Superligastatistik før weekendens runde:
Alle kampe kan følges live via Dongbold eller i Sport på 3eren.
OB – FC Midtjylland (28 april 2007 17:00)
Generelt
> De to hold har en meget lige statistik mod hinanden i Superligaen. De har mødtes 20 gange og hvert hold har otte sejre mens fire kampe er endt uafgjort. Målscoren er 25-24 til OB.
> Kampens dommer, Emil Laursen, er den mest travle mand i denne sæson med gule kort. 59 gange i 12 kampe har han givet en advarsel, hvilket er 4.9 advarsler i gennemsnit.
OB
> OB har opnået flere point ude (25) end hjemme (21). Kun AaB og Silkeborg har det ligeledes bedst på fremmed græs.
> OB har ventet længere på et straffe end noget andet nuværende Superligahold. Sidst de fik chancen fra 11 meter pletten var ude mod Vejle den 02 august 2006 (1-3), hvor Chris Sørensen scorede. Det er 23 kampe siden. Superligarekorden tilhører Esbjerg der ikke fik straffe i 70 kampe fra november 2004 til marts 2007.
> Fionia Park er, sammen med Essex Park i Randers og Forum Horsens Stadion, det mindst målrige sted at se fodbold i denne sæson. Blot 29 gange har målnettet blafret i Odense.
> Chris Sørensen har spillet samtlige 2340 minutter i denne sæson. Kun to andre markspillere har været på banen hele tiden i sæson og det er Michael Ribers fra FC Nordsjælland og Mads Rieper fra AC Horsens.
> Den næste mål for Kim Christensen fra OB bliver hans Superligamål nummer 25 (70 kampe/18 mål for Lyngby, 19 kampe/3 mål for Brøndby og 16 kampe/3 mål for OB).
> Johan Absalonsen får en ufrivillig fridag efter næste gule kort.
FC Midtjylland
> Super-sub Christian Olsen har scoret 10 af sine 11 Superligamål som indskiftet. Første gang Superligaen stiftede bekendskab med den evne var mod netop OB i Odense den 26 juli 2006 (1-1) da han kom ind og scorede på et hovedstød.
> FC Midtjylland har ikke tabt de sidste syv udekampe i Superligaen. Sidst de ikke fik point med hjem var mod FC København den 23 september 2006 (2-1).
> Klubrekorden fandt sted fra marts 2006 til august 2006, da FC Midtjylland ikke tabte ni udekampe i træk.
> FC Midtjylland er Superligaens mest scorende udehold med 26 mål (13 kampe).
> FC Midtjylland har blot fået 31 advarsler i denne sæson. Kun FC Nordsjælland har fået færre med 27.
> FC Midtjylland har scoret hele 27 mål med venstre ben i denne sæson. Det er med klar afstand det højeste antal. FCK har scoret næstflest med 14.
> Claus Madsen har tidligere i karrieren spillet for OB.
> Dennis Sørensen får karantæne efter næste advarsel.
AaB – Vejle BK (29 april 2007 15:00)
Generelt
> Vejles største nederlag i Superligaen var mod AaB i Aalborg den 14 maj 2000 da Aalborgenserne pulveriserede Vejle med 7-1.
> AaB har ikke tabt hjemme til Vejle i de sidste 15 kampe i den bedste danske række. Sidst Vejle fik en sejr med fra Nordjylland var den 23 maj 1988 (2-3).
> AaB har scoret mindst et mål i hver af deres sidste 19 hjemmekampe mod Vejle.
AaB
> AaB har været meget ustabile på Aalborg Stadion i denne sæson. Det er blevet til seks sejre, seks nederlag og en enkelt uafgjort kamp. Målscoren er 18-18.
> AaB har fået 26 point ude mod 19 hjemme. Ude-hjemme forskellen på syv point er den næststørste efter Silkeborg (12 point).
> Jimmy Nielsen har som sædvanligt spillet alle minutter i denne sæson. AaB målmanden har nu vogtet målet i 334 kampe i træk i Superligaen, hvilket er en klar rekord.
> AaB har fået hele 15 point mere ved kampens afslutning end de stod til ved halvleg. Det er det højeste antal i sæsonen.
