L'Era Nuova

 

[Dau]

på vej mod sommeren
01.03.09 – bianconeri.eu

Vi er på vej mod gode tider, så nemt kan det siges. Coppa Italia finale mod de evige rivaler fra Inter, et returopgør i Champions League mod Werder Bremen, hvor vi allerede nu er så godt som videre – og så en dejlig førsteplads i ligaen, med plads til at begå fejltagelser, uden de nærmeste konkurrenter kan overtage vor dominans – Det går altså godt i Juventus.

Og det har det også gjort i det meste af sæsonen, men en ting mangler – stabiliteten. Igen over vinteren har der, ligesom i efteråret, været kampe hvor holdet har faldet igennem på værste vis. Og reelt set er svaret også lige til – Holdet har ændret sig markant fra sidste år. Af de ”normale” 11 startende er 2 under 20, og 6 under 23 – og blot 2 over de 30 år. Og det skaber altså af og til uro, da rutinen samt roen ikke kan være den samme.

Over vinteren har der været positive såvel som negative overraskelser, og her blandt mange målmand Gigi Buffon. Over sæsonen har han haft sine store kampe, sine gode kampe – og så mange mindre gode kampe. Der har været scoret for mange dumme mål på den ellers så sikre keeper, hvilket bedst kan ses i kampe mod de mindre hold, hvor holdet simpelthen har været skuffende. Mod mesterskabskandidat erne har der endnu ikke været svinger i valsen – holdet har været overbevisende mod bl.a. Milan og Palermo, mens vi stadigvæk mangler to altafgørende opgør mod Inter og Roma.

I forsvaret har der været en hævet og alle. Paolo Scirea har endnu engang slået sig fast som en kommende superstjerne. Den unge forsvarskæmpe har gang på gang reddet holdet, og med hans eminente frisparksteknik, samt sin målnæse ved hjørnespark, har han scoret hele 8 gange i sæsonen – næsten lige så mange mål som angriberne.
Problemet i forsvaret er dog også åbenlyst. Den venstre side (Chiellini, Scirea) er dækket ind at to store og sprudlende talenter, som kamp efter kamp – for Juventus og Italien, viser deres internationale klasse. I højresiden ser vi i glimt Benzerga og Piccolo udfolde deres talenter, mens skiftevis Garay og Senderos står for store dumme fejl ved siden af Scirea – alle er enige, en ”fast” makker til Scirea skal findes, og det ligner hverken Senderos eller Garay. Højest overraskende har schweizeren slet ikke fundet rytmen i denne sæson, som ellers havde et bravt forår, og spillede om muligt endnu bedre for sit moderland under EM slutrunden.

Midtbanen har fået et alvorligt ansigtsløft med nyerhvervelsen Lionel Messi, men grundet skader og træthed har den unge argentiner endnu ikke for alvor cementeret sin plads i startopstillingen. Han debuterede i rekordkampen mod Bologna, hvor han med 2 oplæg og 2 mål havde sin del af æren i den store 9-0 sejr. Messis højrekantskonkurren t Mauro Camoranesi er endnu engang den helt store fornøjelse på midtbanen, sammen med hans modpart ”Palladinho” i venstre side. Indlæg, mål, godt og sikkert pasningsspil samt godt defensivt arbejde kendetegner begge to, og så længe kanterne fortsætter på denne måde har midten ingen problemer. På den defensive midtbane har der dog været problemer, primært for Fernando Gago – men Costinha eller Marchisio kan bestemt heller ikke se sig fri for kritik. For lidt løbearbejde, for mange dumme fejl – og for mange sene tacklinger er bl.a. hvad de har præsteret, og hvis niveauet på den defensive midtbane ikke løftes gevaldigt, så kan vi godt se langt efter Champions League trofæet i år.
På den offensive midtbane har vi over vinteren været vidende til et sent gennembrud. Mathieu Bodmer har efterhånden været Juventus spiller i tre år, men det er først over vinteren at den franske landsholdsspiller for alvor har imponeret de trofaste tilhængere på Delle Alpi. Med 6 mål, mange oplæg og meget løbearbejde har franskmanden været den perfekte erstatning for den skadesplagede Alessandro Del Piero, som først nu er på vej tilbage. Om Del Piero kan slå Bodmer af pinden er en helt anden sag - men forhåbentlig vil den 34 årige legende komme op i gear igen.

På toppen ser det igen lyst ud. Agüero, Bojinov og Pazzini har alle været skarpe foran – Giovinco og ungdomsspilleren Alvarez har gjort det godt i deres fravær, og man har faktisk ikke kunne se på holdet, at den altoverskyggende stjerne (Trezeguet) ikke mere er en del af truppen. Erstatningen af Trezeguet ligner nok en Giovinco, men når vi kommer til juli kan så meget jo være ændret.

