Guilhermes Dagbog

 

[United-styrer]

Fredag den 7. juli 2006

Kære dagbog.

Der er gået et par dage, siden jeg sidst fik skrevet i dig, men nu har jeg endelig tid og overskud. Det har været nogle hårde dage, de sidste tre, og det har gået lidt op og ned.

Rent, ja, hvad skal jeg kalde det, praktisk er det gået helt efter planen. Jeg har trænet med for fulde tryk, og tingene er gået udmærket. Træneren synes at være rimelig tilfreds med min indsats til træningen.

Socialt går der derimod ikke særlig godt. Jeg har stadig ikke rigtig haft en samtale på mere end ti ord med andre end Mark, og specielt Karl Henry ser ud til at have fattet antisympati for mig og giver mig flere gange skuldre til træning, når vi går forbi hinanden. Mark mener, at han er bange for, at jeg snupper hans højrefløj.
Mit indtryk af akademiet er ellers fortsat rigtig godt. Den kraftige dame, som i øvrigt hedder Brittany, har hjulpet mig til rette, og den gode – om end lige lovligt sunde – mad nyder jeg fortsat til fulde.

I morgen spiller vi vores første kamp i sæsonen. Det sker klokken tre i en træningskamp, og derfor havde vi i dag et taktikmøde klokken otte, hvorfor min engelsktræning blev en kende kortere end normalt.

Dagsordnen på mødet var:
·   Præsentation af modstanderholdet
·   Taktisk oplæg og herunder opstilling

Vi skal møde et hold kaldet Bradford, som efter sigende skulle være noget dårligere end os. Det burde de i hvert fald være, sagde vores træner. Ingen var særligt interesserede i modstanderholdet, for mange af os unge ventede kun på at høre startopstillingen.

-   ”Og nu til det, I alle har ventet på…”

Trænerens pludselige replik afslørede ikke blot, at han udmærket var klar over, at folk i bedste fald lyttede med det ene øre til, hvad han hidtil havde sagt; den fik samtidig også alle til pludselig at være 100 procent opmærksomme.

Han hev derpå en tavle ned, hvorpå opstillingen stod:

Jeg havde en fornemmelse af, at jeg ville være med fra start baseret på måden, hvorpå træningen er gået i løbet af de seneste par dage, men jeg jublede stadig som en sindssyg indvendigt, da jeg så mit navn på en fodboldbanes i mine øjne bedste position.

Vi gennemgik den trættende taktik, som faldt ud til min fordel, idet jeg får lov at spille, som jeg er bedst, nemlig med lidt frie tøjler.

Jeg kan simpelthen ikke vente til i morgen, hvor jeg får min – ganske vist uofficielle – debut for Wolves. Vi skal allerede af sted kl. 12.00, så det bliver op og få noget morgenmad og så ellers en ganske kort omgang træning, før vi skal tilbage og gøre os klar.

Mødet sluttede lidt i ti, hvilket snart er en time siden, så jeg må hellere se at få mig noget søvn. Jeg har brug for at være helt frisk og udhvilet til den store dag i morgen.

Lørdag den 8. juli 2006

Vi var 19 spillere, der skulle med bussen til Bradford. Mark var desværre ikke iblandt dem, så jeg endte med at sidde mutters alene på et af bagsæderne i spillerbussen, mens jeg lyttede til musik fra en MP3-afspiller, som Mark havde lånt mig.
Det var noget ret mærkværdigt musik sammenlignet med det, vi plejer at høre derhjemme, men når min mest spændende aktivitet på turen var at sidde og stirre ud ad ruden, så valgte jeg alligevel at montere musikafspilleren, mens jeg gjorde dette, og minsandten om jeg ikke efter halvanden times intens lytning begyndte at synes lidt om det. Rock kaldte Mark det meste af det.

Turen varede omtrent halvanden time, så vi var der ca. 13.30, altså halvanden time før kickoff. Herefter gik turen ned til omklædningsrummet, som mindede en del om det på Molineux (vores egen hjemmebane). Vi kom i tøjet og gik derefter ud og varmede op.

Et kvarter før kampstart hev træneren os atter ud i omklædningsrummet og gav os de sidste instrukser, hvorefter vi kunne indtage banen foran et meget beskedent publikum.