> AaB har fire gange vendt et truende nederlag til sejr i sæsonen. Det er det højeste antal gange at et hold har været bagud og alligevel vundet sammen med Brøndby.
> AaB har vundet 10 af de 12 kampe de er kommet foran i denne sæson. De sidste to kampe endte uafgjort.
> Kampens dommer, Michael Svendsen, har dømt AaB i Aalborg to gange før og begge gange er det blevet til nederlag.
> Michael Jakobsen har scoret to mål i to kampe mod Vejle.
> Rade Prica har scoret i de sidste fire Superligakampe hvor det er blevet til otte mål.
> Rade Prica har scoret syv mål med hovedet, fire med højrebenet og fire mål med venstre. De syv hovedstødsmål gør Rade Prica til Superligaens hovedstødskonge.
> Danny Califf, Allan Olesen, Rade Prica, Jose Mota og Siyabonga Nomvethe får karantæne efter næste advarsel.
Vejle BK
> Vejle er Superligaens dårligste udehold med blot seks point (14 kampe) og har tilmed lukket flest mål ind på udebane med 29.
> Sidst en Vejle-spiller scorede hattrick var da Erik Bo Andersen nettede tre gange i Parken mod FC København den 23 april 2000 (1-4). Intet andet hold, bortset fra AC Horsens, der aldrig har scoret et hattrick, har ventet så længe som Vejle har.
> Vejle har lukket 22 venstrebensmål ind. Det er i særklasse det højeste antal og Vejle er den eneste klub, der er scoret flere mål imod med venstre end med højre ben.
> Vejle har ladet modstanderne score 13 hovedstødsmål, hvilket er det klart højeste antal.
> Vejle mister åbenbart pusten i anden halvleg, hvor de har lukket hele 33 mål ind. Kun Silkeborg har med 35 mål lukket flere ind.
> Vejle har mistet 9 point i anden halvleg i forhold til halvlegsstillingen, hvilket er det højeste antal sammen med den anden nedrykningskandidat Silkeborg.
> Klebér Saarenpää spillede tidligere for AaB.
> Dario Mijatovic og Alex Nørlund må en tur i skammekrogen efter næste gule kort.
AC Horsens – FC Nordsjælland (29 april 2007 15:00)
Generelt
> De er kun anden gang holdene mødes i Horsens i Superligaen, hvorimod de har mødt hinanden fire gange i Farum. De hidtidige fem kampe er endt med tre FC Nordsjælland sejre, to uafgjorte og AC Horsens har stadig deres første sejr til gode. Målscoren er suveræne 12-0 til FC Nordsjælland.
AC Horsens
> Søren Jochumsen og Mads Rieper har begge spillet alle 2340 minutter i denne sæson.
> Søren Jochumsen har spillet alle AC Horsens’ 59 Superligakampe fra start til slut.
> AC Horsens har kun scoret syv mål efter pauseteen i denne sæson. Det er det laveste antal.
> AC Horsens fører feltet an når det gælder advarsler. De har fået 53 gule kort i denne sæson.
> AC Horsens har ikke tabt en eneste af de ni kampe hvor de har scoret kampens første mål. Det er blevet til seks sejre og tre uafgjorte.
> Der er aldrig nogen Horsens-spiller der har lavet hattrick i Superligaen for AC Horsens. Det er den eneste nuværende Superligaklub der ikke har et hattrick.
> Forum Horsens Stadion er, sammen med Essex Park i Randers og Fionia Park, det mindst målrige sted at se fodbold i denne sæson. Blot 29 gange har målnettet blafret i koncertbyen.
> Den næste kamp for Charles Akonnor bliver hans Superligakamp nummer 50 (49 kampe/5 mål for AC Horsens).
> Niels Lodberg og Rasmus Marvits har begge tidligere spillet for Nordsjællænderne.
> Henrik Hansen har scoret i de sidste fire Superligakampe (4 kampe/4 mål) men har kommer ikke på måltavlen mod FC Nordsjælland, idet han har karantæne.
> AC Horsens har haft syv forskellige målscorere i denne sæson, hvilket er det laveste antal.
> Yasin Avci, Steffen Algreen, Niels Lodberg, Per Gade, Martin Halle, Henrik Hansen og Mads Rieper står til karantæne efter næste advarsel.
