[Afsnit !14!COMEBACK!] Den tavse russer /Månedens blog April 07/

 

[Thorøe]

Индийский Воин [Indianer Kriger]
24. august

Han trak langsomt bolden op af det store fad og åbnede den forsigtigt. Da han selv havde læst påskriften, vendte han den lille papirslap om, og lod verden få et indblik i hans viden. Vi skulle altså spille i gruppe G, hvor Milan og Celtic indtil videre befandt sig. Hvilket var en ’so far’ ganske glimrende gruppe. Blandt de otte hold i første seedningslag kunne det sådan set være hip som hap, hvem vi endte med, men i andet lag var der bestemt nogle hold, vi skulle undgå, Celtic var ikke et af dem.

Som jeg sad der på mit kontor, og så lodtrækningen tænkte jeg på, at den egentlig var mere spændene, end returopgøret havde været, og man sad med hundrede procents sikkerhed mere behageligt, end man havde gjort i plastikstolene på Daugava stadion. Kampen, som var blevet spillet i øsende regnvejr, var endt med kun en enkelt scoring. Det var indskiftede Daniel Carvalho som direkte på frispark afgjorde opgøret til vores fordel. Dermed var vi gået videre med overbevisende 4-0 og havde modtaget en klækkelig belønning.

Det sidste hold i vores gruppe blev fra tyskland. Hamborg nærmere bestemt. Så kunne TV’et slukkes, hvilket jeg gjorder. Derpå løftede jeg telefonen, ringede hjem og sagde at jeg ville blive forsinket. Via samtaleanlægget kaldte jeg på min sekretær og fortalte hende, at jeg ville smutte.

Min nyindkøbte sorte BMW holdt nydeligt parkeret, som jeg havde efterladt den, og jeg begav mig på vej ud af byen. Der var et godt stykke til mit mål, så jeg satte Johnny Cash på, og lænede mig afslappet tilbage i det kunstigt opvarmede sæde.

Hun så fantastisk ud da hun åbnede døren, og jeg skyndte mig indenfor. Da jeg var kommet ind skænkede hun mig en vodka, og vi satte os i hendes eneste sofa. Den stod lige op af kaminen, som selv her i august var tændt, dog kun svagt. Vi småsnakkede lidt først om løst og fast, før hun elegant rejste sig. Det var første gang jeg skulle interviewes til et portræt, og jeg var godt gammeldags nervøs.

Hun var ung og flink. Spørgsmålene var uden fælder, i hvert fald så vidt min journalistiske del af  hjernen kunne opfatte, og i det hele taget gik alt bedre end frygtet. Jeg måtte modstræbende erkende at vi så suveræne ud i ligaen, men det var så hellere ikke værre. Faktisk lå det sværeste i spørgsmålet om, hvad vi selv forventede i Champions League. Jeg havde ikke haft ordentligt tid til at kigge nærmere på modstanderne, startede jeg, men alligevel forventede jeg som minimum en tredje plads, og hvis alt gik som det skulle, ville jeg mene, at vores muligheder for at blive toer var gode.

Derefter understregede jeg, at det var meget vigtigt for os med succes i Europa. Ikke kun pga. de åbenlyse økonomiske fordele, men også for at for alvor at få Rusland på fodbold kortet. Den kommentar havde jeg indøvet hjemme fra, og den ville tage sig godt ud på forsiderne dagen efter. Tilpas nationalistisk til at de fleste ville støtte op om den. 

Da jeg kom hjem igen, spurgte min kone, hvor jeg havde været, men jeg lagde blot en finger på hendes læber, et trick jeg havde lært af Hollywood, og som hjalp i øjenfaldende meget, og sagde at nu var der ikke tid til spørgsmål, dem havde jeg fået rigtigt af, og at hun ville få sit svar i morgen. I stedet satte vi os til at spise med børnene, og senere så vi et TV program om aber. 







Tja. Så kom der en lille update. Og tak til de ti[10!] som gad at stemme i min afstemning. Dog kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad i som stemte 5 og 6 vil have forbedret? 