Jeg kom ikke så godt fra start og løb først lidt forvirret rundt, men efter et lille kvarters tid fandt jeg et indlæg fra Mulgrew og headede lige over. Alene det faktum, at jeg kom frem til en afslutning, fik mig til at føle mig lidt bedre tilpas på banen, og mine løbemønstre blev gradvist mere naturlige. Selvtilliden voksede tillige, og jeg stod blandt andet for et par hjørnespark, som dog var mindre vellykkede. Alt i alt var det dog en virkelig kedelig første halvleg, og trods et mindre overtag fra vores side, så endte den 0-0.

Træneren, der hverken virkede særlig tilfreds eller nævneværdig negativ, byttede flittigt ud på spillerne i pausen. Hele syv udskiftninger foretog han, men heldigvis var jeg ikke blandt dem, der måtte forlade banen.

Det måtte jeg derimod efter tyve minutters spil af anden halvleg. Tyve minutter, som for mig personligt ikke bød på det store udover et par dødbolde, men også tyve minutter, som burde have givet os en føring. Vores amerikaner, Jemal Johnson, brændte først en friløber og skød siden på overliggeren på stort set tomt mål. Fra bænken kunne jeg dog kort efter se Jemal tage revanche, da han nok engang fik en chance på tomt mål, og denne gang skuffede han ikke, selvom der lige var en forsvarsspiller, som fik foden på, og dermed kom vi foran 1-0. Jeg rejste mig op og jublede, men faldt hurtigt til ro igen, da jeg så mine holdkammeraters afslappende måde at tackle scoringen på. De her træningskampe regnes tilsyneladende ikke for meget herovre. Fem minutter efter var jeg derfor mere afslappet og nøjedes med at knytte næven og invitere til ”high five” over for min sidekammerat, Karl Henry, som ignorerede mig fuldstændig. Dette blev fremprovokeret af endnu en – i øvrigt flot – scoring, denne gang sat ind af Daniel Jones, som var kommet ind på bekostning af mig selv. Trods et par gode chancer i begge ender blev dette kampens sidste scoring, og vi kunne vende snuden hjemad med en fortjent 2-0-sejr i bagagen.

Det var bestemt ikke en af mine bedste kampe, men efter en lidt usikker start følte jeg alligevel ikke, at jeg havde problemer med at følge med i tempoet. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke var træt, da jeg blev skiftet ud, men jeg tror såmænd sagtens, at jeg kunne have fortsat. Jeg puttede endnu engang headsettet i ørerne, men undlod denne gang at tænde for musikken på hjemrejsen, og efter en lille halv time faldt jeg i søvn og vågnede først, da chaufføren bad mig om at gå ud.
Da var klokken lidt over syv, så jeg skyndte mig ud og fandt vej over til mit klasselokale, Marks værelse. Efter en lille times undervisning smuttede jeg ud i køkkenet, hvor den flinke dame som så mange gange før var placeret.

-   ”Nå, gik det godt?”, spurgte hun.
-   ”Ja, vi vandt da 2-0 i hvert fald”, svarede jeg uden entusiasme.
-   ”Super! Tillykke med det”, smilte hun og fortsatte: ”Har du fået noget at spise?”

Jeg nikkede afvisende med hovedet, hvilket straks fik hende til at sætte den helt store opvarmning af resterne i gang. Jeg var virkelig sulten, så det gik stærkt med at få kastet det i mig.

Klokken er efterhånden ved at være halv ti, og jeg tror bare, jeg går i seng om lidt. Måske ser jeg lige noget fjernsyn inden, men jeg er godt nok træt efterhånden. Der er tre dage, til vi spiller næste kamp. Jeg kan ikke lige huske, hvad vores modstandere hed, men det startede med T, og vi skal ud på endnu en bustur. Hvad angår i morgen, så bliver den som alle andre dage er for tiden: mad, træning, undervisning og afslapning…

[SirToby]

God læsning og en vel accepteret debut for Guilherme. Kom da med en ny update!

[United-styrer]

Jeg beklager det lidt flade indlæg. Gik lidt for hurtigt. Skal nok bestræbe mig på at lave et bedre indlæg næste gang :-)

[United-styrer]

God læsning og en vel accepteret debut for Guilherme. Kom da med en ny update!

