom Llanelli sikkert videre til 2. kvalrunde. Her venter skotske Glasgow Rangers, unægteligt en svær opgave, som vi nok desværre ikke kan forvente avancement i. Carmarthen røg ud allerede i 1. kvalrunde, mens Bangor City røg ud i 1. runde af TOTO Cup'en.
 
Kvalfikation til Champions League, 3. runde
Det var tid til for første gang at øjne muligheden for at snuppe en plads i gruppespillet i Champions League. Muligheden blev større da vi så lodtrækningen, der magede det således, at belgiske Anderlecht var forhindringen der skulle passeres i 3. runde.

En alt andet end imponerende præstation af belgierne mod kazakhstanske Kairat, åbnede øjnene yderligere for vores muligheder. Vi gik ind til kampene med stor tro på den samlede sejr, selvom medierne ikke troede ret meget på at vi kunne stille noget op. Det skulle dog blive vores tro der fik ret.

Anderlecht havde problemer med skadede spillere og andre spillere der ikke var spilleberettiget før første kamp. Hele fem spillere måtte sidde udenfor, men alligevel kunne de mønstre et stærkt hold, bl.a. med fire danske. Især Kasper Lorentzen blev fremhævet af mine scouts, men også en gammel kending, Purovic, der spillede for Røde Stjerne Beograd da vi mødte dem for et par sæsoner siden, var at finde i Anderlecht nu.

Første kamp stod på hjemmebane i Llansantffraid. Og hvilken 1. halvleg! Belgierne fik nærmest ikke et ben til jorden. Vi spillede friskt til, og havde et utroligt godt tag på belgierne. Efter 24 minutter kunne Peter Watling så slå kapital af vores overtag, og bringe os i front 1-0. I minutter herefter, ja faktisk i resten af halvlegen, pressede vi Anderlecht i bund. Desværre havde danske Brian Fosgaard i deres mål, en af sine gode dage, og på trods af at der især lige op til pausen, var dømt skydetelt, holdt de stand til pausen.

Fem minutter efter pausen indtraf en lille katastrofe. Vi stod desværre og snorksov ved et belgisk frispark lige udenfor feltet, og i stedet for at sparke på mål, fandt Lorentzen en fuldstændigt fri Kacar tæt på mål, og han havde ikke svært ved at udligne. Det satte en stopper for vores spil, og vi havde meget svært ved at skabe noget som helst.

Med tyve minutter igen, sendte Lorentzen et hjørnespark til bagerste stolpe, hvor Purovic kom stormende og sendte et hovedstød afsted som McCann desvære ikke kunne holde, 1-2. Dermed havde Lorentzen gjort det onde ved sin landsmand på modstandernes bænk, og da vi slet ikke kunne få spillet til at fungere i resten af kampen, måtte vi konstatere, at vores egen ineffektivitet kostede et godt udgangspunkt før returkampen, og vi var nu presset til at score to kasser i Belgien. Et eller andet sagde mig dog, at vi havde en god chance alligevel.

Og det viste sig også at være en rigtig fornemmelse. For på trods af, at vi måtte undvære det foretrukne makkerpar i front, Craddock/Watling der begge er ude med lange skader, kunne vi omkring halv time, banke to kasser i nettet bag Fosgaard, på to minutter. Et mål af hver af reserverne, Scannell og Collins. Lorentzen måtte udgå efter kun tyve minutters spil og vores chancer så lige nu, ud til at vore mere end gode.

Belgierne havde dog ikke givet op, og med en stor offensiv, formåede de desværre at reducere til 1-2 et kvarter før tid, og dermed tvinge kampen ud i forlænget spilletid. Ikke lige hvad vi havde brug for, med en småskadet højre back og nogle generelt trætte spillere.

Det så dog ud til, at Anderlecht også var godt mærket af kampen og i 1. halvleg af den forlængede spilletid, havde vi også chancerne til at gøre det mere end svært for belgierne at komme igen. Fra starten af den forlængede spilletids 2. halvleg, valgte belgierne dog igen at satse offensivt, som om de ikke turde satse på, at de kunne slå os i en straffesparkskonkur rence. Et modigt træk, men måske også et smart træk, for med fem minutter igen, kunne vi ikke længere holde stand, og en træt Martin Brown hang længere tilbage end sine forsvars-kollegaer, og ophævede dermed den offside finske Mäkelä ellers ville have ligget i, og finnen kunne derfor let passere McCann til 2-2.

