[Afsnit !14!COMEBACK!] Den tavse russer /Månedens blog April 07/

 

[7kfum]

Godt igen, Thorøe. Du formår at holde læseren fast klæbet til skærmen med dit fantastiske sprog.

[chelsea-4ever]

Rigtig velskrevet blog du har fået startet op. Du formår at holde dine læsere fanget - Du skal bare fortsætte.!

[Berendt]

Dejligt dejligt dejligt... dog surt du missede Corluka...

[Thorøe]

Takker for de gode kommentarer! Det er dejligt, og bliv endelig ved med det!
Hvis alt arter sig, så kommer der endnu en update, når jeg har været til, og forhåbenligt vundet( ), klubmesterskabet i min Badmintonklub.

@Berendt
Ja det var skiide ærgerligt. Min scouts fandt ham åbenbart for sent, til at jeg kunne nå at signe ham.   

[Juanito]

Fantastisk læsning, det er jo en oplevelse

[Thorøe]

Поезд катится [Toget ruller]
9. marts

Jeg undveg let hans dvaske og lidt langsomme venstrehånd og sendte i stedet to hårde og præcise højrehåndslag imod hans hoved. De ramte ham begge på næseryggen, og jeg fulgte op med at svinge venstrehånden, så den ramte ham på siden af hovedet, og hans kæbe raslede. Han svajede kort, hvilket for tidligt gav mig indtrykket af, at sejren var min, og et selvsikkert smil bredte sig på mine læber. Men jeg jublede for tidligt, og han straffede mig for det. Som et lyn fra en klar himmel bragede hans venstrehånd forbi min parader og ramte mig ved mit højre øje. Jeg røg straks i jorden, og jeg kunne mærke, at blodet stille løb ned over min kind. Han bøjede sig ned, og rakte sin hånd frem mod mig. Jeg tog den blev trukket op, hvorefter vi tavse gik ud i badet.

Vandet ville som sædvanligt ikke blive varmt, men alligevel blev vi stående i lang tid i den snavsede brusekabine. Vi havde bokset jævnligt sammen i tre år nu, og kendte hinanden bedre end de fleste. Mens vi stod under det rindende vand, spurgte han mig om hvordan det gik som træner for den der klub. Hvis der var nogen som intet vidste om fodbold, så var det ham. Jeg takkede og sagde at det gik высшего качества [super]. Ligaen var seks kampe gammel, og vi førte den med hele tre point ned til Rostov på anden pladsen, som vi dagen forinden havde slået 1-0. Det betød at vi havde fem sejre og et enkelt nederlag.

Det nederlag havde vi pådraget os i tredje runde, kun fire dage efter vi imponerende havde slået Torpedo Moscow med 3-0. Tre dage efter vores eneste nederlag, som var på 2-0 hjemme mod Shinnik, rejste vi os og slog Krylja Sovetov med 3-1. De øvrige kampe, over Spartak Nalchik i første runde, Saturn i forrige, kampen efter Krylja Sovetov, og så gårdagens Rostov kamp, var blevet vundet med 1-0, og vores brasilianske frontløber Jo førte den indbyrdes topscorerstatistik i klubben med fire mål.   

Han nikkede fjernt og steg ud af badet. Med hans imponerede 1 meter og 98 var han omkring 20 centimer højere end mig. En udsædvanlige boksekonstellation. Hans boksede langsomt og stationært med stor kraft bag sine slag, mens jeg var den mere hurtige, bevægende og præcise. Min kone syntes at det var pjattet, specielt når jeg nu var blevet en medieperson, at jeg hele tiden rendte rundt med blå mærker i ansigtet, men jeg holdt fast på at motion var vigtigt, og at dette var en særdeles god måde at få det på.

Min cykel holdt stadig foran bokseklubben, og jeg kørte hjem igennem det efterhånden mere og mere forurenede Moskva. Min lille familie skulle ud og spise, men da jeg tog af sted, havde vi stadig ikke fundet et sted, så den del af planlægningen havde jeg overladt til min kone. Jeg prøvede at forstille mig forskellige muligheder, men da hun fortalte hvor vi skulle hen, blev jeg dybt chokeret. Hun havde valgt et nyt indisk sted. Hun var nok en del mere åben overfor disse morderne tiltag, mens jeg stadig mere var tilhænger af et godt gammeldags russisk måltid. Men nu havde hun bestemt, og den stod altså på indisk mad.   