Hvor der i efteråret var problemer med angriberne, er det nu oftest angriberne som løser problemerne. En meget positiv udvikling, og forhåbentlig en udvikling der vil fortsætte. Den lave gennensnitsalder blandt klubbens angribere gør jo også, at man for fremtiden kan tænke meget store tanker.

Og apropos juli – Den 1. juli udløber træner Demichelis' kontrakt, og indtil videre har hverken bestyrelsen eller træneren udmeldt om denne skal forlænges, og det er efterhånden ved at være på høje tid at forlænge. Med et mesterskab – godt på vej til nummer to, to Coppa Italia sejre (godt på vej til nummer 3) samt gode præstationer i Champions League står Demichelis stærkt i forhandlingerne, og med de mange nye spillere truppen har fået, er det svært at se en mulig arvtager, hvis bestyrelsen har tænkt disse tanker.

Og for at glemme alt om transfers, kontrakter og penge – men blive i resultaterne:

- vs. Parma - 4:0 [Scirea, Camoranesi (3)]
- vs. Piacenza – 3:1 [Scirea, Palladino, Pazzini]
- vs. Sampdoria – 4:2 [Palladino, Pazzini, Agüero (2)]
- vs. Chievo – 1:1 [Agüero]
- vs. Palermo – 3:0 [Bojinov (2), Bodmer]
- vs. Lecce – 1:1 [Palladino]
- vs. Lazio – 1:1 [Verón (S)]
- vs. Milan – 2:0 [Bodmer, Bojinov]
- vs. Bologna – 9:0 [Scirea (2), Garay, Messi (2), Bodmer (3), Pazzini]
- vs. Livorno – 2:2 [Pazzini (2)]
- vs. Udinese – 3:0 [Bodmer, Agüero (2)]
- vs. Cagliari – 1:1 [Chiellini]
- vs. Atalanta – 4:1 [Palladino, Bojinov, Agüero (2)]
- vs. Siena – 3:0 [Scirea, Giovinco (2)]

I Coppa Italia er det blevet til samlede sejre over Sampdoria (6-4) og Roma (5-2), hvilket betyder vi for 3. år i træk står i en finale. Og akkurat som sidste år bliver det mod Inter, som i semifinalen slog deres ærkefjender fra AC Milan ud.

Bremen spillede en flot hjemmekamp på det intime Weserstadion, trods stor dominans fra Juventus. Målmand Timo Hildebrand var en mur i hjemmeholdets mål, og uden hans sikre handsker kunne kampen let have blevet til en sejr for gæsterne. Om to dage tager vi hjemme imod Bremen, en kamp som skal vindes.

[Dau]

reservernes kamp
01.03.09 – bianconeri.eu

Efter to uafgjorte opgør mod Werder Bremen (1:1 i Bremen, 0:0 på Delle Alpi) gik Juventus videre i Champions League, hvor de spanske mestre fra Real Madrid ventede. I dag var så dagen dette opgør blev indledt, et opgør hvor Juventus stillede med noget nær et b-hold.

Den nuværende skadesliste består af følgende spillere: Giampaolo Pazzini, Mathieu Bodmer, Sebastian Giovinco, Matteo Trini og Fábio Aurélio. Udover disse spillere var Sergio Agüero og Sebastián Pardo til landsholdssamling for hhv. Argentina og Chile, mens Lionel Messi ikke var spilberettiget idet han allerede har været i kamp for Barcelona – men hvis han endelig havde været, så var Messi også til landskamp.
Med andre ord, Juventus stillede op med mange reserver, ja nærmest som en krop uden hoved. Hvad der gjorde det endnu værre var, at efter 20 minutter kunne Valeri Bojinov og Alessandro Del Piero også skrive sig på skadeslisten.

Kampen startede nu også bedst for de spanske mestre, og ”Los Galacticos” var bestemt ikke taget til Torino for at fedtspille. Men de var bestemt heller ikke mødt fuldtallige op til kampen – Gonzalo Higuaín, Gonzalo Rodríguez, Robinho og Felipe ligesom Messi, Pardo og Aguero til landskampe i Sydamerika, mens reservemålmand Ricardo og David Beckham begge døjede med skader. Men uanset hvad, Real Madrid stillede med det, som mest lignede en normal startopstilling.

Første halvleg var generelt præget af megen usikkerhed grundet de nye formationer, primært hos Juventus, hvor kantspiller Palladino i dagens anledning startede som angriber, sammen med den senere skadede Bojinov, og dernæst Del Piero – som altså begge blev udskiftet tidligt. Palladino havde enkelte skudforsøg på en sikker Casillias, ligesom Van Nistelrooy og Antonio Cassano også havde deres chancer – ingen bar dog frugt af sig, første halvleg sluttede 0-0, og kampen var bestemt ikke en kvartfinale, eller en Champions League kamp, værdig.

