home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  1 Bruger, 1138 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrence FM2008
| | | | |-+  L'Era Nuova
0 Brugere og 14 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 9 10 [11] 12 13 Udprint
Forfatter Emne: L'Era Nuova  (Læst 34395 gange)
Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: L'Era Nuova
« Svar #150: 27 Maj 2007, 00:52 »



rossoblu overrasker
05.09.08 – bianconeri.eu

I spillede Juventus årets første kamp i Serie A, en kamp, som sent vil blive glemt. Ikke for godt spil, ikke for Juventus dominans, ikke for en mesterværdig præstation – men for det stik modsatte.
Dagens nyoprykkede modstandere, hvis taktik må siges at være overlevelse, leverede ikke en imponerende indsats, men derimod en mindeværdig af slagsen.

Strategien i denne sæson for mestrene i denne sæson er soleklar – jo mere der vindes, jo bedre bliver sæsonen – ret banalt, og sådan er det vel for alle. Men for Juventus er det jo ikke blot sejre i ligaen der skal hentes, det skal være over hele kortet. Med truppens nuværende styrke kan man godt tillade sig at stille spørgsmålstegn ved målsætningen, men sidste sæsons dominans, samt magtdemonstrationen i Supercoppa, sætter sine tydelige spor – trods manglende ”superstjerner” i Juventus, er det bestemt et af verdens bedste hold.

I dag var Bianconeri bestemt ikke imponerende. I italiensk fodbold er det normalt ikke spillere fra Baltikum som står øverst på dagsordenen, men i dagens anledning var litauiske Tomas Danilevicius undtagelsen.
Bolognas formstærke angriber har længe været en del af italiensk fodbold, før dette var han en del af Arsenals talentfabrik, men der gik ikke længe før Livorno fik øjnene op for talentet, og siden 2002, hvor han ankom til italiensk socialistiske hovedstad, har han været inventar i Serie A såvel som Serie B, og de seneste har han fulgt Bologna på godt og ondt.

Og dagens hovedperson satte sig i fokus var første dommerfløjt. Efter 45 sekunder fik han en skudmulighed, og de i alt 40.000 tilskuere på Renato Dall’Ara startede kampen i et højt tempo. Der skulle dog gå fem minutter før litaueren bragte hjemmeholdet foran, et hjemmehold, som i 3 sæsoner har sukket efter fodbold på første klasse. Et gennembrud fra højrekanten sendte bolden indover til Danilevicius, som køligt satte vristen til bolden, Rossoblu gjorde det utænkelige, mestrene var bagud. 1-0.

Og det var egentlig ikke fordi Bologna var det bedste spillende hold, ikke i de første 6 minutter, og ikke i hele kampen. De udnyttede de chancer de fik, og de udnyttede dem godt.

Juventus satte pres på, midtbanens styrmand Del Piero, som i dag blot var en skygge af sig selv, prøvede forgæves at sætte gang i et Juventus pres, hvilket dog i de fleste chancer løb ud i sandet – Bologna stod nede på deres banehalvdel, og tog de chancer de fik.

I det 36. minut, efter et mislykket gennembrud hos Raffaele Palladino, bragte Bologna veteran Marco Castellini sig selv i fokus. Et træk frem på banen, et spark til bolden – nu løb målscorer Danilevicius direkte mod et Juventus bur, hvor Gianluca Buffon ikke umiddelbart havde virket sikker. Og ”verdens bedste målmand” blev passeret for anden gang, Juventus var, trods stor boldbesiddelse og stort pres, nu bagude med to mål.

En formodentlige rasende Demichelis sendte et uforandret Juventus mandskab på banen, et mandskab som heldigvis så bedre ud. Camoranesi løftede sit niveau fra første halvleg, som dybest set havde været pinligt. På toppen blev Giampaolo Pazzini senere skiftet ind, David Trezeguet var skuffende, Pazzini var et frisk pust. Den nyankommende angriber var langt farligere end hans kollega, og ligner allerede nu et godt indkøb.
Men indskiftning eller ej, dagens hovedperson er og bliver Tomas Danilevicius. Hattricket kom på plads efter det 54. minut, for anden gang scorede Bologna på et kontraangreb, på deres 3. skudforsøg på mål – deres 3. mål. En ret god statistik.