Får måske lavet en i aften. Ellers må det blive i morgen. Der går i hvert fald mindre end 24 timer :-P

[Chelidze90]

Uhh så ung en alder og allerede debut på førsteholdet. Det kan jo blive stort

Fantastisk læsning som altid og jeg synes nu ikke det var specielt fladt udover taktikbrættet

[SLEORT]

Tror du har misforstået noget, for som jeg ser det, er der ingen der kritiserer din update. Jeg synes den var helt fin.

[United-styrer]

Tror du har misforstået noget, for som jeg ser det, er der ingen der kritiserer din update. Jeg synes den var helt fin.

Var også bare mig selv, der ikke var helt tilfreds. Men det er da godt at se, at I andre er det :-) Tak for rosen.

[b0nb0n]

Synes det var et fint indlæg..... ikke altid der bliver skrevet meget i en dagbog....

[United-styrer]

Synes det var et fint indlæg..... ikke altid der bliver skrevet meget i en dagbog....

Jo tak :-)

Kamprapporterne bliver nok en del kortere fremover, så jeg når lidt mere. Desuden er det lidt trist at gøre alt for meget ud af busturen hver gang... har jeg fundet ud af

[United-styrer]

Søndag den 9. juli 2006

Der findes gode dage, der findes neutrale dage, og så findes der dårlige dage. Hvor gårsdagen var en af førstnævnte, mens dagen forinden var neutral, så var dagen i dag ingen af delene. Den overskred skalaen, men desværre i den forkerte ende.

Det hele startede ellers ganske fint. Som alle andre dage her i England vågnede jeg op lidt i syv, tog noget tøj på og smuttede ud og spiste morgenmad sammen med Mark samt en af hans venner, Mark Davies, vores unge supertalent på den centrale midtbane.

Det lignede derfor en dag som alle andre, da jeg ankom til træningen, men her gik det for alvor galt. Spillet hang ikke sammen for mig. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg følte mig hverken skidt tilpas eller i dårligt humør, men tingene fungerede simpelthen ikke, og jeg blev kun hylet mere ud af den af Karl Henrys ustandselige puffen med skulderen. Efter en kikset afslutning fra min side gjorde han det for Gud ved hvilken gang, og denne gang var jeg så uforberedt, at jeg væltede. Jeg er ikke særlig stor, så jeg er modtagelig over for skulderskub, hvilket Henry syntes at have bemærket. Da han oven i købet tillod sig at stå og grine åbent, slog det klik. Det var simpelthen dråben, der fik bægret til at flyde over, så jeg overfaldt ham, og der måtte et par holdkammerater til at skille mig fra ham. Jeg nåede dog heldigvis at få sat et godt slag ind, hvilket han forhåbentlig kan mærkes i morgen.

Ikke desto mindre er jeg dog i en stor, stor knibe nu. Jeg blev straks beordret i bad af træneren og fik siden besked fra Jez om, at jeg skal stå skoleret på kontoret i morgen, når vi har fri for træning kl. 13.00. Jeg er hunderæd for, hvad der vil ske. Tænk engang, hvis jeg allerede har forspildt denne chance. Så unik en chance, og jeg kan allerede have smidt den væk pga. mit latterlige temperament. Jeg kan lige se min mors udtryk for mig, når jeg vender hjem og har svigtet familien.

Klokken er to om natten nu. Jeg kan ikke sove. Har forsøgt siden lidt i ti, men det synes at være en umulighed, da jeg ikke ved, hvor min skæbne står nu. Vil de give mig en chance mere, eller skal jeg vende hjem efter så kort tid?

Mandag den 10. juli 2006

- ”Du kan betragte dig selv som kraftigt advaret. Vi tolererer ikke den slags opførsel, men er samtidig klar over, at Karl også havde sin del af skylden. Derfor får du en chance til, men hvis det gentager sig, så er vi simpelthen nødt til at afbryde samarbejdet.”

Jeg åndede lettet op efter at have hørt bestyrelsens afgørende dom. Jeg tror højst, jeg sov tre timer i nat i bar nervøsitet over resultatet. Jeg takkede og garanterede, at det ikke gentager sig. Det må det bare ikke.