[7kfum]

Igen en fantastisk update! Jeg troede først han skulle noget helt andet end et interview derinde. Men igen godt som sagt. Og du har en evne til at få en til at føle at man står der.

[Blackhawk]

Igen imponerende læsning. Du har gode muligheder i den gruppe. 2. pladsen burde være inde for rækkevide
Fortsæt sådan!

[Thorøe]

Могущественный Милан [Mægtige Milan]
13. september

Byen summede af aktivitet. Over alt på bare og caféer så man folk, som havde trukket i den røde spillerdragt og nu blot sad og ventede på at tiden var inde, til at vende næsen mod stadion. Da jeg og spillerne kørte gennem byen i den nyvaskede spillerbus, blev vi hilst med slagsange og glade tilråb. Følelsen var ubeskrivelig. For en stund var vi verdens, eller i hvert fald Moskvas, centrum. Det var os som alting drejede sig om - os og så Mægtige Milan.

For at det netop var det Italienske storhold, vi skulle møde, trak med garanti også folk til. Derudover var det strålende Moskva vejr. Selvom vores gæster ikke regnede det for værende godt vejr, så trak 17 grader og sol mange russere på gaden i deres T-shirts og shorts. Alt i alt mødte der hele 36.425 op til opgøret, og det på trods af at alle tippede os til nederlag.

Jeg og spillerne ankom i god tid til stadion, vi havde brug for hver eneste ting som kunne være til vores fordel, og holdt derfor et ekstra langt taktikmøde. Alt det med at man forbedrer sig til sådanne kamp, som man plejer, er noget sludder. Selvfølgelig ligger der ekstra taktisk arbejde bag en Champions League kamp, end bag et ganske trivielt opgør i den hjemlige liga. Efter de taktiske forberedelser gik jeg et punkt videre i programmet. Jeg sendte spillerne til massøren og gik så ud mod receptionen.

Min maniske bestyrelses formand havde fået den ’brillante’ ide, at lade et medlem af vores ungdomsfanklub følge mig rundt på denne helt specielle dag. Jeg havde påpeget, at pga. alt hvad der stod på spil, ville det måske være smartere en anden dag, men når han først får en ide, agter han at gennemføre den. Derfor skulle jeg nu hente Vladimir, som drengen hed, og vise ham rundt.  Det viste sig at den bebrillede dreng, Vladimir, var noget af en nørd. Han kunne samtlige klubbens trænere og anføre tilbage til 1918 og vidste stort set alt hvad man kunne vide om klubben. Mens han rablede sin enorme viden af sig, kunne jeg ikke lade være med at blive noget forundret.

Næste punkt på listen var opvarmning, og nu begyndte kick-off at nærme sig. Vladimir var begyndt at blive en ’pain in the ass’, som de ville sige i de forenede stater, men alligevel var jeg nød til at fokusere. Stadionet kogte og syede, og selvom der, som et led i UEFAs politik, kun var non-alcoholic øl, så var stemning løssluppen. Er man ægte russer drikker man sig bare hvisken inden kampen, som Vagner Love kvikt bemærkede, han havde ret.

Da klokken ramte kick-off, eksploderede stadionet for alvor. Seksogtredvetusinde russere råbte og skreg, hvilket i første omgang var nok til at slå Milan ud af kurs. ’Fascisterne,’ som vi i spøg havde kaldt dem, startede usikkert og med mange blodtab. Dog formåede vi ikke at sætte os på kampen, at indtage den kontrollerende rolle, og første halvleg var derfor en yderste rodet affære. Men på trods af rodet, endte første halvleg ikke målløs. Jo fik knap og nap ét minut inde i overtiden udnyttet en aflevering far Ramón, og for første gang i min tid som træner følte jeg det som om, at stadionet ville synke i jorden. Samtlige russere rejste sig, og hoppede som sindssyge op og ned, eller alle på nær Vladimir. Han sad som forstenet og noterede på sin blok, mens resten af bænken farede ind på banen i glæde.