Kampen igennem var egentlig ikke så dårligt spillet, som det kommer til syne her. Juventus dominerede, en boldbesiddelsesproc ent på 63 % er også et bevis på, at Juventus ikke blot faldt fuldstændigt igennem.
Eller, rettelse. Forsvaret faldt igennem, angrebet faldt igennem, Del Piero faldt igennem – holdet blev båret af rutine, og så enkeltmandspræstati oner fra Palladino, Camoranesi og Bodmer. En farceagtig Zebina havde overtaget pladsen fra den skadede komet Benzerga, Scirea lignede ikke den sikre forsvarskæmpe han var i sidste sæson, og Senderos var ikke sin fornemme EM præstation værdig. En EM præstation, der gjorde han blev kåret til turneringens bedste spiller, førte Schweiz til finalen (som de tabte), og som kom på turneringens hold. Fábio Aurélio var det mest positive navn i forsvaret, og det kun for hans offensive talenter.

Ovennævnte Pazzini gjorde det godt, mens den store helt Bojinov, David Trezeguet og trequartista Del Piero gjorde ikke deres arbejde ordentligt, de kunne ikke sparke bolden ind, på de chancer de måske burde.

En skuffet, men dog optimistisk Demichelis sagde følgende efter dagens kamp: ”Tja, sådan er fodbold jo også. Man kan ikke vinde hver gang, vi har vundet mange kampe, og alting har jo en ende. Når man vinder, vil man komme til at tabe – og når man taber, så vil man også komme til at vinde. Der er helt åbenlyse fejl der skal rettes, og vi vil med sikkerhed komme tilbage som værdige mestre i næste spillerunde"

Bologna vs. Juventus – 3:0
1:0: Tomas Danilevicius (6.)
2:0: Tomas Danilevicius (36.)
-
3:0: Tomas Danilevicius (54.)
Man of the Match: Tomas Danilevicius
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: L'Era Nuova
« Svar #151: 27 Maj 2007, 02:02 »



det ser fornuftigt ud
16.10.08 – bianconeri.eu

De tre første opgør i dette års udgave af Champions League, og man kan ikke sige andet, end at det ser fornuftigt ud. Juventus’ gruppe bestående af Anderlecht, Steaua Bucharest og FC Bayern, altså en gruppe som uden tvivl forventes at avancere fra.
Faktisk er der rigtigt mange som har forventninger til Juventus, og højest overraskende er Juventus også det hold, Europas bookmakere har sat deres lid til – stærkt forfulgt af de forsvarende mestre fra Arsenal, de spanske mestre fra Real Madrid og deres rivaler fra Barcelona.

I dag stod et ekstremt skadesplaget Juventus mandskab, som oven i det manglede spillere som var til landsholdssamling i Sydamerika, overfor FC Bayern, og indkasserede sæsonens første europæiske nederlag.

Men inden Bayern kampen kan vi jo fokusere på det positive. Steaua Bucharest, som er 3. seedet i gruppen, indledte Juventus’ comeback i Champions League på Delle Alpi, og hvilket comeback. Et selvmål og tre scoringer af klubbens angribere gav en sikker sejr i en kamp, som også bare skulle vindes.
Det omtalte skadeshelvede startede faktisk i Steaua kampen, da playmaker Alessandro Del Piero i den sidste del af kampen måtte se sig udskifte, hvilket betød at Giovinco fik europæisk debut.

I den næste kamp stod Bianconeri overfor gruppe Bs svageste modstander, Anderlecht. Hjemmeholdet var kampen igennem spillet helt i bund, Paolo Scirea, som i denne sæson flere
gange har vist sine evner på frispark, scorede efter 35 minutter direkte på frispark, og Giampaolo Pazzini udbyggede føringen kort inden halvlegen.
Anderlechts hotte fremtidsperspektiv Anthony Vanden Borre blev i det 69. minut udvist, hvilket reelt set betød holdet spillede sig selv ud af kampen.