FC Nordsjælland
> FC Nordsjælland er det mest fair hold i denne sæson. De har kun modtaget 27 gule kort.
> Sidst en FC Nordsjælland-spiller så rødt var da Morten Karlsen blev udvist mod netop AC Horsens i Farum den 10 september 2006.
> FC Nordsjælland har med 34 scoringer lavet flere mål med højrebenet end noget andet hold.
> FC Nordsjælland har haft 15 forskellige målscorere (og et selvmål), hvilket er det næsthøjeste antal efter Brøndby.
> FC Nordsjælland har kun lukket to hovedstødsmål ind i denne sæson. Det er det laveste antal.
> FC Nordsjælland sætter damp under kedlerne i 2. halvleg. De har scoret 26 mål efter pauseteen, hvilket er det højeste antal af alle klubber i denne sæson sammen med FC København.
> FC Nordsjælland har vundet 10 af de 12 kampe hvor de er kommet foran i denne sæson.
> Kim Christensen har stået alle minutter i denne sæson og har endvidere stået de sidste 92 kampe i træk. Michael Ribers har også spillet alle minutter. Kun to andre markspillere har været på banen hele tiden i sæsonen og det er Chris Sørensen fra OB og Mads Rieper fra AC Horsens.
> Morten Nordstrand har scoret to mål i to kampe mod AC Horsens.
Randers FC – Viborg FF (29 april 2007 15:00)
Generelt
> De fem tidligere Superligaopgør mellem de to hold er endt med to Viborg sejre, to uafgjorte og en enkelt sejr til Randers. Målscoren er 8-7 til Viborg.
Randers FC
> Hvis Stig Tøfting scorer bliver han den ældste målscorer nogensinde i Superligaen. Han er 37 år og 258 dage på kampdagen. Sidst Stig Tøfting scorede i Superligaen er dog ved at være længe siden. Det var for AGF mod OB den 14 november 2004 (3-3). Stig Tøfting har endnu aldrig scoret mod Viborg i sine syv opgør mod dem.
> Martin S. Jensen har spillet alle minutter i sæsonen.
> Todor Yanchev har spillet 23 Superligakampe i denne sæson, men han har kun spillet fra start til slut to gange. Han er blevet skiftet ind syv gange og ud 14 gange.
> Baye Djiby Fall varierer sine mål godt. Han har scoret fem mål på hovedstød, tre med højrebenet og tre mål med venstre.
> Essex Park er, sammen med Fionia Park i Odense og Forum Horsens Stadion, det mindst målrige sted at se fodbold i denne sæson. Blot 29 gange har målnettet blafret i Randers.
> Baye Djiby Fall har scoret to mål i to kampe mod Viborg.
> Ralf Pedersen har tidligere optrådt for Viborg.
> Rasmus Hansen, Peter Christiansen, Søren Pedersen, Issah Ahmed, Jonas Damborg og Todor Yanchev får alle karantæne efter det næste gule kort.
Viborg FF
> Viborg har kun fået syv point på udebane (12 kampe), mens de har 18 point hjemme. Forskellen på 11 hjemme-ude point er den tredjestørste.
> Viborg har med 50 gule kort modtaget næstflest advarsler i sæsonen.
> Viborg har lukket 30 højrebensscoringer ind i denne sæson. Det er det højeste antal af alle hold sammen med Silkeborg.
> Steffen Højer har aldrig scoret mod Randers i Superligaen. Han har haft tre forsøg. Dermed er Randers det eneste nuværende Superligamandskab som Steffen Højer ikke har scoret imod.
> John Alvbåge har spillet samtlige minutter i de sidste 59 Superligakampe.
> Mikkel Rask har tidligere spillet for Kronjyderne.
> Jakob Glerup, Jesper Andersen, Thomas Frandsen, Christopher Poulsen og Thomas Tengstedt får en ufrivillig fridag efter næste advarsel.
> Sammy Youssouf og Regis Amarante har karantæne.
Silkeborg IF – FC København (29 april 2007 15:00)
Generelt
> FC Københavns største udenederlag (delt) var mod Silkeborg den 17 april 1994 (5-0).
> Hele 12 af de 24 kampe mellem de to hold i Silkeborg i Superligaen er endt uafgjort. Silkeborg har syv sejre og FC København har fem sejre. Målscoren er 43-33 til Silkeborg.