I anden halvleg blev det ikke meget bedre. Javier Andrés blev skiftet ind for Juventus, holdet havde brugt alle sine udskiftninger inden halvleg, og stillede nu med hele 5 midtbanespillere. Hvem er Javier Andrés spørg de fleste nok. Andrés har de seneste to år spillet i Juventus ungdomsrækker hvor han har gjort en god figur, men nogen førsteholdsspiller er han ikke – hvilket man også tydeligt så i dagens opgør. Men resultatet af skader og landsholdssamlinger gjorde, at den unge spanier fik debut mod selveste Real Madrid, og så endda på fodboldens fornemmeste scene.

Den føromtalte midtbaneakse bestående af 5 centrale midtbanespillere, som ikke før er set hos Juventus, var dog med til at sætte skub i spillet. Den centrale midtbane hos Real Madrid blev bogstaveligt talt kørt over, hvilket medførte mange chancer til frontløber Palladino – og i det 80. minut kom målet endelig.

Et B-hold var nu foran europæiske stjerner som Van Nistelrooy, Schneijder, Kehl, Diarra, Cannavaro, Casillas og det mexicanske stjernefrø Guardado – og det var blot for at nævne nogle af navnene.

Og reserverne gjorde det skam, en kedelig, men vigtig sejr på 1-0 baner vejen for et spændende returopgør på Santiago Bernabéu, en kamp som forhåbentlig får flere stjerner, og færre reserver.

Juventus vs. Real Madrid – 1:0
1:0: Raffaele Palladino (80.)
Man of the Match: Raffaele Palladino

[Niko]

Du spørg bare løs! Og tak

Vil du ikke gerne lige give et ss, bare af dit hold. Hvor man også kan se dine 11 startene

[Dau]

Vil du ikke gerne lige give et ss, bare af dit hold. Hvor man også kan se dine 11 startene

- Her er mine nuværende startere, hårdt plaget af skader.

- Og det er så den ideelle opstilling

Men hvis det bare var for at se mit hold, kunne du jo bare ha set forsiden

[Niko]

Det har du ret i, synes bare det er bedst at se i FM, så kan man også se deres form osv.

[Dau]

den store kamp er i vente
29.04.09 – bianconeri.eu

Der var ingen der havde forventet Juventus ville besejre Real Madrid med et reservehold hjemme – og der var langt færre som havde regnet med sejren ville blive forsvaret på Bernabeu. Med et enkelt mål af Valeri Bojinov var holdet videre på udebanemål, da Real Madrid forinden havde scoret til 2-0. Juventus ”overraskede” – reserverne havde gjort det igen.

Og en endnu større overraskelse blev leveret i sidste uge på Stamford Bridge, hvor det engelske storhold Chelsea var glade for at møde et svækket Juventus hold. Juventus stillede som mod Madrid ultradefensivt op, og dette gav pote. Kontraløb over midten og kanterne var det offensive våben – og det kombineret med en pragtindsats i forsvaret var opskriften til sejr. Det startede ellers horribelt med et selvmål af Scirea, og kort inden pausen scorede en Tevez i storform til 2-0. Efter pausen var der ikke mange ændringer, og alle forventede at Juventus ville stille sig endnu mere defensivt, for derfor at forhindre flere fejltagelser bagude. Dette var sådan set også scenariet, hvad folk ikke havde forventet var det dårlige returløb fra hjemmeholdet. Først scorede Philippe Senderos via et hovedstød på hjørnespark, og 4 minutter senere fangede Raffaele Palladino en Petr Cech ude af sit målfelt, hvor ”Palladinho” scorede fra midten af banen – kampen var nu helt lige igen. Juventus stillede skiftede i det 74. minut frontløber Giampaolo Pazzini ud med den blot 17 årige somalier Magni Hussein, som de sidste to år har været en del af Juventus ungdomshold. Den unge – og øjensynligt målfarlige somaliske angriber skulle blot bruge 8 minutter før han scorede sit første mål som professionel – og det var altså også hans debut. Juventus havde sensationelt bragt sig foran, Chelsea pressede – men lige meget hjalp det, hjemmeholdet havde tabt.

Og i dag skulle det andet semifinaleopgør så finde sted på et fuld Delle Alpi.

På et velspillet angreb var Carlos Tevez tilbage i den form, som han havde vist i første halvleg af opgøret på Stamford Bridge. Efter blot 10 minutter var der igen orden i regnskabet, samlet 3-3 – Juventus videre på udebanemål – og herefter tog hjemmeholdet over med et højt presspil fra kanterne.

