How to conquer the World

 

[arsenalistic]

Efter DR er sat til salg, Operaen faldet til jorden som et blylod, Dronningen bliver ældre og mere affældig og der måske ikke laves flere afsnit af klovn, har Danmark fået brug for en ny stolthed.

Dette er min mission, dette er mit mål og over de næste år vil det blive mit liv.... og ingen, absolut ingen vil blive skånet!

[7kfum]

I'm already a fan!

[Rooland]

Heh, fin indledning

[Kaas]

Haha..
Nice nok. .

[arsenalistic]

Vil lige sige for god ordens skyld, at dette ikke er indledning... Blot en lille teaser.

[Zone 43]

Same shit as last time

Forhåbenlig bliver den ligeså god..

[Soccerpop]

F-A-N-T-A-S-T-I-S-K!

[arsenalistic]

Jeg vågnede brat klokken 3 om natten, rundt på gulvet, lang dag på kontoret, for meget champagne til middagen.
Det var fra kontoret, min chef var død. Jeg rejste mig brat op i sengen. Død? Jeg vidste jo det ville ske, han var en gammel mand, men jeg havde jo siddet og snakket med ham få timer i forvejen. Jeg vækkede blondinen ved siden af mig og bad hende skride hjem. Jeg gav hende 1000 kroner til en taxa, hun kunne vel for helvede ikke bo længere væk.
"Hallo..." Jeg blev brat revet ud af mine tanker, det var stadig kontoret der generede mine tanker, tanker jeg alligevel ikke kunne samle, om så jeg havde været ædru, vågen og generelt mindre rundt på gulvet end nu. Bryster, champagne, død chef og tanker på hvad der skulle ske nu.

Den irriterende privatsekretær, fyrede hende få dage efter, bad mig komme til kontoret, chefens advokat stod allerede på kontoret med testamentet. Bad hende pænt, give mig tyve min. til at gøre mig klar, for jeg kunne jo ikke troppe op i boksershorts, der halvt var revet i stykker af en lidt for ivrig blondine. Fik skubbet mig op dyneland og placerede derefter mit halvsovende korpus under den kolde bruser.

Hovedkvarteret, hvorfra vi overtager verden

Tyve min. efter stod jeg i kontoret på Amaliegade sammen med bestyrelsen, der som mig, lignede lort presset ned i dyre nystrøgede jakkesæt. Advokaten præsenterede sig, ren proforma, vi vidste alle hvem han var. "Tag plads og noget kaffe, i ligner en flok bedøvede dovendyr." Alle tog plads med en attitude, der ikke lod sig misforstå. Alle holdt meget af den gamle chef, men at afbryde en nattesøvn, kan få folk til at hade deres nærmeste. "Jeg må bede jer forstå, at hvad der bliver sagt i dette rum, kun må komme ud til offentligheden, hvis bestyrelsen enste...."

Kastrup, ja der var sgu ikke kommet meget gang i lufthavnen, selvom klokken efterhånden sneg sig op på den gode side af 5. Jeg var på vej til England. Det var to dage siden at vores chef var død, og beslutningen han havde taget for firmaet, skulle føres ud i livet. Det ukristelige tidspunkt var blevet valgt, for at vi i bestyrelsen kunne holde rygter fra pressen. De sensationshungrende skiderikker, ville nok skrive side op og ned, hvis de så Danmarks største konsortiums bestyrelsesformand i Kastrup International Airport klokken 5 en onsdag morgen, med intet andet end en weekendkuffert, attachemappe, det store checkhæfte og en billet til England

Efter ad bagveje at være blevet ført ud til det lejede privatfly, ringede min tlf. "Husk nu Jess, pres ham, vi skal have denne her plan ført ud i livet, det var hans sidste ønske!" Jeg nikkede til piloten, som straks førte mig til gaten.
Ikke meget var blevet klart for mig endnu og advokatens mærkelige ord rungede stadig i indersiden af hovedet på mig "Gør Danmark stort igen. Han elskede Danmark." Jeg smilte lidt, gu havde han elsket Danmark, og hold kæft Danmark er et utaknemmeligt lille røvhul af et land.