Vi formåede herefter ikke at spille os frem til noget i de sidste fem minutter, og dermed må vi endnu engang konstatere, at det er i bund og grund, er vores egen fejl, at vi ikke kom videre. Denne gang var vi dog tættere på en nogensinde, og jeg er meget stolt af gutternes præstation i de to kampe, specielt den måde hvor de satte Anderlecht under pres i returkampen.

Nu står den så på UEFA Cup 1. runde, hvor vi forhåbentligt kan kæmpe os videre til gruppespillet...

[KongFjong]

Lodtrækning til UEFA Cup
Efter exit i Champions League, skulle der i dag trækkes lod til 1. runde i UEFA Cup'en. Jeg regnede med at blive seedet, men det blev desværre ikke tilfældet, og derfor var jeg endnu mere spændt på hvad lodtrækningen ville byde. Sandheden var nemlig den, at jeg kunne trække alt fra Barcelona, Juventus eller Arsenal, til Litex, Dinamo Zagreb eller Leira.

Det endte med en lodtrækning et sted midt i mellem, i form af portugisiske Braga. En ikke helt uheldig lodtrækning som dog bliver svær nok.

[Møller]

Godt start KongFjong.
Prøv evt. at indflette nogle Billeder så ville den blive perfekt!
KIU!

[KongFjong]

Første kamp med Ghana
3. september 2011 markerede et nyt kapitel i min manager-karriere. Det var dagen for min debut med Ghana, i en kvalifikationskamp til African Nations Cup ude mod Gabon, gruppens nr. to inden kampen. Selv lå vi nr. 1, med seks point ned til Gabon, og kun to kampe igen. Det betød at et point ville være alt rigeligt for at sikre kvalifikationen.

Ved udtagelsen af truppen, stødte jeg dog på et par problemer: Målmand og venstre back. Situationen på målmandsposten er mildest talt diskutabel. Med et udvalg bestående af en 20-årig, to 18-årige, en 17-årig og en 16-årig, var det svært at vælge. Valget faldt på de tre yngste. En fra den hjemlige liga, en fra B93 og en fra Go Ahead Eagles i Holland. Ikke ligefrem prangende, men ikke desto mindre hvad vi havde at gøre med.

På venstre back var udvalget ikke meget mere imponerende. Valgene faldt på 17-åriga Nana Boateng fra danske LFA, der spiller i 2. division Øst, og 15-årige Jordan Asanta fra hjemlige King Faisal. En spiller der i øvrigt kan være et talent i forklædning, men som i kraft af sin alder, ikke er spilleberettiget på landsholdet, men som er med for at lære.

Nå, men 26 spillere blev valgt, og der var da også nogle prominente navne i blandt som Michael Essien, Sulley Ali Muntari, Stephan Appiah og Razak Pimpong, for ikke at nævne Asamoah Gyan og John Mensah. Sidst men ikke mindst udtog jeg Fosu Boateng, der havde imponeret for FC København på det seneste, så jeg mente han fortjente chancen. Det blev til følgende startopstilling i en rimeligt klassisk 4-4-2:

Henry Addai - GK, 17 år

John Moses - D R, 17 år
Nana Boateng - D L, 17 år
John Mensah - D C, 28 år
Godwin Antwi - D C, 23 år

Razak Pimpong - M R, 28 år
Sulley Ali Muntari - M L, 27 år
Stephan Appiah - M C, 30 år
Michael Essien - M C, 28 år

Fosu Boateng - ST, 23 år
Asamoah Gyan - ST, 25 år

Kampen gik i gang, og efter en chancen i indledningen, var det Gabon der tog føringen, da N'Zigou fra omkring 25 meter, vha. en afretning, sendte et frispark direkte ind bag Addai. Skidt start for holdet og ikke mindst meget unge Addai.

Vi fik dog styr på spillet, og Asamoah Gyan og Pimpong kunne på to mål på to minutter, knapt halvvejs i kampen, bringe os foran 2-1. Den stiling holdt til 20 minutter før tid, hvor Addai lavede sin eneste fejl, og gik fejl af et indlæg der sejlede til bagerste stolpe, hvor Aubameyang kunne udligne for Gabon. Heldigvis er vi stærkt besat frem af banen, og kort efter deres 2-2 scoring, kunne indskiftede Agouda, lidt heldigt, score sejrsmålet til 3-2.

