Conference South: Er oprykning en mulighed for Fisher Athletic?Solen stod højt på himlen, ja den ligefrem brændte på de blege englænderes hud, idet sæsonen blev skudt i gang i Conference South – og skudt i gang det blev den især af en vis ung herre.
608 var på tribunerne i første runde, da Fisher Athletic tog imod Salisbury, og det blev en dramatisk affære. Selvmål, straffespark og en brandvarm Damien Scannell udgjorde hovedingredienserne i ikke drømmekagen, men drømmestarten, og da de 90 minutter var spillet var det alt sammen i Fisher Athletics favør. Straffesparket blev godt nok ikke udnyttet, men hvad mere vigtigt er, så endte kampen 3-0 til det undertippede hjemmebanehold. Måske en indikation om, at der er mere end den spåede 22. plads i vente for engelske Esbjerg.
Om 3-0-resultatet var en indikation om bedre tider i Fisher Athletic skulle man bevise allerede i 2. runde. ”The Fish” skulle nemlig på fint besøg hos
Bademesterens favoritter Havant & W. Det blev en afskyelig tæt kamp, hvor den eneste reelle forskel var boldbesiddelsen, hvor Fisher var bedst til at holde på den runde kugle. Det var dog ikke boldbesiddelsen, der blev afgørende, men i stedet kampens start. Det var nemlig allerede fra det 7. minut en lang sej tur op ad noget, der svarer til Alpe D’Huez for Havant & W. Gavin Tomlin skulle nemlig kun bruge 1 minut på at bringe Fisher i front 1-0, og da Steven Clark i det 6. minut kunne øge til 2-0, så det allerede fra start svært ud for oprykningskandidate
rne fra Havant & W. De formåede dog heller ikke andet end at reducere, og da Gavin Tomlin kort inde i 2. halvleg kunne gøre det til 3-1, så var det sidste søm reelt slået i ligkisten.
Vi skulle helt frem til 10. spillerunde, før det blev til et nederlag. 2. Seedede Lewes kom til London, og på trods af et overtal af chancer til Fisher, så måtte man indkassere sit første nederlag. To chancer pr. mål var alt, hvad Lewes skulle bruge, og på trods af næsten 800 mindre tilfredse tilskueres opbakning kunne dommer Ken Powell fløjte kampen af med slutresultatet 0-2 til Lewes. En sur pille at sluge taget i betragtning af at Lewes på daværende tidspunkt sådan set havde udspillet deres rolle i divisionen. Alt for mange uafgjorte resultater havde gjort dem helt og aldeles ufarlige i kampen om oprykning. Ganske trist for for
FreddieM, hvis odds altså allerede efter 10 kampe ser tabt ud.
Nederlaget til Lewes var dog ikke noget, der som sådan rystede Fisher Athletic. Man fortsatte ufortrødent i samme stil, og da den første halvdel af sæsonen var spillet lå man skam også solidt til i tabellen på en fornem 2. plads, kun overgået af forhåndsfavorittern
e fra Sutton Utd, som man desuden også havde lidt et fortjent
nederlag til undervejs. I kvalifikationen til FA cuppen gjorde Fisher også fin figur, men 4. kvalifikationsrunde blev endestationen for det hårdt kæmpende London-mandskamp. Oxford kom på visit, og i en kamp, hvor den eneste forskel på de to mandskaber var skarpheden trak Oxford sig sejrrigt ud af opgøret. Cifrene på hele 0-4 løj ganske vist om selve kampen, men ikke desto mindre viste det, hvilken skarphed Oxford havde. 4 skud inden for rammen, 4 mål. Imponerende.
Januar er som bekendt måneden, hvor transfervinduet åbner igen, og dette benyttede Fisher sig – på trods af den gode første halve sæson - sig af. To væsentlige forstærkninger kom til i form af to yderst erfarne folk. Den første spiller blev hentet Sheffield United for £0,-. Der er her tale om målmanden
Paul Gerrard, der tidligere har spillet i blandt andet Everton. Den anden spiller er Gareth Farrelly, som kommer til fra Blackpool.
Gareth Farrelly bliver den suverænt bedste midtbanespiller i klubben, og skal forsøge at løfte Fishers spil yderligere, så klubben – forhåbentligt – kan overhale Sutton Utd, og sikre sig direkte oprykning til
Conference Nationwide.