Og på det olympiske stadion tog FC Bayern i dag med stor glæde imod Juventus. Et Juventus hold som stillede op med 5 udskifter (ud af de 7 mulige), 3 ungdomsholdsspiller e og mange underlige valg i startopstillingen. Marco Marchionni, som sædvanligvis spiller højrekant, startede ude til venstre, en halvskadet Fernando Gago, som pga. skaden ikke var med i Argentinas landsholdstrup, var på midten ved siden af en anden halvskadet, Sebastian Giovinco, og for det ikke skal være løgn, blev David Trezeguet skadet efter blot 7 minutter – Juventus’ skade nr. 8.
Selve kampen var egentlig meget jævnbyrdig, FC Bayern bragte sig foran efter 42 minutter, Juventus udlignede ved Pazzini i det 70. minut, og til slut sparkede Van Bommel ind bag en yderst svag Buffon i Juventus målet, som kamp for kamp blot ligner en illusion af sit gamle jeg.

I de kommende kampe må man håbe på skadeslisten bliver reduceret, så i hvert fald kampene mod Anderlecht og Steaua kan vindes uden problemer, hvilket betyder sikkert avancement.



Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Møller
Gæst
 
Sv: L'Era Nuova
« Svar #152: 27 Maj 2007, 12:11 »

Ser stadig godt ud Dau, Keep it up Smiley

Logged

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: L'Era Nuova
« Svar #153: 27 Maj 2007, 13:33 »



det skal blive bedre
01.12.08 – bianconeri.eu

Dette års start på Serie A har været noget broget, mildest talt. Et sikkert og altid velspillende Juventus hold afsluttede sidste års sæson, et forandret hold indledte mod Bologna. Der har været en ændring blandt de startende 11 – Omar Benzerga har taget overfor sin mentor Zebina, forsvaret har fået langt mere dynamik, og langt mindre rutine.

Men hvis man skal opsummere holdets profiler – eller mangel på samme, kan man lige så godt starte i målet. Målmand Gianluigi Buffon har først her i slutningen af november vist de kvaliteter vi alle ved han har, og har efteråret igennem været helt ved siden af sig selv. Buffon kan dog også delvist være undskyldt, idet der har været megen uro omkring målmandsposten i klubben.  Den nu forhåndsværende reservemålmand Fabien Barthez virkede ellers tilfreds med hans plads i hierarkiet sidste år, hvilket dog ikke kom til udtryk i oktober. Den franske målmand var i medierne flere gange, og fortalte han følte sig uretfærdigt behandlet, og at han burde være den startende målmand i Juventus.
Problemet blev løst på en simpel måde, problematiske Barthez blev fritstillet, og senere samlet op af Fiorentina.

I forsvaret har der været uro og svingende præstationer, men stabiliteten er steget jo ældre sæsonen er blevet. Den største profil er naturligvis styrmanden Paolo Scirea, som ikke blot har været en defensiv kæmpe, men også profileret sig som målscorer, både på hovedstød og på direkte frispark. Ezequiel Garay, hans makker i midterforsvaret, ligner mere og mere en fast erstatning for en Philippe Senderos, som i efteråret ligesom Buffon blot har været en skygge af sit tidligere jeg.
Omar Benzerga og Felice Piccolo har gjort det fornuftigt, begge er unge og klog spillende på højrebackpladsen, om end Benzerga uundgåeligt har et større talent.

På venstrebacken har Chiellini været storspillende, i de kampe han rent faktisk har fået. Den unge wingback har, som så mange andre, haft skadesproblemer, hvilket betyder han har måtte set sig erstattet af Fábio Aurélio, som også har været en værdig afløser.