Og dette gav naturligvis pote. Chiellini sendte et langt skud over til den modsatte side, hvor Valeri Bojinov stod klar til at modtage den. To driblinger og en aflevering senere var Giampaolo Pazzini[/b] alene med Petr Cech, og den skadesplagede angriber bragte til stor glæde hjemmeholdet foran – og skød samtidig Chelsea tættere på udgangen. På sidelinien var det en José Mourinho i storform. Den portugisiske manager lod sine spillere vide at det hidtige spil langt fra var acceptabelt.

Kort efter halvlegen kom Mourinho i bedre humør. Michael Essien opsnappede bolden efter en kikset Juventus redning inde på stregen, hvor en skuffende Paolo Scirea netop havde reddet bolden fra at gå i nettet. Men Scirea havde kæmpet forgæves, den ghanesiske superstjerne tordnede bolden ind bag en chanceløs Buffon, 2-1 – 4:4 samlet.

Og her skulle man så tro at Chelsea ville presse yderligere på, så progression til den finale, som klubejer Abramovich så længe har stræbet efter, ville blive en realitet – men ak. Ønsket om finalen var sikkert til stede for Chelsea spillerne, men det kom ikke frem på banen. Juventus øgede presset yderligere, og da Palladino brutalt blev tacklet ned af en skuffende Daniel Alves ude på kanten, sendte holdet både Senderos og Scirea ind til mål, så Chiellini elegant kunne placere bolden hos en af hovedstødseksperter ne. Det hele lyder jo meget nemt, det så også sådan ud, da Chiellini med en perfektdrejet bold ramte en formstærk schweizer, som i det 67. minut blev hyldet som en verdensmester – Juventus havde udlignet.

I det føromtalte opgør på Stamford Bridge var Magni Hussein blevet skiftet ind i slutningen af kampen, og præcis som i det første opgør kom den unge somalier også på banen i dag. Og Hussein kom på tavlen igen. Bedst som Petr Cech skulle til at starte et angreb opsnappede en vågen Omar Benzerga bolden ude på højrekanten, og med en lang og høj bold over midten spillede han frontløber Hussein helt fri, og somalieren blev for anden gang i semifinalen til matchvinder – VI ER I FINALEN!

Og i den så eftertragtede finale venter et drabeligt Arsenal hold, som i semifinalen slog Juventus’ evige rivaler fra Inter ud. Netop Inter skal Bianconeri møde i den næste kamp, som forventes at blive altafgørende for den endelige kamp om guldet i Serie A. Milaneserne skal vinde for at have en chance, mens Juventus med en sejr så godt som sikkert kan kalde sig italienske mestre for andet år i træk.

[Blackhawk]

Uha det bliver spændende. Tilykke med finale-pladsen.

[Dau]

endnu et trofæ til skabet
06.05.09 – bianconeri.eu

Buffon, Scirea, Del Piero og Pazzini, og så lige resten af Juventus mandskabet, sikrede sig i dagens returopgør i Coppa Italia den pokaltitel i træk.

At Juventus skulle ende så succesfuldt i år, var der bestemt ikke mange der regnede med den 6. september sidste år. Holdet startede skandaløst med et 3-0 nederlag, og allerede dengang var der mange der spåede om en formnedgang for Demichelis’ drenge, hvor træneren primært var blevet kritiseret for tilgangen af for mange unge og urutinerede kræfter.
Den dag i dag er der dog næppe nogle, som vil sætte deres gode ry på spil, for at kritisere en træner, som meget vel kan hive alle titler hjem i årets sæson. Juventus står med en kamp fra mesterskabet, og venter spændt på den 20. maj, hvor holdet i Norge skal udfordre Arsenal i kampen om pokalen med de store ører.

Men til dagens kamp. Juventus havde hjemme på Delle Alpi skabt et godt udgangspunkt. 4-2 var det blevet til på hjemmebanen, og med Raffaele Palladino og Lionel Messi i storform på kanterne var det kun Zlatan som udfordrede hjemmeholdet. Den svenske superstjerne scorede Inters livliner, som gjorde at holdet rent faktisk havde noget at spille for i dag.

Og hjemmeholdet spillede så sandelig også efter deres chance i dag. Der skulle blot gå tre minutter før Adriano bragte hjemmeholdet foran. Brasilianeren har de sidste to år været et stykke fra sit normale høje niveau, hvilket dog ikke kunne ses i dagens returopgør. Den bomstærke frontløber var nærmest konstant en trussel for Juventus’ forsvar. Men lykken hos hjemmeholdets tilskuere brast hurtigt.