Ja, jeg smuttede ud til en ven i går, så den lovede update kommer altså først nu. Til gengæld håber jeg, at i kan lide den og har lyst til at kommentere! Nå ja, tak for de kommentarer som allerede er tikket ind, jeg værdsætter det! I må selvfølgelig også sige, hvsi der er noget i ønsker ændret.

[Thorøe]

предательство [Forræderi]
13. maj

Der lugtede af en forunderlig blanding af sved og deodorant i det bare omklædningsrum. Spillerne sad og hang med hovedet, mens jeg langsomt travede rundt på gulvet. Min assistent sad på en stol i et hjørne og opdaterede vores tavle med stillingen. En af spillerne tabte sin fodboldstøvle, og lyden af metalknopperne som ramte gulvet virkede enorm høj i det ellers tavse rum. Uden for døren begyndte journalisterne at lade høre fra sig. Alt virkede underligt uvirkeligt for mit vedkommende. For under tre måneder siden, havde jeg været en helt normal Moskva borger. Nu stod jeg i spidsen for byens bedste hold. Jeg havde ført dem til sommerpausen som ligaens førerhold, og vi havde hele fire point ned til sæsonens overraskelse, FC Rostov, på anden pladsen.

Da min assistent og spillerne havde forladt omklædningsrummet, blev det min tur til mødet med journalisterne. Jeg åbnede langsomt døren, og i samme sekund som mit hoved viste sig, blev jeg overfaldet af den glubske flok. På samme tid stak de omkring fem mikrofoner op i hovedet på mig og stillede mig syv forskellige spørgsmål, som jeg forsøgte at svare på, så godt som jeg kunne. De fleste spørgsmål gik på evt. transfers, og jeg bekræftede blot at flere spillere var i søgelyset uden at komme nærmere end på hvem.   

Eugeny Giner ventede på mig på sit kontor, og han strakte glad hånden frem, da jeg, efter en sagte banken på døren, trådte ind i det store og lyse lokale. Det var kun anden gang jeg var i lokalet, og jeg blev overvældet af de mange fine møbler, og malerierne som beklædte en stor dem af vægearealet. Eugeny Giner pegede nonchalant på en læderbetrukket stol, og satte sig selv i en mangen til. Han spurgte om jeg ville have noget at drikke, men jeg takkede pænt nej tak, så han nøjedes med at skænke en vodka op til sig selv.

Han kiggede mig dybt i øjnene, efter at have bundet sin vodka, før han begyndte at fortælle, hvor glade de i bestyrelsen var for mit arbejde. Jeg takkede glad, men kunne alligevel mærke at det ikke var derfor han havde bedt mig om dette møde. Hvilket jeg havde helt ret i. Efter de indledende roser skænkede han en ny vodka op til sig selv, denne gang uden at spørge mig, og efter den antog hans ansigt mere alvorlige folder, som fik ham til at ligne en læge, som skulle overbringe nyheden om en død patient til de pårørende.

Det var dog ikke, min gamle mor som var gået væk. Han havde derimod to andre beskeder. Den første var, at bestyrelsen forventede, at jeg brugte tid på at hente nye profiler ti klubben, hvilket slet ikke overraskede mig det mindste. Den anden besked slog mig dog helt ud. Eugeny meddelte, uden at fortrække en mine, at bestyrelsen havde besluttet at tilbyde den ene af mine tvillinger, Alexey Berezutskiy, til Ajax. Jeg kiggede vantro på ham, men hans ansigt var uforandret, hvilket langsomt fik fortvivlelsen til at brede sig i mig. Følelsen af forræderi blandede sig langsomt med blodet, og vreden ulmede. Eugeny nikkede mod døren, mens han igen begyndte at rose min indsats som manager.

Jeg snakkede senere med Alexey i telefonen, og han bekræftede at han var i gang med kontrakt forhandlinger, og at han regnede med at skrive under en af de nærmeste dage. Selv om min kone, som godt nok ikke havde stor forstand på fodbold, foreslog mig, at jeg kunne sige op i protest, så havde jeg besluttet mig for at blive i klubben. Jeg havde det godt blandt spillerne, og med et mesterskab indenfor rækkevidde, skulle sæsonen nok blive god, på trods af den uduelige bestyrelse. Desuden forlød der rygter om, at Eugeny Giner var ved at være små træt af tilværelsen som klubejer og villig til at lytte til tilbud på klubben. Hvis det var sandt, var det jo kun at håbe på, at andre var interesserede i at overtage. Indtil da ville jeg kæmpe for at forstærke holdet og vinde titler.       


Jeg vil være meget taknemmelig, hvis jeg kan få nogle kommentarer.

