De Hvide Fra Fredensvang

Opdatering #31

AGF vinder det danske mesterskab for første gang i 23 år.

Siden 1986 har AGF ikke vundet det vigtigste trofæ i dansk fodbold, Danmarksmesterskabe t! Dette var dog sæsonen hvor det endelig lykkedes for AGF at genvinde trofæet. Duellen om trofæet stod mellem de evige rivaler fra Vestegnen Brøndby og det blev ikke afgjørt før sidste spillerunde. Denne artikel vil nu kigge tilbage på sæsonen der gik.

For at starte fra begyndelsen, skal vi trække tiden tilbage til før sæsonstart. AGF havde klaret sig godt den forgangne sæson med en flot 3. plads og stor succes i UEFA-Cuppen. Det var planen blandt ledelsen og spillerne at bygge videre på denne succes. Den sportslige ledelse i AGF valgte besynderligt nok, til konkurrenternes undren, ikke at forstærke sig med mere end én spiller. Han var svensker og hedder Markus Jansson. Han var set som en udviklingsspiller til midtbanen og gik derfor ikke ind i startformationen. Til gengæld valgte AGF at sælge to spillere. Det drejede sig om Jeppe Curth og Cheikk Sarr. Curth røg til Portugal for at spille i Boavista, mens Sarr tog til hovedstaden for at spille for løverne FC København. Udover det tilknyttede man sig en ny assistenttræner i form af mediedarlingen Per Frimann.

I løbet af sæsonen kom flere spillere til klubben. Først hentede AGF Andreas Laudrup i FC Midtjylland, hvor han var blevet til overs. Udover det fortsatte man traditionen med at hente talenter fra rivalerne AaB. Tidligere har AGF hentet Kenneth Stenild og Jeppe Curth, begge med stor succes i klubben, men nu er tiden kommet til U-21 landsholdspilleren Kasper Bech. Han er AGF's hidtil dyreste indkøb på 5,7 mio. kr. Det var lidt mere end Jeppe Curth.

AGF første opgave i sæsonen var UEFA-Cuppen. De Hvide fra Fredensvang trådt ind i turneringen allerede i første kvalifikationsrunde, selvom de sidste år nåede slutspillet i turneringen. Her stod den på en gang litauisk fodbold. Ekrana blev let besejret og AGF spadserede videre til næste runde af kvalifikationen. Her var det igen et litauisk hold der skulle prøve kræfter med århusianerne. FC Atlantas blev besejret med 5-1 i samlet målscore. I tredje og sidste kvalifikationsrunde stod den på et gensyn med de ukrainske Dnipro. Sidste sæson havde de to hold netop mødt hinanden i UEFA-Cuppens første runde, hvor AGF let vandt og kvalificerede sig til gruppespillet. Sådan skulle det ikke være den her gang. AGF vandt knebent det først opgør med 3-2 på hjemmebane, men i Ukraine gik det ikke godt for AGF. Lidt uheldigt tabte de 1-2 til Dnipro og var dermed slået ud af UEFA-Cuppen på grund af reglen om udebanemål. En ærgerlig slutning på AGF's eventyr i Europa.

AGF havde dog meget mere at kæmpe da både deltagelse i Royal League og Pokalturneringen ikke var begyndt endnu, og netop i Pokalturneringen klarede AGF sig udmærket i de første runder. AGF kom ind i 3. runde og mødte Slagelse. Det var ikke noget problem for AGF's reserver som let og ubesværet slog Slagelse med 2-0. I 4. runde stod hestene fra Randers klar. Randers som er rykket ned i 1. division, har klaret sig godt i ligaen og det var derfor en svære opgave for AGF. Det blev dog ikke nogen overraskelse at AGF vandt med 2-0. Igen var reserverne i brug og de vidste altså at AGF har en bred trup. Der skulle gå noget tid før AGF skulle spille kvartfinale i Pokalturneringen. Turneringen stod på pause i 5 måneder inden AGF skulle møde Brøndby. Lars Lagerbäck's trupper gav kampen til stregen og udfordrede AGF godt, men kampen endte 0-0 i ordinær spilletid. Det samme blev overtiden og derfor var kampen tvunget ud i straffespark. Her trak Brøndby det længste strå og sikrede sig dermed videre deltagelse i turneringen. En kedelig kendsgerning som betød at AGF nu kunne rette fokus 100% mod Superligaen.