På midtbanen har der ligesom i forsvaret været store svingninger. I nogle kampe har det været en dominerende Juventus midtbane som har styret kampen, i andre har midtbanen været holdets svageste led.
Mauro Camoranesi har som så mange gange før været dens profil, som med både sit offensive og defensiv spil ikke har lignet en 32 årig fodboldspiller, som i næste sæson højst sandsynligt vil være erstattet af en yngre konkurrent. Fernando Gago og Sebastian Giovinco har også været lystpunkter, og specielt Gago har fået styr på sit spil, og er blevet meget mere stabil, end han var i sidste sæson.
Giovinco har været en rigtig god ”placekeeper” for Del Piero, og har overraskende spillet en svagtspillende Bodmer af holdet. Claudio Marchisio har i glimt været et talent der er værd at holde øje med, mens det resterende af midtbanen ikke er værd at skrive hjem om.
Det positive her er dog, at skadeshelvedet forhåbentligt snart er ovre. Palladino og Del Piero er netop begyndt at træne med førsteholdstruppen igen, mens Sebastián Pardo fortsat vil være ude i 3 uger.

I angrebet er der suverænt blevet leveret de største skuffelser. Sergio Agüero, Valeri Bojinov og Giampaolo Pazzini har da alle leveret gode præstationer, men to ord kan siges om dem alle: Manglende stabilitet.
Agüero har vist positive takter i ligaen og scoret vigtige mål, Bojinov har været god i Champions League, og Pazzini har også været giftig – men de har også været det modsatte.
David Trezeguet har bestemt været den største skuffelse, og ”verdens bedste fodboldspiller” skal nok ikke forvente at genvinde den titel, som han sidste år vandt i december.

Det har været svingende, men det er ikke gået galt endnu. Vi er indehavere af førstepladsen, vi er videre i Coppa Italia og Champions League – Men det skal blive bedre, hvis Demichelis og Co. vil vinde noget i denne sæson.

- vs. Bologna – 0:3
- vs. Lecce – 3:0 [Camoranesi, Trezeguet, Bojinov]
- vs. Lazio – 2:3 [Bodmer, Pazzini]
- vs. Milan – 2:1 [Scirea, Pazzini]
- vs. Livorno – 1:0 [Scirea]
- vs. Udinese – 2:2 [Bojinov (2)]
- vs. Cagliari – 2:0 [Trezeguet, Marchionni]
- vs. Atalanta – 0:0
- vs. Siena – 2:0 [Agüero, Chiellini]
- vs. Napoli – 2:2 [Agüero, Domizzi (S)]
- vs. Roma – 1:0 [Woodgate (S)]
- vs. Inter – 2:1 [Pazzini (2)]
- vs. Torino – 2:1 [Scirea, Bojinov]

I Coppa Italia slog Juventus sikkert over 2 kampe Palermo med 2-0, begge mål blev scoret i det første opgør. Som bekendt er Juventus også videre fra Champions League gruppespillet, hvilket vi senere vil bringe en artikel om, så alle som ikke har fulgt med, også kan være fuldt opdateret på denne front.
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: L'Era Nuova
« Svar #154: 27 Maj 2007, 13:58 »



rent bord lover godt
02.12.08 – bianconeri.eu

Efter 2 sejre og et enkelt nederlag så det positivt for Juventus i Champions League. Gruppespillet er afsluttet, Juventus er videre på en førsteplads – trods skader er klubben kommet godt igennem den første fase af mestrenes liga.

Efter 1-2 nederlaget i München var der lagt op til en stor kamp, da et skadesramt Juventus hjemme tog imod holdet fra den bayerske hovedstad. FC Bayern har i den hjemlige liga stor konkurrence fra Dortmund og Stuttgart om føringen i Bundesligaen, og er altså som Juventus et mesterhold under pres, hvilket man skulle tro lagde op til en stor kamp – det blev det bestemt ikke.
Et kedeligt opgør på en regnfuld aften blev i Torino afgjort et kvarter før kampens afslutning, da Juventus’ hurtigløber Giampaolo Pazzini på en af sine mange chancer endelig passerede Rensing i Bayern målet. Sejren var som sådan fortjent nok, Bayern havde kampen igennem meget at byde på, men det var ikke underholdning i topklasse.

