Lørdag den 14. oktober 2006Lige så snart jeg gik ned, kunne jeg mærke, at den var gal. Tacklingen fra deres venstreback gav et hårdt smæld i baglåret, og jeg signalerede hurtigt, at jeg måtte forlade banen. Det var nu heller ikke med særlig stor entusiasme, at jeg i pausen kunne modtage trænerens ordre om et bytte mellem Karl og jeg.
5-0 stod den på daværende tidspunkt. Desværre ikke i vores, men derimod i West Bromwich’ favør. En katastrofe, og træneren skreg os ind i hovedet, mens vi indtog pauseteen (eller pausevandet, som det jo i virkeligheden er), hvorfor jeg ikke engang turde pointere, at jeg egentlig godt kunne undvære at komme på banen.
Det skulle jeg nok have gjort, for så havde jeg sluppet for at ligge her i min seng med is under benet og en undersøgelse i morgen, hvor fysioterapeuten skal undersøge mig nærmere. Det virker som en simpel forstrækning, men vi skal lige sikre os, at intet er revet over inde i benet. Jeg tror, jeg vil bruge lejligheden til at læse videre i Harry Potter and the Chamber of Secrets. Er nået cirka 300 sider frem, og den er sindssygt spændende!
Søndag den 15. oktober 2006Hejsa dagbog! Så er jeg hjemme igen efter en undersøgelse, der gav godt nyt. Det drejer sig ”blot” om en forstrækning, om end dette er slemt nok i sig selv. Alan Peacham, vores fysioterapeut, snakkede dog om hele fire uger som maksimum, hvilket var lidt længere, end jeg havde regnet med. Altså kan jeg risikere at være ukampdygtig i næsten en hel måned, mens jeg for tiden render rundt og humper lidt på højre ben. Jeg er ude af træning i mindst et par uger.
Nu skal dagen vist ellers bare bruge på at slappe af med Harry Potter og Football Manager, hvor jeg er halvvejs gennem anden sæson med Juventude. Det går strålende. Jeg fik hentet et par gode spillere i sommerpausen og ligger nu på syvendepladsen – naturligvis stadig med mig på holdet, nu forfremmet som anfører. Så jeg skal ind og brillere på banen; dog desværre kun i teknologien.
Onsdag den 18. oktober 2006We are the champions!Ja, det er ganske vist ikke Wolves, jeg snakker om, men derimod Juventude. I løbet af de seneste par dage har jeg nemlig haft ikke så lidt tid til at spille videre på Football Manager, og det kulminerede så her i tredje sæson. Jeg må sandelig have talent for managertjansen, og sikke jeg har nydt at spille det her spil. Som toppen af kransekagen blev jeg kåret som årets spiller af fansene.
Efter sæsonen søgte jeg lidt rundt på nettet. Jeg faldt over en engelsk side kaldet sortitoutsi.net, som havde en hel masse fede ting, jeg kunne hente til spillet. Logoer, trøjer, billeder, et ”plaster”, som åbenbart er noget, der retter fejl i spillet, samt nye transfers, så jeg vistnok er at finde i Wolves, når jeg starter et nyt spil. Det ved jeg dog ikke, om jeg gør, for ifølge den side kommer det nye spil i overmorgen! Det var helt vildt fedt at se, for de havde en lang artikel, og det ser ud til, at der er meget nyt i det. Mon ikke jeg lige får slæbt mig selv ned til butikken i storcentret igen, så jeg kan bruge lidt håndører på det. Det tror jeg nok, jeg gør.
Udover at spille med Juventude har jeg været på stadion i dag for at se gutterne spille. Det blev til noget så sjældent som en sejr. Vi mødte godt nok også et af rækkens lavest placerede hold i form af Sheffield Wednesday (ganske symptomatisk, at vi møder dem på en onsdag), men det vigtigste var, at Gary Breen og Olofinjana fik sat boldene i kassen til en ikke helt fortjent 2-0-sejr. Efter så mange skuffelser var sejren uvurderlig, og vi fejrede den som et mesterskab (mere end det mesterskab, jeg snuppede med Juventude), så det blev til en tur på den lokale pub igen, hvor vi drak nogle øl og fejrede den dejlige sejr. Det blev ikke så sent igen, men nu er klokken efterhånden blevet et, så jeg må hellere smutte i seng.