[kerzhakov]

Uhh. Russisk spændende. Dit store mål må være at købe Александр Кержаков. Царь футбола. Han er den der kan føre dit hold helt til toppen i Champions League, men han bliver nok svær at få fat i.

[Blackhawk]

Imponerene godt skrevet!
EDIT: Замечательное письмо!

[Lil Jim1]

synes det er en fed måde du skriver på ..

spændende hold du har valgt

[7kfum]

Igen en fatantastisk update!

KUTGW!

[Thorøe]

Фантастический [Fantastisk]
22. juli

Spændingen var stor op til kampen. Både blandt fans, blandt ledelsen og i truppen. To nye spillere var kommet til og en var rejst til Holland. Den første som var ankommet til klubben var den 19-årige Chililæner Arturo Vidal. Han kom til klubben fra Colo Colo, og havde spillet hele to landskampe på trods af sin unge alder. Arturo var tiltænkt en plads i det centrale forsvar, men skulle i dagens kamp spille venstre back. Det andet indkøb var Denis Yevsikov. Han var indkøbt til venstre back, men karantæne ramt i dagens opgør og må derfor vente med sin debut. En anden spiller som fik sin første kamp under mig i dag, var Igor Ankinfeev. Det unge målmands talent blev kun få dage efter min ankomst skadet i et halvt år, og var derfor først spilleklar nu.   

Sergey Pavlov var en af de få managere, som jeg havde et godt forhold til, og vi hilste venskabeligt på hinanden inden kampen, som de uduelige sportsjournalister originalt havde døbt som ’top mod bund’. Sergey Pavlov og hans Luch mandskab var hele 18 point efter os og lå lige over den famøse streg i tabellen, hvilket selvfølgelig gjorde alt andet end en sejr acceptabelt. Det var dog ikke det eneste, som jeg forventede inden opgøret. Det havde ikke været helt billigt at eksportere Arturo ud af Chili, og hvis han ikke leverede en god præstation, ville bladsmørerne være over mig som gribbe. Hvilket ville være jævnt skidt.

Alle mine betænkeligheder blev dog gjort grueligt til skamme, og Luch blev blæst ud af banen 4-0. Specielt Krasic var flyvende, og scorede to mål indenfor de første femten minutter, hvilket skabte en afslappet stemning på trænerbænken, og løftede hele holdet på banen. Vi dominerede og fik da også nettet endnu en gang før pausen, hvor Jo bragte os yderligere foran. Anden halvleg blev kørt på rutinen, dog med et enkelt mål mere til de medrejsende fans. Vores topscorer Vagner Love scorede sit ottende sæsonmål, og vi vandt 4-0.

Arturo var som sagt med for første gang, og på trods af at han spillede den for ham lidt uvante venstre back, var han en af vores bedste forsvarsspillere kampen i gennem. Hvilket fik bladsmørerne til at kaste sig over mig, heldigvis for positiv omtale. Hvilket var jævnt godt.

Og selvom det ikke kunne blive meget bedre, så blev det det alligevel. Vores nærmeste forfølger, andenpladsen Rostov, tabte nemlig terræn med et 1-0 nederlag til Sparta Moskva, som ellers havde haft en ualmindeligt skuffende sæson og ligger helt nede på en 10. plads. Dermed har vi nu syv point ned til Rostov.

Busturen på vej tilbage til Moskva havde løssluppet stemning, og jeg lagde mærke til at Arturo, på trods af enkelte sprogvanskeligheder, faldt godt til blandt spillerne. Da vi nåede Moskva, spurgte jeg Arturo, om han ville følges hjem til hans nye lejlighed. Han takkede, og jeg lærte ham lidt om Undergrunden, og hvilke linjer han skulle tage for at komme hen til bestemte punkter. Ingen af os snakkede imponerende engelsk, hvilket komplicerede samtalen en del. Han var god, men ung og havde stadig meget at lære, heriblandt russisk.       


Tak for de dejlige kommentarer! Keep em coming!

[7kfum]

Fantastisk! Du har en skrive gave direkte fra gud! Brug den ordenligt i årene frem over og jeg kender en kæmpe stor poet..

[Thorøe]

Wow. Mange tak Sommer! Dejligt at have en trofast læser!

EDIT: Har tilføjet en afstemning. Skriv endelig hvad du har stemt og hvorfor her i tråden! 

[7kfum]

Jeg har stemt 10 stjerner. Da det er den bedste blog på siden. Det er den bedste der nogensinde har været her. Og muligvis vil komme nogensinde, medmindre du laver en ny