[UPDATE]#7 més que un club

 

[N17]

Mine håb og drømme var store, da jeg på første dag satte mig i trænersædet på Camp Nou - jeg håbede, at jeg allerede i denne afslutning på sæsonen kunne sikre klubben det spanske mesterskab efter tre sæsoner uden guldet til Catalonien. En anden- og en tredjeplads var alt hvad det var blevet til i de sidste tre sæsoner efter klubben inden da havde sikret sig fem af seks mesterskaber, så skuffelsen havde været stor de sidste par år. En skuffelse jeg håbede at kunne knuse efter bare tre måneder i sædet.

Samtidig med, at vi skulle kæmpe hårdt mod Sevilla for mesterskabet, så stod holdet også foran en kvartfinale i Uefa Cuppen, hvor man havde trukket franske AS Monaco, hvilket bestemt ikke kunne forventes at være en nem opgave!

Det startede da også rigtig godt i trænersædet, da jeg allerede på tredjedagen efter ansættelsen stod overfor min første kamp, da vi på udebane skulle møde mesterskabskonkurre nterne fra Sevilla - et hold der inden denne kamp havde et forspring på fire point ned til os på andenpladsen. Efter dagens kamp havde vi mindsket dette forspring til bare ét enkelt point, og mesterskabskampen var hermed åben igen. En dejlig sejr i min debut som træner.

Bare tre dage senere sad vi i en flyver mod Monaco, hvor den første kvartfinale skulle spilles. Jeg kunne mærke, at dette var stort for FC Barcelona efter tre mellemsæsoner. Jeg følte dog ikke samme spænding, som da jeg vandt Champions League med Brøndby, men alligevel var dette en vigtig kamp for mine ambitioner omkring Barcelona. Det gik da også ok, da vi kunne rejse hjem til Catalonien med et uafgjort resultat.

Syv dage senere var det blevet tid til returkamp. Vi havde i træningerne op til arbejdet hårdt på enkelte ting, som jeg mente kunne knække holdet fra Frankrig, og det lykkedes. På Camp Nou rundbarberede vi de rød/hvide, og kunne spille os i semifinalen, mod PSV Eindhoven fra Holland, efter en knusende 6-0 sejr! Jeg kunne langsomt mærke, at fansenes tiltro til mig steg i takt med resultaterne. Meget naturligt, og derfor vigtigt for mig at komme godt fra start i en storklub som denne.

Vi kom dog ned på jorden igen bare tre dage senere, da vi i lokalopgøret på Lluis Companys blev sendt til tælling med et 2-0 nederlag, og mens Sevilla samtidig vandt hjemme, så derfor var vi nu igen fire point fra mesterskabet. En skidt aften, og et skidt resultat i mine forhåbninger om at vinde fansenes tillid fra start - et nederlag mod Espanyol hjælper ikke just på dette scenarie. Derfor var det også vigtigt, at vi fire dage senere gjorde alt for at rejse os på Camp Nou, og det lykkedes, da vi sendte Deportivo mandskabet hjem med en sæk på 4-0 efter en flot indsats hele vejen rundt. Jeg kunne dog mærke at flere tvivlede på om jeg kunne føre mesterskabet hjem igen.

Efter at have tanket selvtillid mod Deportivo, så satte vi os i flyveren mod Holland og Eindhoven, hvor PSV tog imod på Phillips Stadium. Og da Wolfgang Stark efter 95 minutters spil fløjtede kampen af, så kunne vi strække armene i vejret, og juble efter en flot 2-0 sejr, der sendte os mod finalen med stormskridt. Så tæt på finalen, og alligevel var det vigtigt, at vi i den svære udekamp mod Valencia kunne holde fokus på de to forskellige opgaver! Men det viste sig hurtigt, at visse spillere havde svært ved dette. Og skuffende måtte vi tage til takke med 1-1 på Mestalla. Vel isoleret set et godkendt resultat, men bare ikke, når vi samtidig kæmper om mesterskabet, hvilket stadig er fire point fra os på nuværende tidspunkt!

Returkampen mod PSV skulle igen have andet fokus, men denne gang kunne vi gå til opgaven vel vidende, at vi kunne klare os med et spinkelt nederlag. Dette havde dog ikke været et tema i optakten, da vi altid går efter en sejr. Og det blev heller aldrig et tema, da vi hurtigt kom foran med 1-0, og langsomt fik lukket PSV så godt af, at de hurtigt opgav at komme tilbage i kampen. En sikker 2-0 sejr sikrede os en plads i finalen mod Chelsea. En finale der skal spilles på min gamle hjemmebane - Brøndby Stadion!

Men endnu engang knækkede glæden hurtigt, da vi var tilbage i Primera Division. En på papiret nem opgave på udebane mod Cadíz blev forvandlet til en mareridt, da vi måtte rejse hjem med et meget skuffende uafgjort 1-1 resultat! I mellemtiden havde Sevilla spillet to kampe, og var nu foran med syv point. Det begyndte for alvor at se svært ud med hensyn til at hive titlen fra Sevilla. På utrolig vis lykkedes det dog igen at skabe spænding i tabellen, da vi med to sejre i de næste fem dage sendte os op og være bare tre point - vi har bedst målscore - efter Sevilla inden sidste runde, hvor vi hjemme skulle tage imod Mallorca, mens Sevilla skulle på udebane mod Recreativo, der skulle bruge en sejr eller point for at sikre deres plads i rækken. Vores to vigtige sejr var mod Vecindario(5-0) og Real Madrid(1-0).