Valeri Bojinov startede som angriber hos Juventus, en beslutning som folk havde taget med delte meninger. Mange havde håbet på at se den 21 årige hurtigløber Agüero, som netop er returneret fra en længere skadesperiode. Argentineren var dog ikke engang med i truppen, hvilket tyder på holdet enten vælger at spare ham til Champions League, eller at han simpelthen ikke er i form til at spille på dette niveau. Men tilbage til Bojinov. Bulgareren har som så mange andre Bianconeri været svingende, men herimod slutningen har han uomtvisteligt været en vigtig faktor i klubbens succes. En anden spiller i storform er Philippe Senderos, og sammen var de makkerpar bag de forsvarende mestres udligning. Senderos tacklede Inters Dagoberto og ekspederede prompte bolden fremad, hvor ”L’immigrato” stod klar til at banke bolden ind bag Akinfeev, Juventus var tilbage, foran med samlet 5-3.

Og ophavsmanden til Bojinov målet var to minutter selv i fokus. Philippe Senderos kunne på et hovedstød efter et hjørnespark bringe gæsterne foran – Inter skulle nu score 4 mål til, for at kunne vinde det eftertragtede trofæ.

Hvor det før var assistenten som blev målscorer, byttede Adriano om på rollerne, hvilket naturligvis betød han kom i oplæggerens rolle. På kanten erobrede Dejan Stankovic bolden fra Sebastián Pardo, hvor han hurtigt fandt Adriano som var løbet i en god position. I stedet for at udnytte sin egen chance spillede Adriano bolden på tværs til landsmanden Dagoberto, hvorefter bolden havnede i netmaskerne. 2-2.

Efter 20 minutter med et umenneskeligt højt tempo faldt kampen stille og roligt i sig selv, og stillingen taget i betragtning gik Juventus naturligvis til pausen med det største smil.

Og det var også Juventus som hurtigst fik smilet frem efter de 15 minutter i omklædningsrummet. Bojinov bragte på et flot sololøb sig selv i fokus igen, da han for anden gang kom på tavlen. I optakten til målet havde han let spadseret gennem Alex og Walter Samuel i midterforsvaret, og selvom Moratti ikke har kastet småpenge efter denne duo, så burde han måske stadigvæk overveje at forstærke forsvaret, som kampen igennem var holdets store svaghed.

Adriano udlignede efter et frispark i det 62. minut, mens Florent Malouda i de døende minutter bragte Inter foran – men lige meget betød det, kampen var for længst tabt for Inter – Juventus er igen vindere af årets Coppa Italia!

En ekstremt underholdende og velspillet kamp kom til ende, og Inter må igen, for andet år i træk, se sig som den store taber i kampen om titlerne i Italien. Holdet røg ud i semifinalerne i Champions League og der skal mere end held til for at holdet skal blive mestre, da skal ske ved ekstremt store nederlag til rivalerne fra Torino, hvilket ikke virker realistisk. Hvor meget Inter vil forstærke sig sommeren over er usikkert, men om ikke Moratti gerne snart vil se resultater, for de mange millioner han har smidt i ryggen på Mancini? Og mon Mancini overhovedet bliver? Sædet under den talentfulde træner skulle være brændende varmt, og det vil næppe være en overraskelse hvis det bliver ledigt inden længe.

Inter vs. Juventus 4-3 (samlet 5-7).
1:0: Adriano (3.)
1:1: Valeri Bojinov (9.)
1:2: Philippe Senderos (12.)
2:2: Dagoberto (21.)
-
2:3: Valeri Bojinov (54.)
3:3: Adriano (62.)
4:3: Florent Malouda (90.)
Man of the Match: Adriano

[Dau]

Og lige for at opdatere lidt, vedrørende inaktiviteten.. Som så mange andre har jeg i øjeblikket læseferie, hvilket betyder at jeg i denne uge har hygget mig med at læse op til oldtidskundskab og haft skriftlige årsprøver, hvilket naturligvis påvirker bloggen. Jeg vil så vidt muligt få skrevet de sidste opdateringer så bloggen bliver "komplet", men kan desværre ikke love noget, da jeg har en vigtig eksamen i starten af næste uge, som naturligvis vil blive prioriteret højest.

[Dau]

nummer 30
10.06.09 – La Gazzetta dello Sport

Et mesterskab er i sig selv noget helt specielt, men nummer 30 i rækken er i sig selv noget helt specielt! Det andet mesterskab på stribe førte til ”jubilæet”, Juventus har endnu engang markeret sig som landets fodboldsupermagt.

Og hvem havde troet dette, bare tre år efter ”Calciopoli” skandalen, hvor Juventus’ som bekendt blev tvangsnedrykket, frataget mesterskaber og i det hele taget sendt ned i et sort hul. En ny ”æra” blev her igangsat, en æra som nu bærer en kostbar frugt. Under ledelse af Demichelis (cheftræner)/Corradini (assistenttræner) har klubben vundet 3 Coppa Italia titler, nu to mesterskaber og 2 Supercoppas – og sammen med hele Italien venter de på braget om 10 dage, hvor holdet skal stå op imod de forsvarende mestre i Champions League.