Silkeborg IF
> Silkeborg har ikke vundet på hjemmebane i de sidste 12 kampe. Sidste hjemmesejr var mod FC Nordsjælland den 07 maj 2006 (2-0).
> Det er ny klubrekord. Superligarekorden tilhører Lyngby som ikke vandt i 14 hjemmekampe i træk fra august 2001 og til deres nedrykning i maj 2002.
> Silkeborg har lukket 697 mål ind i deres hidtidige 502 kampe og kan skimte et jubilæum forude. Kun AGF og AaB har lukket flere mål ind i Superligaen.
> Silkeborg klarer sig markant bedre ude end hjemme i denne sæson. De har hentet 12 point mere ude (14 point) end hjemme (2 point). Det er den største forskel på ude og hjemme af alle hold.
> Silkeborg er det eneste hold uden en hjemmesejr i denne sæson.
> Søren Ulrik Vestergaard har lavet tre af sine fire mål på hovedstød.
> Silkeborg går ned i anden halvleg. De har tabt 9 point i forhold til pausestillingen, hvilket er det dårligste sammen med Vejle og har lukket 35 mål ind i anden halvleg, som er det højeste antal i sæsonen.
> Silkeborg har tabt fem kampe hvor de har været foran i denne sæson.
> Silkeborg har ladet 30 scoringer med højrebenet passere og det er sæsonens højeste antal sammen med Viborg.
> Silkeborg har kun scoret kampens første mål syv gange i de 26 kampe. Det er det laveste antal.
> David Preece, Dennis Flinta, Antti Okkonen, Stefan Schmidt, Holmar Örn Runarsson og Bjarni Olafur Eiriksson får alle karantæne efter næste advarsel.
> Simon Nagel har karantæne.
FC København
> FC København er ubesejrede i deres seneste 20 Superligakampe. Sidst de måtte forlade banen uden point var hjemme mod AaB den 27 august 2006 (0-2).
> Klubrekorden der også er delt Superligarekord med Brøndby, fandt sted da FC København var ubesejrede i 21 kampe fra november 2000 til august 2001. Dermed kan de tangere Superligarekorden hvis de undgår nederlag til Silkeborg.
> FC København har vundet deres sidste seks Superligakampe. Sidst de ikke vandt var 18 marts 2007 i Parken mod FC Nordsjælland (1-1).
> Klubrekorden er på otte sejre i træk som skete fra april 2002 til maj 2002.
> FC København er Superligaens bedste udehold med 30 point (12 kampe). De er også det eneste hold der ikke har tabt på udebane i sæsonens løb.
> FC København forstår at lukke af efter pausen. De har kun lukket otte mål ind i 2. halvleg i denne sæson. Det er det laveste antal. Københavnerne kan også score efter pausen. De 26 mål der har scoret i anden halvleg er det højeste antal sammen med FC Nordsjælland.
> FC København er det mest farlige hold på hovedstød. De har scoret 14 mål med hovedet. Jesper Grønkjær og Michael Gravgaard har begge tegnet sig for tre mål på hovedstød.
> FCK er det eneste hold, der ikke er blevet ramt af en udvisning i denne sæson.
> Sidst en FC København-spiller så rødt var da Alvaro Santos fik rødt på udebane mod Randers FC den 22 maj 2005 (0-1). Det er 63 kampe siden og det er klubrekord for flest kampe i træk uden et rødt kort.
> Superligarekorden tilhører den kommende modstander Silkeborg, der ikke påkaldte sig dommerens ultimative straf i 96 kampe i træk fra oktober 2001 til september 2005.
> Jesper Christiansen har spillet alle minutter i denne sæson.
> FCK har vundet 18 af de 19 kampe hvor de er kommet foran i denne sæson. Én kamp er endt uafgjort.
> En advarsel til Silkeborg forsvaret. Kampens dommer, Henrik Kragh, har dømt tre straffespark i sæsonen og de to af dem har været til FC København.
> Det næste mål for Marcus Allbäck bliver hans Superligamål nummer 25 (4 kampe/1 mål for Lyngby og 50 kampe/23 mål for FC København).
> Den næste kamp for Fredrik Berglund bliver hans Superligakamp nummer 100 (75 kampe/43 mål for Esbjerg og 24 kampe/7 mål for FC København).