Jeg faldt i søvn i flyet. Vågnede først da vi var nede og chaufføren vækkede mig, da min limo holdt udenfor og ventede. Det var en lille flyveplads, langt fra de luksushoteller og rulletrapper jeg havde vænnet mig til på forretningsrejser. Adspredelse er godt... Hah, havde til enhver tid valgt det frem for det mugne bed&breakfast værelse, jeg havde udsigt til.

[niels1711]

Glæder mig til at høre mere !

[arsenalistic]

Vækkeuret vækkede mig klokken 13, det var blevet til et par timers søvn efter ankomsten til mit lille hummer, men stadig hang trætheden i mine lemmer. Jeg trak hurtigt i tøjet, efter et hurtigt bad i et lille indelukket og decideret klamt  bad, der måtte stamme fra 2. verdenskrig. Nu var det afsted med bil op igennem England, faktisk helt op i den nordlige del. Vejret var godt denne dag, tænkte ved mig selv at det måtte være noget af det bedste vejr England kunne præstere, men jeg var ikke på ferie, jeg var på forretningsrejse og målet var inde for rækkevidde.

Klokken var 19 da jeg trådte ind af døren på The Waterfront Café og jeg genkendte straks min "date", Niall Quinn. Den slags mænd har det med at stå ud. Gik høfligt over og introducerede mig, men uden at ærværdige mig et blik eller svare på min fremstrakte hånd, bad han mig sidde ned. Han havde bestilt, til os begge. Han var åbenbart heller ikke en mand med manerer, noterede jeg mig. Jeg gad egentlig ikke spilde mere tid på ham, hvis det var sådan han ville lege. Jeg smed en lap på bordet, £30 mio. var tilbuddet der var skrevet på den. Han krøllede den hurtigt sammen og kastede den nonchalant over skulderen, og for første gang så han på mig, ikke just et blik fyldt med kærlighed, skal det siges. Træk næste tilbud frem fra lommen, tilbuddet var det dobbelte, og denne gang fæstnedes hans blik ved tallet, og vedblev at være det i flere min. Jeg havde stadig ikke sat mig ned, da han med en klemt mine rejste sig op og brysk sagde til mig: "Be at The Stadium of Light at 10 am tomorrow, sharp. I'll gather the board" Herefter gik han, igen uden høflighedsfraser eller håndtryk. Da han var gået, satte jeg mig og bestilte en flaske champagne og spiste begge portioner, der kom fra køkkenet, jeg bliver så sulten af vellykkede handler.

Jeg vendte hjem til bestyrelsen med opmuntrende nyheder dagen efter. Vi havde erhvervet os Sunderland AFC for den nette sum af £62 mio. efter en længere forhandling med bestyrelsen, men en god forretningsmand køber aldrig noget uden at tro på gevinst, og det var hvad vi gjorde.

To dage efter overtagelsen offentliggjorde vi det i medierne, og selvom vi havde forberedt os på en storm, havde vi ikke regnet med den tornado, der ramte os. Supporterne var på gaden, Roy Keane skred med mudderet klaskende op af nakken og halvdelen af trænerne smuttede med ham. Vi stod kort sagt, i lort til halsen med vores nye projekt.
Men hvad gør man, når man står i lort til halsen? Finder en prof., og derfor gik vi på jagt efter en sådan til at overtage managerposten.

[Juanito]

Smukt, smukt, smukt.
Jeg elsker måden du skriver på! Fortsæt endelig

[Crazy-andreas]

Udmærket, meget blingbling...

[arsenalistic]

Udmærket, meget blingbling...

blingbling? hehe

Og takker Jay^

[Saviola]

Det er sq vejen frem det her! Der er ikke så mange dikkedarer og lidt usselhed i historien gør kun at min interesse i bloggen stiger!

[niels1711]

Super skrevet.. MERE MERE MERE!