I sidste runde kæmpe vi godt for det hjemme på Camp Nou, og godt bakket op af vores mange fans lykkedes det os at hive en 3-1 sejr hjem - nu var det bare at vente på resultatet fra Recreativo, men desværre flaskede det sig ikke, og Sevilla kunne fejre mesterskabet efter en 0-0 kamp på udebane mod Recreativo. Sevilla endte med 78 point, og vi med 77 point. Ærgelsen var stor på Camp Nou.

Nu ser vi så frem til årets sidste opgave, når vi på Brøndby Stadion skal spille Uefa Cup finale med Chelsea FC. Et hold der netop i sidste runde af Premier League smed mesterskabet til Bolton Wanderes.

[Toni]

Dejligt med update, men som du måske ikke ved, er det ikke målscorren, men indbyrdes der tæller i Spanien.

[Rossonero]

Fortrinlig 'comeback' (:
Godt velformuleret, og godt arbejde med dit banner.

[N17]

Dejligt med update, men som du måske ikke ved, er det ikke målscorren, men indbyrdes der tæller i Spanien.

Jep, men vi vandt 2-0 i det ene opgør, og de vandt 1-0 i det andet

[The Red]

Flot update! Dejligt du er tilbage!

[N17]

En sidste mulighed

Jeg kunne langsomt mærke, at nervøsiteten sneg sig ind i kroppen. For første gang siden jeg forlod Brøndby IF stod jeg nu igen klar til at træde ind på Brøndby Stadion, og sætte mig tilrette i trænersædet. Det mest mærkelig var dog, at det ikke var for at stå i spidsen for Brøndby IF, men i stedet for at lede FC Barcelona i Uefa Cup finalen.

Efter en god snak i omklædningsrummet med drengene, så gik jeg ind på stadion og satte mig klar, og overlod den sidste peptalk til anfører Olázabal. Drengene virkede klar, og tændte på, at dette skulle give os et trofæ at juble over i en ellers skuffende sæson.

Vi startede da også godt ud i kampen mod Chelsea, men det lykkedes os ikke at få scoret, og det betød at Chelsea langsomt arbejde sig ind i opgøret. Det udnyttede deres franske angriber Younes Fournier til at sende det engelske hold foran med 1-0.

Det var dog ikke det værste - for omkring den halve time måtte vores farligste våben, angriberen Níguez udgå med hvad der viste sig at være en alvorlig skade! Derfor var vi nu bagud, og samtidig uden vores topscorer. Et hårdt slag.

Men efter Níguez var gået ud, og vi var kommet bagud, så var det som om, at holdet valgte at rejse sig som for at sige, at de sagtens kunne uden ham. Flere angreb bølgede ned mod Chelseas mål, men ind ville bolden desværre ikke, og vi måtte derfor gå til pausen bagud med 1-0. Vi blev enige om i pausen, at vi skulle vinde denne finale, og det måtte koste hvad det ville!

Det var en flok tændte gutter jeg sendte ind til anden halvleg, og efter et kvarter på banen, så lykkedes det endelig at udligne, da vores spanske landsholdsspiller Raúl García bragede bolden ind bag en forgæves sprællende Petr Cech i Chelsea målet. 1-1, og kampen var nu igen helt åben. Vi fortsatte dog i førersædet, men ind ville bolden ikke, og derfor skulle vi igang med forlænget spilletid.

Den forlængede spilletid endte uden scoringer, og finalen skulle derfor afgøres på straffespark. Ikke noget jeg har haft de bedste minder om som træner, og de blev da heller ikke bedre efter i dag.

Her er rækkefølgen - Chelsea står først:
0-0 FRED BRÆNDER
1-0 ASHLEY COLE SCORER
1-1 ANDERSON SCORER
2-1 MICHAEL ESSIEN SCORER
2-1 RONALDINHO BRÆNDER
3-1 DIEGO SCORER
3-2 RAFAEL SANTOS SCORER
4-2 JOHN TERRY SENDER TITLEN TIL CHELSEA

[RCD]

Trist at du tabte

[Marchang]

Trist du tabte begge titler. men du må bare prøve igen næste år

[N17]

Med det hold jeg efterhånden har samlet med de nye indkøb før den kommende sæson, så bør det være muligt at vinde noget

[Marchang]

ellerss må det være managerens skyld

[N17]

Truppen til sæsonen 2014/15

Så det blevet tid til at præsenterer truppen til den kommende sæson.

Målmænd
1. Victor Valdés
17. Olazábal

Forsvar
2. Daniel Alves

3. Marcelo
4. Rafael Márquez
5. Gabriel Milito
12. Alberto Fernández Martínez
13. Bert Brank
14. Aythami
15. Rafael Santos
18. Gerard Piqué
23. Gaël Clichy
-. Anton Ferdinand
-. Anthony Vanden Borre

Midtbane
6. Xavi
7. Arouca
8. Eugen Polanski
9. Giovanni dos Santos
10. Ronaldinho
16. Raúl García
19. Lionel Messi
22. Anderson
24. Andrés Iniesta
-. Cristiano Ronaldo
-. Leandro Lima

Angreb
11. Fred
20. Aarón Ñiguez
21. Angelo Scalzone
25. Johan Elmander
-. Ikechukwu Uche
-. Theo Walcott

Spillerne uden nummer er de spillere der er hentet til klubben forud for den kommende sæson, hvor vi meget gerne skal hente mesterskabet og andre titler hjem!

[MLL]

Ufff en syg trup du har John

[N17]

som jeg selv skrev, så vil jeg være endog MEGET skuffet hvis jeg ikke vinder mindst mesterskabet eller CL!

[Niko]

 
Dette er da en hver managers yndlingstrup!

[Rossonero]

Dette er da en hver managers yndlingstrup!