> Det næste mål for Fredrik Berglund bliver hans ligamål nummer 100 (133 kampe/44 mål, 42 kampe/5 mål for Roda, 75 kampe/43 mål for Esbjerg og 24 kampe/7 mål for FC København).
> Den næste kamp for anfører Tobias Linderoth bliver hans ligakamp nummer 250 (7 kampe/0 mål for IFK Hässleholm, 57 kampe/4 mål for Elfsborg, 68 kampe/9 mål for Stabæk, 40 kampe/0 mål for Everton og 77 kampe/3 mål for FC København).
> Fredrik Berglund har scoret seks gange i otte Superligakampe mod Silkeborg.
> Oscar Wendt og Brede Hangeland får karantæne efter næste gule kort.
Brøndby IF – Esbjerg fB (29 april 2007 18:00)
Generelt
> Brøndbys største hjemmebanenederlag og Esbjergs største udesejr (delt) i Superligaen var kampen mellem de to på Brøndby Stadion den 14 marts 2004 (1-6). Siden den kamp har Brøndby vundet de tre sidste opgør mod Esbjerg på hjemmebane med en målscore på 9-0.
>Brøndby er ubesejrede mod Esbjerg hjemme og ude i de ni kampe siden kampen den 14 marts 2004 (1-6).
Brøndby IF
> Brøndby har scoret mindst ét mål i de sidste 35 hjemmekampe i Superligaen. Sidst de ikke fik bolden i nettet på hjemmebane var mod Silkeborg den 24 april 2005 (0-0).
> Klubrekorden, som også er Superligarekord, fandt sted da Brøndby scorede i 54 hjemmekampe i træk fra april 1995 til maj 1998.
> Brøndby har vundet de sidste fem hjemmekampe i Superligaen. Sidste gang de ikke vandt var mod AaB den 25 oktober 2006 (1-2).
> Klubrekorden på 10 hjemmesejre i træk, som også er Superligarekord, er blevet sat to gange, fra april 2005 til september 2005 og fra oktober 2005 til maj 2006.
> Brøndby er det næstbedste hjemmehold i Superligaen med 31 point. Kun FCK er bedre med 33 point. Brøndby har dog spillet en hjemmekamp færre end FCK.
> Brøndby har hentet 31 point hjemme og kun syv point ude, en forskel på 24 point. Det er den største forskel på hjemme-ude point af alle klubber.
> Kampens dommer, Thomas Vejlgaard, har dømt Brøndby på Brøndby Stadion syv gange og det er blevet til seks sejre til Brøndby og en uafgjort.
> Det næste mål for Martin Ericsson bliver hans ligamål nummer 50 (72 kampe/8 mål for Brage, 69 kampe/13 mål for IFK Göteborg, 63 kampe/16 mål for AaB og 39 kampe/12 mål for Brøndby).
> Marcus Lantz får karantæne efter næste gule kort.
Esbjerg fB
> Esbjerg har ikke vundet i de sidste ni Superligakampe. Sidste sejr for Troels Bechs tropper var hjemme mod Vejle den 12 november 2006 (1-0).
> Det er en ny klubrekord. Superligarekorden er dog ikke i fare idet Lyngby ikke vandt 29 kampe i træk fra august 2001 indtil deres nedrykning i maj 2002.
> Esbjerg har højest scoret et mål i de sidste 10 Superligakampe. Sidst de scorede mere var ude mod Randers den 05 november 2006 (3-2).
> Det næste mål Esbjerg lukker ind på udebane bliver mål nummer 200. De har spillet 111 udekampe.
> Esbjerg har tabt fem kampe i denne sæson, hvor de har været foran. Det er det højeste antal, sammen med Silkeborg.
> Den næste kamp for Frank Hansen er hans Superligakamp nummer 50 (49 kampe/1 mål for Esbjerg).
> Esbjerg har fået fire røde kort i denne sæson. Det er det højeste antal sammen med Vejle.
> Niki Zimling har tidligere spillet for Brøndby. Han er den eneste der har spillet Superligafodbold i begge klubber.
> Martin Vingaard og Kristian Onstad står til karantæne efter næste advarsel.
Kilde: Infostrada Sports
spændende facts