Juventus var ellers ikke et hold, som i starten af sæsonen lignede et dominerende mesterhold, nærmere et svingende midt eller tophold. Med uafgjorte kampe og skuffende nederlag blev Juventus kritiseret, men jo ældre sæsonen blev, jo bedre spillede Juventus – hvilket kulminerede i foråret med gode præstationer i liga såvel som turneringer.

De store spillere for Juventus holdet har endnu engang været de yngre, om end Bianconeri ”veteranerne” bestemt også har deres del af æren. Holdets ”rygsøjle”, som de seneste mange år har været de ældre spillere, har i år været en mand – forsvarsklippen Paolo Scirea. For andet år i træk er han blevet kåret som årets forsvarsspiller i Serie A, han er af mange, inkl. UEFA Præsident og Juventus-legende Michel Platini, udråbt til at blive årets spiller i Champions League, og er på mange måder et klasseeksempel på ”den moderne centerforsvarer”. Udover at have alle sine forsvarskompetencer på plads, er Scirea også en spiller som har næse for mål. Helt uhørt for en forsvarsspiller har han scoret 9 mål, både som straffe og frisparksskytte for sit hold, såvel som direkte på hjørnespark via hovedstød. Så længe Scirea bliver ved med at udvikle sig, så vel som så mange andre Juventus talenter, så er det svært at for alvor udpege en konkurrent til holdet om mesterskabet.

Udover Scirea har Raffaele Palladino også endelig fået sit kontinentale (og nationale) gennembrud, hvilket har budt på landskampe og ros fra alle kanter af kontinentet. Mauro Camoranesi, som dog har været plaget af skader i store dele af foråret, har igen været en fornøjelse, og uden den 33 årige højrekant havde holdet næppe været så velspillende i offensive. Den yngre erstatning Messi, talentfuld som han er, får dog svært ved at leve op til Camoranesis ekstremt høje bundniveau, og generelt er det en tung arv verdens dyreste spiller skal løfte.

Af negative overraskelser må to af det nuværende holds store ”legender”, anføreren Alessandro Del Piero og viceanfører Gianluigi ”Gigi” Buffon. Begge har omtvisteligt meget stor indflydelse på holdet uden for banen, og mentalt er de med sikkerhed stadigvæk de to vigtigste spillere i truppen. Men på banen har både Gigi og Del Piero stået for store skuffelser. Mens Del Piero er i sin karrieres efterår, må man sige Buffon burde være i sin bedste alder. Og hvis hans så berømte bundniveau ikke hæves, kan Juventus i næste sæson godt stå med et problem. Del Piero har for nyligt udtalt at han tager en sæson til for mestrene, men om den efterhånden noget udslidte trequartista kan leve op til sit navn bliver spændende at følge. I meget af sæsonen har anføreren været skadet, og når han endelig har fået chancen, så har han skuffet. Sebastian Giovinco, som i store dele af sæsonen har erstattet netop Del Piero, er af mange eksperter blevet udkåret til en arvtager for den kommende sæson, hvis klubben da ikke skulle vælge at forstærke sig med udefrakommende.

”Højdepunktet” for sæsonen må være de 34 kampe i streg, hvor klubben ikke mistede points. Sæsonen startede miserabelt mod Bologna, og en enkelt kamp senere kom holdets andet nederlag i et skuffende opgør mod Lazio. Det sidste nederlag klubben led kom i dag, da Juventus sendte et skadesplaget hold sydpå til Sicilien, hvor de lyserøde ”Palermitanis” besejrede sæsons mestre.

Og hvad skal holdet så gøre for at forsvare dette mesterskab, og underminere dets styrke ved at hive nummer 31 hjem næste år? Massimo Moratti sidder i Milano, Silvio Berlusconi et sted i Lombardiet, Franco Sensis arvtager Clemente Giugni i Rom samt de ambitiøse fra Della Valle familien i Fiorentina – alle interesserede i at hive mesterskabet hjem, alle parate til at smide enorme summer i trupperne. Man kan naturligvis aldrig gardere sig for at modstanderne forstærker, men blot selv forstærke, og håbe på det er godt nok. Og det skal Juventus gøre. Omar Benzerga har været til tider været for svar på højrebacken, hans alder taget i betragtning har han gjort det meget godt, men en 18 årige U21 landsholdsspiller som har spillet hele sæsonen og gjort det godt, må siges at være noget af et sats. En ny højreback skal købes, det er helt sikkert. På målmandsposten skal der også forstærkes. Ikke fordi Buffon skal erstattes, men reserverne har endnu ikke haft klassen. Man solgte den stabile Antonio Mirante for to år siden, Belardi virker alt for usikker – og på ungdomsholdet finder man ingen umiddelbare arvtagere til disse.
Derudover skal man nok også til at tænke efter en ny ”fast” trequartista. Del Piero er ved at blive gammel – og der er nok mange som vil håbe på at opnå samme status som ham. Sebastian Giovinco er det mest åbenlyse valg, Martial Riff og Lucas Trecarichi fra klubbens ungdomsrækker skulle også være interessante emner. Men kan disse spillere tage over på pladsen nu, med samme autoritet og kontinuitet som Del Piero har gjort? Næppe. Et nyindkøb skal nok til, da den logiske erstatning Bodmer, ikke umiddelbart ligner en spiller, Demichelis vil satse på fremover.