Til min store irritation havde Milan, som om de bevidst ville pirre og provokere mig, ikke taget Corluka med til kampen. I stedet fik jeg øje på ham blandt de fine herre på sponserepladserne, hvor han sad i sit tusind euro jakkesæt. Han bar det på en måde, som gjorde, at man lagde mærke til ham, og jakkesættet var et udmærket symbol på forskellen mellem Milan og os. Havde han valgt os i stedet for, havde han nok måtte nøjes med modellen til femhundrede.

Vores euforiske glæde varede dog ikke mange minutter, nærmere bestemt kun otte. Efter at Milan var kommet anderledes koncentrerede ud til anden halvleg, var det var Clarence Seedorf som efter treoghalvtreds minutters spil udlignede. Det fik mig til at svogre, at jeg aldrig gav hånd til en hollænder igen, hvor længe det løfte varer ved jeg ikke. Herefter sad ’fascisterne’ på kampen, men heldigvis for os stod Igor Akinfeev sublimt, og vi kunne klamre os fast til det ene point, som set i bakspejlet var ganske fornuftigt. Celtic og Hamborg spillede også uafgjort, og dermed er gruppe G stadig helt lige.               


Tak for kommentarerne Balckhawk og 7kfum. Dejligt at vide, at nogle gider at følge med. Og husk, alle, kommentarer giver lysten, også selvom du vil have forbedret noget, så bare sig til! !

[7kfum]

Fantastisk igen. Ham der Vladimir han var godt nok lidt af en særling..

[Juanito]

Genialt, jeg EEEEEEEEEElsker det

[Saviola]

Fantastisk blog. :-) Jeg er sq lidt imponeret over den måde, du skriver på. Keep up the good work.

[Thorøe]

  Det må man sige. Sikke nogle kommentarer! Tusind mange gange tak!

[Thorøe]

Og så blev bloggen kåret til månedens blog. Jeg kan kun sige, at jeg er umådeligt beæret. 

[PaulyLong]

Og så blev bloggen kåret til månedens blog. Jeg kan kun sige, at jeg er umådeligt beæret. 

Det er velfortjent. Kanon god blog du har fået i gang her KUTGW

[chelsea-4ever]

Jeg er helt enig med de andre, som har skrevet. Rigtig, rigtig god blog. Fortjent med kåringen.!

KUTGW.

[Blackhawk]

Og så blev bloggen kåret til månedens blog. Jeg kan kun sige, at jeg er umådeligt beæret. 

Jamen, et stort tillykke skal lyde her fra. Det har du virkelig fortjent

[Thorøe]

языки [Tunger]
26. september

Jeg har aldrig været en god flyver, og turen til Skotland var bestemt ingen undtagelse. Knap havde flyet løftet sine hjul fra den asfalterede startbane, før kvalmen bevægede sig fra maven og op genne min hals, før den til sidste satte sig fast lige under tungen. Følelsen kan sammenlignes med, hvordan det nogenlunde ville føles, hvis man fik stukket en gedetunge ned i halsen. Eller det går jeg i hvert fald udfra. Resten af truppen havde ingen problemer med turen, og de fik hygget sig med kortspil og andet underholdning.

Siden vores remis mod ’fascisterne’ havde vi rejst os fremragende. Det var i tre ligakampe blevet til lutter sejre, og endda nogle imponerende nogle af slagsen. I det første opgør efter kampen, var den daværende andenplads, Rostov, blevet slået med 3-0 på vores eget græs. Et resultat som skal ses i lyset af, at vi tidligt i kampen fik vist to af vores forsvarskæmper ud. To gange Jo og en gang Vidal stod for målene. I kampen efter slog vi Zenit Peterburg på udebane med knebne 1-0. Igen var det Jo, som var på pletten. Derefter kom gen igen på eget græs, hvilket igen resulterede i en storsejr. Denne gang var det Dynamo Moskva, som blev nedsablet med 4-0. Den kun syttenårige Alexandr Salugin fik sit første rigtige gennembrud i kampen med to mål, som indskifter. Udover de to mål fra den unge russers fod lavede Vagner Love og Jo og et hvert. De tre sejre sender os hele seksten point foran forfølgerne, og med kun syv kampe tilbage begynder mesterskabet at være indenfor rækkevidde.     