Fredag den 20. oktober 2006Jeg slog to fluer med et smæk i dag. Selvom jeg var ivrig efter at få fingrene i Football Manager 2007, så strakte jeg den så længe som muligt og nåede kun lige at dukke op inden lukketid, fordi jeg var meget tæt på afslutningen af Harry Potter-bogen, og så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne tæske mig igennem resten i løbet af dagen, så jeg kunne købe begge dele: Football Manager 2007 og Harry Potter and the Prisoner of Azkaban. £90 måtte jeg punge ud med til den samme ekspedient som sidst, men nu er der altså også dømt kedsomhed, når det er sjovest de næste par dage.
Lørdag den 21. oktober 2006Jeg hader det engelske klima. Det måtte jeg sande i dag. Det er blevet koldere og koldere på det seneste, hvilket er noget helt nyt for mig i forhold til derhjemme, men det var først i dag, da jeg sad på et råkoldt sæde i to timer, iført jakke, handsker og bevæbnet med en kop varm kakao, og overværede endnu en trist forestilling på The Ricoh Arena i Coventry, at det for alvor kom til at stå soleklart for mig. Det frygteligt kolde uvejr blev krydret med silende regn. Horribelt, ganske enkelt.
Vi tabte igen. Efter sejren sidst var vi atter på den forkerte side. Første halvleg var tæt, men kedelig, og der kom først action, da det forkerte hold stod for to kasser inden for ti minutter, endda sat ind af selv samme person. Og så ændrede det ikke på bænkens desillution, at vi fik reduceret til slut, for mere fik vi ikke ud af det. Jeg forbandede min skade langt væk, og det ærgrede mig grusomt, at jeg ikke havde chancen for at gøre en forskel, for man sad med en fornemmelse af, at vi lige så godt kunne have fået point.
Det stinker at være skadet, har jeg måttet sande. I starten syntes jeg, at det var meget fedt med et par fridage, men nu hvor der er gået en uge, føler jeg mig ekstremt ensom i lejligheden. Det var ikke så udtalt, da jeg trænede konstant, men jeg savner virkelig dem derhjemme. Jeg savner nogen at snakke med, om det så er familien eller Brittany, Mark og de andre fra akademiet, og jeg kan ikke vente til at genoptage træningen og atter få en form for socialt samvær.
Hvad er bedre end dejlig varm suppe efter to timer i regnen? Solskin, men i så fald skal jeg vende snuden hjemad, og det er da trods alt for tidligt, så jeg valgte suppen.
Det var sikkert meget nemt, tænkte jeg, men der tog jeg fejl. Jeg satte tingene til kog og installerede FM 2007, men blev desværre lidt for opslugt af mit nystartede spil med Wolves. Jeg ved ikke helt, hvor lang tid der gik, men på et eller andet tidspunkt kunne jeg pludselig lugte røg, så jeg stormede ud i køkkenet og så vandet fosse ud ad gryden. Jeg forsøgte febrilsk at få styr over tingene uden at brænde mig, men ikke helt succesfuldt. Der røg noget meget varmt vand ned over min hånd, inden jeg fik slukket, og det gjorde vanvittigt ondt.
Kort efter ringede det på døren. Det var Victoria.
- ”Hej. Jeg så lidt røg ude på gangen, da jeg var ude med skraldet. Er alt i orden?”, spurgte hun.
Jeg forklarede situationen for hende. Hun grinte og spurgte, om jeg havde lyst til at spise med inde hos hende. Det tilbud kunne jeg ikke sige nej til, så jeg måtte skifte mine middagsplaner fra suppe til en vegetarsalat, men det smagte nu fint nok. Hun blev meget imponeret over, at jeg var professionel fodboldspiller. Selv arbejdede hun åbenbart i en kosmetikbutik i storcentret. Det var en ganske hyggelig aften, som sluttede lidt over ti. Nu skal jeg have et bad, og så ligger min bog ellers på sengen og venter på at blive læst.
Godnat.