En god sejr, som kun blevet skæmmet en smule af de to mål, der er de eneste to mål vi har lukket ind i kvalifikationen. Lidt underligt målmandssituationen taget i betragtning, men det kan ikke udelukkes, at taktik-skiftet, fra 3-5-2 til 4-4-2 også har haft betydning, og jeg skal da bestemt heller ikke udelukke, at vi kan blive tvunget til at vende tilbage til 3-5-2 igen

[KongFjong]

Godt start KongFjong.
Prøv evt. at indflette nogle Billeder så ville den blive perfekt!
KIU!

Tænker du af spillerne eller hvordan?

Det kommer der ikke i de indlæg jeg bare kopierer fra FMGround, men det vil jeg da kraftigt overveje til de nye indlg

[KongFjong]

1. december 2011
Ja, som nogle nok kan regne ud, ud fra datoen, så er vi nu ovre de to kvalkampe til UEFA Cup'ens gruppespil. Lodtrækningen gav forhåbninger om, at vi skulle være det kun andet walisiske hold i dette gruppespil nogensinde, men det skulle desværre ikke gå sådan.

To gange 1-1 og nederlag i straffesparkskonkur rencen viste med al tydelighed hvor tæt vi var på. Præcis som i kampene mod Anderlecht, var det vores effektivitet der manglede det sidste, og måske manglede modet også fra manageren.

I hvert fald burde første kamp være endt med sejr til os, men igen måtte vi indkassere et forholdsvist dumt mål, efter selv at misbrugt adskillige chancer, før Dennehy kort før pausen, kunne bringe os på 1-0. Vi måtte til begge kampe, dog undvære de to sædvanlige første-angribere, Watling og Craddock, og hverken Collins eller Scannell formåede at løfte deres niveau og score i de to kampe.

I returkampen mærkede vi et anderledes tryk fra Braga, og kom da også bagud kort før pausen. Vi havde dog stadig chancer, og da vi valgte at satse hele baduljen i en 3-4-3, fik vi for alvor overtaget, og med ti minutter igen, udlignede Phil Marsh. Her indtræffer så måske et afgørende punkt i managerens beslutningsproces. For jeg valgte at gå tilbage til vores sædvanlige 4-4-2, hvilket involverede en udskiftning af Robert Collins, for igen at have en venstre back på banen. Bagefter ærgrer jeg mig over, at vi ikke tog chancen med 3-4-3 resten af kampen, for vi havde virkeligt et stort overtag.

Især da Damien Scannell bliver skadet kort før pausen i den forlængede spilletid, og vi derfor måtte spille med ti mand resten af kampen, ærgrede jeg mig, for spillerne var godt trætte i forvejen, og jeg vidste næsten, at det ville koste i straffesparkskonkur rencen. Det gjorde det også, og da vi kun kunne score på to ud af fire forsøg, og Gavin McCann ikke kunne forhindre Braga i at score på deres første fire forsøg, var den portugisiske sejr en realitet.

Dermed kan vi nu koncentrere os fuldt ud om de hjemlige turneringer, hvilket kun har et formål: Mesterskabet. Her ligger vi også godt til allerede, da Llanelli løb ind i en skidt periode, hvilket giver os et fem points forspring efter 13 kampe.

På landsholdsfronten, har vi spillet yderligere to kampe med Ghana. Det er blevet til to nederlag, 3-0 ude til Sierra Leone i kvalifikationen til African Nations Cup, hvor kvalifikationen allerede var sikret, og 2-3 ude til Sverige i en venskabskamp, hvor vi stillede med et par reserve i startopstillingen, og flere kom ind undervejs. Derfor var både resultat og spilleniveau meget mere acceptabelt end mod Sierra Leone. Bl.a. scorede Fosu Boateng fra FCK sit første landskampsmål.