Men nu galt det ikke ligaen længere, men derimod Champions League. Denne gang havde jeg heldigvis ikke en nørdet russisk med logrende i røven på mig, som om duften af anushul instinktivt fik ham til at gå bannanas. Faktisk havde jeg slet ikke en nørdet russisk dreng i nærheden af mig, hvilken lettelse. Til gengæld havde jeg væsentlige vigtigere forpligtelser. Selvom kampen mod Celtic lå på Skots jord, så var et godt resultat nødvendigt for at bevare en gunstigt position i puljen.

Apropos gedetungen, fik vi faktisk serveret noget lignende til middagen på vores hotel den aften. Dog var det ikke geden hvis tunge de havde stjålet, med det var i stedet for kalven, som var den uheldige ’vinder’. På trods af mine lidt katastrofale associationer fra flyveturen formåede jeg at spise hele to tunger, og jeg må indrømme, at jeg blev yderst overasket over, hvor velsmagende denne lidt specielle delikatesse var.     

Celtic Park havde besøg af hele 57.000 fodboldglade fans den næste aften, og stemningen var i top. Skotterne er et af de få folk, som er en værdig konkurrent til os russere når det gælder druk, og jeg kan love jer for, at der var blevet konkurreret ivrigt rundt omkring i Glasgow inden kampen. Jeg vil dog ikke bevæge mig ud på dybt vand og prøve at tippe vinderen af det opgør, resultatet druknede bogstaveligt i øl.

Nogen som dog havde undgået at deltage i drukorgiet var spillerne, og kampen startede som lyn og torden. Specielt vores drenge var godt med, og allerede efter to minutter havde vi den første store chance. Vi forsatte presset, og både Vagner Love og den unge tyrkiske venstrefløj Caner havde gode chancer. Da kampen rundede de tredive minutters levetid, var vi igen farlige, men Jo måtte se sin følte afslutning ramme stolpen. Og så skete det, som altid sker, når man dominerer. Celtic scorede efter et frispark, og stadionet gik amok. Cetic scoringen forstærkede kun vores pres, og i slutningen af halvlegen, gav det pote. Vagner Love fik flot flugtet en bold ind bag Celtics serbiske målmand Boruc, og denne gang var det vores få medrejsende fans’s tur til at gå ’crazy’.   

1-1 endte første halvleg, og alt så fornuftigt ud, lige indtil få minutter inde i andet akt. Jan Vennegoor of Hesslink opfangede en retur bold og scorede til store dele af Glasgows store lykke. Endnu en forbandet hollænder formåede at ødelægge mit humør totalt. Vi var nu bagud for anden gang, og for hvert sekund der gik, blev vores chancer mindre. Men så, i det 82. minut dukkede han op. Alexandr Salugin fik bolden efter en fiks frisparkskombinatio n, og for anden kamp i træk scorede han. Til sidst pressede vi hårdt på, og Gusev tillod sig faktisk at brænde en kæmpe chance helt alene mod Boruc.

Derfor endte opgøret 2-2, et ganske fornuftigt resultat, men som vi spillede, brude vi måske have taget alle tre point med tilbage til Rusland. Sådan skulle det dog ikke gå, og nu kan vi se frem til et svært program med kampe mod bl.a. Sparta Moskva i ligaen, Hamborg i CL og en pokalkamp hvor alt kan ske.       


Mange tunsinde tak allesammen! Er der forresten ønsker om, at standarten hæves til 3 billeder pr. update?

[Schleidt]

Wow. Fantastisk

[7kfum]

Fantastisk igen! Dette er virkelig vildt!