Bianconeri tog den 18. november en lang rejse til Rumæniens hovedstad Bucharest, hvor Steaua ventede på en kamp, som viste sig at skuffe endnu mere end overnævnte.
Juventus dominerede fra start til slut, Steaua spillede kontrafodbold – og ingen af tingene gjorde en stor forskel. Juventus havde i alt 27 chancer på mål, få af dem kvalificerede til et mål – få af dem i ”Juventus klassen”. Efter 85 minutter uden mål havde mange forventet at gæsterne ville rejse tilbage med det ene points, men Valeri Bojinov, og senere Marco Marchionni, reddede i de døende minutter Juventus var et ydmygende resultat.

I dag lukkede Juventus så gruppespillet på fineste manér. Juventus startede med en halvskuffende kamp i
Bruxelles, men det blev der så sandelig ændret på i dag. Et festfyrværkeri af en kamp som endte hele 5-0, en kamp som Bianconeri tilhængere i måneder har længdes efter.
Det var som sådan ikke resultatet, men måde klubben spillede på, som var det positive. Sejre har der været mange af, men måden man er kommet til dem har ikke været underholdende – dette var Anderlecht kampen dog. Scirea nettede to gange, begge gange efter hjørnespark, Valeri Bojinov er endelig kommet tilbage i sin storform, hvilket resulterede i to meget flotte mål. Til slut afsluttede Sebastian Giovico opgøret kort før sidste dommerfløjt, da han 34 meter fra målet bankede bolden ind. Sådan Juventus!

Generelt om Champions League spillet kan man sige, at Juventus har spillet svingende, dog positivt – om end klubben nok havde været mere besværet igennem gruppespillet i en anden gruppe.

Hvis forventningerne om Champions League sejren skal indfries er det takterne fra Anderlecht kampen der skal findes frem. Det er selvfølgelig godt at slå FC Bayern, ingen tvivl om det – men måden det blev gjort på var ikke underholdningsværdi gt – og sådan skal det helst ikke være i fremtiden.

Da Juventus sluttede på førstepladsen i gruppe B kan de risikere at møde følgende hold: Sevilla, Olympiakos, Zaragoza, Werder Bremen, Ajax, Roma og Dinamo Kiev. Ønskemodstanderne her må være Kiev og Olympiakos, hvor Roma bestemt må ses som den stærkeste modstander – Dog kan man sige om alle holdene, at de ligger lige udenfor den europæiske top.
« Seneste Redigering: 27 Maj 2007, 14:10 af Dau » Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Blackhawk
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: L'Era Nuova
« Svar #155: 27 Maj 2007, 16:21 »

Smukt Dau Smiley
Logged

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: L'Era Nuova
« Svar #156: 30 Maj 2007, 13:36 »

Det står lidt stille lige pt., primært fordi lysten til FM i øjeblikket ikke er så stor. Håber i stadigvæk vil følge med, når bloggen i de kommende dage bliver opdateret Smiley
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: L'Era Nuova
« Svar #157: 01 Jun 2007, 14:11 »



arrivederci trezeguet
08.01.09 – bianconeri.eu

David Trezeguet fik sit internationale gennembrud ved VM 1998 i Frankrig, to år efter skiftede han til Juventus. I alt 9 år blev det til for den målscorende franskmand, som pr. dags dato forlod klubben til fordel for engelske Chelsea. En epoke i klubben, såvel som italiensk fodbold, er slut.

En 21 årig David Trezeguet ankom efter til Juventus efter to flotte sæsoner for Monaco, hvor han har spillet i størstedelen af sin ungdomskarriere – den startede dog i hans andet hjemland Argentina, hos ”miniputterne” fra Platense. Han kom til Bianconeri da en erstatning for hans landsmand Thierry Henry skulle findes – en Henry som senere kom til at overskygge Trezeguet på mange måder, men som i Juventus aldrig slog til. Dette gjorde David derimod.
I sin første sæson spillede han 25 kampe i Serie A, og scorede hele 14 gange – ”og resten er historie”.