Den skandinaviske turneringen Royal League, har mildest talt været under dansk dominans siden turneringen blev grundlagt. FCK og AaB er de to eneste hold der kan hævde at have vundet trofæet. AGF som deltog for første gang havde store forhåbninger om at tilføje deres navn på listen over hold der har fået tildelt trofæet. Det gik også rigtig godt for AGF i turneringen. AGF var i pulje med svenske Helsingborg og norske Vålerenga og Lillestrøm. En pulje som var udset til at blive en duel mellem AGF og Helsingborg, men AGF var fuldstændig suveræne og led ikke et nederlag i alle 6 kampe i gruppespillet. Alle hold blev besejret overlegent undtagen sidste kamp mod Vålerenga som endte 0-0. I kvartfinalen var der gensyn med svenske Helsingborg og akkurat ligesom i gruppespillet, var de ikke noget problem, 2-0 til AGF. I semifinalen stod dog på det første danske møde. Vejle havde klaret sig godt i turneringen men var ikke en trussel mod AGF's stærke hold. De fik en øretæve på 3-0, så de kunne koncentrere sig om at overleve i Superligaen. I finalen var det endnu et danskeropgør, mod Brøndby. Selvom trænerkollegaerne Frederik Mahler og Lars Lagerbäck havde ytret om et venskabeligt opgør, blev det ikke modtaget godt af de Århusianske fans. Brøndby slog AGF på et fyldt Århus Stadion med 1-0, i en kamp AGF egentlig burde havde vundet, efter den ene afbrændte chance efter den anden. Igen var Brøndby den ånde ånd og sendte AGF ud af turneringen.

I superligaen var det også Brøndby, at AGF skulle kæmpe med. Efter en fantastisk forårssæson med et solidt forsvar og en førsteplads, havde AGF det bedste udgangspunkt på vej ind i foråret. Brøndby, FCK og AaB var lige i hælene og det krævede at AGF kunne fortsætte den gode stime med sejre. Foråret blev lidt mere rodet, men til al held fald det ud til AGF's fordel i sidste ende. Brøndby, FCM og SønderjyskE formåede at tage point fra AGF, men da jokeren Esbjerg valgte at vinde over top 4 undtagen AGF, hjalp det i den anden ende. AGF kunne derfor i sidste spillerunde mod Vejle hejse trofæet for 6. gang. Dermed var AGF's sæson reddet og de fik deres trofæ, efter de mange misbrugte chancer.

På spillerfronten var der 3 spillere der skilte sig ud. Efter Jeppe Curth's afgang var der brug for en ny mand ved siden af Mika Aaritalo. Det blev lidt overraskende Anders Kaagh. Efter en lang periode på 2. holdet med flotte præstationer og et udråb til pressen om mere spilletid, blev han hentet op til førsteholdet. Det var en beslutning AGF ikke fortrød for Anders Kaagh blev ikke ringere end topscorer i Superligaen med 22 mål. Det betød også at han blev udvalgt til årets hold og kåret som årets spiller i AGF. De 2 andre spillere er den hollandske duo AGF hentede til klubben i 2008. Christian Supusepa og Julian Jenner har været i fremragende form hele sæsonen. Det betød at Supusepa blev kåret til årets Superliga spiller 2009 og udvalgt sammen med Julian Jenner til årets hold. Udover det kan spillere som Kenneth Stenild og Frederik Krabbe nævnes som spillere der har bemærket sig i sæsonen.

AGF's træner blev også hædret med titlen som årets træner i Superligaen og blev endda tilbudt et job fra finalisterne ved dette års VM Nigeria. Og netop verdensmesterskabet blev spillet med AGF deltagelse. Til VM i Sydafrika havde AGF 3 spillere med. Frederik Krabbe og Kenneth Stenild var udtaget til det danske landshold som gardering, mens Stepan Kucera var med som reserve for Tjekkiet og kom flere gange i aktion. Det var noget overraskende Kroatien som gik hen og vandt over Nigeria. AGF er også kommet på landkortet i udlandet og er lige nu rangeret som den 114. bedste klub i Europa, som den højeste danske klub.