[KongFjong]

17. januar 2012
Siden sidst, har vi spilet ni kampe, alle i ligaen, og det er blevet til syv sejre og to uafgjorte. Vi har måttet se Llanelli hente to point ind på os, så forspringet nu på tre point. Vi havde håbet at kunne udbygge det forspring til seks med vores indbyrdes møde den 14. januar, men kampen endte 0-0 og var faktisk en ret kedelig ørkenvandring, hvor ingen af holdene for alvor fik brudt det andet holds forsvar ned. Vi har da også 10 point på målscore at tære på, ud over de tre point, så lige nu ser det rigtig godt ud, men helt så suverænt som sidste år bliver det ikke, så skal Llanelli dælme gå i stå.

På transferfronten er der faktisk sket ting og sager. Vi har måttet sige farvel til to vigtige spillere, Steven Morrison og Adam Hammill som begge ikke ønskede at forlænge kontrakter, der udløb til sommer, og derfor mente jeg, at nu ville være et godt tidspunkt at få solgt dem, så vi kunne få lidt penge også. Det har givet £450k samlet plus 50% i videresalg for begge to. Ganske fornuftige handler, der under alle omstændigheder nok ikke havde været til at få ret meget mere ud af.

Samtidigt er der kommet et par nye spillere til og vi har samtidigt ændret e smule indkøbsstrategi. De to nye spillere vi kan præsentere, er den 17-årige centrale midtbanespiller Derek McDonald, der kommer til klubben fra Raith Rovers. Han er straks blevet lånt ud til Barry Town, så jeg håber han kan få lidt førsteholds-erfaring via det ophold. Det andet nyindkøb, er 21-årige Harry Forrester fra Watford, der kan spille både som angriber og lige bag angrebet. Han satte samtidigt transferrekord, da jeg helt overså det ”lille” symbolske beløb på £475k, som betød et godt indhug i transferbudgettet og i lønbudgettet, og samtidigt er et beløb der bliver svært at slå foreløbigt. En ret træls fejl faktisk, i og med, at han slet ikke er de penge værd.

Ellers er det blev til fem forhåndskontrakter, med en ung offensiv spiller, samt fire meget rutinerede kræfter, alle tidligere Premier League profiler, og for nogles vedkommende endda tidligere engelske landsholdsspillere. Navnene er som følger:

Chris Stone - AM/F C, Chesterfield
Danny Mills - D RC/WB R, Bristol City (19 landskampe og 234 Premier League kampe)
Danny Murphy - AM C, Bournemouth (9 landskampe og 237 Premier League kampe)
David Dunn - AM LC, Luton (1 landskamp og 120 Premier League kampe)
Malcolm Christie - ST, Colchester (127 Premier League kampe)

Det er et forsøg på at bringe noget rutine ind i truppen, som forhåbentligt kan bære holde længere i de europæiske kampe. De er naturligvis nogle gamle kæmper, og nogle mangler en smule hurtighed, men deres rutine og spilopfattelse, bør kunne hjælpe holdet i de svære perioder.

Ghana
Så har jeg udtaget truppen på 23 mand til African Nations Cup. Vi er kommet i gruppe med Zambia, Mali og Egypten, en gruppe det virker som et realistisk bud på at vi kan komme videre fra. Det bliver dog svært, især pga. at vi er ret tyndt besatte på målmandsposten. Jeg har til turneringen, valgt at skifte system til 3-5-2, så vi er stærke på flere positioner, og ikke også skal slås med problemer på vestre back.

Profilerne på holdet, er uden tvivl Michael Essien, Asamoah Gyan, Kwabena Agouda og Sulley Ali Muntari, men også Godwin Antwi og Stephan Appiah skal bære holdet igennem den indledende pulje.

[KongFjong]

African Nations Cup
Det var tid til min første store slutrunde med et landshold, African Nations Cup, hvor jeg skulle forsvare de ghanesiske farver, sammen med et, synes jeg selv, meget stærkt landshold dog med en åbenlys svaghed: Målmandsposten. I kvalifikationskampe ne var det dog også tydeligt, at vi havde problemer på venstre back, og derfor valgte jeg, måske lidt uforsigtigt, at udtage den 23-mand store trup, til en 3-5-2, hvilket vil sige, at det blev en trup uden deciderede backs.

Jeg syntes det var det mest oplagte, for at minimere vores svage områder, og jeg mente også det kunne lykkes os at få det til at fungere, fordi den tidligere landstræner havde haft samme tankegang åbenbart. Jeg var af ovennævnte grunde, mest nervøs for forsvaret op til turneringens startet, og en gruppe bestående af Mali, Zambia og Egypten tydede da også på god modstand.

