[Afsnit !14!COMEBACK!] Den tavse russer /Månedens blog April 07/

Один airplaine, один пинок штрафа и две цели [Et fly, et straffespark og to mål.]
1. november

Det havde været nogle stille dage på kontoret siden vores triumf i ligaen. Jovist, vi havde mødt Metallurg Lipetsk i cuppen og Amkar i ligaen, men de første var, uden at det på noget tidspunkt reelt var spændende, blevet slået 4-0 af en reservespækket trup hvor Aleksandr Salugin havde blomstret og scoret hattrick, og i mod Amkar var historien sådan set den samme, på nær at vi havde nøjes med en 2-1 sejr. Alt i alt havde det blot været kampe der skulle overstås, før vi igen kunne spille relevant fodbold, og det er sagt uden arrogance i stemmen. Det relevante opgør var mod Hamburg i Champions League. Sidst vi tørnede sammen med tyskerne, på hjemmebane, var vi kommet fra græsset med en 2-1 sejr, og vi var opsatte på at lade det stykke gentage sig.

Det regnede og blæste meget kraftigt i den tyske by, og vores fly blev derfor udsat af sikkerhedsmæssige årsager. Jeg prøvede desperat at overtale flyselskabet, men de rokkede sig ikke en centimeter. Derfor var der ikke andet at gøre end at vente, hvilket vi så gjorde. Da vi endelige kom i luften var der gået tre en halv time, og selvom vores program havde haft rigeligt luft i tidsplanen, så var det langt fra de optimale omstændigheder. Da vi så omsider landede og fik fødderne på tysk jord, skyndte vi os ud til den ventede spillerbus, og satte kursen direkte mod vores hotel. Oprindeligt var der planlagt en let omgang træning på en lejet træningsbane, men den blev aflyst, og vi måtte derfor tage til takke med kun et træningspas i tyskland.

Da vi næste dag kørte mod AOL-arena var stemningen mere afslappet. Det skulle nok gå alt sammen. På vejen oplyste adskillige store reklamer os om tilbud i forskellige store tyske kæder, og jeg studsede lidt over skønheden, eller nærmere manglen på samme, de var ufattelig grimme.
Da vi nåede frem til stadion var de første tyske fans allerede ankommet, og de holdt en form for opvarmningsfest foran stadionet, og dømme ud fra deres adfærd havde de været i gang i et stykke tid.

Banen var, på trods af de kraftige regnskyl, som i øvrigt stadig var i gang, flot, jævn og med meget græs. Den var dog usædvanlig glat, hvilket ikke så ud til at passe Hamburg spillerne, flere af dem skøjtede rundt som Bambi på isen i starten af kampen. Vi havde langt bedre kontrol over det galte græs og spillerne så deres snit til at sætte sig på kampen, hvilket de så gjorde. Spillet blev flyttet længere frem, og vi sørgede for, at tyskerne halsede rundt fra den ene til den anden side af banen. Der var da heller ikke spillet meget mere end et kvarter da vi kom foran. Krasic fandt et hul i Hamburg forsvaret og slog en god flad aflevering, som på det glatte underlag fik god fart på. Vagner Love tæmmede bolden i feltet, og da Hamburgs defensive stjerne, Vincent Kompany, prøvede at komme til undsætning, ramlede han klodset ind i vores brasilianske angriber, og dommeren dømte derfor korrekt straffe. Sergey Ignashevich, som desværre skifter til engelsk West Ham i midten af december, var manden med sparket, og han lagde frækt bolden helt ude ved højre stolpe, så en chanceløs Frank Rost bagefter måtte pille bolden ud af nettet. Vi var foran, og de få russiske fans gik amok.

Det lignede længe 1-0 ved pausen, hvilket helt sikkert var hvad Hamburg ønskede. Sådan gik det dog ikke. I 44. minut dukkede Jo op på bagerste stolpe og satte en inderside på et indlæg fra Ramón, som agerede højrefløj efter, at Rolan Gusev var blevet skadet i kampens første minutter. Hamburg nåede dårligt at give bolden op, før dommeren afsluttede de første 45 minutter, og tyskerne traskede modløse ned i omklædningsrummet.

Anden halvleg blev langt mindre poleret og lang mere rodet end første. Ubevist slap vi gaspedalen en smule, og Hamburg formåede ikke at spille sig ind i kampen, i stedet levrede de fight og vilje, men det var ikke nok. Sejren var vores, og da Milan og Celtic spillede uafgjort, ligger vi nu side om side med italienerne, inden at vi møder dem ude i næste relevante fodboldkamp.

Mange tak for alle de super kommentare. Man kan kun blive beæret, og jeg vil prøve at holde niveauet, og så længe kommentarene er der bliver det kun lettere.