Juventus fans får nok at glæde sig over i den kommende tid, udover det flotte mesterskab. Som omtalt skal der spilles Champions League finale om 10 dage, og efter det kommer der igen en lang ”silly season”, hvor holdet med stor sikkerhed vil blive forstærket. Stort tillykke til Torino mandskabet lyder det herfra, et hold som definitivt er tilbage på toppen af Italien, Europa - ja verden.

[United-styrer]

Aldeles sublimt skrevet, og din opsætning er formentlig den bedste, jeg har set på FmFreaks.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg faktisk ikke et sekund i tvivl om, at du vinder konkurrencen, og det er i mine øjne fuldt fortjent.

[Dau]

de uovervindelige…
20.06.09 – bianconeri.eu

… fra Torino, et navn som Juventus i foråret måtte tage til sig. I aftes kom vi ”tilbage”, i aftes var vi de uovervindelige.

Tilbage til hvad? Har Juventus ikke været dominerende siden de rykkede op, ja faktisk også mens de vi var i Serie B? Svaret er naturligvis jo. Juventus har ikke været en lille spiller på markedet, vi har haft stor indflydelse, og vi har vundet alt vi har haft chancen for at vinde. Men internationalt har klubben ikke kunnet være med de i de sidste to år, og uden for Italien har holdet bestemt ikke den samme respekt, som de mange mesterhold fra 70’erne og frem havde, og holdet har generelt virket anderledes – og sultent.

Arsenal derimod er på toppen af fodboldtronen. Med sejre i Carling Cuppen, F.A. Cuppen samt en 3. plads i Champions League har holdet været skræmmende i år – og de forsvarende mestre er bestemt også et værdigt finalemandskab. Hvor Juventus har slået Werder Bremen, Real Madrid og til sidst Chelsea i deres vej til finalen, har Arsenal måtte kæmpe mod Olympiakos, sidste års finalemodstandere fra Liverpool, og Juventus’ evige rivaler fra Inter. Arsenal var før kendt som et hold med en stor profil, Thierry Henry, samt en stor flok talentfulde spillere, som alle naturligvis havde stor international klasse, men ikke anerkendelse. Dette år har været undtagelsens år. Henry er blevet bakket op af et eminent centerforsvar bestående af Cristian Chivu, Kolo Touré eller Rafa Márquez, en bomstærk central midtbane anført af en altid velspillende Francesc Fabregas, som samtidig har Maxi Rodríguez og enten Robin Van Persie eller José Antonio Reyes til at lægge de farlige indlæg, som Henry, Adebayor eller Bendtner ikke har haft problemer med at sparke i målet. Med andre ord, Arsenal har en trup bestående af klassespillere, en trup med et stort kollektiv, og et hold hvori der kun er tre nye navne i mesterholdet fra forrige sæson, et hold som ikke har mistet spillere siden.

På trods af Arsenals rolle som forsvarende favoritter, var Juventus allerede fra starten af turneringen udråbt til den største favorit hos bookmakerne. Et valg som mange kritiserede, da et ungt hold med en gennemsnitsalder på blot 23 må siges at være noget af et sats, i en turnering som vejer rutine og erfaring over alt andet. Det er her erfaringer betyder mere end smarte driblinger, og her de sande mestre folder sig ud.

Og det var bookmakernes, og ikke tilskuernes favoritter, som lagde bedst ud. Juventus startede kampen bedst på det lille stadion i Trondheim, et valg af stadion som er blevet kritiseret af mange. Hvorfor skal årets største kamp, spillet på et stadion som kun kan rumme 21.000 tilskuere? Rosenborgs hjemmebane lagde dog, trods de stærkt forældede omgivelser, rammen om en fantastisk fodboldkamp.

Efter 13 minutter kom forløsningen, resultatet på Juventus’ presspil. Et hurtigt udspark fra Gigi havnede hos Chiellini, som efter få træk spillede bolden frem til Sebastián Pardo. Pardo spillede med en genial tværaflevering bolden over til en helt fri Camoranesi, som på kanten af målfeltet modtog bolden, tog et træk, og udnyttede Arsenals svage punkt – målmandsposten. På et hold med mange stjerner er førstevalget ikke de resterende 10 mand værdigt, og Manuel Almunia bliver da også med stor sandsynlighed erstattet over sommeren. Men det hjalp intet 13 minutter inde i finalen, Juventus var i front!