Under den nuværende træner Demichelis er Trezeguet nærmest blevet ”relanceret” på den europæiske fodboldscene. I Serie B sæsonen var han ikke så overraskende holdets målmaskine, og i den efterfølgende sæson blev han som bekendt kåret til verdens bedste fodboldspiller. Alt lykkedes for Trezeguet, efteråret 2007 var helt fantastisk – og da han under EM slutrunden samtidig blev topscorer var der ikke noget at sige til, at han netop fik denne pris nu.

Men i den igangværende sæson har Trezeguet ikke været specielt prangende for Juventus, hvilket må anses at være grunden til at salget kommer netop nu. 3 mål i 11 kampe – og i store dele af sæsonen sat på bænken for senere at erstatte de yngre angribere – det er ikke acceptabelt for en angriber af Trezeguets kaliber. Man kan sige den manglende spilletid måske har været et problem, men da 7 af de 11 kampe har været med Trezeguet som startende angriber, har han altså også haft problemer generelt.

Men når Trezeguet forlader holdet er det naturligvis ikke kun hans rolle som målscorer der vil blive savnet – men også hans lederskikkelse og personlighed, som med sikkerhed har haft stor betydning i truppen de seneste år. Som en blandt få rutinerede kræfter har han været en form for mentor for sine yngre angrebspartnere, og også ungdomsspillerne i klubben. Denne rolle skal nu fyldes ud af andre, hvis det overhovedet er muligt.

I Chelsea, hvor han som bekendt har skiftet til, skal han være manden som skyder holdet på ret kurs. Det ambitiøse London mandskab ligger på en skuffende 4. plads, og angriberne Shevchenko, Tevez og Drogba har ikke gjort det godt nok. Transfersummen er hold hemmelig, men når Chelsea er involveret kan man godt regne med, at det ikke har været billigt.

Og hvad så nu? Klubben står med tre angribere som alle gør det godt i ligaen, og med en Sebastian Giovinco som både kan spille på toppen og på midtbanen. Men at kalde Giovinco en erstatning for Trezeguet er i den grad at underminere franskmandens evner, Giovinco har talent, men han har ikke international klasse og erfaring. På den anden side, behøver en eventuel 4. angriber dette? Kan hans rolle ikke blot være som en joker?
De engelske medier har snakket om et skifte fra netop Chelsea til Juventus, og spilleren som der er skrevet om er den hollandske hurtigløber Arjen Robben. Pengene skulle være der til et skifte, men om Robben ville være en ideal erstatning er stærkt tvivlsomt. For det første er han en udpræget kantspiller frem for angriber – en rolle som han dog har fyldt ud før. Et andet bud på en erstatnng kunne være Arsenals bomstærke Júlio Baptista, som i den senere tid har været særdeles utilfreds med tilværelsen på Emirates Stadium. Baptista er mere en angrebstype, men om han vil være tilfreds med en rolle som 4. mand er også usikkert.

Uanset hvad. Trezeguet vil blive savnet, en erstatning skal hentes – og generationsskiftet er kommet et skridt nærmere på at realiseres.
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: L'Era Nuova
« Svar #158: 01 Jun 2007, 15:01 »

Som sædvanligt en god og stilfuld blogopsætning. Keep it up!
Logged

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: L'Era Nuova
« Svar #159: 01 Jun 2007, 16:28 »



velkommen messi!
16.01.09 – bianconeri.eu

Messi, Lionel Messi. Ingen mindre end den argentinske verdensstjerne er det nye navn på Delle Alpi.

Det var en overordentligt stolt træner Christián Demichelis som i dag satte sig godt til rette inden dagens pressemøde. ”Jeg har i hele min Juventus trænerkarriere haft en bestemt drømmespiller – og det har været Lionel.” sagde han under præsentationen af sit nye stjerneskud.