Da jeg var på vej ud af døren, blev jeg pludselig stoppet af Gough:

- ”Nå, jo, for resten! Din løn.”, udbrød han og kastede en konvolut over til mig.

Det virkede ret ironisk, at jeg lige havde været på nippet til en fyring, hvorefter jeg fik lønnen lige bagefter. Men den var god nok, kunne jeg se, da jeg var hjemme igen. 30 procent til skat var trukket var min ugeløn på £3.000, og jeg kunne således se en saldo på £2.100 på den konto, som klubben havde oprettet i mit navn.
Det var en dejlig følelse at se frugten af sin knoklen til træning, og jeg har aldrig før været i besiddelse af så mange penge på en gang. Det er helt fantastisk.

Ved engelskundervisning en efter maden aftalte Mark og jeg at tage ud i et lokalt indkøbscenter, så jeg kunne få brugt nogle af mine håndører på de mest nødvendige ting. Det er jo ikke just, fordi jeg bruger mange penge på dagligvarer, så længe jeg bor her på akademiet, hvor alt bliver serveret, og alle serviceret.

Den positive afgørelse havde højnet mit humør betydeligt i forhold til i går, og det blev alt andet lige ikke værre, da den flinke dame fangede mig, da jeg var på vej ind på mit værelse.

- ”Hov, Guilherme, for resten! Du har fået post”, sagde hun og nikkede med hovedet mod en kuvert på bordet.

Jeg greb den og for ind på mit værelse, hvor jeg flåede papiret op og lod øjnene glide hvileløst hen over ordene. Det var fantastisk at høre fra min familie igen. De ønskede mig held og lykke og var meget positive, og jeg kunne kun glæde mig over, at de ikke kendte til gårsdagens episode.

I morgen har vi endnu en kamp, som jeg tidligere har nævnt. Holdet hedder Thurrock, og vi skal møde dem om aftnen, hvorfor vi (desværre) kan nå en hel formiddagstræning. Ergo må jeg se at komme i seng. Godnat!

Tirsdag den 11. juli 2006

Dagens kamp blev noget sjovere end den foregående. Busturen både føltes og var kortere, jeg spillede en bedre kamp, og vi kunne skrive endnu en sejr ind i skemaet.

Vi tog af sted klokken 15.00. Jeg var – som så mange gange før – i Marks selskab, men denne gang ikke Mark Little. Nej, det var derimod Mark Davies, som jeg snakkede med. Vi er efterhånden ved at falde udmærket i hak, selvom også han er et par år yngre end jeg.
Af samme årsag slap jeg for at høre på Mark Littles lidt underlige musik.

Også kampen gik som nævnt bedre. Både for mit vedkommende, men også for hele holdets. Jeg spillede 70 minutter, før jeg blev byttet ud med Daniel Jones, og min indsats var så absolut godkendt og mere til. Jeg fik taget revanche for ugens bataljer, selvom Karl Henry – der vikarierer på højrebacken for vores skadede anfører, McNamara – og jeg havde lidt svært ved at etablere et velfungerede samarbejde i højre side.

Vi vandt kampen 3-0. Målene blev sat ind af Mark Davies, Darren Potter samt Jay Bothroyd på et straffespark. Humøret var højt i bussen på vej hjem, og i modsætning til sidst, deltog jeg denne gang i festlighederne. Derfor kunne jeg i dag også få spist sammen med de andre, da jeg holdt mig vågen i løbet af turen. Jeg var i den grad også sulten efter syv timer uden mere mad end et par chokoladebarrer og en fodboldkamp ind imellem.

I modsætning til i går, så holdt denne dag sig inden for skalaen. Det var en af de gode…

Onsdag den 12. juli 2006

Dagen i dag stod i indkøbenes tegn. Ikke indkøb forstået som spillertransfers, men derimod som min anskaffelse af nødvendige sager.
Jeg havde som sagt aftalt med Mark at tage i det lokale storcenter, hvor jeg skulle have brugt noget af min løn på de ting, jeg manglede.

Det var et enormt indkøbscenter med flere hundrede butikker, og vi brugte næsten tre timer derinde. Jeg fandt pludselig ud af, at der var ekstremt mange ting, som det var praktisk at have.