Vi lagde ud mod Zambia. En kamp det var forventet vi ville vinde og en 2-0 sejr kom vi også godt fra land. Målscorere var Maghoma og Sadat, mens Muntari blev kampens spiller. Den næste kamp stod mod Mali. Og det var et meget stærkt og veloplagt Mali-mandskab der mødte os, og vi måtte strække våben og erkende et 0-1 nederlag da dommeren fløjtede af. Virkeligheden er, at det godt kunne være blevet til et større nederlag og at vi nok skal stille os tilfredse med, at vi ikke fik en sæk.

Den tredje og sidste kamp i puljen, stod så mod Egypten. De havde taget point fra Mali og tabt til Zambia, så med en sejr var vi sikre på at gå videre. Og for første gang i turneringen viste vi, hvorfor vi blev regnet som en af favoritterne til titlen inden starten på turneringen. Med en 6-0 sejr, bl.a. på to mål af både Agouda og Appiah, blev Egypten sendt baglæns ud af turnering af et storspillende Ghana-mandskab. Nu stod den på kvartfinale mod Elfenbenskysten

Og hvilken kamp det blev. Jeg kan godt afsløre at jeg vandt den, men først vil jeg lade det være op til folk selv at se hvordan det gik til, inden jeg afslører noget her.

Efter sejren over Elfenbenskysten, var det tid til semifinale mod Senegal. Her fik vi ørene i maskinen, og kampen lignede kvartfinalen bortset fra, at 2. halvleg ikke blev helt så lykkelig. 1-3 løs slutresultatet på, og derfor stod den ”blot” på kamp om 3. pladsen mod værtslandet Tunesien.

I kampen mod 3. pladsen, måtte vi for tredje kamp i streg, lukke tre mål eller flere ind. Denne gang var det dog ekstra bittert, da vi kom foran både 2-0 og 3-1, men alligevel måtte se os besejret 4-3 til sidst, og derfor måtte vi tage til takke med en 4. plads, en plads dårligere end ved African Nations Cup, hvor man hev en 3. plads i land.

Alt i alt har turneringen dog lært mig, at skal vi noget som helst til VM, bliver der et stort arbejde at få afstemt forsvaret, samt at vi er ekstremt afhængige af nogle stærkt tvivlsomme målmænd, desværre...

[KongFjong]

8. marts 2007
Sæsonen er ved at gå ind i sin afgørende fase og derfor er hver kamp efterhånden virkeligt vigtige. Mesterskabet har naturligvis 1. prioritet, men pokal-turneringerne bliver nu også taget hen af vejen. Desværre ikke Welsh Cup i år dog. For første gang i min tid i klubben, røg vi ud af turneringen tidligere end finalen, da vi tabte 0-1 til Aberystwyth på udebane, efter en yderst uinspireret præstation. En ganske fortjent sejr, som vi bare må bide i os.

Ikke mere end tre ligakampe er det blevet til siden sidst, og det er blevet til to sejre og en uafgjort. Lidt ærgerligt med den uafgjorte, der kostede os to point af det forspring der ellers var på fem point, men de tre point vi endnu er foran, er ganske dejlige, specielt fordi vi har så god en målscore i forhold til Llanelli.

Ellers er der ikke så forfærdeligt meget mere at fortælle lige nu. Kampene bliver som sagt vigtigere og vigtigere og næste ligakamp er spøjst nok mod Aberystwyth, igen på udebane, og her er det ekstra vigtigt at spillerne kommer op i et højere gear, for et nederlag i pokalen kan accepteres, men i ligaen SKAL vi have tre point i alle kampe fra nu af, som udgangspunkt.

[KongFjong]

Mester igen
Med tre runder tilbage af ligaen, kan vi nu erklære os selv mestre. Efter en skidt periode for Llanelli og en tilsvarende god periode for os, med fem sejre på stribe, sikrede vi os altså mesterskabet da vi nu har ti point ned til Llanelli med tre runder igen.

Samtidigt har vi slået Cardiff, pt. i Premier League, ud af FAW Premier Cup, som et stort plaster på det sår Aberystwyth skar i os, med deres sejr i Welsh Cup Dermed møder vi Swansea i finalen på deres hjemmebane, så om ikke andet er vi garanteret en god entreindtægt