Efter 34 minutter brændte det igen under Almunia. Efter føringsmålet havde Arsenal bidt fra sig, blandt andet på to flotte skudforsøg fra Van Persie, som også havde et flot frisparksforsøg efter 26 minutter. Men lige meget hjalp det, Juventus kom på 2-0. På midtbanen opsnappede Fernando Gago bolden efter en løs dribling af Tomas Rosicky, og argentinere skulle ikke bruge mange sekunder på at stikke bolden fremad – fra midterlinjen tornede en tændt Giampaolo Pazzini fremad mod bolden, og da han vandt over både Márquez og Touré i kampen om bolden, var der kun Almunia tilbage. Den sidste skanse havde ingen chance, kynisk og fortjent var Juventus på 2-0.

To minutter lå bolden igen i netmaskerne. Dog denne gang i den anden ende. Et langt indkast fra William Gallas førte til et løb af Persie – denne gang på venstrekanten, hvor han på kanten af feltet fandt Fabregas. Her blev det til en ”one timer” fra spanieren, en bold som landede på skulderen hos en sjældent ufokuseret Henry, som derefter blev noteret for Arsenals første finale mål. Spændingen var intakt, Arsenal var spilstyrende - og mange regnede halvlegen for lukket. Juventus havde da også pakket sig ned, som vi så dem gøre det mod både Chelsea og Real Madrid, men holdet har også vist sig god for at score mål. I det 40. minut kastede Chiellini et langt indkast rettet mod Arsenals målfelt, hvor han fandt målscoreren til 1-0, Camoranesi, som let og elegant ekspederede bolden længere ind i feltet med et flot lob. På kanten af feltet stod en totalt umarkeret Scirea, og da han modtog bolden omkring straffesparksplette n var det bare at vælge en side, og så håbe på Almunia ikke nåede derud. Det gjorde han ikke, og de blot 20 årige forsvarsspiller har for tredje gang i karrieren scoret i en finale – verdensklasse.

Sådan endte en målrig og velspillet første halvleg da også. I pausen skiftede Juventus Ezequiel Garay ind således holdet spillede 5-4-1, hvor Pazzini var alene på toppen og Scirea fungerede som sweeper. I det andet omklædningsrum har en rasende Pat Rice nok talt med store ord, og hans spillere var da også markant bedre efter pausen.

Og peptalken gav pote 13 minutter efter pausen. Igen var det Thierry Henry som var i fokus, på en frispilning fra William Gallas fra dybden var han helt alene med Gigi Buffon, men da Buffon redede kom der et brøl af skuffelse hos de mange tilrejsende ”Gunners”. Sukket blev dog hurtigt erstattet af jubel, riposten faldt ud til Gilberto Silva, som uden problemer passerede Italiens landsholdsmålmand – 2:3 til Arsenal, der var igen en mulighed for sejr.

Arsenal pressede, i særdeleshed i højresiden hos Gallas og Maxi Rodriguez, men lige meget hjalp det. 20 minutters belejring af Juventus forsvaret gav ingen resultater, en effektiv første halvleg og en defensiv anden halvleg var nok til at vinde dagens kamp, Juventus er for første gang i 12 år mestre af Europa, vindere af Champions League!

Efter kampen fangede RAI Uno succestræner Demichelis med denne kommentar: ”Det har været en fornøjelse at være i Juventus, en periode som i dag kulminerede med vores fantastiske sejr. Tak til de få medrejsende fans – i var livsnødvendige heroppe, og holdet følte virkelig i stod bag dem kampen igennem.”.

Demichelis kunne dog ikke svare på, hvorvidt kontrakten med Juventus ville blive forlænget. Han kommenterede dog han ville tage en tiltrængt ferie, og derefter tale med bestyrelsen. Efter længere tids spekulationer er der inde ikke sivet rygter ud fra hovedsædet i Torino, men at ledelsen ikke ønsker et alternativt må være åbenlyst.

Forlængelse af kontrakten eller ej, Demichelis eller ej. Juventus er mestre i Coppa Italia, Serie A og Champions League – vi er de uovervindelige!

Juventus vs. Arsenal – 3:2
1:0: Mauro Camoranesi (13.)
2:0: Giampaolo Pazzini (34.)
2:1: Thierry Henry (36.)
3:1: Paolo Scirea (40.)
-
3:2: Gilberto Silva (58.)
Man of the Match: Mauro Camoranesi

[Dusty78DK]

Flot, flot, flot spil dine drenge præsterer. En god afslutning på konkurrencebloggeme

[Blackhawk]

Smuk aflsutning på en smuk blog. Meget flot skrevet!

[N17]

god afslutning og tillykke med 1. pladsen i Blogkonkurrencen, men det bliver tæt med FreddieM