Dagens høst blev:

• En masse tøj af alskens slags. Særligt lidt varmt tøj, da jeg på forhånd ikke havde meget andet end shorts og T-shirts, og Mark påstod, at det kan blive rigtig koldt her i England.
• En mobiltelefon. Jeg har set reklamer på fjernsynet, hvor folk har haft sådan en og inderligt selv ønsket en. Det er helt surrealistisk, at jeg nu står med en i hånden. ”Nokia” står der på den. Jeg kan ikke helt finde ud af at bruge den endnu, men det kommer nok. Jeg er så heldig, at brugsanvisningen bl.a. står på portugisisk, så jeg må hellere få terpet den igennem en af dagene.
• En roman kaldet ”Harry Potter – and the Philosopher’s Stone”. Jeg aner ikke, hvad det er for noget, men Mark påstod, at det var en bog, man blev nødt til at læse. Dermed har jeg også andet at lave i de sene aftentimer end at skrive i dig, selvom jeg nok stadig vil have lidt svært ved at forstå det hele.
• En ny, fancy tandbørste.

• En F.C. Barcelona-trøje med nummer 8, Giuly bagpå. Barca er som nævnt mit yndlingshold, og Giuly var spilleren, som jeg blev sammenlignet med derhjemme. Jeg ville dog ønske, at jeg havde helt den samme teknik og hurtighed.

Det må siges at være ganske indbringende. I alt brugte jeg for ca. £500 i løbet af turen. Klokken var ni, da bussen atter nåede det stoppested, som blot ligger et par minutters gang fra akademiet.

Der er tre dage, til vi spiller vores næste kamp. Vi skal igen på en bustur til et eller andet sted i England oppe mod nord. På søndag får vi så en dejlig fridag.

Lørdag den 15. juli 2006

Hej dabog!

VI VANDT!! 4-0! Jeg spillet en god kamp og lagde op til et mål!

Er lig kommet hjem fra bar hvor vi fejred det GODNAT!

Søndag den 16. juli

Av… Er lige netop vågnet, og mit hoved dunker som aldrig før. Kan også se min mindre intelligente indskrift fra i går. Men det er nu rigtigt nok; vi vandt kampen 4-0, og jeg spillede for første gang hele kampen. Det gik glimrende, og jeg fik som nævnt lavet en assist. Jeg kan ikke engang rigtig huske navnet på klubben, vi slog. Tror vistnok de hed Northwich.

Eftersom vi har fri i dag, besluttede vi os for at fejre sejren med et par øl på en nærliggende pub, da vi var kommet hjem. Jeg har aldrig drukket før, så de andre syntes, det var sjovt at hælde løs på mig. Det gjorde jeg åbenbart også, men ikke i dag. Jeg kan ikke huske, hvornår vi var hjemme, men det var i hvert fald rimelig sent.

Det er ret heldigt, at vi har fri i dag. Jeg tror næppe, min indsats i en eventuel træning ville gå over i historien. Eller, det kunne måske godt være, men ikke på den gode måde. Jeg må ud og tage nogle aspiriner her om lidt, og så tror jeg ellers, at resten af dagen står i søvnens tegn. Ja, og så lidt engelskundervisning og noget mad før eller siden.

Næste kamp er på onsdag, hvor vi slipper for busturen. Jeg skal nemlig have min debut på Molineux, hvor vi møder et hold fra Skotland, der hedder Celtic. Dem kender jeg fra Champions League, så de er vist det bedste hold, vi har mødt indtil nu.

Vi snakkes, dagbog.

[ZhotLog]

Genial kommentar den 15. Juli
Men altså, jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, for det her er jo bare ren klasse? :-)

[United-styrer]

Genial kommentar den 15. Juli
Men altså, jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, for det her er jo bare ren klasse? :-)

Det var en fornem ros. Jeg takker. Havde netop den der 15. juli i tankerne, da jeg startede bloggen, så den skulle lige rundes

[Zone 43]

Sker der noget specialt 15 Juli?

Det bliver bedre, og bedre.. Genialt at pande Henry ned

[b0nb0n]

Super update endnu engang, jeg er imponeret...... Du skriver sgu godt.....

[Soccerpop]

Sker der noget specialt 15 Juli?

Det bliver bedre, og bedre.. Genialt at pande Henry ned

Ja den havde han fortjent.