De fleste i fodboldverdenen kender nok Messi nu, men for få år siden var den 21 årige landsholdsspiller et ubeskrevet blad for mange fodboldinteressered e. Allerede i en ung alder tiltrak han interessen fra den catalanske hovedstadsklub Barcelona, og gennemførte et skifte til klubben som blot 11 årig. Dette skete under den økonomiske nedgangsperiode der var i Argentina, hvor Messi havde stået overfor et skifte til storholdet River Plate – men pga. økonomiske kvaler havde de ikke råd til at have den unge spiller i truppen. Det var ikke fordi han krævede astronomiske summer i ”lommepenge” – Nej, det var grundet en vækstsygdom, som krævede en dyr og langvarig behandling, hvilket i sidste ende kunne være spildte penge, på hvis talentet ikke udfoldede sig som håbet.
Men som sagt, Barcelona var hurtige til at opsnappe den lille argentiner, og som 11 årig flyttede han med sin familie til Spanien, hvor også senere, i en alder af 17 år, fik debut for Barcelonas førstehold. I 2005 sæsonen blev han også den yngste målscorer i La Primera.

Siden har han vundet to Champions League titler, en Copa del Rey pokalsejr, og et mesterskab med FC Barcelona.

Hans rolle på Juventus mandskabet er egentlig ret usikker. På hans foretrukne plads ude på højrekanten brillerer Camoranesi som aldrig før, Del Piero er endelig tilbage i form på den centrale plads, og som angriber er Messi ikke i sit es. Det åbenlyse valg er naturligvis at Camoranesi bliver skubbet ned som 3. valg, og at Marchionni må se sig skubbet yderligere ned i hierarkiet. Derudover kan Messi jo også bruges på den modsatte kant hvis skader skulle indtræffe, og om ikke andet kan hans store fleksibilitet da bruges.

Om skiftet selv sagde dagens hovedperson følgende: ”Jeg er utroligt stolt og glad for at kunne skifte til Juventus. Nu har jeg i mange år nydt tilværelsen hos FC Barcelona, men følte at det var på tide med en ny udfordring. Jeg forventer mig meget af holdet og fremtiden, og er sikker på vi nok skal være blandt de bedste hold i Europa fremover

Men mon indkøbet af Messi har været sæsonens sidste? Det har uomtvisteligt været dyrt, men har det udfyldt hullet efter David Trezeguet – eller skal dette fyldes fra egne rækker? Vi bliver forhåbentligt meget klogere i fremtiden..
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Niko
Gæst
 
Sv: L'Era Nuova
« Svar #160: 01 Jun 2007, 19:22 »

Dau, det er en utrolig fantastisk blog! Den kan du være meget stolt over.
Må man spørge om ss? Smiley
Logged

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: L'Era Nuova
« Svar #161: 01 Jun 2007, 20:18 »

Dau, det er en utrolig fantastisk blog! Den kan du være meget stolt over.
Må man spørge om ss? Smiley

Du spørg bare løs! Og tak Smiley
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: L'Era Nuova
« Svar #162: 01 Jun 2007, 20:23 »

Jeg har nu læst bloggen, og jeg må sige, jeg synes den er rigtig god!

Dog skærer det en smule i hjertet, når jeg ser, hvem du køber og sælger Smiley
Logged

Dau
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: L'Era Nuova
« Svar #163: 01 Jun 2007, 20:27 »

Jeg har nu læst bloggen, og jeg må sige, jeg synes den er rigtig god!

Dog skærer det en smule i hjertet, når jeg ser, hvem du køber og sælger Smiley

Må jeg gætte på Trez, Tacchinardi og Birindelli (blandt andre?). Ville nok ha det på samme måde hvis jeg læste en blog om mit favorithold - Men da jeg ikke udpræget er Juventus fan, så jeg har ikke haft de store kvaler Smiley
Logged

Rolig nu, pust ud, træk vejret..

Adzke
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: L'Era Nuova
« Svar #164: 01 Jun 2007, 20:45 »

Må jeg gætte på Trez, Tacchinardi og Birindelli (blandt andre?). Ville nok ha det på samme måde hvis jeg læste en blog om mit favorithold - Men da jeg ikke udpræget er Juventus fan, så jeg har ikke haft de store kvaler Smiley

Det er nok ikke helt ved siden af. Desuden er der spillere, du har købt, som jeg helst aldrig vil se i Juventus.

Men det gør jo ikke bloggen dårligere! Wink
Logged

Sider: 1 ... 9 10 [11] 12 13 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010